BYTRÆER Diversitet og Forvaltning af By - Tree Advisor

More documents

Recommendations

Info

ansvarlig for både registrering og trædatabase. København har brugt en gruppe af Landskabsarkitektstude- rende til at registrere deres træer, da registreringen blev elektronisk. Denne mulighed var der faktisk et par af kommunerne uden træregistrering, Holbæk og Køge, der gerne ville benytte som startskud til at komme i gang, men i Køge har man flere gange forsøgt at få en Landskabsarkitektstuderede til at tage denne opgave i forbindelse med bachelorpraktik, dog hidtil uden held. Der var ingen af kommunerne der har gjort brug af frivillige borgere, og på forespørgsel, var der heller ikke mange der kunne forstille sig det, hvilket ellers er en mulighed man gør brug af i udlandet (Vargas 2011; Keller & Konijnendijk 2012). Hvad angår opdatering af databasen (Tabel 4.2), er det ærgerligt at konstatere, at det kun er 8 ud af de 17 kommuner der opdaterer træregistreringen regelmæssigt, enten periodisk (f.eks. hvert 3. år) eller kontinuer- ligt (når der sker ændringer, f.eks. et eftersyn), da hele forudsætningen for databasens anvendelighed er, at dataene er opdaterede (Wandall & Randrup 1999; Petersen 2003). 6 ud af 17 har endnu ikke fastlagt, hvordan træregistreringen skal opdateres. Det skyldes i høj grad at træregistreringen stadig er under udarbejdelse, og de derfor ikke er nået til at tænke på opdatering endnu, mens 2 ud af 17 ikke vedligeholder træregistrerin- gen og er gået i stå. 4.3.2 Data i kommunernes træregistreringer Den mulige anvendelse af træregistreringen hænger nøje sammen med de parametre, man vælger at registrere, og hvorvidt dataene ajourføres løbende, så de giver et reelt overblik over træbestanden. De fleste kommuner foretager en såkaldt grundregistrering (Wandall & Randrup 1999), bestående af basisinformation om enten enkelt træer eller bestande/elementer, f.eks. en vej (Tabel 4.3). Grundregistreringen består af faste parametre, som oplysning om art, sort, evt. proveniens, året hvor træet er plantet eller alder, placering med angivelse af arealanvendelsen, f.eks. vej og træets sundhedstilstand. Hvad angår sorts-, arts- og slægtsnavn, så er der flere variationer. Nogle kommuner skriver udelukkende det danske navn, nogle skriver både det danske og det latinske navn, mens andre udelukkende skriver det latinske navn. Derudover er der nogle der beskriver vækstvilkår og beskæringsform samt dato for seneste beskæring. Flere registrerer mere præcist omkring træets størrelse, såsom stammeomfang/stammediameter, frihøjde og kronediameter. De kommuner som har registreret enkelttræer, har ofte givet træet et Træ-ID, og så har de fleste et bemærkningsfelt, som man bruger til beskrivelse af særlige problemer/forhold, f.eks. saltpåvirkninger, skader på træerne, problemer i relation til belægninger, m.v. Enkelte kommuner har derudover en specifik registrering af sundhedsstilstanden, hvor træerne kategoriseres (f.eks. 1 = god, 2 = middel eller 3 = dårlig = observationstræ eller fældning) i forbindelse med risikotrævur- dering. Flere af kommunerne, som endnu ikke er i gang eller er i opstart med identificering af risikotræer, 56
har naturligt nok tænkt sig at bruge træregistreringen, som et værktøj til at holde styr på processen i fremti- den, markeret med ”(x)”/”o” (Tabel 4.3). Tabel 4.3: Parametre der registreres og anvendelse af træregistreringerne i de 17 kommuner. Hvilke parametre registreres i de 17 kommuner, hvad er formålet med træregistreringen, hvordan anvendes data fra databasen og status for hvor langt de er med udarbejdelsen. Tabellen er baseret på en tolkning ud fra de udleverede træregistreringer og interviewet. Det er ikke alle der har udleveret deres fulde træregistreringer, og der er anvendt mange forskellige overskrifter og koder i de forskellige kommuner. Kommune Parametre der registreres: Formål med træregistreringen: Træ-ID Art Etableringsår/ Planteår/Alder Placering Vækstvilkår/Plantehul Sundhedstilstand Beskæring (sform) Andet Politisk Planlægning /Strategisk Drift/ Udlicitering Træplantning Risikotræer Hvordan anvendes træregistreringen: Sikring af bevaringsværdige træer Aalborg x x x x o o o o o o o o o o Økonomisk/ Nøgletal Drift/ Beskæring Tilstand/Sundhed Artsdiversitet Aldersdiversitet Bemærkninger/ STATUS for anvendelse Stadig under udarbejdelse/ Har ikke været brugt meget endnu Aarhus x (x) x x (x) x o o o o o o o x x o Har ikke været brugt meget endnu Esbjerg x x x x x x x x x Mest været brugt til beskæring og drift. Fredericia x x x x x x x x x x x Har ikke været brugt meget endnu Frederikshavn x x x x o x x x x x o o o x x Hidtil til systematisering af drift/ Riskotræer med på sigt Gentofte x (x) x x o (x) x x x x o o o Stadig under udarbejdelse Helsingør x x x x x x x x x x x Stadig under udarbejdelse Herning x x x x o x x x o o o o Horsens (x) x x (x) (x) (x) x x o o Hvidovre x x x x o o København x x x x x x x x x x x x x x x x x Lyngby- Taarbæk x (x) x x x x x x x x x o x x x x Stadig under udarbejdelse, skal være færdig i 2014 Har ikke været brugt meget endnu, udover til efterplantninger Stadig under udarbejdelse og kun med henblik på risikotræer Har sidst været opgjort i 2009. Bruges løbende. Har lige lavet ny træstrategi. Opdateret i 2011 i forbindelse med konkurrenceudbud på al drift i 2012 Odense x o o x o o o o o o o o o o o o Stadig under udarbejdelse Roskilde (x) x x (x) x x x x x x o o x x x x Rudersdal x (x) o x o o o o o o o o o o o o Mest været brugt til planlægning af beskæring. Stadig under udarbejdelse. De fleste træer kun som punkt i GIS. Håber at få fuldt gennemført i løbet af 2012. Slagelse (x) o x x x o x x x x o o o o Stadig under udarbejdelse. Sønderborg x x x x x x o o o o o o o x o o Symbolforklaring: x = Parameter der registreres i dag. (x) = Parameter, der ikke er (færdig)registreret for alle træer. o = Planlagt(e) fremtidig(e) parametre/anvendelse NB. Parametren "Etableringsår/Planteår/Alder" er ikke altid kendt på træerne. Stadig under udarbejdelse/ Har ikke været brugt endnu 57
Page 1 and 2:
BYTRÆER Diversitet og Forvaltning
Page 3 and 4:
Du skal plante et træ Du skal plan
Page 5 and 6:
RESUMÉ Diversiteten og forvaltning
Page 7 and 8:
INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. INDLEDN
Page 9 and 10:
Side 6.2.9. Vandalisme på bytræer
Page 11 and 12:
1. INDLEDNING Kapitlet beskriver mo
Page 13 and 14:
1.3.1 Landskabsarkitektonisk og æs
Page 15 and 16: hvis de opholder sig i grønne omgi
Page 17 and 18: vendes DKK 11,06 millioner på drif
Page 19 and 20: under forskellige vækstbetingelser
Page 21 and 22: 1.4.4 Biotiske udfordringer De biot
Page 23 and 24: la og Platanus er også gode værts
Page 25 and 26: virke livsvilkårene for træerne n
Page 27 and 28: en sammenfatning over træarters f
Page 29 and 30: Udover at lede efter nye arter og g
Page 31 and 32: samarbejde med Københavns Kommune,
Page 33 and 34: Som det fremgår af opsummeringen,
Page 35 and 36: 1.7.4 Faglig sammenhæng og målgru
Page 37 and 38: 2. METODE Kapitlet beskriver fremga
Page 39 and 40: Tabel 2.1: Kronologisk oversigt ove
Page 41 and 42: Det blev besluttet ikke at kontakte
Page 43 and 44: Forbeskårede Platanus x acerifolia
Page 45 and 46: 3. RAMMERNE FOR DEN KOMMUNALE FORVA
Page 47 and 48: 2008; Lawrence et al. 2010). Hvor s
Page 49 and 50: skab på længere sigt (Miller 1997
Page 51 and 52: national trædatabase, som letter k
Page 53 and 54: 4. RESULTATDEL I BYTRÆER I KOMMUNE
Page 55 and 56: Tabel 4.1: Nøgletal for de 29 komm
Page 57 and 58: ikke så lavt j.f. ovenstående. En
Page 59 and 60: Det bemærkes, at der der i flere t
Page 61 and 62: 4.3 Træregistrering i kommunerne 1
Page 63 and 64: På tværs af regionerne er der lig
Page 65: Tabel 4.2: Information om software
Page 69 and 70: som baggrund for et ønske om en tr
Page 71 and 72: al. (2002) i en europæisk undersø
Page 73 and 74: Bynaturen er på en måde alt for s
Page 75 and 76: Med hensyn til anvendelsen af trær
Page 77 and 78: Tilia x europaea Dr. Abildgårds Al
Page 79 and 80: 5. RESULTATDEL II DIVERSITETEN AF K
Page 81 and 82: Tabel 5.2: Andel af vejtræer i % f
Page 83 and 84: Tabel 5.3: Opgørelse over få popu
Page 85 and 86: træer er med i analysen på artsni
Page 87 and 88: De næstmest repræsenterede arter
Page 89 and 90: 5.4 Geografisk lokalisering og arts
Page 91 and 92: Det kan muligvis forklares med at d
Page 93 and 94: Figur 5.5: Antal vejtræer træer t
Page 95 and 96: på artsdiversitet og artsdistribut
Page 97 and 98: end på veje. Det skyldes at træer
Page 99 and 100: ste på 83, som de mente var mest e
Page 101 and 102: 6. RESULTATDEL III FORVALTNING AF B
Page 103 and 104: (9%) har alle 5 en forskellig uddan
Page 105 and 106: heriblandt, kun 3 af de interviewed
Page 107 and 108: 17 ud af de 29 svarer (59%), at vin
Page 109 and 110: Figur 6.6: Typisk anvendte nvendte
Page 111 and 112: edt skadevolder om at plante nye tr
Page 113 and 114: isikotræerne internt i kommunen og
Page 115 and 116: ning. Derudover er der nogle kommun
Page 117 and 118:
Figur 6.10: Andel kommuner med en t
Page 119 and 120:
dige træer skal håndteres i forbi
Page 121 and 122:
Overvejelser i forhold til borgerin
Page 123 and 124:
Figur 6.13: : Største udfordringer
Page 125 and 126:
6.6 Diskussion del III Med udgangsp
Page 127 and 128:
driftsbudget, idet det bliver nemme
Page 129 and 130:
dygtige træer der kan klare forhol
Page 131 and 132:
der”, med det sigte at indfri en
Page 133 and 134:
nens medarbejdere og borgerne, og e
Page 135 and 136:
6.6.5 Udfordringer for forvaltninge
Page 137 and 138:
Robinia pseudoacacia Lyngbyvejen, K
Page 139 and 140:
7. KONKLUSION & PERSPEKTIVERING Kap
Page 141 and 142:
Det kan konkluderes at der er en la
Page 143 and 144:
Populus tremula Lyngbyvejen i Gento
Page 145 and 146:
8. ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE Kapi
Page 147 and 148:
kelt art, men der er flere kommuner
Page 149 and 150:
5. Mål for systematisering af drif
Page 151 and 152:
Tilia x europaea Rosenørns Allé,
Page 153 and 154:
9. LITTERATURLISTE Liste over anven
Page 155 and 156:
Ingerslev, M., Pedersen, L. B. & Sk
Page 157 and 158:
Nilsson, K., Randrup, T. B. and Wan
Page 159 and 160:
Saretok, L. 2006. A Survey of Urban
Page 161 and 162:
Dansk Træplejeforening. Informatio
Page 163 and 164:
Bypark Horsens centrum 153
Page 165 and 166:
10. FIGUROVERSIGT Side Figur 2.1: D
Page 167 and 168:
11. TABEL OVERSIGT Side Tabel 1.1:
Page 169 and 170:
BILAG OVERSIGT Bilag 1: i-Tree Tool
Page 171 and 172:
Bilag 1: i-Tree Tools softwaren er
Page 173 and 174:
Bilag 3: Brev der forklarer special
Page 175 and 176:
Bilag 5: Interview-guide, side 1 af
Page 177 and 178:
Bilag 5: Interview-guide, side 3 af
Page 179:
Bilag 6: Eksempel på træers bidra
show all

BYTRÆER Diversitet og Forvaltning af By - Tree Advisor

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?