BYTRÆER Diversitet og Forvaltning af By - Tree Advisor

vendes DKK 11,06 millioner på drift af træerne. Værdien af besparelserne udgør; energibesparelser DKK
36,08 pr. træ, CO2 reduktion DKK 1,92 pr. træ og forbedringer af luftkvaliteten DKK 31,43 pr. træ, hvilket
er sammenligneligt med amerikanske byer. Derimod er værdien fra reduktionen af overfladeafstrømningen
fra nedbør på DKK 278,20 pr. træ og øgede ejendomspriser på DKK 842,15 pr. træ noget højere end bidrag
opnået i USA (Soares et al. 2011).
En væsentlig forudsætning for ovennævnte gevinster er, at træbestanden er stabil, artsrig, sund og levedygtig
(Richards 1982/83; Nowak et al. 2008), hvilket forudsætter arter der kan klare de hårde betingelser, som
træer i befæstede arealer udsættes for (Sæbø et al. 2005; Sjöman & Nielsen 2010; Sjöman 2012).
1.3.6 Image og profilering af kommuner
Bytræer og det grønne generelt, er et aktiv for kommunerne, og er med til at give dem et positivt image, som
natur-orienteret (Tyrväinen et al. 2005), hvilket de kan bruge når de profilerer sig på deres hjemmesider,
overfor nye potentielle borgere og virksomheder (Konijnendijk & Sejr 2010). Der er derfor ikke den by der
ikke gerne vil fremstå ”grøn”, hvilket man hurtigt kan få bekræftet ved et besøg på tilfældige kommuners
hjemmesider.
1.4 Bytræers udfordringer i bymiljøet
I lighed med grønne områder generelt, er træer under pres fra stigende urbanisering. De skal kunne modstå
et væld af udfordringer og forskellige stressfaktorer, som påvirker deres vækst og vitalitet.
1.4.1 Abiotiske udfordringer
Træers stressfysiologi kan bidrage med vigtig viden i forhold til selektion af træer til bymiljøet. Når der skal
findes nye arter, som kan klare de abiotiske udfordringer træer udsættes for i byerne, kan man starte med at
lede steder, hvor træer lever naturligt under tilsvarende stressede vilkår (Sæbø et al. 2003; Sæbø et al. 2005;
Sjöman 2012). De abiotiske stressfaktorer, som påvirker træer i bymiljøet er klimaforhold, tørke, lys, ofte
nærings – og iltfattig, kompakt jord, salt, forurening, vejarkitektur som begrænser træernes vækst, sikker-
hedsfarer og stress som følge af kraftig beskæring m.v. (Sæbø et al. 2003; Sæbø et al. 2005). Der hersker
generel enighed om at vand er det væsentligste problem, både når der opstår tørke som følge af for lidt vand,
eller når der som følge af for meget vand opstår iltsvind og råd i rødderne, hvilket ofte skyldes en kombinati-
on af kompaktjord og dårlige drænforhold (Bradshaw et al. 1995; Sieghardt et al. 2005; Roloff et al. 2009).
Vand er mest kritisk i de første par år efter plantning (Bradshaw et al. 1995; Fini et al. 2009). Efter et par
hårde og lange vintre de sidste par år, er skadevirkningerne efter vejsalt (NaCl), der er det mest almindelige
middel til glatførebekæmpelse i vintertjenesten i Danmark (Randrup & Pedersen 1997), på vejtræer igen
blevet tydelige. Vejsalt er sandsynligvis den stressfaktor, der har størst negativ indflydelse på vejtræers triv-
7