BYTRÆER Diversitet og Forvaltning af By - Tree Advisor

national trædatabase, som letter kommunikation mellem forskellige organisationer og personer der arbejder
med træer (Östberg et al. 2012). De vigtigste parametre der bør indgå i en træregistrering, er her træart,
sundhedstilstand, placering (koordinater), risiko for skader på mennesker og materiel, og Træ-ID, men der-
udover giver standarden inspiration til et hav af andre mulige parametre, der kan registreres efter behov.
Sammenlignet med de danske retningslinjer er der to punkter, de danske retningslinjer mangler; risiko for
skader på mennesker og materiel, samt Træ-ID.
I en svensk undersøgelse fra 2006 af ”urban forestry” blev der sendt spørgeskema til 107 byer >10.000 ind-
byggere, og svarprocenten var 57,94%. Svarene indikerede at de fleste forvaltninger ikke havde et systema-
tisk og integreret arbejde med deres træer, samt at kun 28% havde en ajourført registrering for deres vej- og
parktræer (Saretok 2006).
En engelsk undersøgelse ”Trees in Towns II” fra 2004, der bygger videre på en undersøgelse fra 1992/3, om
bytræers forvaltning og tilstand, blev sendt til samtlige 389 engelske kommuner. Der kom svar fra 258 (svar-
procent på 66%) og af disse havde 56% en elektronisk træregistrering. I lighed med den tyske undersøgelse
var der en sammenhæng mellem kommunestørrelse og forekomst af træregistrering (Britt & Johnston 2008).
En nylig sammenligning af brugen af træregistrering som forvaltningsværktøj i tre byer i Nordamerika (To-
ronto, Canada og Boston & New York i USA) og Skandinavien (Oslo, Norge og Aarhus og København i
Danmark), viste at kun New York og Toronto bruger træregistreringen i driftsplanlægningen. I både New
York og Toronto havde man, med god erfaring, brugt frivillige borgere til registrering af træerne (Keller &
Konijnendijk 2012).
Nationale retningslinjer for træregistrering er en god idé og giver bedre mulighed for at sammenligne kom-
muner imellem, men det kunne være ønskværdigt med en international standard, der vil gøre det nemmere at
sammenligne på tværs af landegrænser. Ifølge Keller & Konijnendijk (2012) har ISA (The International So-
ciety of Arboriculture), the U.S. Forest Service og IUFRO (The International Union of Forestry Research
Organisation) arbejdet på at udvikle en international standard, der på sigt bør betyde at det er lettere at sam-
menligne, dele viden og samarbejde på tværs af landegrænser.
41