BYTRÆER Diversitet og Forvaltning af By - Tree Advisor

More documents

Recommendations

Info

1.5.6 Selektionskriterier for træer Bytræers funktion i det urbane miljø er betinget af, at træerne er sunde og i god vækst, hvilket forudsætter at man giver træerne gode vækstbetingelser og bruger tilpassede selektionskriterier for udvælgelse af træer (Tabel 1.3). (Sæbø et al. 2005). Da vækstbetingelserne varierer efter hvor i byen træerne plantes, er selekti- onskriterierne forskellige, afhængig af om der er tale om vejtræer, parktræer eller bynær skov, men fælles for dem alle er kriteriet om klimatilpassethed, modstandsdygtighed mod sygdomme og skadedyr samt plasticitet (Sæbø et al. 2003). Tabel 1.3: Selektionskriterier for gade- og vejtræer, parktræer og bynær skov. Modificeret efter (Sæbø et al. 2003). Gade- og vejtræer Parktræer Bynær skov Klimatilpasset Klimatilpasset Klimatilpasset Modstandsdygtig mod sygdomme/skadedyr Modstandsdygtig mod sygdomme/skadedyr Modstandsdygtig mod sygdomme/skadedyr Stor plasticitet* Stor plasticitet* Stor plasticitet* Æstetisk karakter Æstetisk karakter Vedkvalitet Sociale faktorer Sociale faktorer Vækstrate Rodkvalitet Rodkvalitet Vækstpotentiale /form Vækstpotentiale /form Vindtolerance Vindtolerance Tørketolerance Brudtolerance Brudtolerance Tolerance mod luftforurening * Plasticitet: evnen til at trives under forskellige vækstbetingelser. Her er altså tale om kriterier, der rækker langt ud over de traditionelle selektionskriterier for træer til desig- nede landskaber, som størrelse, form, farve, løv, m.v. (James Hitchmough 2012). En af de faktorer som ikke er nævnt i ovennævnte kriterier, er tolerance overfor vejsalt. Vejsalt er sandsyn- ligvis den stressfaktor, der har størst negativ indflydelse på vejtræers trivsel. De senere år har der været for- sket en del i alternative tømidler på Skov & Landskab, for at finde tømidler der er mere miljøvenlige end traditionelt vejsalt (NaCl), der har en negativ påvirkning af jord, vegetation og ferskvand (Ingerslev et. al. 2012). Undersøgelser peger på at kalciummagnesiumacetat (CMA), kaliumformiat (KF) og kaliumacetat (KA) kan være mulige alternativer. Det er dog ikke forsvarligt at begynde at anvende disse alternativer tø- midler i større omfang inden man har sat sig grundigt ind i deres forskellige egenskaber, og har undersøgt effekten ved fuldskalaforsøg på udvalgte vejstrækninger. Skov & Landskab har udført forsøg i København i 20
samarbejde med Københavns Kommune, men skal de bruges uden for København, hvor andelen af søer og vandløb er større, er der behov for yderligere undersøgelser af påvirkningen af overfladevand (Ingerslev et al. 2012). Tolerance overfor salt bør derfor være et ekstra selektionskriterie, når det gælder træer til veje, fortove og pladser hvor der saltes meget. 1.6 ”Opgavens aktualitet” gennemgang af tidligere undersøgelser af bytræsdiversitet Kapitlet beskriver tidligere undersøgelser af artsdiversitet og anbefalinger til hvordan man opnår det. De senere årtiers alvorlige problemer med skadedyr og sygdomme, samt en stigende grad af urbanisering, lægger sammen med klimaforandringerne et voksende pres på bytræer verden over. Nøglen til at sikre en sund og stabil træressource i fremtiden bliver en højere artsdiversitet og større fokus på selektion af arter tilpasset de ekstreme vilkår i det urbane miljø (Richards 1982/83; Sæbö et al. 2005; Raupp et al. 2006; Bas- suk et al. 2009; Sjöman 2012). Forudsætningerne for et fremadrettet arbejde med træartsstrategi og træarts- valg, er at man har et overblik over den eksisterende træbestands diversitet, hvilket implicerer en form for træregistrering (Miller 1997; Wandall & Randrup 1999; Petersen 2003; Pauleit 2003; Ningal et al. 2010; Gerhardt & Weller 2011; Keller & Koninjendijk 2012). Der findes så vidt det har kunnet undersøges via biblioteket og personlig kommunikation (Koninjendijk 2011; Kristoffersen 2011 og Randrup 2011) ikke nogen tidligere danske undersøgelser af bytræsdiversitet i Danmark, der kan give et overblik over træbestanden og dens eventuelle sårbarhed i de danske kommuner. Danske kommuner, har dog været med i internationale undersøgelser i to tilfælde. I et europæisk pilotprojekt gennemført i 1999 til 2001 under EU kaldet COST Action E12, blev etableringspraksis for bytræer undersøgt i 17 europæiske lande, og derudover blev der spurgt til de ti mest almindeligt plantede slægter på veje, i par- ker og bynære skove (Pauleit et al. 2002). I undersøgelsen blev der sendt spørgeskema til de 5 største byer i hvert af de deltagende 17 lande, men det fremgår ikke præcist, hvilke byer fra Danmark der deltog i under- søgelsen, udover København der er nævnt ved navn. En nyere undersøgelse fra 2010 undersøgte bytræsdi- versiteten i større nordiske byer med et indbyggertal over 200.000 og modtog besvarelser fra 10 byer i alt (Sjöman et al. 2012). København og Aarhus fra Danmark; Espoo, Helsinki og Tampere i Finland; Bergen og Oslo i Norge samt Göteborg, Malmö og Stockholm fra Sverige. Fælles for de to undersøgelser var at 3-5 slægter står for mere end 50% af træressourcen. Tendensen med byer der har en vejtræbestand bestående af meget få slægter og arter, bekræftes i vidt omfang af et udpluk af undersøgelser, fra andre dele af verden, men der findes også undtagelser med stor bytræsdiversitet (Tabel 1.4). 21
Page 1 and 2: BYTRÆER Diversitet og Forvaltning
Page 3 and 4: Du skal plante et træ Du skal plan
Page 5 and 6: RESUMÉ Diversiteten og forvaltning
Page 7 and 8: INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. INDLEDN
Page 9 and 10: Side 6.2.9. Vandalisme på bytræer
Page 11 and 12: 1. INDLEDNING Kapitlet beskriver mo
Page 13 and 14: 1.3.1 Landskabsarkitektonisk og æs
Page 15 and 16: hvis de opholder sig i grønne omgi
Page 17 and 18: vendes DKK 11,06 millioner på drif
Page 19 and 20: under forskellige vækstbetingelser
Page 21 and 22: 1.4.4 Biotiske udfordringer De biot
Page 23 and 24: la og Platanus er også gode værts
Page 25 and 26: virke livsvilkårene for træerne n
Page 27 and 28: en sammenfatning over træarters f
Page 29: Udover at lede efter nye arter og g
Page 33 and 34: Som det fremgår af opsummeringen,
Page 35 and 36: 1.7.4 Faglig sammenhæng og målgru
Page 37 and 38: 2. METODE Kapitlet beskriver fremga
Page 39 and 40: Tabel 2.1: Kronologisk oversigt ove
Page 41 and 42: Det blev besluttet ikke at kontakte
Page 43 and 44: Forbeskårede Platanus x acerifolia
Page 45 and 46: 3. RAMMERNE FOR DEN KOMMUNALE FORVA
Page 47 and 48: 2008; Lawrence et al. 2010). Hvor s
Page 49 and 50: skab på længere sigt (Miller 1997
Page 51 and 52: national trædatabase, som letter k
Page 53 and 54: 4. RESULTATDEL I BYTRÆER I KOMMUNE
Page 55 and 56: Tabel 4.1: Nøgletal for de 29 komm
Page 57 and 58: ikke så lavt j.f. ovenstående. En
Page 59 and 60: Det bemærkes, at der der i flere t
Page 61 and 62: 4.3 Træregistrering i kommunerne 1
Page 63 and 64: På tværs af regionerne er der lig
Page 65 and 66: Tabel 4.2: Information om software
Page 67 and 68: har naturligt nok tænkt sig at bru
Page 69 and 70: som baggrund for et ønske om en tr
Page 71 and 72: al. (2002) i en europæisk undersø
Page 73 and 74: Bynaturen er på en måde alt for s
Page 75 and 76: Med hensyn til anvendelsen af trær
Page 77 and 78: Tilia x europaea Dr. Abildgårds Al
Page 79 and 80: 5. RESULTATDEL II DIVERSITETEN AF K
Page 81 and 82:
Tabel 5.2: Andel af vejtræer i % f
Page 83 and 84:
Tabel 5.3: Opgørelse over få popu
Page 85 and 86:
træer er med i analysen på artsni
Page 87 and 88:
De næstmest repræsenterede arter
Page 89 and 90:
5.4 Geografisk lokalisering og arts
Page 91 and 92:
Det kan muligvis forklares med at d
Page 93 and 94:
Figur 5.5: Antal vejtræer træer t
Page 95 and 96:
på artsdiversitet og artsdistribut
Page 97 and 98:
end på veje. Det skyldes at træer
Page 99 and 100:
ste på 83, som de mente var mest e
Page 101 and 102:
6. RESULTATDEL III FORVALTNING AF B
Page 103 and 104:
(9%) har alle 5 en forskellig uddan
Page 105 and 106:
heriblandt, kun 3 af de interviewed
Page 107 and 108:
17 ud af de 29 svarer (59%), at vin
Page 109 and 110:
Figur 6.6: Typisk anvendte nvendte
Page 111 and 112:
edt skadevolder om at plante nye tr
Page 113 and 114:
isikotræerne internt i kommunen og
Page 115 and 116:
ning. Derudover er der nogle kommun
Page 117 and 118:
Figur 6.10: Andel kommuner med en t
Page 119 and 120:
dige træer skal håndteres i forbi
Page 121 and 122:
Overvejelser i forhold til borgerin
Page 123 and 124:
Figur 6.13: : Største udfordringer
Page 125 and 126:
6.6 Diskussion del III Med udgangsp
Page 127 and 128:
driftsbudget, idet det bliver nemme
Page 129 and 130:
dygtige træer der kan klare forhol
Page 131 and 132:
der”, med det sigte at indfri en
Page 133 and 134:
nens medarbejdere og borgerne, og e
Page 135 and 136:
6.6.5 Udfordringer for forvaltninge
Page 137 and 138:
Robinia pseudoacacia Lyngbyvejen, K
Page 139 and 140:
7. KONKLUSION & PERSPEKTIVERING Kap
Page 141 and 142:
Det kan konkluderes at der er en la
Page 143 and 144:
Populus tremula Lyngbyvejen i Gento
Page 145 and 146:
8. ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE Kapi
Page 147 and 148:
kelt art, men der er flere kommuner
Page 149 and 150:
5. Mål for systematisering af drif
Page 151 and 152:
Tilia x europaea Rosenørns Allé,
Page 153 and 154:
9. LITTERATURLISTE Liste over anven
Page 155 and 156:
Ingerslev, M., Pedersen, L. B. & Sk
Page 157 and 158:
Nilsson, K., Randrup, T. B. and Wan
Page 159 and 160:
Saretok, L. 2006. A Survey of Urban
Page 161 and 162:
Dansk Træplejeforening. Informatio
Page 163 and 164:
Bypark Horsens centrum 153
Page 165 and 166:
10. FIGUROVERSIGT Side Figur 2.1: D
Page 167 and 168:
11. TABEL OVERSIGT Side Tabel 1.1:
Page 169 and 170:
BILAG OVERSIGT Bilag 1: i-Tree Tool
Page 171 and 172:
Bilag 1: i-Tree Tools softwaren er
Page 173 and 174:
Bilag 3: Brev der forklarer special
Page 175 and 176:
Bilag 5: Interview-guide, side 1 af
Page 177 and 178:
Bilag 5: Interview-guide, side 3 af
Page 179:
Bilag 6: Eksempel på træers bidra
show all

BYTRÆER Diversitet og Forvaltning af By - Tree Advisor

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?