BYTRÆER Diversitet og Forvaltning af By - Tree Advisor

Da mange af vore store bytræslægter, som f.eks. Acer, Aesculus, Fraxinus, Platanus og Tilia, trues som følge
af nævnte biotiske udfordringer og kommende klimaændringer (Bühler 2011; Sjöman 2012), vil der i fremti-
den være behov for at arbejde bevidst mod en større bytræsdiversitet med henblik på at minimere sårbarhe-
den for træbestanden (Santamour 1990; Sæbö et al. 2005; Sjöman et al. 2012). Den nuværende trend til ur-
banisering (Danmarks Statistik 2011), vil føre til en øgning af arealer med uigennemtrængelige befæstede
overflader, som kombineret med længere tørkeperioder i fremtiden vil betyde en forværring af de i forvejen
stressede vilkår for bytræer (Sjöman 2012). Det vigtige bliver at finde flere arter og sorter, der kan klare vil-
kårene i urbane områder, dvs. arter der har høj tørketolerance og vinterhårdførhed (Bassuk 2009; Roloff et
al. 2009). En bæredygtig retning er at fokusere på arter og genotyper, som gror og klarer sig godt på naturli-
ge levesteder, der er sammenlignelige med vilkårene i vej- og gademiljøet (Sjöman 2012). For at forstå en
arts tilpasning til voksestedet er det nødvendigt at betragte hele artens livshistorie: frøspiring, vækst, blom-
string, frøsætning og frøspredning, idet de forskellige stadier kan have forskellige krav til omverdenen (Pe-
tersen & Vestergård 2006). Måden hvorpå en plante gennem sit livsforløb er tilpasset omgivelserne kaldes
plantens strategi (Petersen & Vestergård 2006). Der findes forskellige biologiske klassifikationssystemer,
men et anerkendt system, der navnlig finder anvendelse indenfor botanikken er CSR-systemet (Petersen &
Vestergård 2006; Sjöman 2012), men det kan udmærket anvendes i selektionsprocessen for arter der kan
klare vilkårene i det urbane miljø (Sjöman 2012). CSR- systemet er udviklet af Grime (1979) og det inddeler
planterne i tre kategorier efter deres forskellige strategier mht. konkurrence, etablering, reproduktion, stress-
tolerance, m.v. C-strateger (konkurrencestrateger) er planter med høj vækstrate og stor konkurrenceevne og
de forekommer i stabile miljøer med rigelige ressourcer, f.eks. på næringsrig skovbund. S-strateger (stress-
strateger) er planter med lav vækstrate og ringe konkurrenceevne og de forekommer i stabile, men ressource-
fattige miljøer, f.eks.på tør eller næringsfattig jordbund. R-strateger (ruderaltstrateger) er planter med høj
vækstrate og ringe konkurrenceevne og de forekommer i ressourcerige, men ustabile miljøer, f.eks. på dyrket
jord (Grime 1979; Grime 2001). Til det urbane miljø, og specielt befæstede arealer er det stresstolerante arter
som specialiserer sig i varme og tørre habitater og som har en kombination af stresstolerance- og konkurren-
cestrategi, der er mest interessante (Sjöman 2012). Med det som udgangspunkt har Sjöman (2012) udvalgt to
testområder: Qinling bjergene i Kina og en steppeskov i det Nord-østlige Rumænien, der begge klimamæs-
sigt er sammenlignelige med forholdene i urbane miljøer i Central- og Nordeuropa og undersøgt hvilke arter
der klarer sig godt. Det har resulteret i en liste med 27 arter, som inddeles i to grupper: 12 som allerede er
kendt og anvendt i Central- og Nordeuropa, samt 15 som aldrig eller kun i meget begrænset omfang har væ-
ret anvendt i Central- og Nordeuropa (Bilag 2). For de 12 som allerede er kendt er vejen til en mulig intro-
duktion på markedet ikke så lang, idet man her skal have testet og udvalgt ordentlige genotyper. For de 15
som ikke er tilstrækkeligt kendt er en egentlig introduktion et langsigtet projekt med et større udvælgelses-
og testprogram (Sjöman 2012). Bemærk den oplagte mulighed i Tilia tomentosa Moench. ’Brabant’, som får
god kritik som vejtræ i Tyskland, blandt de 12 som allerede er kendt.
18