BYTRÆER Diversitet og Forvaltning af By - Tree Advisor

More documents

Recommendations

Info

Figur 6.9: : Konstaterede skadedyr og sygdomme i de 29 kommuner p.t. Hvad angår skadedyr, så har 24% af de undersøgte kommuner problemer med Kongeskjoldlus ( (Pulvinaria regalis) på bl.a. Tilia og Aesculus. . Den blev først opdaget i Hovedstadsområdet, men findes nu også i Jylland og på Fyn, Fyn, og forventes forventes at dukke dukke op i alle byer på på et tidspunkt, da den er varmeelskende og derfor mest uud- u bredt i det lunere bymiljø (Ravn & Martin 2007) 2007). . Blandt de undersøgte kommuner uden for Hovedstadsom- Hovedstadso rådet, har man registreret den i i Odense Odense og i Aarhus j.f. interview, men den er også registreret i Svendborg, Kolding og Vejle (Ravn 2011). 23 ud af 29 kommuner (79%) har konstateret Kastanje-minermøl Kastanje (Cameraria ohridella) ) på deres Aesculus hippocastanum, , men men det det opleves opleves overvejende som som et et æstetisk æstetisk problem. problem. Derudover Derudover er er der der et et par kommuner, kommuner, 7%, der mener at have Platan-minermøl minermøl ( (Phyllonorycter platani) på deres Platanus. 9 af de undersøgte kommuner, svarende til 31%, har problemer med Crataegus, , der skranter og har det skidt eller dør. I 3 kommuner i Hovedstadsområdet, er der konstateret Tjørnepragtbiller (Agrilus ( Agrilus sinuatus sinuatus), 4 af kommunerne har problemer med spindemøl spindem og snareorm, der ikke er nærmere definerede, og 2 andre har ikke nærmere forklaring på, hvad den dårlige tilstand af deres Crataegus skyldes. Endelig er der 31% af de undersøgte kommuner der har haft mindre problemer med andre former for skad skadedyr, som Egebarkbiller (Scolytus Scolytus intricatus) intricatus på Quercus, Lindebladhveps (Caliroa Caliroa annulipes annulipes) på Tilia, lus, spindelarver på hæg og kirsebær (Prunus Prunus), mv. Med hensyn til forholdsregler for at undgå evt. smittespredning, så er der 2 ud af de 23 kommuner der har Kastanje-minermøl, der indsamler og brænder løv fra Aesculus hippocastanum, , for at minimere smittespred- smittespre 104
ning. Derudover er der nogle kommuner der fælder inficerede eller døende Fraxinus, velvidende at der ikke er meget at gøre for at undgå smittespredning, idet Asketoptørre opfattes som invasiv (Thomsen & Skovs- gaard 2007;2009). Grundet forekomsten af disse skadedyr og sygdomme, er der arter som kommunerne ikke planter p.t. 1 ud af de 29 kommuner planter ikke Pyrus, 2 kommuner planter ikke Crataegus, 26 kommuner planter ikke Fraxi- nus og 11 kommuner planter ikke Aesculus hippocastanum. Kommunerne der ikke planter Pyrus og Cratae- gus er beliggende i Hovedstadsområdet og angiver årsagen, som tilstedeværelsen af Tjørnepragtbiller. At man ikke planter Fraxinus, skyldes naturligvis Asketoptørre, mens de kommuner der ikke planter Aesculus hippocastanum grundet Kastanje-minermøl i nogle tilfælde i stedet planter den røde hestekastanje (Aesculus × carnea), der ikke bliver angrebet (Ravn et al. 2004), men som bliver et lidt mindre træ (Brander 2010). 6.3 Forvaltning af bytræer på det taktiske niveau 6.3.1 Samarbejde og erfaringsudveksling med nabokommuner Alle kommuner har naboer, og da træer og alléer, ofte krydser kommunegrænser var det oplagt at finde ud af, om der samarbejdes med nabokommunerne. Hvor mange naboer de undersøgte kommuner har, varierer no- get (Figur 2.1). Frederiksberg er omsluttet af København og har således kun 1 nabokommune, mens eksempelvis Skanderborg har 5 nabokommuner og København har 7 nabokommuner. Det er kun 5 ud af de 29 kommuner, der har et samarbejde med nabokommunerne omkring ”det grønne” og træer. Der er dog 12 ud af de 29, der har erfaringsudveksling med andre kommuner, eksempelvis ”5 by- samarbejdet” mellem Kolding, Horsens, Fredericia, Vejle og Middelfart, hvor man mødes én gang om året. København nævner et 6 by-samarbejde, mellem de største danske kommuner, og samarbejder derudover med Malmö. Derudover er der en del af de interviewede medarbejdere i kommunerne, der deltager i erfagrupper via deres medlemskab af KPN (Kommunale Parkforvaltere), der bl.a. har en erfagruppe om bytræer, der dog jævnfør tilbagemeldingerne ikke er særlig aktiv. Flere kommuner nævner deltagelse i det årlige Bytræseminar som en oplagt mulighed for at høre nyt omkring forskning i træer, aktuelle emner og til at møde kollegaer og evt. skabe netværk. 6.3.2 Interesse i en fælles kommunal database omkring træer Det er fra flere sider blevet anbefalet at selektionskriterierne for træer til befæstede arealer i byerne skal ba- seres på de faktiske forhold og det stressniveau træerne udsættes for, frem for æstetiske og funktionelle krite- 105
Page 1 and 2:
BYTRÆER Diversitet og Forvaltning
Page 3 and 4:
Du skal plante et træ Du skal plan
Page 5 and 6:
RESUMÉ Diversiteten og forvaltning
Page 7 and 8:
INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. INDLEDN
Page 9 and 10:
Side 6.2.9. Vandalisme på bytræer
Page 11 and 12:
1. INDLEDNING Kapitlet beskriver mo
Page 13 and 14:
1.3.1 Landskabsarkitektonisk og æs
Page 15 and 16:
hvis de opholder sig i grønne omgi
Page 17 and 18:
vendes DKK 11,06 millioner på drif
Page 19 and 20:
under forskellige vækstbetingelser
Page 21 and 22:
1.4.4 Biotiske udfordringer De biot
Page 23 and 24:
la og Platanus er også gode værts
Page 25 and 26:
virke livsvilkårene for træerne n
Page 27 and 28:
en sammenfatning over træarters f
Page 29 and 30:
Udover at lede efter nye arter og g
Page 31 and 32:
samarbejde med Københavns Kommune,
Page 33 and 34:
Som det fremgår af opsummeringen,
Page 35 and 36:
1.7.4 Faglig sammenhæng og målgru
Page 37 and 38:
2. METODE Kapitlet beskriver fremga
Page 39 and 40:
Tabel 2.1: Kronologisk oversigt ove
Page 41 and 42:
Det blev besluttet ikke at kontakte
Page 43 and 44:
Forbeskårede Platanus x acerifolia
Page 45 and 46:
3. RAMMERNE FOR DEN KOMMUNALE FORVA
Page 47 and 48:
2008; Lawrence et al. 2010). Hvor s
Page 49 and 50:
skab på længere sigt (Miller 1997
Page 51 and 52:
national trædatabase, som letter k
Page 53 and 54:
4. RESULTATDEL I BYTRÆER I KOMMUNE
Page 55 and 56:
Tabel 4.1: Nøgletal for de 29 komm
Page 57 and 58:
ikke så lavt j.f. ovenstående. En
Page 59 and 60:
Det bemærkes, at der der i flere t
Page 61 and 62:
4.3 Træregistrering i kommunerne 1
Page 63 and 64: På tværs af regionerne er der lig
Page 65 and 66: Tabel 4.2: Information om software
Page 67 and 68: har naturligt nok tænkt sig at bru
Page 69 and 70: som baggrund for et ønske om en tr
Page 71 and 72: al. (2002) i en europæisk undersø
Page 73 and 74: Bynaturen er på en måde alt for s
Page 75 and 76: Med hensyn til anvendelsen af trær
Page 77 and 78: Tilia x europaea Dr. Abildgårds Al
Page 79 and 80: 5. RESULTATDEL II DIVERSITETEN AF K
Page 81 and 82: Tabel 5.2: Andel af vejtræer i % f
Page 83 and 84: Tabel 5.3: Opgørelse over få popu
Page 85 and 86: træer er med i analysen på artsni
Page 87 and 88: De næstmest repræsenterede arter
Page 89 and 90: 5.4 Geografisk lokalisering og arts
Page 91 and 92: Det kan muligvis forklares med at d
Page 93 and 94: Figur 5.5: Antal vejtræer træer t
Page 95 and 96: på artsdiversitet og artsdistribut
Page 97 and 98: end på veje. Det skyldes at træer
Page 99 and 100: ste på 83, som de mente var mest e
Page 101 and 102: 6. RESULTATDEL III FORVALTNING AF B
Page 103 and 104: (9%) har alle 5 en forskellig uddan
Page 105 and 106: heriblandt, kun 3 af de interviewed
Page 107 and 108: 17 ud af de 29 svarer (59%), at vin
Page 109 and 110: Figur 6.6: Typisk anvendte nvendte
Page 111 and 112: edt skadevolder om at plante nye tr
Page 113: isikotræerne internt i kommunen og
Page 117 and 118: Figur 6.10: Andel kommuner med en t
Page 119 and 120: dige træer skal håndteres i forbi
Page 121 and 122: Overvejelser i forhold til borgerin
Page 123 and 124: Figur 6.13: : Største udfordringer
Page 125 and 126: 6.6 Diskussion del III Med udgangsp
Page 127 and 128: driftsbudget, idet det bliver nemme
Page 129 and 130: dygtige træer der kan klare forhol
Page 131 and 132: der”, med det sigte at indfri en
Page 133 and 134: nens medarbejdere og borgerne, og e
Page 135 and 136: 6.6.5 Udfordringer for forvaltninge
Page 137 and 138: Robinia pseudoacacia Lyngbyvejen, K
Page 139 and 140: 7. KONKLUSION & PERSPEKTIVERING Kap
Page 141 and 142: Det kan konkluderes at der er en la
Page 143 and 144: Populus tremula Lyngbyvejen i Gento
Page 145 and 146: 8. ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE Kapi
Page 147 and 148: kelt art, men der er flere kommuner
Page 149 and 150: 5. Mål for systematisering af drif
Page 151 and 152: Tilia x europaea Rosenørns Allé,
Page 153 and 154: 9. LITTERATURLISTE Liste over anven
Page 155 and 156: Ingerslev, M., Pedersen, L. B. & Sk
Page 157 and 158: Nilsson, K., Randrup, T. B. and Wan
Page 159 and 160: Saretok, L. 2006. A Survey of Urban
Page 161 and 162: Dansk Træplejeforening. Informatio
Page 163 and 164: Bypark Horsens centrum 153
Page 165 and 166:
10. FIGUROVERSIGT Side Figur 2.1: D
Page 167 and 168:
11. TABEL OVERSIGT Side Tabel 1.1:
Page 169 and 170:
BILAG OVERSIGT Bilag 1: i-Tree Tool
Page 171 and 172:
Bilag 1: i-Tree Tools softwaren er
Page 173 and 174:
Bilag 3: Brev der forklarer special
Page 175 and 176:
Bilag 5: Interview-guide, side 1 af
Page 177 and 178:
Bilag 5: Interview-guide, side 3 af
Page 179:
Bilag 6: Eksempel på træers bidra
show all

BYTRÆER Diversitet og Forvaltning af By - Tree Advisor

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?