BYTRÆER Diversitet og Forvaltning af By - Tree Advisor

More documents

Recommendations

Info

Figur 4.7: Tætheden af vejtræer (vejtræer/km træer/km vej) i kommunerne. kommunerne Tætheden af vejtræer træer i kommunerne, i forhold til antal indbyggere pr. km vej viser, at der er en sammenhæng, mellem tætheden af vejtræer og antal indbyggere der bor pr. km. vej, idet jo flere indbyggere der bor pr. kilometer vej, jo større er tætheden af vejtræer (Figur 4.8). Altså jo mere tætbebygget og urbaniseret kommunen er jo flere vejtræer har den, dvs.kommuner med mange indbyggere og megen étagebyggeri tagebyggeri har flere vejtræer, end kommuner der er mindre bebygget, og med én-étage én ejendomme. Figur 4.8: Tætheden af vejtræer træer i kommunerne i forhold til indbyggere pr. km. vej. Analysen af vejtræer i kommunerne viser altså både store forskelle, men også flere ligheder mellem kommunerne. . Det er interessant at tænke på, at ovenstående analyser i princippet kunne udvides til at omfatte samt- lige kommuner, hvis oplysning om antal vejtræer var tilgængelig, idet oplysninger om antal borgere, areal og km veje er offentligt tilgængelige oplysninger oplysninger, som der føres samlet statistik over (www.noegletal.dk www.noegletal.dk; www.danmarksstatestik.dk). 50
4.3 Træregistrering i kommunerne 17 ud af de 29 kommuner, svarende til 59%, har en form for træregistrering. Blandt de 12 kommuner som ikke har en træregistrering, er der 6, svarende til 50%, der har planer om at få én på et tidspunkt, og 6 kommuner der ikke har planer om en træregistrering. Ud af de 6 som ikke har planer om en træregistrering, er der 5 der begrunder det med manglende ressourcer, og én enkelt af disse tilføjer at der ikke er politisk fokus på emnet, og dermed ingen opbakning. Den sidste, siger at der ganske enkelt er fokus på andre ting p.t., men vil ikke udelukke at det kan komme på sigt. Hvad angår de 6 kommuner som endnu ikke har en træregistrering, men som har planer om at få én, er begrundelsen i 5 ud af de 6 kommuner, ligeledes manglende ressourcer. Den sidste begrunder det med, at de først skal afklare niveauet og antal parametre, så man er sikker på at det er anvendeligt uden at være for tungt, med risiko for at det dør ud med vedligeholdelsen. Odense er lige startet op med træregistrering i 2011, men har endnu ikke artsregistreret nogle af deres træer elektronisk, eller i en form der umiddelbart kunne udleveres. De har således ingen data der kan indgå i de videre analyser af artsdiversitet i resultatdel II. Blandt de kommuner som ikke har en træregistrering er der fire, som har været i gang med at registrere deres træer på et tidligere tidspunkt (Tabel 4.1). Hjørring fik lavet en træregistrering af træerne i den gamle Hjør- ring Kommune allerede tilbage i 1976, Randers har en træregistrering fra år 2000 fra den gamle Randers Kommune og Holbæk har en træregistrering ligeledes fra år 2000 fra den gamle Holbæk Kommune. Endelig har Svendborg en gammel registrering, fra Svendborg midtby. Derudover har Viborg lavet et pilotprojekt på en del af deres træer på et tidspunkt, men de har altså ingen planer om at gå videre med træregistrering. Der er sammenhæng mellem kommunestørrelse og forekomsten af en træregistrering for kommuner over 100.000 indbyggere, idet der her er 100% der har en træregistrering (Figur 4.9). For kommuner med mellem 50.000 og 100.000 indbyggere er der ingen tydelig sammenhæng mellem kommunestørrelse og træregistre- ring. At der ikke er sammenhæng mellem kommunestørrelse og træregistrering for kommuner med mellem 50.000 og 100.000 indbyggere, kan måske forklares med at det stadig er relativt store kommuner. Havde undersøgelsen derudover henvendt sig til mindre kommuner, så peger i hvert fald internationale undersøgel- ser på, at der er sammenhæng mellem kommunestørrelse og forekomsten af træregistrering. Resultatet af en engelsk undersøgelse, blandt alle kommuner, viste at 56% havde en træregistrering, og at der var sammen- hæng mellem kommunestørrelse og forekomst af træregistrering (Britt & Johnston 2008). I en tysk undersø- gelse var der signifikant sammenhæng. Her sendte man spørgeskemaer til kommuner over 10.000 indbyggere og samlet set havde 59% af disse en træregistrering, mens tallet for kommuner over 50.000 indbyggere var 82% (Gerhardt & Weller 2011). I lighed med nærværende undersøgelse, var der i Tyskland en stor andel der 51
Page 1 and 2:
BYTRÆER Diversitet og Forvaltning
Page 3 and 4:
Du skal plante et træ Du skal plan
Page 5 and 6:
RESUMÉ Diversiteten og forvaltning
Page 7 and 8:
INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. INDLEDN
Page 9 and 10: Side 6.2.9. Vandalisme på bytræer
Page 11 and 12: 1. INDLEDNING Kapitlet beskriver mo
Page 13 and 14: 1.3.1 Landskabsarkitektonisk og æs
Page 15 and 16: hvis de opholder sig i grønne omgi
Page 17 and 18: vendes DKK 11,06 millioner på drif
Page 19 and 20: under forskellige vækstbetingelser
Page 21 and 22: 1.4.4 Biotiske udfordringer De biot
Page 23 and 24: la og Platanus er også gode værts
Page 25 and 26: virke livsvilkårene for træerne n
Page 27 and 28: en sammenfatning over træarters f
Page 29 and 30: Udover at lede efter nye arter og g
Page 31 and 32: samarbejde med Københavns Kommune,
Page 33 and 34: Som det fremgår af opsummeringen,
Page 35 and 36: 1.7.4 Faglig sammenhæng og målgru
Page 37 and 38: 2. METODE Kapitlet beskriver fremga
Page 39 and 40: Tabel 2.1: Kronologisk oversigt ove
Page 41 and 42: Det blev besluttet ikke at kontakte
Page 43 and 44: Forbeskårede Platanus x acerifolia
Page 45 and 46: 3. RAMMERNE FOR DEN KOMMUNALE FORVA
Page 47 and 48: 2008; Lawrence et al. 2010). Hvor s
Page 49 and 50: skab på længere sigt (Miller 1997
Page 51 and 52: national trædatabase, som letter k
Page 53 and 54: 4. RESULTATDEL I BYTRÆER I KOMMUNE
Page 55 and 56: Tabel 4.1: Nøgletal for de 29 komm
Page 57 and 58: ikke så lavt j.f. ovenstående. En
Page 59: Det bemærkes, at der der i flere t
Page 63 and 64: På tværs af regionerne er der lig
Page 65 and 66: Tabel 4.2: Information om software
Page 67 and 68: har naturligt nok tænkt sig at bru
Page 69 and 70: som baggrund for et ønske om en tr
Page 71 and 72: al. (2002) i en europæisk undersø
Page 73 and 74: Bynaturen er på en måde alt for s
Page 75 and 76: Med hensyn til anvendelsen af trær
Page 77 and 78: Tilia x europaea Dr. Abildgårds Al
Page 79 and 80: 5. RESULTATDEL II DIVERSITETEN AF K
Page 81 and 82: Tabel 5.2: Andel af vejtræer i % f
Page 83 and 84: Tabel 5.3: Opgørelse over få popu
Page 85 and 86: træer er med i analysen på artsni
Page 87 and 88: De næstmest repræsenterede arter
Page 89 and 90: 5.4 Geografisk lokalisering og arts
Page 91 and 92: Det kan muligvis forklares med at d
Page 93 and 94: Figur 5.5: Antal vejtræer træer t
Page 95 and 96: på artsdiversitet og artsdistribut
Page 97 and 98: end på veje. Det skyldes at træer
Page 99 and 100: ste på 83, som de mente var mest e
Page 101 and 102: 6. RESULTATDEL III FORVALTNING AF B
Page 103 and 104: (9%) har alle 5 en forskellig uddan
Page 105 and 106: heriblandt, kun 3 af de interviewed
Page 107 and 108: 17 ud af de 29 svarer (59%), at vin
Page 109 and 110: Figur 6.6: Typisk anvendte nvendte
Page 111 and 112:
edt skadevolder om at plante nye tr
Page 113 and 114:
isikotræerne internt i kommunen og
Page 115 and 116:
ning. Derudover er der nogle kommun
Page 117 and 118:
Figur 6.10: Andel kommuner med en t
Page 119 and 120:
dige træer skal håndteres i forbi
Page 121 and 122:
Overvejelser i forhold til borgerin
Page 123 and 124:
Figur 6.13: : Største udfordringer
Page 125 and 126:
6.6 Diskussion del III Med udgangsp
Page 127 and 128:
driftsbudget, idet det bliver nemme
Page 129 and 130:
dygtige træer der kan klare forhol
Page 131 and 132:
der”, med det sigte at indfri en
Page 133 and 134:
nens medarbejdere og borgerne, og e
Page 135 and 136:
6.6.5 Udfordringer for forvaltninge
Page 137 and 138:
Robinia pseudoacacia Lyngbyvejen, K
Page 139 and 140:
7. KONKLUSION & PERSPEKTIVERING Kap
Page 141 and 142:
Det kan konkluderes at der er en la
Page 143 and 144:
Populus tremula Lyngbyvejen i Gento
Page 145 and 146:
8. ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE Kapi
Page 147 and 148:
kelt art, men der er flere kommuner
Page 149 and 150:
5. Mål for systematisering af drif
Page 151 and 152:
Tilia x europaea Rosenørns Allé,
Page 153 and 154:
9. LITTERATURLISTE Liste over anven
Page 155 and 156:
Ingerslev, M., Pedersen, L. B. & Sk
Page 157 and 158:
Nilsson, K., Randrup, T. B. and Wan
Page 159 and 160:
Saretok, L. 2006. A Survey of Urban
Page 161 and 162:
Dansk Træplejeforening. Informatio
Page 163 and 164:
Bypark Horsens centrum 153
Page 165 and 166:
10. FIGUROVERSIGT Side Figur 2.1: D
Page 167 and 168:
11. TABEL OVERSIGT Side Tabel 1.1:
Page 169 and 170:
BILAG OVERSIGT Bilag 1: i-Tree Tool
Page 171 and 172:
Bilag 1: i-Tree Tools softwaren er
Page 173 and 174:
Bilag 3: Brev der forklarer special
Page 175 and 176:
Bilag 5: Interview-guide, side 1 af
Page 177 and 178:
Bilag 5: Interview-guide, side 3 af
Page 179:
Bilag 6: Eksempel på træers bidra
show all

BYTRÆER Diversitet og Forvaltning af By - Tree Advisor

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?