BYTRÆER Diversitet og Forvaltning af By - Tree Advisor

mende ikke anset som nogen potentiel løsning, hvilket kan undre lidt, da det bruges med succes i andre lande
(Vargas 2011; Keller & Konijnendijk 2012), og kunne være en mulighed for at komme i gang eller få arbej-
det gjort færdigt, i tider med mangel på ressourcer.
De 17 kommuner, har registreret mellem 0-100% af deres vejtræer, og kun knap halvdelen har registreret
100%. For nogle kommuners vedkommende skyldes den mangelfulde registrering, at man ikke har været i
gang så længe, men for andre er det fordi de er gået i stå, fordi der ikke er afsat ressourcer til registreringen.
Det er ærgerligt at konstatere, at det kun er 8 ud af de 17 kommuner der opdaterer træregistreringen regel-
mæssigt, da hele forudsætningen for databasens anvendelighed er, at dataene er opdaterede (Wandall & Ran-
drup 1999; Petersen 2003). Mange af træregistreringerne er endnu under udarbejdelse, og har i nogle kom-
muner været det i flere år, og i et par tilfælde er kommunen gået helt i stå. Det kunne derfor tyde på, at det er
lettere at beslutte sig for at gå i gang med træregistrering, end det er at få den gjort færdig, og dermed anven-
delig. Måske fordi man ikke har fået fastlagt præcis hvad der er formålet, hvem der har ansvaret og hvad
tidsrammen skal være, eller fordi de ressourcemæssige vilkår har ændret sig undervejs i projektet.
Det er forskelligt, hvor mange parametre kommunerne registrerer i deres træregistrering, og det vil altid være
helt op til den enkelte og formålet med træregistreringen, der afgør, hvor meget man skal registrere, i hvert
fald er det lige så vigtigt ikke at starte ud med at registrere for meget, så projektet går dødt som at få registre-
ret præcist det man har brug for. Træernes art, alder, placering, vækstvilkår samt sundhedstilstand vil kunne
dække de flestes behov for informationer, og registrering af plejebehov, vil være med til at sikre at trære-
gistreringen kan bruges i den daglige forvaltning (Wandall & Randrup 1999), men derudover vil risiko for
skader og træ-id være en god idé (Östberg et al. 2012). Sundhedstilstand og risiko for skader, gør træregistre-
ringen anvendelig i forhold til tilsyn og dokumentation i forhold til risikotræer. Træ-id og placering er vigtig
for identificering og sikkerhed for at man taler om det samme træ, hvis flere forvaltninger eller afdelinger
bruger træregistreringen. Derudover kan det anbefales at måle træernes stammeomfang eller diameter i én
meters højde, og evt. kronediameter, idet sådanne data kan anvendes til økonomiske beregninger af træernes
værdi, kronedækket i kommunen og bidrag til miljøet (upubliceret notat Kristoffersen; www.itreetools.org).
Med hensyn til træernes art, så er der flere kommuner der mangler at identificere en hel del træer med hen-
syn til art i deres træregistrering, og der er nogle der hovedsageligt har identificeret til slægtssniveau. Det er
meget begrænsende for anvendeligheden af træregistreringen, når man kun registrerer træerne til slægtsni-
veau, og kan give problemer både i forhold til at holde styr på artsdiversiteten, men også i forhold til efter-
plantninger i eksempelvis en allé, hvor man nemt risikerer at få plantet en forkert træsort, hvilket kan blive
dyrt både æstetisk og plejemæssigt, og kan ende med at man skal fjerne træet igen. Træets alder, forstået som
det år træet er plantet, er vigtigt i forhold til at holde styr på aldersdiversitet, efterplantninger, trædødelighed,
m.v.
64