BYTRÆER Diversitet og Forvaltning af By - Tree Advisor

al. (2002) i en europæisk undersøgelse, at de fleste byer havde mellem 50-80 vejtræer pr. 1000 indbyggere,
men med et spænd mellem 20 vejtræer/1000 indbyggere i Nice, Frankrig til 148 vejtræer/1000 indbyggere i
Kalamata, Grækenland. 14 ud af de 24 danske kommuner har mellem 50 -106 vejtræer pr. 1.000 indbyggere,
hvilket altså er på niveau med andre europæiske byer. Der er altså en sammenhæng mellem antal vejtræer og
antal indbyggere, således at jo flere indbyggere, jo flere vejtræer (Figur 4.3). Ser man derimod på antal vej-
træer pr. indbygger i forhold til antal indbyggere ses en svag tendens til færre vejtræer pr. indbyggere. Det
skyldes især København, der har langt flere borgere end de øvrige kommuner, og faktisk ligger relativt lavt
med blot 37 vejtræer pr. 1.000 borgere, sammenlignet med hovedparten af de øvrige kommuner i undersø-
gelsen. Sammenlignet med andre nordiske hovedstæder ligger København dog rimeligt, idet Helsinki har 37
vejtræer pr. 1.000 borgere og Stockholm har kun 15 vejtræer pr. 1.000 borgere, mens genboen på den anden
side af Øresund, Malmö har mere end dobbelt så mange vejtræer som København, med 78 vejtræer pr. 1.000
borgere (udregnet baseret på Sjöman et al 2012). Når man sammenligner tal i Norden med tal for Sydeuropa,
skal man naturligvis huske på, at træer i Syden i høj grad plantes for deres skyggevirkende effekt, og det kan
naturligvis være medvirkende til, at man har flere træer pr. 1.000 indbyggere, hvilket med få undtagelser
bekræftes af tal fra Pauleit et al. (2002).
Ses på antallet af vejtræer i forhold til kommunernes areal, er det de arealmæssigt små kommuner der skiller
sig ud (Figur 4.5), hvilket især gælder Frederiksberg med 747 vejtræer pr. km², hvilket er mere end 3 gange
så mange som i København (222), der omkranser Frederiksberg (Figur 4.10). Der viser sig en tydelig ten-
dens, mht. tætheden af træer i forhold til kommuneareal (Figur 4.6), idet der er færre vejtræer pr. km², jo
større kommunens areal er, hvilket tyder på at vejtræerne får mindre betydning, jo større kommunens areal
er, fordi der typisk vil være mere af andre former for natur i kommunen. Dette stemmer meget godt med
billedet af de store urbaniserede kommuner som København, Odense og Aarhus, der har begrænset areal-
mæssig udstrækning og mange træer.
Tætheden af træer på vejene, varierer meget i kraft af kommunernes forskellige størrelse arealmæssigt (Figur
4.7), og der er en klar sammenhæng mellem areal og antal km. vej. Det er de arealmæssigt små kommuner,
der har det højeste antal vejtræer pr. km. vej, og Frederiksberg skiller sig mest ud (76,7), men København
(49) og Lyngby-Taarbæk (31,5) har også relativt mange vejtræer pr. km. vej. Til sammenligning viste en
undersøgelse i Melbourne, Australien af 31 kommuners vejtræer, at de havde gennemsnitligt 157 vejtræ-
er/km vej (beregnet fra Frank et al. 2006). En undersøgelse af vejtræer i Bangalore, Indien der var fordelt på
vejklasser, viste at de havde 104 vejtræer/km vej på brede veje, 73 vejtræer/km vej på middel brede veje og
52 vejtræer/km vej på smalle veje (Nagendra & Gopal 2010). Tallene er formentlig ikke direkte sammenlig-
nelige med de danske, da der er tale om helt andre klimaforhold end de danske, og træernes skyggefunktion
medvirker formentlig til plantning af flere træer, men umiddelbart ser det ud til at danske kommuner har
61