BYTRÆER Diversitet og Forvaltning af By - Tree Advisor

More documents

Recommendations

Info

FORORD Årene med uddannelse til landskabsarkitekt er fløjet af sted, et tegn på, at det har været spændende og lære- rigt. Jeg har arbejdet med flere forskellige grene indenfor landskabsarkitektur, men med hovedvægt på forvaltning, og planlægning af den grønne ressource i bymiljøet, og dets betydning for vores sundhed. Min lidenskab for træer blev grundlagt midtvejs, hvor jeg fik mulighed for at lave en pointopgave med udgangspunkt i Bytræarboretet, Hørsholm, for Seniorrådgiver, Palle Kristoffersen og Lektor, Marian Ørgaard. Opgaven bestod i udarbejdelse af et sæt botaniske vinter- og sommernøgler, på de i Danmark anvendte arter og kloner af Tilia L. Arbejdet med lindetræerne førte til én idé om at se på flere arter og kloner af Tilia, da jeg var blevet opmærksom på en tendens, til brug af få arter. Det førte endnu én pointopgave med sig, denne gang med udgangspunkt i ”The National Lindenarboretum” i Winterswijk, Holland. Udover træer, har jeg en særlig interesse for historiske haver, der fascinerer mig med deres historie og tids- billeder, hvorfor jeg i flere tilfælde har arbejdet med projekter af historisk karakter. I 2009 var jeg i bache- lorpraktik, hos Slots- og Ejendomsstyrelsen (nu Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme), hvor jeg lavede et forslag til fornyelse af lindealléerne i Brede Allé, i Fredensborg Slotshave. I forbindelse hermed og via fort- satte studier, har jeg oparbejdet en særlig viden om historiske lindetræer, og i 2010/2011 registrerede jeg samtlige formede træer i de kongelige hovedhaver på Sjælland for Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme. Kimen til dette speciale blev lagt på Bytræseminar 2010, hvor Henrik Sjöman fra SLU, Alnarp, fortalte om en undersøgelse af bytræsdiversiteten i ti større nordiske byer. Specialet er kulminationen på et fantastisk studium, og jeg har nydt hvert øjeblik! Jeg vil gerne takke alle de deltagende kommuner, og respektive medarbejdere, for at have bidraget med data til undersøgelsen, og for en venlig modtagelse og interesse for projektet. Uden deres medvirken var projektet ikke blevet til noget! Derudover vil jeg gerne rette en stor tak til min vejleder Palle Kristoffersen, for konstruktiv kritik, god spar- ring og lærerige diskussioner undervejs i projektet. Sidst men ikke mindst tak til min familie, for god opbakning! Gentofte, juni 2012.
RESUMÉ Diversiteten og forvaltningen af by- og vejtræer i 30 større danske kommuner er undersøgt for første gang. Undersøgelsen blev gennemført som kvalitative interviews med træ- og parkforvaltere i kommunerne. Der blev fundet mange ligheder, men også en del forskelle, som kunne forklares med kommunernes forskellige størrelse med hensyn til indbyggertal, geografiske udstrækning og urbaniseringsgrad. Der var en klar sammenhæng mellem urbaniseringsgrad og tætheden af vejtræer i kommunerne. Der var store forskelle på, hvor systematisk og strategisk kommunerne arbejder med forvaltningen af deres bytræer. 59% af kommunerne havde en træregistrering, men det var kun knap halvdelen af træregistreringerne der var ajourført og blev anvendt i den daglige forvaltning af træerne. Den hyppigste anvendelse var systematisering af driften. Ganske få udnytter muligheden for at bruge træregistreringen i det langsigtede strategiske arbejde med udviklingen af træbestanden og kun 17% havde en træstrategi. Ingen brugte træregistreringen til værdisætning af træbestanden eller til beregning af træernes økonomiske bidrag til bl.a. miljøet. På baggrund af data fra kommunernes træregistreringer blev der gennemført analyser af diversiteten på slægtsniveau, artsniveau og fordelingen af hjemmehørende og indførte arter. Flere kommuner er ikke færdige med at registrere deres træer, så analyserne baserede sig kun på træer der var registreret som minimum til slægtsniveau. Der var 82.072 vejtræer med i undersøgelsen. 11 slægter udgjorde 92% af den samlede vejtræbestand og 2-6 slægter udgjorde mellem 40-80% af vejtræbestanden i de enkelte kommuner. Den største slægt var Tilia (26%).12 arter udgjorde 73% af den samlede vejtræbestand. De 6 mest forekommende arter udgjorde knap 50% af vejtræbestanden. De største arter var Tilia europaea (12%), Acer platanoides (10,9%), Platanus × acerifolia (7,2%), Tilia cordata (7,2%), Fraxinus excelsior (6,2%) og Sorbus intermedia (5,9%). Fire af de mest urbaniserede kommuner havde en overvægt af indførte arter, men alle kommuner undtagen én havde flest vejtræer tilhørende hjemmehørende arter. ABSTRACT The diversity and management of urban and roadside trees in 30 larger Danish municipalities was studied for the first time. The study was carried out as qualitative interviews with Tree and Park Managers in the municipalities. Many similarities were found, but also more differences that could be explained by their different size with respect to number of citizens, geographic extent and urbanization level. There was a clear relation between level of urbanization and density of roadside trees in the municipalities. Large differences were found in the systematic and strategic approach of the municipalities towards their management of urban trees. 59% of the municipalities had a tree inventory, but only about half of these were updated and used in the daily management of the trees. The most common use was for systematization of daily operations with the trees. Only few exploit the opportunity to use the tree inventory for the long term strategic development work of the tree stock, and only 17% had a tree strategy. No municipalities used the tree inventory for value assessment of the trees, nor for their economic contribution to e.g. the environment. Based on data from the tree inventories of the municipalities analysis of the diversity of the tree stock at genus level and species level was done, as well as examination of the presence of native versus non-native tree species. More municipalities have not finished registering their urban tree stock, so the analysis only comprises trees registered as minimum to genus level. A total of 82.072 roadside trees are part of the study. 11 different genera account for 92% of the total roadside tree stock, and 2-6 genera account for 40-80% of the roadside tree stock in the individual municipalities. Tilia was the most dominating genera (26%). 12 species account for 73% of the total roadside tree stock. The 6 most common species account for almost 50% of the total tree stock. The largest species were Tilia europaea (12%), Acer platanoides (10,9%), Platanus × acerifolia (7,2%), Tilia cordata (7,2%), Fraxinus excelsior (6,2%) and Sorbus intermedia (5,9%). The four most urbanized municipalities had a surplus of non-native species, but all municipalities apart from one had most roadside trees belonging to native species.
Page 1 and 2: BYTRÆER Diversitet og Forvaltning
Page 3: Du skal plante et træ Du skal plan
Page 7 and 8: INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. INDLEDN
Page 9 and 10: Side 6.2.9. Vandalisme på bytræer
Page 11 and 12: 1. INDLEDNING Kapitlet beskriver mo
Page 13 and 14: 1.3.1 Landskabsarkitektonisk og æs
Page 15 and 16: hvis de opholder sig i grønne omgi
Page 17 and 18: vendes DKK 11,06 millioner på drif
Page 19 and 20: under forskellige vækstbetingelser
Page 21 and 22: 1.4.4 Biotiske udfordringer De biot
Page 23 and 24: la og Platanus er også gode værts
Page 25 and 26: virke livsvilkårene for træerne n
Page 27 and 28: en sammenfatning over træarters f
Page 29 and 30: Udover at lede efter nye arter og g
Page 31 and 32: samarbejde med Københavns Kommune,
Page 33 and 34: Som det fremgår af opsummeringen,
Page 35 and 36: 1.7.4 Faglig sammenhæng og målgru
Page 37 and 38: 2. METODE Kapitlet beskriver fremga
Page 39 and 40: Tabel 2.1: Kronologisk oversigt ove
Page 41 and 42: Det blev besluttet ikke at kontakte
Page 43 and 44: Forbeskårede Platanus x acerifolia
Page 45 and 46: 3. RAMMERNE FOR DEN KOMMUNALE FORVA
Page 47 and 48: 2008; Lawrence et al. 2010). Hvor s
Page 49 and 50: skab på længere sigt (Miller 1997
Page 51 and 52: national trædatabase, som letter k
Page 53 and 54: 4. RESULTATDEL I BYTRÆER I KOMMUNE
Page 55 and 56:
Tabel 4.1: Nøgletal for de 29 komm
Page 57 and 58:
ikke så lavt j.f. ovenstående. En
Page 59 and 60:
Det bemærkes, at der der i flere t
Page 61 and 62:
4.3 Træregistrering i kommunerne 1
Page 63 and 64:
På tværs af regionerne er der lig
Page 65 and 66:
Tabel 4.2: Information om software
Page 67 and 68:
har naturligt nok tænkt sig at bru
Page 69 and 70:
som baggrund for et ønske om en tr
Page 71 and 72:
al. (2002) i en europæisk undersø
Page 73 and 74:
Bynaturen er på en måde alt for s
Page 75 and 76:
Med hensyn til anvendelsen af trær
Page 77 and 78:
Tilia x europaea Dr. Abildgårds Al
Page 79 and 80:
5. RESULTATDEL II DIVERSITETEN AF K
Page 81 and 82:
Tabel 5.2: Andel af vejtræer i % f
Page 83 and 84:
Tabel 5.3: Opgørelse over få popu
Page 85 and 86:
træer er med i analysen på artsni
Page 87 and 88:
De næstmest repræsenterede arter
Page 89 and 90:
5.4 Geografisk lokalisering og arts
Page 91 and 92:
Det kan muligvis forklares med at d
Page 93 and 94:
Figur 5.5: Antal vejtræer træer t
Page 95 and 96:
på artsdiversitet og artsdistribut
Page 97 and 98:
end på veje. Det skyldes at træer
Page 99 and 100:
ste på 83, som de mente var mest e
Page 101 and 102:
6. RESULTATDEL III FORVALTNING AF B
Page 103 and 104:
(9%) har alle 5 en forskellig uddan
Page 105 and 106:
heriblandt, kun 3 af de interviewed
Page 107 and 108:
17 ud af de 29 svarer (59%), at vin
Page 109 and 110:
Figur 6.6: Typisk anvendte nvendte
Page 111 and 112:
edt skadevolder om at plante nye tr
Page 113 and 114:
isikotræerne internt i kommunen og
Page 115 and 116:
ning. Derudover er der nogle kommun
Page 117 and 118:
Figur 6.10: Andel kommuner med en t
Page 119 and 120:
dige træer skal håndteres i forbi
Page 121 and 122:
Overvejelser i forhold til borgerin
Page 123 and 124:
Figur 6.13: : Største udfordringer
Page 125 and 126:
6.6 Diskussion del III Med udgangsp
Page 127 and 128:
driftsbudget, idet det bliver nemme
Page 129 and 130:
dygtige træer der kan klare forhol
Page 131 and 132:
der”, med det sigte at indfri en
Page 133 and 134:
nens medarbejdere og borgerne, og e
Page 135 and 136:
6.6.5 Udfordringer for forvaltninge
Page 137 and 138:
Robinia pseudoacacia Lyngbyvejen, K
Page 139 and 140:
7. KONKLUSION & PERSPEKTIVERING Kap
Page 141 and 142:
Det kan konkluderes at der er en la
Page 143 and 144:
Populus tremula Lyngbyvejen i Gento
Page 145 and 146:
8. ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE Kapi
Page 147 and 148:
kelt art, men der er flere kommuner
Page 149 and 150:
5. Mål for systematisering af drif
Page 151 and 152:
Tilia x europaea Rosenørns Allé,
Page 153 and 154:
9. LITTERATURLISTE Liste over anven
Page 155 and 156:
Ingerslev, M., Pedersen, L. B. & Sk
Page 157 and 158:
Nilsson, K., Randrup, T. B. and Wan
Page 159 and 160:
Saretok, L. 2006. A Survey of Urban
Page 161 and 162:
Dansk Træplejeforening. Informatio
Page 163 and 164:
Bypark Horsens centrum 153
Page 165 and 166:
10. FIGUROVERSIGT Side Figur 2.1: D
Page 167 and 168:
11. TABEL OVERSIGT Side Tabel 1.1:
Page 169 and 170:
BILAG OVERSIGT Bilag 1: i-Tree Tool
Page 171 and 172:
Bilag 1: i-Tree Tools softwaren er
Page 173 and 174:
Bilag 3: Brev der forklarer special
Page 175 and 176:
Bilag 5: Interview-guide, side 1 af
Page 177 and 178:
Bilag 5: Interview-guide, side 3 af
Page 179:
Bilag 6: Eksempel på træers bidra
show all

BYTRÆER Diversitet og Forvaltning af By - Tree Advisor

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?