BYTRÆER Diversitet og Forvaltning af By - Tree Advisor

More documents

Recommendations

Info

Sorbus mougeotti L.I. Brandes Allé, Frederiksberg
1. INDLEDNING Kapitlet beskriver motivationen og baggrunden for opgaven. Det giver et indblik i træers bidrag til det urbane miljø og hvilke udfordringer, der er for træer nu og i fremtiden, hvor klimaforandringer vil spille ind. En gennemgang af tidligere undersøgelser er med til at dokumentere opgavens aktualitet. Afslutningsvis præci- seres opgavens formål og afgrænsning. 1.1 Motivation for emnevalg Jeg har altid været glad for træer - for deres æstetiske bidrag til vores miljø, som skalaformidler og som be- buder for årstidernes skifte. Historiske træer har haft min særlige interesse, som levende levn fra en svunden tid. I løbet af studiet har jeg fået en faglig tilgang til træer, og jeg betragter dem, som det bærende landskabs- arkitektoniske element – vores vigtigste ”byggesten”. Jeg har fået øjnene op for, hvor meget det grønne og især bytræer bidrager til vores samfund på en lang række punkter; landskabsarkitektonisk, miljømæssigt, sundhedsmæssigt, socialt, m.v. Samtidig har jeg måttet erkende, at træerne har svære vilkår i det urbane mil- jø. I fremtiden ser det ud til at klimaforandringer og skadedyr/sygdomme vil bidrage til yderligere forringel- ser af forholdene, og nogle af vore mest populære bytræarter kan være truede. Hvis vi skal reducere sårbarheden for træbestanden, er det vigtigt at træerne er vitale, og at vi har en stor artsdiversitet, så vi undgår situationer som elmesygen, der kostede København ca. 25 % af byens ca. 18.000 gadetræer (Københavns Kommune 1997). Bytræsdiversiteten er ikke tidligere undersøgt for Danmark alene, men internationale undersøgelser, hvor enkelte danske byer har deltaget, viser en gennemgående tendens til brug af for få arter (Pauleit et al. 2002; Sjöman et al. 2012). Min motivation har været ud fra en videnskabelig tilgang at kortlægge, hvor mange af de 30 største danske kommuner, der har en træregistrering, om den bruges som forvaltningsværktøj og hvordan det ser ud med bytræsdiversiteten. Derudover har det været et mål at belyse, hvordan kommunerne forvalter deres træer. 1.2 Bytræer i historisk perspektiv Ved kortlægningen af den nuværende bytræssituation er det væsentligt at kende fortiden, og hvad der har bragt den dertil, hvor den er i dag, for at kunne forstå nutiden (Konijnendijk 1997). Træer har ikke altid været en del af det urbane miljø. I middelalderen var der praktisk talt ingen træer i selve byerne, men byerne var ofte placeret i nærheden af skov (Nilsson et al. 2001b). Mange af de parker vi har i de europæiske byer i dag, er levn fra haver der tidligere tilhørte monarkiet og herremænd (Konijnendijk 1997; Nilsson et al. 2001b; Forrest and Konijnendijk 2005). Fire forskellige perioder og stilarter har bidraget til den overordnede historie for havedesign. Den første var den spanske have i perioden 700 – 1400 eksem- 1
Page 1 and 2: BYTRÆER Diversitet og Forvaltning
Page 3 and 4: Du skal plante et træ Du skal plan
Page 5 and 6: RESUMÉ Diversiteten og forvaltning
Page 7 and 8: INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. INDLEDN
Page 9: Side 6.2.9. Vandalisme på bytræer
Page 13 and 14: 1.3.1 Landskabsarkitektonisk og æs
Page 15 and 16: hvis de opholder sig i grønne omgi
Page 17 and 18: vendes DKK 11,06 millioner på drif
Page 19 and 20: under forskellige vækstbetingelser
Page 21 and 22: 1.4.4 Biotiske udfordringer De biot
Page 23 and 24: la og Platanus er også gode værts
Page 25 and 26: virke livsvilkårene for træerne n
Page 27 and 28: en sammenfatning over træarters f
Page 29 and 30: Udover at lede efter nye arter og g
Page 31 and 32: samarbejde med Københavns Kommune,
Page 33 and 34: Som det fremgår af opsummeringen,
Page 35 and 36: 1.7.4 Faglig sammenhæng og målgru
Page 37 and 38: 2. METODE Kapitlet beskriver fremga
Page 39 and 40: Tabel 2.1: Kronologisk oversigt ove
Page 41 and 42: Det blev besluttet ikke at kontakte
Page 43 and 44: Forbeskårede Platanus x acerifolia
Page 45 and 46: 3. RAMMERNE FOR DEN KOMMUNALE FORVA
Page 47 and 48: 2008; Lawrence et al. 2010). Hvor s
Page 49 and 50: skab på længere sigt (Miller 1997
Page 51 and 52: national trædatabase, som letter k
Page 53 and 54: 4. RESULTATDEL I BYTRÆER I KOMMUNE
Page 55 and 56: Tabel 4.1: Nøgletal for de 29 komm
Page 57 and 58: ikke så lavt j.f. ovenstående. En
Page 59 and 60: Det bemærkes, at der der i flere t
Page 61 and 62:
4.3 Træregistrering i kommunerne 1
Page 63 and 64:
På tværs af regionerne er der lig
Page 65 and 66:
Tabel 4.2: Information om software
Page 67 and 68:
har naturligt nok tænkt sig at bru
Page 69 and 70:
som baggrund for et ønske om en tr
Page 71 and 72:
al. (2002) i en europæisk undersø
Page 73 and 74:
Bynaturen er på en måde alt for s
Page 75 and 76:
Med hensyn til anvendelsen af trær
Page 77 and 78:
Tilia x europaea Dr. Abildgårds Al
Page 79 and 80:
5. RESULTATDEL II DIVERSITETEN AF K
Page 81 and 82:
Tabel 5.2: Andel af vejtræer i % f
Page 83 and 84:
Tabel 5.3: Opgørelse over få popu
Page 85 and 86:
træer er med i analysen på artsni
Page 87 and 88:
De næstmest repræsenterede arter
Page 89 and 90:
5.4 Geografisk lokalisering og arts
Page 91 and 92:
Det kan muligvis forklares med at d
Page 93 and 94:
Figur 5.5: Antal vejtræer træer t
Page 95 and 96:
på artsdiversitet og artsdistribut
Page 97 and 98:
end på veje. Det skyldes at træer
Page 99 and 100:
ste på 83, som de mente var mest e
Page 101 and 102:
6. RESULTATDEL III FORVALTNING AF B
Page 103 and 104:
(9%) har alle 5 en forskellig uddan
Page 105 and 106:
heriblandt, kun 3 af de interviewed
Page 107 and 108:
17 ud af de 29 svarer (59%), at vin
Page 109 and 110:
Figur 6.6: Typisk anvendte nvendte
Page 111 and 112:
edt skadevolder om at plante nye tr
Page 113 and 114:
isikotræerne internt i kommunen og
Page 115 and 116:
ning. Derudover er der nogle kommun
Page 117 and 118:
Figur 6.10: Andel kommuner med en t
Page 119 and 120:
dige træer skal håndteres i forbi
Page 121 and 122:
Overvejelser i forhold til borgerin
Page 123 and 124:
Figur 6.13: : Største udfordringer
Page 125 and 126:
6.6 Diskussion del III Med udgangsp
Page 127 and 128:
driftsbudget, idet det bliver nemme
Page 129 and 130:
dygtige træer der kan klare forhol
Page 131 and 132:
der”, med det sigte at indfri en
Page 133 and 134:
nens medarbejdere og borgerne, og e
Page 135 and 136:
6.6.5 Udfordringer for forvaltninge
Page 137 and 138:
Robinia pseudoacacia Lyngbyvejen, K
Page 139 and 140:
7. KONKLUSION & PERSPEKTIVERING Kap
Page 141 and 142:
Det kan konkluderes at der er en la
Page 143 and 144:
Populus tremula Lyngbyvejen i Gento
Page 145 and 146:
8. ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE Kapi
Page 147 and 148:
kelt art, men der er flere kommuner
Page 149 and 150:
5. Mål for systematisering af drif
Page 151 and 152:
Tilia x europaea Rosenørns Allé,
Page 153 and 154:
9. LITTERATURLISTE Liste over anven
Page 155 and 156:
Ingerslev, M., Pedersen, L. B. & Sk
Page 157 and 158:
Nilsson, K., Randrup, T. B. and Wan
Page 159 and 160:
Saretok, L. 2006. A Survey of Urban
Page 161 and 162:
Dansk Træplejeforening. Informatio
Page 163 and 164:
Bypark Horsens centrum 153
Page 165 and 166:
10. FIGUROVERSIGT Side Figur 2.1: D
Page 167 and 168:
11. TABEL OVERSIGT Side Tabel 1.1:
Page 169 and 170:
BILAG OVERSIGT Bilag 1: i-Tree Tool
Page 171 and 172:
Bilag 1: i-Tree Tools softwaren er
Page 173 and 174:
Bilag 3: Brev der forklarer special
Page 175 and 176:
Bilag 5: Interview-guide, side 1 af
Page 177 and 178:
Bilag 5: Interview-guide, side 3 af
Page 179:
Bilag 6: Eksempel på træers bidra
show all

BYTRÆER Diversitet og Forvaltning af By - Tree Advisor

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?