BYTRÆER Diversitet og Forvaltning af By - Tree Advisor

tive overfor en idé om en kommunal database om træer, der kunne være med til at give dem et bedre beslut-
ningsgrundlag.
Den lave grad af samarbejde og udveksling af erfaringer mellem kommunerne, skyldes derfor ikke umiddel-
bart mangel på vilje eller interesse, måske nærmere mangel på ressourcer. Men det er sikkert, at der er et
behov for bedre information og større udveksling af erfaringer omkring især mindre brugte arter, som allere-
de findes, men som ikke er så brugt (Sjöman & Nielsen 2010). Det vil kunne hjælpe alle i relation til at be-
gynde at fremtidssikre træbestanden der, jævnfør undersøgelserne af artsdiversitet i resultatdel II, er meget
udsat p.t., og derfor kræver handling.
Grønne strategier i kommunerne
Flere har argumenteret for nødvendigheden af at føre en strategisk parkforvaltning der sikrer visioner og
langsigtede mål for det grønne og træressourcen (Miller 1997; CABE SPACE 2004; Randrup & Persson
2009). Fem af kommunerne (17%) har en træstrategi for udviklingen af deres træbestand, og heraf er de to
helt nye og endnu ikke politisk vedtaget, hvilket dog er hensigten. Yderligere syv kommuner er i gang, eller
planlægger at lave en strategi for deres træer. Af de resterende kommuner er der fem der har andre former for
overordnede grønne planer eller politikker, og ni der håber at få en overordnet grøn plan et tidspunkt. Selvom
antallet af kommuner, der allerede har en træstrategi forekommer lavt, så er det ikke helt tilfældet sammen-
lignet med internationale forhold. I undersøgelsen af tyske kommuner var der blot knap 8% der havde en
træstrategi (Gerhardt & Weller 2011), mens der i en svensk undersøgelse var 41% af de svenske kommuner
der havde en træstrategi (Saretok 2006). I Sverige viste det sig dog ved nærmere gennemgang af 10 af disser
strategier, at det mere var bredere politikker end egentlige strategiske målsætninger for udviklingen af træ-
bestanden (Saretok 2006). I den forbindelse bør det huskes, at forudsætningen for at lave en træstrategi er
viden om den aktuelle træbestand, som man kan få ved at føre en træregistrering. Så har man ikke en trære-
gistrering, og er den ikke ajourført, så mangler man grundlaget for at kunne lave en fremtidig strategi (Figur
3.3 ) bl.a. (Miller 1997; Schipperijn et al. 2005; Gerhardt & Weller 2011; Keller & Koninjendijk 2012). Der-
for er det heller ikke overraskende, at det er de kommuner der har en træregistrering i dag, der har en træstra-
tegi, ligesom de kommuner der har planer om at lave en træstrategi, enten allerede har en træregistrering,
eller har planer om at få én.
København er formentlig den kommune, der først fik en træstrategi, idet de allerede i 1997 fik den første
strategi for Københavns gadetræer (København 1997). Behovet for strategien var den gang til dels affødt af
store tab af træer til Elmesygen, men også det faktum, at mange af byens andre træer var svækkede som føl-
ge af ikke at have fået tilstrækkeligt gode vækstvilkår i 1970’erne og 1980’erne (København 1997). I 2011
lancerede København en ny ambitiøs plan ” Plantning af 100.000 træer inden år 2025 – København slår rød-
120