NYHEDSBREV - Aasted Consult

More documents

Recommendations

Info

men, der kunne henføres til værelserne. 8 Endvidere kunne der ikke i henhold til afskrivningslovens § 18, stk. 2, straksafskrives på udgifter til ombygning eller forbedring af bygninger og installationer. Den 12. december 2002 skrev ToldSkat Sydjylland til kommanditselskabet og meddelte, at regionen på det foreliggende grundlag havde vurderet, at ejendommene var afskrivningsberettigede. Regionen tilkendegav samtidig at være enig i nogle af selskabet fremsendte opgørelser. ToldSkats tilkendegivelse om, at der kunne afskrives på bygningerne, kunne imidlertid efter landsrettens opfattelse ikke føre til, at A skulle have medhold. Landsretten bemærkede herved, at skatteansættelsen skulle foretages af den kommunale skattemyndighed, og at der ikke i kraft af tilkendegivelsen - som blev afgivet flere år efter kommanditselskabets køb af ejendommene - var opnået en retsbeskyttet forventning hos A om at blive stillet i overensstemmelse med tilkendegivelsen. Det indebar ikke et brud på en lighedsgrundsætning, at A ikke ved at få medhold i sine påstande blev stillet anderledes end to medkommanditister, som havde fået adgang til at afskrive på kollegieværelserne. Landsretten tog derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge. Referencer og links: Afskrivningslovens § 14, stk. 2, nr. 4 og § 18, stk. 2 Ligningsvejledningen 2008-1, afsnit E.C.4.1.1 + afsnit E.C.4.4.4 Link til Vestre Landsrets dom af 08.02.2008: SKM2008.350.VLR, offentliggjort den 14.04.2008 Retur til indholdsfortegnelsen - venstreklik her! Aftale om generalrepræsentation var ikke ophævet med rette Sø- og Handelsretten har afgjort, at en aftale om generalrepræsentation, som var indgået mellem en dansk agent og en norsk producent, ikke var ophævet med rette. Sagsøgte fik ikke tilkendt erstatning, idet sagsøgtes tab var en følge af sagsøgtes egne dispositioner. Link til Sø- og Handelsrettens dom: SØH af 15.04.2008 - sag H-0088-05 (PDF) Retur til indholdsfortegnelsen - venstreklik her! AFGØRELSER FRA SKATTERÅDET Medarbejderobligationer, professionel sport, kontraktansatte spillere, anciennitetskrav Resume: Skatterådet har ved et bindende svar afgjort, at en professionel sportsklub ikke gyldigt kunne udelukke professionelle, kontraktansatte spillere og trænere fra en medarbejderobligationsordning efter ligningslovens § 7 A. Ordningen skulle efter sportsklubbens ønske alene omfatte de administrative medarbejdere, men dette ønske kunne altså ikke imødekommes. Ud fra en konkret vurdering svarede Skatterådet endvidere nej til et krav om, at klubben kunne kræve 3 års anciennitet i ansættelsen hos klubben som en betingelse for at deltage i ordningen, da et sådant krav efter omstændighederne ville kunne udelukke spillere og trænere fra et deltage. Skatterådets bindende svar Skatterådet har ved et bindende svar efter indstilling fra SKAT ikke fundet, at en professionel sportsklub kunne udelukke kontraktansatte spillere fra deltagelse i en medarbejderobligationsordning efter ligningslovens § 7 A. Den professionelle sportsklub ønskede at tildele det administrative personale medarbejderobligationer, mens selskabet ikke ønskede at tildele medarbejderobligationer til ansatte på tidsbestemte kontrakter, dvs. spillere
og trænere. 9 Sportsklubben begrundede sit ønske med en henvisning til, at spillere i professionelle sportsklubber oftest ikke er i klubberne i en længere årrække og kan forlade klubben transfer frit efter kontraktudløbet. Af denne grund er det uvist, hvor længe spillerne er på kontrakt i B, hvorfor klubben ønsker at holde dem udenfor ordningen, idet der ikke er et incitament for klubben som arbejdsgiver til at tilbyde spillere m.fl. medarbejderobligationer. Begrundelsen herfor var, at udelukkelsen ville være i strid med Lov om tidsbegrænset ansættelse og at udelukkelsen derfor ikke var et alment kriterium i ligningslovens § 7 A’s forstand. Kriteriet kunne derfor ikke anvendes til at udelukke nogle ansatte fra adgangen til at modtage obligationerne. Skatterådet fandt videre, at det ville være i strid med ligningslovens § 7 A, hvis den professionelle sportsklub krævede, at de ansatte havde minimum 3 års anciennitet for at kunne deltage i medarbejderobligationsordningen, da denne betingelse ikke gjaldt alle medarbejdere, men kun skulle gælde for spillere og trænere. SKAT’s indstilling i sagen, som blev fulgt af Skatterådet: »Ifølge ligningslovens § 7 A, stk. 2 er det en betingelse for skattefrihed ved tildeling af eksempelvis medarbejderobligationer efter § 7 A, stk. 1, nr. 3 at adgangen til at erhverve obligationerne står åben for alle ansatte i virksomheden. Begrænsninger, der er fastsat efter almene kriterier, kan dog efter en konkret vurdering anerkendes under forudsætning af, at ordningen ikke mister sin almene karakter og at de øvrige medarbejdere ikke i særlig grad favoriseres. Således kan adgangen til at erhverve aktier m.v. være betinget af, at medarbejderen har været ansat i virksomheden eller koncernforbundne virksomheder i en vis kortere tid - op til 3 år er godkendt af de regionale told- og skattemyndigheder, jf. ligningsvejledningen 2008-1, afsnit A.B.1.10. Endvidere henvises der i LV 2008-1, afsnit A.B.1.10 til at medarbejdere i uddannelsesstillinger, såsom praktikanter og lærlinge kan holdes uden for ordningen. Disse medarbejdere eller andre i tidsbegrænsede stillinger kan dog ikke udelukkes alene med henvisning til deres tidsbegrænsede ansættelse, jf. SKM2001.560.LR. SKM2001.560.LR vedrører dog ikke udelukkelse af ansatte på grund af deres tidsbegrænsede ansættelse. Der er derimod tale om en stillingtagen til, hvorvidt tidsbegrænset ansatte skal betragtes som værende i uopsagt stilling, jf. kravet herom i LL § 7 A, stk. 2, 3. pkt.. Der er således ikke med afgørelsen i SKM2001.560.LR taget stilling til, om tidsbegrænset ansatte kan udelukkes fra deltagelse i en LL § 7 A-ordning. Reglerne om tidsbegrænset ansatte må ses i sammenhæng med rådsdirektiv 1999/70/EF om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansatte. I direktivets § 4 fastslås det, at ansættelsesvilkårene for tidsbegrænset ansatte ikke må være mindre gunstige end de, der gælder for sammenlignelige fastansatte, hvis dette udelukkende er begrundet i kontraktens tidsbegrænsede varighed og forskelsbehandlingen ikke er begrundet i objektive forhold. Ovennævnte bestemmelse genfindes med næsten samme ordlyd i Lov om tidsbegrænset ansættelse (lov nr. 370 af 28. maj 2003) § 4, stk. 1. SKAT finder, at den påtænkte udelukkelse af spillere og trænere på tidsbegrænsede kontrakter alene er begrundet i netop den tidsbegrænsede ansættelse. På den baggrund finder SKAT, at en udelukkelse vil være i strid med dels ovennævnte lov om tidsbegrænset
Page 1 and 2: NYHEDSBREV Nyheder om skat, moms, a
Page 3 and 4: 3 Begrundelsen er, at et senere vir
Page 5 and 6: 5 Ikrafttrædelse og link: Loven vi
Page 7: Retur til indholdsfortegnelsen - ve
Page 11 and 12: 11 Da vitterlighedsvidnernes unders
Page 13 and 14: 13 Skrivelse om Ejendomsværdiskat
Page 15 and 16: Danmark vil fjerne landbrugsstøtte
Page 17: Seniorpakke - skattenedslag til pen

NYHEDSBREV - Aasted Consult

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?