BYTRÆER Diversitet og Forvaltning af By - Tree Advisor

More documents

Recommendations

Info

Figur 6.11: Andel kommuner med retningslinjer for fældning af træer. (T.v.) andel kommuner med retningslinjer/politik for fældning af træer, og (t.h)andel kommuner hvor retningslinjerne er politisk godkendt/vedtaget. 6.3.7 Strategier for borgerinddragelse og forholdet til borgerne Inddragelse af borgere bør være en naturlig del af forvaltningsprocessen (Miller 1997; Randrup & Persson 2009). Internationalt er involvering af borgere i relation til grønne områder og træer meget udbredt og med positiv effekt (Herzele et al. 2005; Lawrence et al. 2010). Det var derfor oplagt at undersøge kommunernes erfaringer med og holdninger til at inddrage borgerne. Ingen af de 29 kommuner har deciderede strategier eller målsætninger omkring inddragelse af borgerne i relation til forvaltning af det grønne og træer. 13 ud af de 29 kommuner (45%) inddrager borgere, men når der spørges ind til på hvilken måde, viser det sig, at det i høj grad er på et informativt niveau, hvor kommunen på et borgermøde informerer om fremtidige tiltag, som borgerne kan stille spørgsmål til eller komme med ændringsforslag eller ønsker til. Derudover kan der være tilfælde, hvor kommunerne har kontakt til beboer- og grundejerforeninger, men igen er indtrykket at det er af informativ karakter. 4 ud af 29 kommuner (14%) har projekter med involvering af borgere som ”partnerskabstræer” eller ”plant et træ” og 4 ud af 29 kommuner (14%) har prøvet med overdragelse af træer til privat pleje på villaveje. 3 ud af 29 kommuner (10%) har en årlig event, hvor man i to tilfælde kårer årets træ på privat grund, og det sidste tilfælde er lidt det samme, hvor borgere kan vise et træ frem, som de er stolte af. Fænomenet med at overdra- ge træer til privat pleje, er noget der er oppe i tiden, hvor der er knaphed på ressourcer, i lighed med overdragelse af ansvar for private fællesveje. I Roskilde, som er én af de byer der har en årlig kåring af træer på privat grund, siger man at det er med til at skabe ejerskab og positiv stemning omkring træer, hvilket er medvirkende til en slags ”fredning” af kårede træer, men igen er det træer på privat grund og ikke kommunens træer det handler om 110
Overvejelser i forhold til borgerinddragelse i fremtiden 21 ud af 29 kommuner (72%) , har ingen planer om at inddrage borgere mere i fremtiden, mens 8 ud af 29 (28%), godt kunne overveje en større grad af borgerinddragelse. I Aarhus er der f.eks. politisk, en positiv holdning til borgerinddragelse, så det kommer der formentlig mere af i fremtiden. Der var 4 ud af 29 kommuner (14%) der kunne forestille sig, at inddrage borgere i opgaver som træregistre- ring, træplantning, lugning og vanding, mens ingen vil have borgere til at have noget med beskæring af træer at gøre, hvilket er forståelig da der hurtigt kan ske uoprettelig skade på træerne. 6.4 Forvaltning af bytræer på det politiske niveau Da træer er det absolut vigtigste element vi har til begrønning af vores byer og veje, var det interessant at undersøge, om man fra politisk hold i kommunerne er opmærksomme, i forhold til at støtte op omkring for- valtningen af træerne, og i lige så høj grad har forståelse for træernes vigtige bidrag til miljøet. Et bidrag der tilmed forventes at blive større i fremtiden, hvor træer kan hjælpe med at afbøde virkningerne af klimaforandringerne (Pauleit et al. 2009; Bühler & Kristoffersen 2010). 57% af kommunerne føler at politikernes interesse for det grønne og træer (og dermed deres arbejde) er lille, mens 43% føler, at der er stor politisk interesse og opbakning til deres arbejde (Figur 6.12). Der er en del der supplerer med, at det i høj grad afhænger af hvem der sidder ved magten, hvorfor interessen kan variere noget hen over årene. Flere steder nævnes, at der er blevet lidt større fokus i forbindelse med ”Risikotræer”, og så er der enkelte kommuner, hvor politikerne har fået øjnene op for træernes bidrag, i forhold til klimaforandringerne. Måske fordi flere kommuner allerede har fået en forsmag på klimaforandringerne, med voldsom- me regnskyl og oversvømmelser, og her kan træerne bidrage til lokal afledning af regnvand (LAR) (Pauleit et al. 2009). De steder hvor der er vedtaget en fældningspolitik eller retningslinjer for fældning, er oftest også der hvor der er stor interesse og opbakning. Med hensyn til politikernes forståelse og interesse for værdien af træerne, så var der, med få undtagelser, sammenhæng mellem de kommuner der følte, at politikerne interesserer sig for træerne, og dem der har for- ståelse for træernes værdi. Procentuelt fordeler det sig som ovenstående, med 57% af kommunerne der føler, at politikerne ingen forståelse har for træernes værdi, mens 43% føler, at politikerne har forståelse for vigtig- heden af træerne, og deres bidrag (Figur 6.12). 111
Page 1 and 2:
BYTRÆER Diversitet og Forvaltning
Page 3 and 4:
Du skal plante et træ Du skal plan
Page 5 and 6:
RESUMÉ Diversiteten og forvaltning
Page 7 and 8:
INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. INDLEDN
Page 9 and 10:
Side 6.2.9. Vandalisme på bytræer
Page 11 and 12:
1. INDLEDNING Kapitlet beskriver mo
Page 13 and 14:
1.3.1 Landskabsarkitektonisk og æs
Page 15 and 16:
hvis de opholder sig i grønne omgi
Page 17 and 18:
vendes DKK 11,06 millioner på drif
Page 19 and 20:
under forskellige vækstbetingelser
Page 21 and 22:
1.4.4 Biotiske udfordringer De biot
Page 23 and 24:
la og Platanus er også gode værts
Page 25 and 26:
virke livsvilkårene for træerne n
Page 27 and 28:
en sammenfatning over træarters f
Page 29 and 30:
Udover at lede efter nye arter og g
Page 31 and 32:
samarbejde med Københavns Kommune,
Page 33 and 34:
Som det fremgår af opsummeringen,
Page 35 and 36:
1.7.4 Faglig sammenhæng og målgru
Page 37 and 38:
2. METODE Kapitlet beskriver fremga
Page 39 and 40:
Tabel 2.1: Kronologisk oversigt ove
Page 41 and 42:
Det blev besluttet ikke at kontakte
Page 43 and 44:
Forbeskårede Platanus x acerifolia
Page 45 and 46:
3. RAMMERNE FOR DEN KOMMUNALE FORVA
Page 47 and 48:
2008; Lawrence et al. 2010). Hvor s
Page 49 and 50:
skab på længere sigt (Miller 1997
Page 51 and 52:
national trædatabase, som letter k
Page 53 and 54:
4. RESULTATDEL I BYTRÆER I KOMMUNE
Page 55 and 56:
Tabel 4.1: Nøgletal for de 29 komm
Page 57 and 58:
ikke så lavt j.f. ovenstående. En
Page 59 and 60:
Det bemærkes, at der der i flere t
Page 61 and 62:
4.3 Træregistrering i kommunerne 1
Page 63 and 64:
På tværs af regionerne er der lig
Page 65 and 66:
Tabel 4.2: Information om software
Page 67 and 68:
har naturligt nok tænkt sig at bru
Page 69 and 70: som baggrund for et ønske om en tr
Page 71 and 72: al. (2002) i en europæisk undersø
Page 73 and 74: Bynaturen er på en måde alt for s
Page 75 and 76: Med hensyn til anvendelsen af trær
Page 77 and 78: Tilia x europaea Dr. Abildgårds Al
Page 79 and 80: 5. RESULTATDEL II DIVERSITETEN AF K
Page 81 and 82: Tabel 5.2: Andel af vejtræer i % f
Page 83 and 84: Tabel 5.3: Opgørelse over få popu
Page 85 and 86: træer er med i analysen på artsni
Page 87 and 88: De næstmest repræsenterede arter
Page 89 and 90: 5.4 Geografisk lokalisering og arts
Page 91 and 92: Det kan muligvis forklares med at d
Page 93 and 94: Figur 5.5: Antal vejtræer træer t
Page 95 and 96: på artsdiversitet og artsdistribut
Page 97 and 98: end på veje. Det skyldes at træer
Page 99 and 100: ste på 83, som de mente var mest e
Page 101 and 102: 6. RESULTATDEL III FORVALTNING AF B
Page 103 and 104: (9%) har alle 5 en forskellig uddan
Page 105 and 106: heriblandt, kun 3 af de interviewed
Page 107 and 108: 17 ud af de 29 svarer (59%), at vin
Page 109 and 110: Figur 6.6: Typisk anvendte nvendte
Page 111 and 112: edt skadevolder om at plante nye tr
Page 113 and 114: isikotræerne internt i kommunen og
Page 115 and 116: ning. Derudover er der nogle kommun
Page 117 and 118: Figur 6.10: Andel kommuner med en t
Page 119: dige træer skal håndteres i forbi
Page 123 and 124: Figur 6.13: : Største udfordringer
Page 125 and 126: 6.6 Diskussion del III Med udgangsp
Page 127 and 128: driftsbudget, idet det bliver nemme
Page 129 and 130: dygtige træer der kan klare forhol
Page 131 and 132: der”, med det sigte at indfri en
Page 133 and 134: nens medarbejdere og borgerne, og e
Page 135 and 136: 6.6.5 Udfordringer for forvaltninge
Page 137 and 138: Robinia pseudoacacia Lyngbyvejen, K
Page 139 and 140: 7. KONKLUSION & PERSPEKTIVERING Kap
Page 141 and 142: Det kan konkluderes at der er en la
Page 143 and 144: Populus tremula Lyngbyvejen i Gento
Page 145 and 146: 8. ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE Kapi
Page 147 and 148: kelt art, men der er flere kommuner
Page 149 and 150: 5. Mål for systematisering af drif
Page 151 and 152: Tilia x europaea Rosenørns Allé,
Page 153 and 154: 9. LITTERATURLISTE Liste over anven
Page 155 and 156: Ingerslev, M., Pedersen, L. B. & Sk
Page 157 and 158: Nilsson, K., Randrup, T. B. and Wan
Page 159 and 160: Saretok, L. 2006. A Survey of Urban
Page 161 and 162: Dansk Træplejeforening. Informatio
Page 163 and 164: Bypark Horsens centrum 153
Page 165 and 166: 10. FIGUROVERSIGT Side Figur 2.1: D
Page 167 and 168: 11. TABEL OVERSIGT Side Tabel 1.1:
Page 169 and 170: BILAG OVERSIGT Bilag 1: i-Tree Tool
Page 171 and 172:
Bilag 1: i-Tree Tools softwaren er
Page 173 and 174:
Bilag 3: Brev der forklarer special
Page 175 and 176:
Bilag 5: Interview-guide, side 1 af
Page 177 and 178:
Bilag 5: Interview-guide, side 3 af
Page 179:
Bilag 6: Eksempel på træers bidra
show all

BYTRÆER Diversitet og Forvaltning af By - Tree Advisor

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?