BYTRÆER Diversitet og Forvaltning af By - Tree Advisor

daglige forvaltning (Wandall & Randrup 1999). Det er vigtigt at dataene kan sammenkobles med GIS (Geo-
grafisk Informations System), så man kan sammenkøre informationer på tværs af afdelinger i en forvaltning
(Wandall & Randrup 1999), eksempelvis for at modvirke problemer med trærødder i afløbsledninger (Ran-
drup & Faldager 1997).
3.3 Erfaringer med træregistrering som forvaltningsværktøj
De tidligste erfaringer med brug af træregistrering stammer fra USA, hvor man allerede i 1970’erne begynd-
te at interessere sig for registrering af gadetræer (Miller 1997; Wandall & Randrup 1999). Udover at bruge
træregistreringer som styringsredskab i planlægningen, har man i USA længe brugt træregistrering til kort-
lægning af de økonomiske gevinster fra træernes bidrag til miljøet (McPherson & Rowntree 1993; Simpson
& McPherson 1996; Nowak 2006; Nowak et al. 2006; McPherson et al. 2011) samt til undersøgelser af
bytræsdiversiteten (Richards 1982/83; Smiley et al. 1986; Raupp et al. 2006)
I Danmark er erfaringerne med brug af træregistrering endnu beskedne, til trods for at der siden 1999 har
været publiceret danske retningslinjer for registrering (Wandall & Randrup 1999; Randrup et al. 2001), og
udenlandske bl.a. Miller (1997). Der findes så vidt vides ikke noget fuldt overblik over hvor mange kommu-
ner der har en træregistrering. En undersøgelse af Poulsen (2011), blandt 11 udvalgte danske kommuner
viste, at 4/11 havde en træregistrering under udarbejdelse, 2/11 havde en træregistrering der ikke var vedli-
geholdt og 5/11 havde en ajourført træregistrering. Petersen (2003) undersøgte brugen af træregistrering, som
forvaltningsværktøj i København, Berlin, Brüxelles, Hamborg og Hannover. Den viste gode erfaringer med
brug af træregistrering, som styringsredskab, med formål som ressourcestyring, dokumentation af sundheds-
tilstand, grundlag for plejeplaner og identifikation af risikotræer. ”Risikotræer” blev den gang ikke nævnt for
København, men i dag er det et højaktuelt emne for forvaltninger generelt. Formålet ”med henblik på strate-
gisk fornyelse af træbestanden”, blev kun nævnt i Brüxelles.
I Tyskland lavede man retningslinjer for udarbejdelse af træregistrering allerede i 1980’erne (Petersen 2003).
I 2010 gennemførtes en undersøgelse af tyske kommuners forvaltning af træer. Spørgeskema blev sendt via
internet til samtlige kommuner > 10.000 indbyggere, og man fik svar fra 222 ud af 1492 (svarprocent på
15%). Den viste at 59% af kommunerne havde en elektronisk træregistrering, men at der var en signifikant
sammenhæng mellem kommunestørrelse og forekomsten af en træregistrering, idet tallet for kommuner >
50.000 indbyggere var 82% (Gerhardt & Weller 2011).
I Sverige har SLU (Sveriges Landbrugs Universitet), Landskabsutveckling, Alnarp, netop publiceret en
”Stardard för trädinventering in urban miljö” (Östberg et al. 2012). Forhåbningen med en standard for trære-
gistrering har været at opnå en standardisering af træregistreringer, for dermed at bidrage til opbygning af en
40