BYTRÆER Diversitet og Forvaltning af By - Tree Advisor

Udover at lede efter nye arter og genotyper på helt nye lokaliteter, er andre muligheder at etablere såvel nati-
onalt som internationalt samarbejde på tværs af relevante faggrupper, for på den måde at udnytte og dele
viden (Sæbø et al. 2005; Sjöman & Nielsen 2010). I Tyskland har man f.eks. en arbejdskreds for gadetræer
under de grønne forvaltningers paraplyorganisation GALK, der varetager test af udvalgte arters og sorters
egnethed som vejtræer. Resultaterne fra testene indgår i ”GALK-Strassenbaumliste”, som med kortfattede
beskrivelser giver overblik og bedømmelse af et aktuelt bytræsortiment (Bühler & Kristoffersen 2010). Li-
sten er blevet opdateret i år med de seneste resultater og indeholder nu 171 arter og sorter (www.GALK.de).
Som noget nyt kan man udover overordnede facts klikke sig frem til yderligere oplysninger om de enkelte
træer på en online version af listen.
En anden måde at vurdere, hvordan eksisterende og potentielle bytræarter vil klare sig i fremtiden er, at bru-
ge eksisterende viden om planternes tørketolerance og vinterhårdførhed (Roloff et. al. 2009). På baggrund af
en litteraturundersøgelse har Roloff et al. (2009) opstillet en Klima-Art-Matrix over mere end 250 forskellige
arter, der klassificerer og vurderer dem efter deres anvendelighed i forhold til de forventede klimaforandrin-
ger. Listen kan være et interessant bidrag i diskussioner, men ifølge Bühler & Kristoffersen (2010) er der
stor diskrepans mellem de nævnte arter og praksis i planteproduktion og planteanvendelse, hvorfor den ikke
kan danne grundlag for konkrete anbefalinger.
Herudover vil det være oplagt at se på, hvilke arter og sorter der p.t. klarer sig godt på urbane lokaliteter med
klimaforhold der ligner dem man selv vil få i fremtiden, eksempelvis forventes London i 2080 at have et
klima som det Bordeaux har i dag (Hitchmough 2012). En undersøgelse under COST Action E12 (Pauleit
2002) viste, at der bruges langt flere forskellige arter i Sydeuropa end i Nord- og Centraleuropa (Sæbø et al.
2005). Ser man på det antal arter som faktisk gror og trives i en region, er det overraskende så få arter der
rent faktisk bruges i de urbane områder. Der er således et stort uudnyttet potentiale for at bruge et langt bre-
dere udvalg af arter end tilfældet er i dag (Sæbø et al. 2005). Det vil øge diversiteten og nedsætte sårbarhe-
den, men samtidig vil det være en æstetisk gevinst, der kan være med til at styrke følelsen af identitet og
særpræg i det urbane miljø.
Endelig findes forskellige relevante samlinger af træer, hvor man kan hente inspiration til et bredere artsvalg.
I Danmark har vi f.eks. Bytræarboretet i Hørsholm (Bühler og Kristoffersen 2009; www.bytraearboretet.dk),
i Holland findes et Lindearboret i Winterswijk (www.lindearboretum.nl) og i Norge har man en ”Trefor-
sökspark i Ås (Bühler & Kristoffersen 2010; www.planterfornorskklima.no). Derudover findes udmærket
dansk (Brander 2010) og svensk litteratur (Bengtsson 1998), hvor man kan blive klogere på egnede bytræer,
og få mere detaljeret information end planteskolekatalogerne kan tilbyde.
19