26.07.2013 Views

BYTRÆER Diversitet og Forvaltning af By - Tree Advisor

BYTRÆER Diversitet og Forvaltning af By - Tree Advisor

BYTRÆER Diversitet og Forvaltning af By - Tree Advisor

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Da det grønne grønne har en en meget stor stor æstetisk æstetisk betydning, betydning, <strong>og</strong> da meget <strong>af</strong> vores oplevelse <strong>af</strong> æstetik æstetik, æstetik er meget sub-<br />

jektiv, får det indflydelse på på vores vores mentale <strong>og</strong> følelsesmæssige følelsesmæssige tilstand (Kaplan & Kaplan 1989), på vores<br />

velbefindende, <strong>og</strong> trivsel der hvor vi bor, bl.a. (Grahn & Stigsdotter 2003), <strong>og</strong> ét t enkelt stort bytræ, kan gøre<br />

en utrolig forskel for den æstetiske kvalitet <strong>af</strong> et byrum (Tyrväinen et al. 2005). Den totale værdi <strong>af</strong> et grønt<br />

område <strong>af</strong>hænger <strong>af</strong> <strong>af</strong> beliggenhed, beliggenhed, størrelse, kvalitet, brugsintensitet <strong>og</strong> antal alternative grønne områder.<br />

Generelt gælder, at jo jo mere knap en ressource ressource er, er, jo højere er er dens værdi pr. ha. Værdien <strong>af</strong> et enkelt træ i en<br />

by er ikke ikke nødvendigvis nødvendigvis den den samme, samme, ikke ikke engang engang hvis hvis træerne er identiske <strong>og</strong> på samme lokalitet. ”Loven<br />

om faldende marginale fordele” gælder gælder i i forhold forhold til den den æstetiske æstetiske <strong>og</strong> rekreative værdi værdi <strong>af</strong> <strong>af</strong> træer: det første træ<br />

på en åben plads gør den en største største forskel, hvorefter de næstkommende tæller mindre (Tyrväinen et al. 2005).<br />

Disse forhold giver selvsagt forskellige udfordringer for de kommunale parkforvaltninger, da de skal imød imøde- imød<br />

komme forskellige behov hos borgerne <strong>og</strong> måske ikke behøver planlægge træer, eller færre træer, hvor der i<br />

forvejen er meget grønt, , som tilfældet er for en del <strong>af</strong> de undersøgte kommuner, f.eks. Næstved <strong>og</strong> Silkeborg.<br />

Det er meget forskelligt, hvor mange vejtræer de 24 kommuner som havde tal, har registreret streret eller estimeret<br />

at have (Figur 4.1). Med baggrund i ovenstående er det ikke så overraskende, at de fire største kommuner,<br />

målt på antal indbyggere, , stikker ud, men derudover er antallet <strong>af</strong> vejtræer i Slagelse (20.000) (20.000), der delvis er<br />

baseret på et estimat, meget højt, faktisk helt på niveau med København <strong>og</strong> Odense.<br />

Figur 4.1: Antallet ntallet <strong>af</strong> vejtræer i de 24 kommuner kommuner.<br />

Tallet er er efterfølgende efterfølgende checket igen, igen, <strong>og</strong> <strong>og</strong> Slagelse er vedholdende i estimatet, der retfærdigvis er baseret på en<br />

vurdering <strong>af</strong>, hvor mange træer de mangler angler at registrere, udover de 11.506 vejtræer der er registreret siden de<br />

begyndte i 2011 (Bodal-Lauridsen Lauridsen 2012). 2012) Silkeborgs estimat (1.000) ser umiddelbart lavt ud i forhold til de<br />

øvrige kommuner, men i betragtning <strong>af</strong> <strong>af</strong>, at det er en <strong>af</strong> de mest skov- <strong>og</strong> naturrige kommuner, er det måske<br />

46

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!