BYTRÆER Diversitet og Forvaltning af By - Tree Advisor

isikotræerne internt i kommunen og at opbygge en form for læring, f.eks. ved at se på træerne før og efter de
fældes, i de tilfælde, hvor man har vurderet, at en fældning var den eneste løsning.
Hvad angår dokumentation af tilsynet, så er det lidt forskelligt hvad kommunerne har tænkt sig og nogle vil
gøre brug af flere dokumentationsformer. 41% af kommunerne regner med at dokumentationen af tilsyn skal
ske i deres træregistrering, 10% har lavet en database specielt til formålet, evt. kombineret med GIS og 21%
andre bruger noter i kombination med GIS. I alt regner 31% af kommunerne med at bruge GIS som en del af
dokumentationen, og 34% regner også med at supplere med billeddokumentation. 24% af kommunerne har
endnu ikke lagt sig fast på, hvordan de vil dokumentere tilsynet, og flere er i tvivl om, hvor meget der egent-
lig kræves, og savner nogle retningslinjer at gå efter.
6.2.12 Skadedyr og sygdomme
Alle de undersøgte kommuner oplever problemer med skadedyr og sygdomme p.t., men i forskellig grad.
Der er en stor del af kommunerne som nævner trivselsproblemer, hvor man ikke er sikker på, hvorvidt den
dårlige trivsel skyldes at træerne er syge, eller om træerne er svækkede grundet andre stressfaktorer som
f.eks. tørke, salt, manglende plads til rødderne, m.v. Det kan naturligvis også være en kombination, da svæk-
kede træer er mere modtagelige for skadedyr og sygdomme end raske træer (Sæbø et al. 2003; Roloff et al.
2009; Sjöman 2012).
Alle de undersøgte kommuner har Fraxinus der er ramt af Asketoptørre (Chalara Fraxinea), hvilket mange
steder betyder, at man har fældet især en del yngre træer, men også har ældre træer der er dødende. Hvor
slemt problemet opleves hænger naturligt sammen med det antal Fraxinus man har i kommunerne, og flere
steder er der tale om ret store mængder træer man kan påregne at miste (Tabel 5.2)., idet spændet for andel
Fraxinus alene for vejtræer lå mellem 2,4 til 20,7%, for de 16 kommuner med en træregistrering. Kun én
enkelt kommune har mindre end 2% Fraxinus. Hertil kommer de Fraxinus komunerne måtte have i parker
og (bynære)skove. Næstved er eksempelvis hårdt ramt ved deres rådhus, hvor de for år tilbage plantede 250
stk. den gang sunde Fraxinus, og i flere andre tilfælde har brugt Fraxinus som erstatning for mistede Ulmus.
Der er 14% der har problemer med deres Platanus, og i to tilfælde mener de, at der kan være tale om Platan-
syge (Apiognomonia veneta), mens de to andre tilfælde ikke er sikre på årsagen (Figur 6.9). Derudover er der
24% der har problemer med andre sygdomme, som Rodfordærver (Heterobasidion annosum) på Abies, Ildsot
(Erwinia amylovora) i Crataegus, Kulsvamp (Ustulina deusta ) på ældre træer i parker, og Kastanjekræft
(Endothia parasitica) på Aesculus hippocastanum.
103