Der er ret store forskelle på, hvor stort spænd der er mellem, hvad de enkelte slægter udgør i kommunerne (Tabel 5.2). Spændet er typisk lavt for slægter som ikke er så rigt repræsenterede i kommunerne, altså hvor få kommuner har mere end 2% <strong>af</strong> den pågældende slægt, det gælder f.eks. Malus (2,2 – 3,0%), som for kommunerne som gennemsnit udgør mindre end 2%. Der er d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så slægter som forekommer i en del kommuner, hvor spændet er lavt, f.eks. Prunus (2,0 – 4,7%), som for kommunerne som gennemsnit udgør 2,4%. Der i mellem er der de meget udbredte slægter med et mellemstort spænd, som Acer (2,7-36,2%), der for kommunerne samlet set, er den slægt med det næsthøjeste gennemsnit på hele 14,4%. Fraxinus med et lidt mindre spænd (2,4-20,7%), <strong>og</strong> med et samlet gennemsnit for kommunerne på 7,3%. Platanus med (2,4- 38,2%) <strong>og</strong> et gennemsnit for kommunerne samlet på 6,2%. Endelig er der Sorbus, som er den slægt, hvor spændet starter højest (4,1-28,7%), <strong>og</strong> da den er repræsenteret i alle kommunerne, er den mindst forekom- mende andel <strong>af</strong> Sorbus 4,1%, <strong>og</strong> for kommunerne som gennemsnit udgør den 13,5%! Den anden yderlighed er, ligeledes meget udbredte slægter med et meget stort spænd. Quercus der forekom- mer i alle kommuner med mere end 2% bortset fra Sønderborg, <strong>og</strong> med det største spænd <strong>af</strong> alle slægter (2,2- 70,0%), <strong>og</strong> et samlet gennemsnit for kommunerne på 9,6%. Endelig Tilia, der er den absolut mest repræsen- terede slægt i kommunerne, hvor den alle steder findes med minimum 2% <strong>og</strong> et meget stort spænd (2,3- 62,4%). Tilia udgør mere end ¼ <strong>af</strong> den undersøgte vejtræbestand, med et gennemsnit på 26%, <strong>og</strong> den er sam- tidig den slægt der er flest <strong>af</strong> i 10 ud <strong>af</strong> de 16 kommuner, varierende fra 21,5% til 62,4% <strong>af</strong> den samlede vej- træbestand i Aalborg, Fredericia, Gentofte, Helsingør, Herning, Horsens, København, Roskilde, Rudersdal, Slagelse <strong>og</strong> Sønderborg (Tabel 5.2). Derudover er der store forskelle kommunerne imellem, <strong>og</strong> enkelte kommuner har en meget stor andel <strong>af</strong> vejtræer fra andre slægter, det gælder f.eks. Aalborg <strong>og</strong> Frederikshavn med hhv. 36,2% <strong>og</strong> 32,7% Acer. Lyngby-Taarbæk har 38,2% Platanus. Esbjerg <strong>og</strong> Hvidovre har hhv. 22,3% <strong>og</strong> 70% Quercus. Aarhus <strong>og</strong> Sønderborg har hhv. 20,9% <strong>og</strong> 28,7% Sorbus (Tabel 5.2). Internationale undersøgelser har vist, at der er en tendens til at få slægter udgør en stor andel <strong>af</strong> træbestanden bl.a. (Pauleit et al. 2002; Raupp et al. 2006; Ningal et al. 2010; Sjöman et al. 2012). En undersøgelse <strong>af</strong> bytræsdiversiteten (vejtræer & parktræer) i 10 nordiske byer viste at Tilia udgjorde 23,7% <strong>af</strong> den samlede træbestand, <strong>og</strong> at Tilia, sammen med Acer, Betula <strong>og</strong> Sorbus repræsenterede 58,3% <strong>af</strong> den samlede træ- bestand (Sjöman et al. 2012). Tilsvarende viste en europæisk undersøgelse, at 3-5 arter typisk udgjorde mel- lem 50-70% <strong>af</strong> vejtræbestanden, <strong>og</strong> at de mest populære slægter var Tilia, Acer, Platanus, Aesculus, Quercus <strong>og</strong> Fraxinus (Pauleit et al. 2002). Denne tendens holder <strong>og</strong>så i denne undersøgelse (Tabel 5.3). 72
Tabel 5.3: Opgørelse over få populære slægters andele i de 16 undersøgte kommuner. Gennemsnit for de 16 Frederiks- Lyngby- Slægter kommuner Aalborg Aarhus Esbjerg Fredericia havn Gentofte Helsingør Herning Horsens Hvidovre København Taarbæk Roskilde Rudersdal Slagelse Sønderborg Tilia 26,0 24,8 16,7 4,5 32,2 14,8 62,4 57,0 21,5 38,7 2,3 31,2 17,7 32,9 19,1 36,4 36,7 Tilia + Acer 40,4 61,0 32,6 24,3 42,4 47,5 65,9 62,0 32,0 49,7 5,0 41,2 21,7 48,3 37,3 49,4 38,2 Tilia + Quercus 35,6 29,0 27,3 26,8 41,2 23,0 64,6 59,6 28,0 44,1 72,3 36,0 24,1 39,5 33,2 41,3 36,7 Tilia + Platanus 32,2 24,8 20,0 4,5 37,0 14,8 76,3 57,0 21,5 41,1 10,9 42,8 55,9 37,6 28,2 36,4 36,7 Tilia + Acer + Sorbus 53,9 67,8 53,5 43,8 59,7 64,8 72,6 66,6 49,6 61,6 13,0 49,6 30,5 56,7 41,4 68,2 66,9 Acer + Sorbus 27,9 43,0 36,9 39,3 27,5 49,9 10,1 9,6 28,1 22,8 10,8 18,4 12,8 23,8 22,3 31,8 30,2 Quercus + Sorbus 23,1 11,0 31,5 41,8 26,3 25,4 8,9 7,2 24,1 17,3 78,1 13,1 15,2 15,0 18,2 23,8 28,7 (Sjöman et al. 2012) Tilia + Acer + Betula + Sorbus 56,0 67,8 56,9 43,8 59,7 68,0 72,6 66,6 49,6 64,3 13,0 49,6 33,7 59,1 47,0 68,2 66,9 (Pauleit et al. 2002) Tilia + Acer + Platanus + Aesculus + Quercus + Fraxinus 66,5 70,5 58,4 56,2 68,3 60,5 82,0 85,7 48,6 66,5 86,8 69,9 74,5 73,4 74,4 59,0 66,2 73
- Page 1 and 2:
BYTRÆER Diversitet og Forvaltning
- Page 3 and 4:
Du skal plante et træ Du skal plan
- Page 5 and 6:
RESUMÉ Diversiteten og forvaltning
- Page 7 and 8:
INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. INDLEDN
- Page 9 and 10:
Side 6.2.9. Vandalisme på bytræer
- Page 11 and 12:
1. INDLEDNING Kapitlet beskriver mo
- Page 13 and 14:
1.3.1 Landskabsarkitektonisk og æs
- Page 15 and 16:
hvis de opholder sig i grønne omgi
- Page 17 and 18:
vendes DKK 11,06 millioner på drif
- Page 19 and 20:
under forskellige vækstbetingelser
- Page 21 and 22:
1.4.4 Biotiske udfordringer De biot
- Page 23 and 24:
la og Platanus er også gode værts
- Page 25 and 26:
virke livsvilkårene for træerne n
- Page 27 and 28:
en sammenfatning over træarters f
- Page 29 and 30:
Udover at lede efter nye arter og g
- Page 31 and 32: samarbejde med Københavns Kommune,
- Page 33 and 34: Som det fremgår af opsummeringen,
- Page 35 and 36: 1.7.4 Faglig sammenhæng og målgru
- Page 37 and 38: 2. METODE Kapitlet beskriver fremga
- Page 39 and 40: Tabel 2.1: Kronologisk oversigt ove
- Page 41 and 42: Det blev besluttet ikke at kontakte
- Page 43 and 44: Forbeskårede Platanus x acerifolia
- Page 45 and 46: 3. RAMMERNE FOR DEN KOMMUNALE FORVA
- Page 47 and 48: 2008; Lawrence et al. 2010). Hvor s
- Page 49 and 50: skab på længere sigt (Miller 1997
- Page 51 and 52: national trædatabase, som letter k
- Page 53 and 54: 4. RESULTATDEL I BYTRÆER I KOMMUNE
- Page 55 and 56: Tabel 4.1: Nøgletal for de 29 komm
- Page 57 and 58: ikke så lavt j.f. ovenstående. En
- Page 59 and 60: Det bemærkes, at der der i flere t
- Page 61 and 62: 4.3 Træregistrering i kommunerne 1
- Page 63 and 64: På tværs af regionerne er der lig
- Page 65 and 66: Tabel 4.2: Information om software
- Page 67 and 68: har naturligt nok tænkt sig at bru
- Page 69 and 70: som baggrund for et ønske om en tr
- Page 71 and 72: al. (2002) i en europæisk undersø
- Page 73 and 74: Bynaturen er på en måde alt for s
- Page 75 and 76: Med hensyn til anvendelsen af trær
- Page 77 and 78: Tilia x europaea Dr. Abildgårds Al
- Page 79 and 80: 5. RESULTATDEL II DIVERSITETEN AF K
- Page 81: Tabel 5.2: Andel af vejtræer i % f
- Page 85 and 86: træer er med i analysen på artsni
- Page 87 and 88: De næstmest repræsenterede arter
- Page 89 and 90: 5.4 Geografisk lokalisering og arts
- Page 91 and 92: Det kan muligvis forklares med at d
- Page 93 and 94: Figur 5.5: Antal vejtræer træer t
- Page 95 and 96: på artsdiversitet og artsdistribut
- Page 97 and 98: end på veje. Det skyldes at træer
- Page 99 and 100: ste på 83, som de mente var mest e
- Page 101 and 102: 6. RESULTATDEL III FORVALTNING AF B
- Page 103 and 104: (9%) har alle 5 en forskellig uddan
- Page 105 and 106: heriblandt, kun 3 af de interviewed
- Page 107 and 108: 17 ud af de 29 svarer (59%), at vin
- Page 109 and 110: Figur 6.6: Typisk anvendte nvendte
- Page 111 and 112: edt skadevolder om at plante nye tr
- Page 113 and 114: isikotræerne internt i kommunen og
- Page 115 and 116: ning. Derudover er der nogle kommun
- Page 117 and 118: Figur 6.10: Andel kommuner med en t
- Page 119 and 120: dige træer skal håndteres i forbi
- Page 121 and 122: Overvejelser i forhold til borgerin
- Page 123 and 124: Figur 6.13: : Største udfordringer
- Page 125 and 126: 6.6 Diskussion del III Med udgangsp
- Page 127 and 128: driftsbudget, idet det bliver nemme
- Page 129 and 130: dygtige træer der kan klare forhol
- Page 131 and 132: der”, med det sigte at indfri en
- Page 133 and 134:
nens medarbejdere og borgerne, og e
- Page 135 and 136:
6.6.5 Udfordringer for forvaltninge
- Page 137 and 138:
Robinia pseudoacacia Lyngbyvejen, K
- Page 139 and 140:
7. KONKLUSION & PERSPEKTIVERING Kap
- Page 141 and 142:
Det kan konkluderes at der er en la
- Page 143 and 144:
Populus tremula Lyngbyvejen i Gento
- Page 145 and 146:
8. ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE Kapi
- Page 147 and 148:
kelt art, men der er flere kommuner
- Page 149 and 150:
5. Mål for systematisering af drif
- Page 151 and 152:
Tilia x europaea Rosenørns Allé,
- Page 153 and 154:
9. LITTERATURLISTE Liste over anven
- Page 155 and 156:
Ingerslev, M., Pedersen, L. B. & Sk
- Page 157 and 158:
Nilsson, K., Randrup, T. B. and Wan
- Page 159 and 160:
Saretok, L. 2006. A Survey of Urban
- Page 161 and 162:
Dansk Træplejeforening. Informatio
- Page 163 and 164:
Bypark Horsens centrum 153
- Page 165 and 166:
10. FIGUROVERSIGT Side Figur 2.1: D
- Page 167 and 168:
11. TABEL OVERSIGT Side Tabel 1.1:
- Page 169 and 170:
BILAG OVERSIGT Bilag 1: i-Tree Tool
- Page 171 and 172:
Bilag 1: i-Tree Tools softwaren er
- Page 173 and 174:
Bilag 3: Brev der forklarer special
- Page 175 and 176:
Bilag 5: Interview-guide, side 1 af
- Page 177 and 178:
Bilag 5: Interview-guide, side 3 af
- Page 179:
Bilag 6: Eksempel på træers bidra