BYTRÆER Diversitet og Forvaltning af By - Tree Advisor

ansvarlig for både registrering og trædatabase. København har brugt en gruppe af Landskabsarkitektstude-
rende til at registrere deres træer, da registreringen blev elektronisk. Denne mulighed var der faktisk et par af
kommunerne uden træregistrering, Holbæk og Køge, der gerne ville benytte som startskud til at komme i
gang, men i Køge har man flere gange forsøgt at få en Landskabsarkitektstuderede til at tage denne opgave i
forbindelse med bachelorpraktik, dog hidtil uden held. Der var ingen af kommunerne der har gjort brug af
frivillige borgere, og på forespørgsel, var der heller ikke mange der kunne forstille sig det, hvilket ellers er en
mulighed man gør brug af i udlandet (Vargas 2011; Keller & Konijnendijk 2012).
Hvad angår opdatering af databasen (Tabel 4.2), er det ærgerligt at konstatere, at det kun er 8 ud af de 17
kommuner der opdaterer træregistreringen regelmæssigt, enten periodisk (f.eks. hvert 3. år) eller kontinuer-
ligt (når der sker ændringer, f.eks. et eftersyn), da hele forudsætningen for databasens anvendelighed er, at
dataene er opdaterede (Wandall & Randrup 1999; Petersen 2003). 6 ud af 17 har endnu ikke fastlagt, hvor-
dan træregistreringen skal opdateres. Det skyldes i høj grad at træregistreringen stadig er under udarbejdelse,
og de derfor ikke er nået til at tænke på opdatering endnu, mens 2 ud af 17 ikke vedligeholder træregistrerin-
gen og er gået i stå.
4.3.2 Data i kommunernes træregistreringer
Den mulige anvendelse af træregistreringen hænger nøje sammen med de parametre, man vælger at registre-
re, og hvorvidt dataene ajourføres løbende, så de giver et reelt overblik over træbestanden. De fleste kommu-
ner foretager en såkaldt grundregistrering (Wandall & Randrup 1999), bestående af basisinformation om
enten enkelt træer eller bestande/elementer, f.eks. en vej (Tabel 4.3). Grundregistreringen består af faste pa-
rametre, som oplysning om art, sort, evt. proveniens, året hvor træet er plantet eller alder, placering med
angivelse af arealanvendelsen, f.eks. vej og træets sundhedstilstand. Hvad angår sorts-, arts- og slægtsnavn,
så er der flere variationer. Nogle kommuner skriver udelukkende det danske navn, nogle skriver både det
danske og det latinske navn, mens andre udelukkende skriver det latinske navn. Derudover er der nogle der
beskriver vækstvilkår og beskæringsform samt dato for seneste beskæring. Flere registrerer mere præcist
omkring træets størrelse, såsom stammeomfang/stammediameter, frihøjde og kronediameter. De kommuner
som har registreret enkelttræer, har ofte givet træet et Træ-ID, og så har de fleste et bemærkningsfelt, som
man bruger til beskrivelse af særlige problemer/forhold, f.eks. saltpåvirkninger, skader på træerne, problemer
i relation til belægninger, m.v.
Enkelte kommuner har derudover en specifik registrering af sundhedsstilstanden, hvor træerne kategoriseres
(f.eks. 1 = god, 2 = middel eller 3 = dårlig = observationstræ eller fældning) i forbindelse med risikotrævur-
dering. Flere af kommunerne, som endnu ikke er i gang eller er i opstart med identificering af risikotræer,
56