BYTRÆER Diversitet og Forvaltning af By - Tree Advisor

4. RESULTATDEL I
BYTRÆER I KOMMUNERNE OG TRÆREGISTRERING
Kapitlet beskriver først kort det grønne generelt i kommunerne. Derefter præsenteres resultaterne for de
undersøgte kommuner, med hensyn til antal vejtræer i forhold til geografisk udstrækning, og forskellige ana-
lyser til belysning af forskelle og ligheder. Herefter følger en beskrivelse af, hvilke kommuner der har en
træregistrering, hvilke parametre de registrerer, og hvad formålet med registreringen er. Kapitlet afsluttes
med en diskussion af resultaterne.
4.1 Det grønne i kommunerne generelt
Bytræer er blot en del af det grønne, som kommunerne forvalter, udover parker, naturarealer, søer, kyster,
bynære skove, kirkegårde, idrætsanlæg, m.v. Det ville derfor være interessant med et overblik over, hvor
mange hektar kommunerne har af andre former for natur, som kommunen forvalter (Interview-guide Bilag
5). Velvidende, at der derudover, indenfor kommunegrænserne kan være både statsejet (Naturstyrelsen) og
privatejet skov og natur, udover de almindelige (parcelhus)grundejere.
Hensigten med at søge informationer om andre naturformer, var at forsøge at skabe et hurtigt overblik over
det grønne generelt i kommunerne, f.eks. for at kunne vurdere antal bytræer i forhold til det grønne i øvrigt.
Det viste sig dog ret hurtigt, at data på andre former for natur ikke ligger lige for og ofte er spredt på flere
afdelinger i samme forvaltning, og i et par tilfælde også på flere forvaltninger i kommunen. Flere kommuner
fandt nogen information, men et stykke henne i interviewene, blev det vurderet at det i nogle tilfælde var lidt
for omstændeligt, og herefter blev der ikke længere bedt om de oplysninger, idet opgavens hovedfokus ligger
på bytræer.
Bytræer eller ”Urban forestry” (Nilsson et al. 2001a; Konijnendijk 2003; Randrup et al. 2005) omfatter alle
træer i byerne, dvs. vejtræer, parktræer, træer i bynær skove, m.v. De fleste kommuner havde umiddelbart
data for hektar skov forvaltet at kommunen, og hvor stor en andel heraf der var bynær. 2 af kommunerne,
Frederiksberg og Gladsaxe, har ingen skov overhovedet i kommunen, hvilket ikke er overraskende da de
begge er fuldt udbyggede, urbaniserede kommuner (100% af indbyggerne bor i by). Af de øvrige kommuner
havde 18 ud af de 27 tal for hektar kommunalt forvaltet bynær skov. Tallene spænder fra ca. 16 ha i Køben-
havn til ca. 1.000 ha i Silkeborg, hvilket ikke overrasker da København ligeledes er fuldt urbaniseret, mens
Silkeborg blot har 84% af sine indbyggere boende i by, og er en af de mest skovrige kommuner.
Knap 1/3 af kommunerne, har en punktregistrering i GIS for parktræer, men har derudover ikke registreret
andre oplysninger om træerne, bortset fra Aarhus, og ganske få har givet data for antal parktræer (Tabel 4.1)
43