BYTRÆER Diversitet og Forvaltning af By - Tree Advisor

dekstal betyder en stor diversitet. Her har kommuner som eksempelvis Aarhus og København, et meget lave-
re artsdiversitetsindeks end f.eks. Helsingør, Rudersdal og Sønderborg, der fortsat mangler at artsbestemme
en stor del af deres træer, og endnu ikke har komplette træregistreringer.
Tabel 5.5: Artsdiversitetsindeks = (antal arter /antal vejtræer) x 1.000 for de 15 kommuner.
Kommune Antal arter Antal vejtræer registreret til artsniveau Artsdiversitetsindeks
Aalborg² 46 3603 12,8
Aarhus² 67 11576 5,8
Esbjerg¹ 41 4908 8,4
Fredericia¹ 35 2508 14,0
Frederikshavn¹ 42 4277 9,8
Helsingør² 9 196 45,9
Herning² 45 2248 20,0
Horsens² 43 2907 14,8
Hvidovre¹ 17 2538 6,7
København¹ 89 18571 4,8
Lyngby-Taarbæk² 41 2143 19,1
Roskilde² 34 4547 7,5
Rudersdal² 24 739 32,5
Slagelse² 6 1019 5,9
Sønderborg² 12 275 43,6
¹ Træregistrering komplet og < 10% uidentificeret/slægtsniveau
² Træregistrering ikke komplet og/eller > 10% uidentificeret/slægtsniveau
Til sammenligning fandt Sjöman et al. (2012) i den nordiske undersøgelse, at Helsinki, Finland (ca. 596.000
indbyggere) havde et artsdiversitetsindeks på vejtræer på 2,15 og Malmö, Sverige (ca. 285.000 indbyggere)
havde et artsdiversitetsindeks på vejtræer på 5,15. Disse tal svarer mere til tallene i nærværende undersøgelse
for Aarhus og København, da Helsinki og Malmö har næsten komplette vejtræregistreringer, og størrelses-
mæssigt er sammenlignelige med Aarhus og København. Malmö havde derudover et artsdiversitetsindeks på
parktræer på 7,25, og det gjorde sig i øvrigt gældende for alle de fem byer der havde registreret parktræer, at
artsdiversitetsindekset for parktræer, lå noget højere sammenlignet med indekset for vejtræer (Sjöman et al
2012). En tilsvarende undersøgelse i Guangzhou City, Kina viste et artsdiversitetsindeks for bytræer generelt
på 2,55 for vejtræer, 4,0 for parktræer og 7,91 for træer i institutionelle områder (Jim & Liu 2001). Her be-
kræftes tendensen om større artsdiversitet for parktræer end for vejtræer, men med en endnu større diversitet
for institutionelle områder. Sidstnævnte kan formentlig forklares med, at institutionelle områder, dækker
over meget forskelligt som skoler, kontorer, dagsinstitutioner, virksomheder, m.v., hvorfor der vil være en
større landskabsarkitektonisk spredning, og dermed mulig større artsvariation.
78