BYTRÆER Diversitet og Forvaltning af By - Tree Advisor

tes meget grå, men til gengæld har man valgt at plante forskellige træsorter ved de otte tilslutningsanlæg til
M3, så de hver især får et individuelt udtryk (Vejdirektoratet 2008). Idéen med et individuelt udtryk kan
være god, men ikke som tanken er med monokulturer, der risikerer total rydning ved angreb fra skadedyr og
sygdomme, eller som følge af klimaforandringerne.
1.4.3 Befolkningen/urbanisering
Efter Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal (Januar 2012) boede 87% af den danske be-
folkning i bymæssig bebyggelse i 2011 mod 85,1% i 1994, der har altså været en tilstrømning til byerne i
perioden, men ikke større end befolkningstilvæksten, der i samme periode har været på 7%. På landsplan er
befolkningstætheden i gennemsnit steget fra 121 personer pr. km 2 i 1994 til 129 personer pr. km 2 i 2011.
Studerer man tallene nærmere viser det sig, at især de store og mellemstore kommuner har oplevet en stigen-
de befolkningstæthed i perioden (F.eks. København 12,8%, Frederiksberg 13,8%, Roskilde 13,4%, Aarhus
13%, Aalborg 8% , Kolding 19,3%, Horsens 15,2% og Odense dog blot 4,2%), mens der til gengæld har
været et fald i udkantskommunerne (F.eks. Bornholm -6,6%, Lolland -11,9%, Langeland -11,5%, Ærø -
11,9%, Samsø -10,5% og Morsø -6,3%) altså et tydeligt tegn på, at danskerne i stigende grad foretrækker at
bo i det urbane miljø. En tendens der må formodes at fortsætte, og som vil skabe yderligere pres på træer og
grønne områder i byerne. Ifølge Danmarks Statistiks Befolkningsfremskrivninger vil der i 2050 være 10%
flere danskere end i dag, svarende til 6.140.000 borgere, og af disse vil især den yngre del bosætte sig om-
kring de større byer, mens der vil være en større andel af den ældre befolkning der bor i udkantskommunerne
(Danmarks Statistik 2011).
Baseret på egne erfaringer fra arbejde med træregistrering i de kongelige haver på Sjælland, og deraf følgen-
de kontakt med borgere, er holdningen til træer generelt positiv og de fleste borgere er glade for byens træer.
Et stigende problem de senere år er dog, når borgerne oplever, at træerne ”tager” deres udsigt, eller skygger
deres have og beboelse, hvilket medfører kontroverser borgere og kommuner imellem (erfaring fra oplevelse
på borgermøde i Gentofte Kommune 12.12.2012 og indlæg i lokalavisen Villabyerne), men også kan føre til
bitre nabostridigheder (personlig kommunikation Kristoffersen 2011). I nogle tilfælde går det så galt, at bor-
gere begår selvtægt, og skader eller fælder træer, med civile søgsmål til følge, men en del skader sker også i
forbindelse med rørledningsarbejder i jorden (Randrup & Faldager 1997). Her kan der opstå erstatningssager,
med behov for værdisætning af det beskadigede eller døde træ. Til det formål er der udviklet en værdisæt-
ningsmetode VAT, der ligeledes kan finde anvendelse i tilfælde, hvor man ønsker at beskytte et træ mod
fremtidige skader, f.eks. under en byggeproces, eller i forbindelse med planlægningsopgaver (Randrup et al.
2003).
10