BYTRÆER Diversitet og Forvaltning af By - Tree Advisor

virke livsvilkårene for træerne negativt og betyder at tørketolerance får en afgørende betydning for artsvalget
i fremtiden, men også vinterhårdførhed vil stadig være en vigtig parameter (Roloff et al. 2009). Derudover
menes klimaforandringerne at bidrage yderligere til problemer med luftkvaliteten i byerne, fordi stigende
temperaturer og højere UV stråling kan føre til højere koncentrationer af Ozon i luften (Tÿrvainen et al.
2005), hvilket har en negativ indvirkning på planter og kan betyde en nedsat vækst på mindst 10% (Sieghardt
et al. 2005).
1.5.2 Klimaforhold og plantevækst
Træer har som længelevende organismer en relativ høj generel tilpasningsevne, idet træerne skal kunne klare
klimavariationer og ekstremer over hundrede år, men den varierer fra art til art og afhænger af hvilken type
af forandring, der er tale om (Skov- og Naturstyrelsen 2006). De fleste træers vækstsæson styres fotoperio-
disk, hvilket er en indirekte tilpasningsevne til klimaet, der hvor planterne har deres oprindelse. Den aftagen-
de dagslængde om efteråret, er et tegn for træerne på at indlede løvfald, og stoppe væksten, og herefter er det
gradvise fald i temperaturen vigtig, for udvikling af vinterhårdførheden (Nielsen et al. 2010; Sæbø et al.
2003). Jo tættere man kommer på polerne, jo større variation er der i dagslængden og i klimaet (Nielsen et al.
2010). Klimaet er normalt mere stabilt i kontinentale egne end i maritime egne, hvor der typisk er mere svin-
gende temperaturer. Planter fra kontinentale egne starter normalt deres vækstsæson tidligere, end planter i
maritime egne, når temperaturerne er tilstrækkeligt høje. Planter fra maritime egne har senere udspring om
foråret, og det betyder at de er mere beskyttet mod den forårsfrost, som kan forekomme i overgangen mellem
vinteren og foråret. Planter tilpasset et kontinentalt klima vil være sårbare over for frostskader, hvis de flyttes
til kystnære egne. Omvendt vil planter tilpasset maritime egne være sårbare overfor efterårsfrost, hvis de
flyttes til et kontinentalt klima. Det samme kan være tilfældet hvis planter flyttes på nord-syd aksen, f.eks.
når planter som reagerer ved kort dagslængde, plantes i en klimazone hvor det allerede er koldt (Sæbø et al.
2003). Bytræers naturlige vækstsæson kan påvirkes af såvel det varmere miljø i byerne ”the heat island ef-
fect” (Sieghardt et al. 2005 ) og af belysning fra gadelamper og bygninger (Sæbø et al 2003).
1.5.3 Bytræer kan bidrage til at afbøde virkningerne af klimaforandringerne
Klimaændringerne øger betydningen af byens grønne struktur, og især bytræer med deres gavnlige påvirk-
ning af det urbane mikro- og mesoklima (Bühler & Kristoffersen 2010). Da de fleste mennesker bor i byer-
ne, og også forventes at gøre det i fremtiden (Danmarks Statistik 2011) vil de højere temperaturer få betyd-
ning for mange mennesker. Bytræer har potentiale til at afkøle, da de i kraft af deres størrelse fordamper
meget vand og desuden skygger. Store træer kan fordampe mere end 100 liter vand om dagen, og træerne
kan forsinke afstrømningen af regnvand og være med til at fordele belastningen på kloaksystemet (Pauleit et
al. 2009). I Manchester har forskere beregnet at 10% mere grønt i boligområder, kan kompensere for det
meste af den forventede temperaturstigning frem til år 2080. Bliver der omvendt 10% mindre grønt, vil tem-
15