BYTRÆER Diversitet og Forvaltning af By - Tree Advisor

skab på længere sigt (Miller 1997; Wandall & Randrup 1999; Pauleit & Duhme 2000; Petersen 2003; Britt &
Johnston 2008; Randrup & Persson 2009; Gerhardt & Weller 2011; Keller & Konijnendijk 2012). Ifølge
Miller (1997) bør forvaltningen af en enhver ressource starte med en registrering af den nuværende ressour-
ce, og bytræer er ingen undtagelse (Figur 3.3).
Figur 3.3: Forvaltning af bytræer.
Modificeret efter (Miller 1997). Overblik over den nuværende træressource er udgangspunktet for en optimal planlægning.
Når træerne er registreret, kan forvaltningen opstille mål, prioritere indsatsen og lave målrettede forvalt-
ningsstrategier, med henblik på en dynamisk fremtidig forvaltning (Miller 1997). Forvaltningsstrategierne
skaber dermed rammerne for beslutninger i relation til træerne, baseret på informationerne fra træregistrerin-
gen. Det er derfor afgørende for beslutningsprocessen at dataene er valide, sammenlignelige og ajourført
(Schipperijn et al. 2005). For at målene ikke bare skal blive til hensigter, er det vigtigt at de er specifikke,
målbare, opnåelige, relevante og tidsmæssigt begrænsede, også kaldet ”SMART targets: specific, measu-
rable, achievable, relevant and timed” (CABE SPACE 2004; Gerhardt & Weller 2011).
Behovet for at registrere byens træer vil variere med forvaltningens størrelse (antal træer), ønsket niveau af
service og potentielle problemer med bestanden (Wandall & Randrup 1999). Det er vigtigt at formålet med
træregistreringen er klart formuleret, idet det muliggør præcisering af nødvendige data, for opfyldelse af
målsætningen. I de fleste tilfælde vil en registrering bestående af basisinformationer vedrørende træernes art,
alder, placering, vækstvilkår samt sundhedstilstand kunne dække behovet for informationer, men derudover
kan der være god grund til at registrere eksempelvis plejebehov, hvis træregistreringen skal bruges i den
39