24.06.2011 - PDF - Aasted Consult

NYHEDSBREV 

Nyheder om skat, moms, afgifter og erhvervsret 

Nr. 26 - 2011 af 24/06 2011 

12. årgang 

Aasted Consult 

Ravnsborggade 8 A, 3. 

2200 København N 

Tlf. 35 37 05 41 

Fax 35 37 05 48 

e-mail: aasted@mail.dk 

www.taxconsult.dk 

CVR-nr. 25 09 40 93 

Copyright Aasted Consult © 2000 - 2011 - elektronisk eller mekanisk videredistribution og gengivelse uden tilladelse forbydes 

Domme og afgørelser 

◊ 

Nyt fra Skatteministeriet og SKAT 

◊ 

Erhvervsnyheder og artikelhenvisninger 

Klager over SKAT betaler sig (internt link) 

Emner i dette Nyhedsbrev (interne hyperlinks til de enkelte emner) 

Domme og afgørelser, skat 

Ejendomsavance - parcelhusreglen – proformaskøde - anfordringsgældsbrev (HD) 

Ikke generel tilsidesættelse af beskatningsordning, der indeholdt EU-retsstridige elementer (HD) 

Medarbejderaktier - opsagt stilling - erhvervelsestidspunkt (ØLD) 

Fuld skattepligt ophørt ved fraflytning - ejer af udlejningsejendomme i Danmark (ØLD) 

Vederlagskravet i forskerreglen – bonusordning – ikke krav om månedlig udbetaling (BRD) 

Maskeret udlodning - ejendom - hovedanpartshavers moder (BRD) 

Maskeret udbytte - køb og salg af luksusbiler - skønsmæssig ansættelse - officialprincippet (BRD) 

Ejendomsavance - parcelhusreglen - helårsbolig - ikke erhvervet og anvendt som sommerhus (BRD) 

Salg af landbrugsejendom - fordeling af afståelsessum - værdi af sukkerkvoter (BRD) 

Rentekildeskat – kreditorskifte – manglende økonomisk realitet (BRD) 

Personalegoder - personaleforening - kulturelle arrangementer - firmasport (SR) 

Personalegoder - multimediebeskatning - Officepakke - bagatelgrænse (SR) 

TV-programpakker var ikke omfattet af bagatelgrænsen (SR) 

Beskatningsgrundlag for fri bil når den er leaset (SR) 

Sundhedstjek af en nærmere afgrænset medarbejdergruppe - skattepligt (SR) 

Beskatning af fri bolig - hovedaktionær - ændret bopælspligt efter landbrugslovgivningen (SR) 

Tofamiliehus - fradrag ved udlejning og beskatning ved salg (SR) 

Beskatning af sammensat pensionsordning (SR) 

Domme og afgørelser, moms og afgifter 

Registreringsafgift for leasingbil ikke i strid med EU-retten (ØLD) 

Fritagelse for registreringsafgift - befordring af egne beboere på opholds- og behandlingsinstitution 

(LSR) 

Leveringsstedet var i Danmark, da ydelsen var leveret til hovedaktionæren personligt (SR) 

Leasingselskab og dets fællesregistrerede datterselskabet kunne anvende momslovens § 30 (SR) 

Levering af fælles ventelistesystem til boligorganistationer er en momspligtig ydelse (SR) 

Leasingselskab leverer selvstændig forsikringsydelse til leasingtagere (SR) 

Ejendomsadministrator momspligtig af vederlag for opkrævning af rykkergebyrer (SR) 

Gebyrer vedrørende tilstandsrapporter og energimærkning kan momsmæssigt betragtes som udlæg 

(SR)

Domme og afgørelser, erhvervsret 

Aftale om lønnedgang med umiddelbar virkning var ikke ugyldig (HD) 

Medarbejders forpligtelse til at tilbagesælge aktier blev tilsidesat efter aftalelovens § 36 (HD) 

Nye lovbekendtgørelser, bekendtgørelser m.v. 

Nye lovbekendtgørelser 

Nye bekendtgørelser 

Nye vejledninger, cirkulærer m.v. 

Nyt fra Skatteministeriet og SKAT 

Nyt fra Skatteministeriet 

Nyt fra SKAT (Styresignaler, nyhedsbreve, vejledninger m.v.) 

Pressenyheder, nyt fra det offentlige samt links til faglige artikler m.v. 

Links til pressenyheder på det skatte- og erhvervsretlige område 

Erhvervsrelaterede nyheder fra det offentlige 

Links til faglige artikler på skatte- og erhvervsområdet 

2 

DOMSTOLSAFGØRELSER, SKAT 

Ejendomsavance - parcelhusreglen – proformaskøde - anfordringsgældsbrev 

Højesteret har fastslået, at salget af en ejendom, som var erhvervet ved brug af et proformaskøde, ikke var 

omfattet af parcelhusreglen, hvorfor den konstaterede ejendomsavance skulle beskattes hos sælger. Sagen 

omhandlede endvidere spørgsmålet om kursfastsættelse af et anfordringsgældsbrev. Højesterets dom er en 

stadfæstelse af Østre Landsrets dom af 01.11.2007. 

Sagens baggrund 

A købte i maj 1996 en ejendom i Århus-området af sin fars daværende samleverske. 

I forbindelse med købet blev der udarbejdet et dokument, hvori A bl.a. erklærede, at hun trådte ind i skødet 

proforma og at hun ikke kunne sælge eller afhænde ejendommen uden sin fars tilladelse. 

I de følgende år boede A i København, hvor hun også var tilmeldt folkeregisteret og hun havde ikke på noget 

tidspunkt folkeregisteradresse på ejendommen bortset fra i en periode op til salget, hvor hun ikke opholdt sig 

på ejendommen. 

I 1999 solgte A ejendommen til selskabet S, der var stiftet af hendes far og hendes søster. 

Som betaling for restkøbesummen udstedte selskabet et gældsbrev til A, der kunne indfries til enhver tid på A’s 

anfordring. 

A påstod over for skattemyndighederne, at fortjenesten fra salget var skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens 

§ 8, stk. 1, idet hun havde benyttet ejendommen som bolig. 

Hun henviste bl.a. til, at hun i en periode i januar – februar måned i 1997 havde haft bolig der i forbindelse 

med et praktikophold. 

Skattemyndighederne fritog ikke fortjenesten ved salget af ejendommen for beskatning. 

Under sagens behandling ved domstolene påstod A ligeledes, at Skatteministeriet skulle anerkende, at hun ikke 

var skattepligtig af fortjenesten fra salget.

3 

Subsidiært påstod A sagen hjemvist til skattemyndighederne, idet A gjorde gældende, at gældsbrevets kursværdi 

skulle opgøres efter værdien i handel og vandel, mens skattemyndighederne havde ansat kursen til kurs 

100. 

Højesterets dom 

Højesteret fandt det efter bevisførelsen ikke godtgjort, at ejendommen havde tjent som bolig for A i en del af 

hendes ejertid og fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes ansættelse af fortjenesten, 

idet gældsbrevet fandtes at være udstedt med så usædvanlige vilkår, at en værdiansættelse baseret på 

gældsbrevets værdi i handel og vandel ikke kunne lægges til grund. 

Østre Landsret var ved sin dom i sagen af 01.11.2007 nået til samme resultat. 

Referencer og links: 

Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 


Ligningsvejledningen 20011-1, afsnit E.J.1 

Link til Højesterets dom (referatet slettes efter 6 måneder): HD af 20.06.2011, sag 466/2007 

Link til Østre Landsrets dom i sagen af 01.11.2007: SKM2008.27.ØLR 

Retur til indholdsfortegnelsen - venstreklik her! 

Ikke generel tilsidesættelse af beskatningsordning, der indeholdt EU-retsstridige elementer 

Den 15. august 1998 ophørte Bendt Knutssøns (B) fulde skattepligt i Danmark pga. flytning til Frankrig. 

På fraflytningstidspunktet var B hovedaktionær i et aktieselskab, som blev afviklet pr. 2. december 1998 ved en 

solvent likvidation. 

B blev i indkomståret 1998 beskattet af en urealiseret avance på aktierne i selskabet, idet den dagældende aktieavancebeskatningslovs 

§ 13 a indebar, at fortjeneste på aktier, som var ejet på fraflytningstidspunktet, skulle 

beskattes i samme omfang, som hvis aktierne var afstået på dette tidspunkt. 

Der var til beskatningsordningen knyttet en mulighed for Skatteministeriet for at give henstand med skattebetalingen, 

dog betinget af sikkerhedsstillelse og betaling af et tillæg. 

B oplyste, at bl.a. kravet om sikkerhedsstillelse, som Skatteministeriet erkendte var i strid med EU-Traktatens 

artikel 43 om den frie etableringsret, var årsag til hans beslutning om at afstå aktierne ved likvidation af selskabet. 

B nedlagde for Højesteret påstand om, at Skatteministeriet skulle anerkende, at hans aktieindkomst for indkomståret 

1998 skulle nedsættes med et beløb svarende til den urealiserede avance på aktierne, idet B gjorde 

gældende, at den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 13 a var i strid med EU-Traktatens artikel 43 om 

den frie etableringsret. 

Skatteministeriet nedlagde påstand om frifindelse. 

Højesteret frifandt Skatteministeriet. 

Højesteret fandt med henvisning til EU-Domstolens praksis, at beskatningsordningen efter den dagældende aktieavancebeskatningslovs 

§ 13 a forfulgte et formål af almen interesse og var egnet til at sikre virkeliggørelsen 

af dette formål. 

Det forhold, at den i øvrigt lovlige beskatningsordning indeholdt visse elementer, der gik ud over, hvad der var 

nødvendigt for at opfylde formålet, og som derfor var EU-retsstridige, kunne ikke medføre, at hele ordningen 

blev tilsidesat, men kun, at de EU-retsstridige elementer skulle tilsidesættes.

4 

Dette resultat måtte fastholdes, selv om skatteyderen for at undgå sikkerhedsstillelse og skattetillæg valgte at 

afstå aktierne, her ved likvidation. 

Det forhold, at der muligt er andre ulemper knyttet til beskatningsordningen – f.eks. i henseende til omstrukturering 

og succession – kunne ikke føre til et andet resultat for så vidt angår beskatningen af B, der ikke efter 

det oplyste havde været berørt af sådanne mulige ulemper. 

Østre Landsret var ved sin dom i sagen af 24.09.2007 kommet til det samme resultat. 


Aktieavancebeskatningslovens § 13 a (historisk) 1) 

EU-Traktatens artikel 43 

EF-Domstolens dom af 7. september 2006 i sag C-470/04 

Ligningsvejledningen 2011-1, afsnit S.G.19.1.2 

Link til Østre Landsrets dom af 24.09.2007: SKM2007.716.ØLR, offentliggjort den 11.10.2007 


Link til Højesterets dombog: HD af 23.06.2011, sag 469/2007 (PDF) 

Link til Østre Landsrets dom i sagen af 24.09.2007: SKM2007.716.ØLR 

Redaktionel note: 

1) Aktieavancebeskatningslovens § 13 a blev indsat ved lov nr. 310 af 25. maj 1987 om ændring af aktieavancebeskatningsloven, 

ligningsloven og lov om særlig indkomstskat (Aktieavancebeskatning ved fraflytning m.v.). 

Bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., stk. 3, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, 1.- 4. pkt., havde følgende ordlyd: 

”§ 13 a. Ophører en persons skattepligt efter kildeskattelovens § 1 som følge af fraflytning, eller bliver en person efter bestemmelserne 

i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, skal 

fortjeneste på aktier m.v., som den pågældende ejer på tidspunktet for skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt 

hjemsted, beskattes i samme omfang, som hvis aktierne var afstået på dette tidspunkt . ... 

Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste efter stk. 1 anses aktierne for afstået for et beløb svarende til 

værdien på tidspunktet for skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted. Tab, der kan fradrages efter 

lovens almindelige regler, kan dog kun fradrages i fortjeneste på andre aktier, der er omfattet af stk. 1. 

Stk. 4. Reglerne i stk. 1-2 gælder kun for personer, der har været skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 

1, litra d, og for selskaber m.v., der har været skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, i en eller flere 

perioder på i alt mindst 5 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted . 

... 

Stk. 5. Amtsskatteinspektoratet, i Københavns og Frederiksberg kommuner dog skattedirektoratet, kan imod sikkerhed 

give henstand med betaling af skatter pålignet efter stk. 1. Henstandsbeløbet forfalder til betaling, når aktierne afstås eller 

aktionæren dør. Henstandsbeløb, der ikke er særlig indkomstskat, fragår i den slutskat, der indgår i årsopgørelsen efter 

kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 A. Der beregnes et tillæg til henstandsbeløbet fra forfaldstid for skatten pålignet efter 

stk. 1, indtil henstandsbeløbet forfalder. 

…” 


Medarbejderaktier - opsagt stilling - erhvervelsestidspunkt 

Ved Højesterets domme i UfR 2011.193 H og UfR 2011.203 H 1) blev det fastslået, at ansættelse i uopsagt stilling 

som vilkår for tildeling af medarbejderaktier til bankansatte var i strid med funktionærlovens § 17 a og derfor 

et ugyldigt vilkår, jf. også UfR 2004.1480 H og UfR 2005.671 H. 

Under en efterfølgende skattesag gjorde de pågældende bankfolk gældende, at der som konsekvens af højesteretsdommene 

ikke var nogen saglig begrundelse for at opretholde kravet om ansættelse i uopsagt stilling 

som vilkår for skattefrihed, for så vidt angår medarbejderaktierne. 

Sagen blev indbragt for domstolene og blev i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1 henvist af byretten til 

realitetsbehandling ved landsretten, idet byretten fandt, at sagen var principiel. 

Finansforbundet, der førte sagen for de opsagte bankfolk, fik ikke medhold ved Østre Landsret og de opsagte 

bankfolk blev derfor - i modsætning til deres kolleger i uopsagt stilling - beskattet af medarbejderaktierne.

5 

Østre Landsret fastslog, at det var afgørende, om de pågældende var i opsagt stilling på tidspunktet for erhvervelsen 

af medarbejderaktierne og det blev lagt til grund, at erhvervelsen var sket på det tidspunkt, hvor bestyrelsen 

i selskabet traf beslutning om at tildele medarbejderaktier. 

Det kunne efter Østre Landsrets opfattelse ikke føre til et andet resultat, at grundlaget for bestyrelsens beslutning 

om tildeling af medarbejderaktier var økonomiske målsætninger, der var varslet inden opsigelsen af medarbejderne. 

Landsrettens begrundelse og resultat (direkte citat) 

»Ved Højesterets domme gengivet i U.2004.1480H og U.2005.671H er det blandt andet fastslået, at aktieoptioner 

ved anvendelsen af funktionærlovens § 17 a må anses for erhvervet på tildelingstidspunktet. 

Da de af sagen omhandlede medarbejderaktier er ydelser omfattet af funktionærlovens § 17 a, må de tilsvarende 

anses for erhvervet på tildelingstidspunktet. 

Det følger af ligningslovens § 7 A, stk. 2, at det er en betingelse for skattefritagelse efter § 7 A, stk. 1, om 

medarbejderaktier, at de ansatte på erhvervelsestidspunktet er ansat i uopsagt stilling i virksomheden. 

Tildelingerne af medarbejderaktier fandt sted ved bestyrelsens beslutninger herom den 27. april 2004 for 

regnskabsåret 2003 og den 11. april 2005 for regnskabsåret 2004. 

Da A, B og C alle var i opsagt stilling forud for den 27. april 2004, er værdien af medarbejderaktier tildelt dem i 

2004 - og for C’s vedkommende tillige i 2005 - således ikke omfattet af skattefritagelsen efter ligningslovens § 

7 A, stk. 1. 

At tildelingen af medarbejderaktier var betinget af, at bestemte økonomiske målsætninger var opfyldt i det 

forudgående regnskabsår, og at nogle af medarbejderaktierne således vedrører tiden forud for opsigelsen, 

ændrer ikke herved. 

Skatteministeriet påstand om frifindelse tages derfor til følge.« 

Dommen er anket til Højesteret. 


Ligningslovens § 7 A, stk. 2 jf. stk. 1 

Funktionærlovens § 17 a 

Ligningsvejledningen 2011-1, afsnit A.B.1.10.2 


Link til Skatterådets bindende svar i sagen af 19.02.2008: SKM2008.310.SR 


1) Link til Højesterets dom af 15.10.2010: HD af 15.10.2010, sag 240/2008 og sag 287/2008 (PDF) 

Højesteretsdommen er refereret i Nyhedsbrev nr. 40 – 2010. Link: Nyhedsbrev nr. 40 - 2010 (PDF) 


Fuld skattepligt ophørt ved fraflytning - ejer af udlejningsejendomme i Danmark 

Sagsøgeren, der er marokkansk gift, var fraflyttet Danmark pr. 15. oktober 2006 til Marokko og spørgsmålet 

under sagens behandling ved domstolene var, om hans fulde skattepligt til Danmark ophørte på dette tidspunkt. 

Sagsøgeren havde tidligere boet til leje i en lejlighed i en ejendom, som hans selskab ejede. 

Lejligheden blev på fraflytningstidspunktet udlejet til sønnen og ejendommen blev senere solgt til sønnen. 

Sagsøgeren og hans selskab ejede endvidere flere udlejningsejendomme i Danmark.

6 

Østre Landsret lagde bl.a. til grund, at der ikke var stillet et værelse til rådighed for sagsøgeren ¡ lejligheden, at 

sagsøgeren ikke havde mulighed for at lade selskabet opsige sønnens lejemål i medfør af lejeloven for selv at 

bebo lejligheden og at sønnen ikke ville efterkomme et eventuelt ønske fra sin far om at fraflytte lejemålet 

uden iagttagelse af lejelovens almindelige opsigelsesregler. 

Det blev også lagt til grund, at sagsøgeren kun besøgte Danmark i få uger efter fraflytningen og at han drev 

erhvervsvirksomhed i Marokko. 

Det blev herefter anset for godtgjort, at sagsøgeren ved fraflytningen ikke længere havde bopæl i Danmark i 

kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1's forstand, idet landsretten bemærkede, at udlejningsvirksomheden i Danmark, 

hvor der som led i den almindelige drift med jævne mellemrum var ledige lejemål, herunder på fraflytningstidspunktet, 

ikke kunne føre til andet resultat. 

Sagen var i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1 henvist af byretten til realitetsbehandling ved landsretten, 

idet byretten fandt, at sagen var principiel. 


Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 

Ligningsvejledningen 2011-1, afsnit D.A.1.1.2.1 



Vederlagskravet i forskerreglen – bonusordning – ikke krav om månedlig udbetaling 

Byretten har afgjort, at kravet om minimumsvederlag i kildeskattelovens § 48 E (særlig skatteordning for 

udenlandske forskere og nøglemedarbejdere m.v.) ikke indebærer, at grundbeløbet ud over at skulle være 

optjent også skal være udbetalt hver måned. 


Efter kildeskattelovens § 48E kan visse skatteydere være omfattet af en gunstig bruttobeskatningsordning, 

såfremt en række betingelser er opfyldt, herunder at skatteyderen som minimum vederlægges med et 

nærmere fastsat grundbeløb hver måned. 

SKAT havde afvist, at klageren var omfattet af den lempelige beskatningsregel i kildeskattelovens § 48 E fra 

den 1. februar 2006. 

SKAT henviste i sin afgørelse til, at klageren ifølge lønsedler for februar 2006 til 31. december 2006 havde haft 

en lønudbetaling på 62.872,86 kr. og dermed ikke har opfyldt vederlagskravet på 63.696 kr. i kildeskattelovens 

§ 48 E, stk. 3, nr. 5. 

Landsskatteretten stadfæstede ved sin kendelse i sagen af 17.11.2009 SKAT’s afgørelse i sagen. 

Byrettens dom (direkte citat): 

»Efter de afgivne forklaringer, herunder navnlig TJs vidneforklaring, lægges det til grund, at A i 2006 i sit 

ansættelsesforhold hos G1 A/S løbende optjente ret til en garanteret minimumsbonus svarende til en 

månedsløn. 

Det er ubestridt, at denne bonus først blev udbetalt i januar 2007. 

Det er endvidere ubestridt, at A i perioden 1. februar-31. december 2006 ikke opfyldte kravet i kildeskattelovens 

§ 48 E, stk. 3, nr. 5, om mindstevederlag, hvis der alene ses på den løn, han løbende fik udbetalt i 2006, 

hvorimod han opfyldte kravet herom, hvis den garanterede minimumsbonus medregnes med 1/12 for hver af 

disse måneder. 

Det afgørende for, om A har krav på at blive undergivet den særligt gunstige bruttobeskatning efter kildeskattelovens 

§ 48 E i perioden 1. februar-31. december 2006, er herefter, om en garanteret minimumsbonus, som 

optjenes løbende, men først udbetales efter årets udløb, skal medregnes i vederlaget efter kildeskattelovens § 

48 E, stk. 3, nr. 5.

7 

Efter bestemmelsens ordlyd er det et krav, at "vederlaget i penge" udgør et nærmere angivet beløb "hver 

måned". 

I forarbejderne til bestemmelsen anføres, at det er en forudsætning, at "indkomsten (A-indkomsten,jf. kildeskattelovens 

§ 43, stk. 1, dog eksklusive kost og logi)" udgør mindst et nærmere angivet beløb "hver måned", 

jf. lovforslagets bemærkninger i Folketingstidende 1991-92, tillæg A, spalte 3451. 

Retten finder, at såvel ordlyden som forarbejderne taler for, at vederlaget (i penge) for det arbejde, lønmodtageren 

har udført i en given måned, mindst skal udgøre det pågældende beløb, for at bestemmelsen finder 

anvendelse. 

Heri må også ligge, at lønmodtageren ved månedens udgang skal have erhvervet endelig ret til det pågældende 

vederlag. 

Derimod kan det ikke ud fra ordlyden og forarbejderne kræves, at vederlaget også skal være udbetalt inden 

månedens udgang. 

Et sådant krav om løbende udbetaling hver måned af mindstevederlaget fremgår første gang af Ligningsvejledningen 

for 4. kvartal 2006, som blev offentliggjort den 15. oktober 2006, jf. vejledningens pkt. D.B.5.3, under 

punktet "Vederlagskravet", 5. afsnit. 

Der foreligger ikke oplysninger om administrativ praksis forud for den 15. oktober 2006, og retten finder på den 

baggrund, at skattemyndighederne efter bestemmelsens ordlyd og forarbejder ikke har været berettiget til at 

stille krav om løbende udbetaling hver måned af mindstevederlaget som betingelse for beskatning efter 

kildeskattelovens § 48 E. 

Det bemærkes i øvrigt, at A og hans arbejdsgiver ikke, ved fastlæggelsen af vilkårene for A’s ansættelse i 

perioden 1. februar-31. december 2006, har haft mulighed for at indrette sig på skattemyndighedernes krav 

om løbende udbetaling hver måned af mindstevederlaget, idet kravet herom som nævnt først blev offentliggjort 

den 15. oktober 2006. 

Endvidere bemærkes, at skattemyndighedernes krav om løbende udbetaling hver måned af mindstevederlaget 

ifølge Ligningsvejledningen ikke er absolut, idet f.eks. kvartalsvis betaling af f.eks. lønmodtagerens boligudgifter 

kan medregnes. 

Det hedder herom: "Sådanne beløb anses for optjent løbende og kan derfor omregnes til månedsbasis ved 

opfyldelsen af vederlagskravet". 

Retten finder på denne baggrund, at den garanterede minimumsbonus, som A ifølge ansættelsesaftalen løbende 

optjente ret til, skal medregnes forholdsmæssigt for hver måned ved opgørelsen af, om kravet til mindstevederlag 

i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 5, er opfyldt. 

Det kan ikke føre til et andet resultat, at A’s arbejdsgiver muligt ikke rettidigt har indeholdt kildeskat af den optjente 

minimumsbonus. 

Herefter tages As principale påstand til følge. 

Efter sagens udfald skal Skatteministeriet betale sagsomkostninger til A. Beløbet fastsættes til 25.000 kr., som 

er til dækning af udgifter til advokatbistand. Retten har herved lagt vægt på sagens værdi og forløb, herunder 

at der ud over stævning og svarskrift er udvekslet replik og duplik, og at hovedforhandlingen varede mindre 

end en halv dag. 

T h i k e n d e s f o r r e t 

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgeren, A, i perioden 1. februar-31. december 2006 var 

undergivet beskatning efter kildeskattelovens § 48 E.« 


Kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 5

Kildeskattelovens § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1, 

Ligningsvejledningen 2011-1, afsnit D.B.5.1.8 

Link til byrettens dom af 01.06.2011: SKM2011.414.BR, offentliggjort den 17.06.2011 

Link til Landsskatterettens kendelse i sagen af 17.11.2009: LSR af 17/11-09. Journalnr. 08-03453 


8 

Maskeret udlodning - ejendom - hovedanpartshavers moder 

Sagsøgeren var blevet udlodningsbeskattet i indkomståret 2003 i forbindelse med, at et selskab, som sagsøgeren 

var hovedanpartshaver i, havde overdraget en ejendom til sagsøgerens moder. 

SKAT havde opgjort værdien af den maskerede udlodning til 630.506,- kr. og den afgørelse blev stadfæstet af 

Landsskatteretten. 

Det fremgik af skødet, at købesummen udgjorde kr. 300.000,- og at den blev berigtiget ved modregning i et tilgodehavende, 

som moderen havde i selskabet. 

Det var i sagen ubestridt, at moderen ikke kunne dokumentere det anførte tilgodehavende i selskabet. 

Det fremgik endvidere af skødet, at moderen respekterede et tinglyst ejerpantebrev på ejendommen stort kr. 

500.000,-, og det var ubestridt, at moderen ikke havde overtaget den underliggende gæld på ejerpantebrevet. 

Sagsøgeren gjorde gældende, at ejendommen var behæftet med en mangel, idet ejerpantebrevet var behæftet 

med en underliggende gæld på kr. 425.000,- som moderen var nødt til at indfri for at bevare rådigheden over 

ejendommen. 

Som følge heraf gjorde sagsøgeren gældende, at moderen var berettiget til et forholdsmæssigt afslag eller 

erstatning og at hun derfor ikke havde modtaget en økonomisk fordel fra selskabet. 

Byretten fandt, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at der ikke var tale om maskeret udlodning fra 

selskabet. 

Det blev således lagt til grund, at selskabet havde overdraget ejendommen vederlagsfrit til moderen og at 

denne vederlagsfri overdragelse måtte anses for at have passeret sagsøgerens økonomi. 

Videre fandt retten, at ejendommen ikke var behæftet med en mangel, som berettigede sagsøgerens moder til 

et forholdsmæssigt afslag eller erstatning. 

Retten bemærkede endelig, at sagsøgeren ikke havde dokumenteret, at de kr. 425.000,- var anvendt til dækning 

af gæld, som han hæftede for. 

Skatteministeriet blev herefter frifundet. 

Byrettens dom er anket til landsretten. 


Ligningslovens § 16 A, stk. 1 

Ligningsvejledningen 2011-1, afsnit S.F.2.3.2 + afsnit S.F.2.5 




Maskeret udbytte - køb og salg af luksusbiler - skønsmæssig ansættelse 

Sagsøgeren var eneanpartshaver og direktør i H1 ApS, der blev taget under konkursbehandling og opløst uden 

aktiver den 26. april 2007.

9 

Selskabet havde ikke siden stiftelsen indsendt momsregnskaber, virksomhedsregnskaber eller indgivet selvangivelser. 

I forbindelse med en ransagning på selskabets adresse konstaterede SKAT, at sagsøgeren havde drevet virksomhed 

med køb og salg af importerede luksusbiler. 

På grundlag af det materiale, som SKAT fandt ved ransagningen, der efterfølgende blev forsøgt afstemt med 

selskabets kunder, kontoudtog fra selskabet bankkonti samt materiale indhentet fra selskabets kurator, udarbejdede 

SKAT en resultatopgørelse for selskabet. 

Det af SKAT beregnede resultat blev anset for maskeret udbytte til sagsøgeren, da midlerne ikke var til stede i 

selskabet på opløsningstidspunktet. 

Sagsøgeren gjorde under sagen gældende, at SKAT’s afgørelse var truffet i strid med officialprincippet og at 

SKAT’s resultatopgørelse var udarbejdet på et urigtigt grundlag, der førte til en for høj skønsmæssig ansættelse 

af sagsøgerens aktieindkomst. 

Byretten fandt ikke, at SKAT’s afgørelse var i strid med officialprincippet. 1) 

Retten tiltrådte desuden det af Skatteministeriet anførte, hvorefter SKAT’s afgørelse var udtryk for en særdeles 

lempelig skønsmæssig ansættelse af sagsøgeren. 

Da sagsøgeren ikke i øvrigt havde påvist, at SKAT’s skøn var åbenbart urimeligt eller hvilede på et forkert 

grundlag, blev ministeriet frifundet. 

Byrettens dom er anket til landsretten. 


Ligningslovens § 16 A, stk. 1 

Den juridiske vejledning 2011-1, afsnit A.A.7.4.3 

Ligningsvejledningen 2011-1, afsnit S.F.2 




Det følger af officialprincippet, som er en ulovbestemt retsgrundsætning, at det som udgangspunkt påhviler myndigheden 

selv at fremskaffe de fornødne oplysninger om de foreliggende sager, eller dog foranledige at eksempelvis parterne selv 

medvirker til sagsoplysningen. Af officialprincippet følger tillige, at en forvaltningsretlig afgørelse først må træffes, når de 

nødvendige oplysninger foreligger. Officialprincippet modificeres blandt andet derved, at i sager, der rejses ved ansøgning 

af en borger selv, vil det ofte påhvile borgeren selv at fremskaffe de nødvendige oplysninger. Officialprincippet modificeres 

derudover af almindelige proportionalitetsbetragtninger. (Kilde: SKAT, 26.06.2007) 


Ejendomsavance - parcelhusreglen - ejendom ikke erhvervet og anvendt som sommerhus 

Byretten har afsagt dom i to sager, der angik spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgernes andele af avancen ved 

salg af et hus, der var registeret som et enfamiliehus, var skattefri i medfør af den administrative praksis vedrørende 

ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2 om ejendomme der er erhvervet og anvendt som sommerhus/fritidsbolig. 

Byretten fandt det ikke ved sagsøgernes forklaringer og overfor et vidnes forklaringer bevist, at sagsøgerne 

havde erhvervet huset som sommerhus/fritidsbolig. 

Endvidere lagde retten til grund, at det begrænsede antal af overnatninger i sommerhuset ikke var tilstrækkeligt 

til at fastslå, at huset havde været anvendt som sommerhus/fritidsbolig. 

Avancen var derfor for begge sagsøgere skattepligtig eller udgangspunktet i ejendomsavancebeskatningslovens 

§ 1 og Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Byrettens domme er begge anket til landsretten. 


Ejendomsavancebeskatningslovens § 1 og § 8 

Ligningsvejledningen 2011-1, afsnit E.J.1.6.1 

10 

Link til byrettens to domme af 17.05.2011: SKM2011.410.BR, offentliggjort den 17.06.2011 og SKM2011.- 

411.BR, offentliggjort den 17.06.2011 

Link til Landsskatterettens kendelser i sagerne af 27.11.2009: LSR af 27/11-09. Journalnr. 09-00667 og LSR af 

27/11-09. Journalnr. 09-00668 


Salg af landbrugsejendom - fordeling af afståelsessum - værdi af sukkerkvoter 

Sagsøgeren solgte sin landbrugsejendom med de til ejendommen hørende sukkerkvoter, uden at en del af 

overdragelsessummen blev henført til sukkerkvoterne. 

Da aftalen var indgået mellem uafhængige parter med modsatrettede interesser og da aftalen hverken var anfægtet 

af skattemyndighederne eller civilretligt mellem parterne, var fordelingen af købesummen efter byrettens 

opfattelse bindende for parterne. 

Sagsøgeren kunne derfor ikke efterfølgende henføre en del af overdragelsessummen til sukkerkvoterne. 


Afskrivningslovens § 45, stk. 2 


Ligningsvejledningen 2011-1, afsnit E.C.1.2.2.1 



Rentekildeskat – kreditorskifte – manglende økonomisk realitet 

Skatteministeriet har ved byretten fået medhold i, at det sagsøgende selskab siden rentekildeskattens indførelse 

1. april 2004 havde pligt til at indeholde rentekildeskat efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d og 

kildeskattelovens § 65 D af de renter, der var påløbet en lånefordring på 13.466.000,00 Euro med en aftalt 

forrentning på 8 pct. om året. 

Lånet var ydet af selskabets moderselskab, som er hjemmehørende på Gibraltar, og retten fandt det ikke godtgjort, 

at der var sket en reel overdragelse af den omhandlede fordring fra moderselskabet til en ligeledes på Gibraltar 

hjemmehørende trust, som var 100 pct. ejer af moderselskabet. 

Hvis trusten var kreditor, skulle der ikke indeholdes rentekildeskat, da trusten ikke var en juridisk person, som 

var omfattet af de omhandlede bestemmelser. 

Byretten udtalte, at da der var tale om en disposition mellem interesseforbundne parter og da dispositionen ville 

indebære betydelig skattemæssige fordele for parterne, påhvilede der sagsøgeren en skærpet bevisbyrde 

for, at der forelå en reel gældsoverdragelse. 

Retten fandt ikke, at sagsøger havde løftet denne bevisbyrde og fremhævede i den forbindelse en række uklarheder 

og uoverensstemmelser i de foreliggende oplysninger og bilag vedrørende sagens faktiske omstændigheder. 

Retten fandt i øvrigt ikke at kunne lægge afgørende vægt på de oplysninger om låneforholdene mellem de koncernforbundne 

parter, der fremgik af de fremlagte regnskaber. 

Regnskaberne var efter byrettens opfattelse delvist ufuldstændige, delvist uden revisionspåtegninger eller andet 

og delvist uoverensstemmende med de oplysninger, der i øvrigt var fremkommet under sagen.

11 

Det var heller ikke muligt alene på baggrund af disse regnskaber at følge de egentlige pengestrømme mellem 

parterne. 

Retten fremhævede endvidere nogle oplysninger, som bidrog til opfattelsen af, at den af sagsøgeren påberåbte 

overdragelsesaftale ikke dækkede over nogen økonomisk realitet. 

Retten fandt det herefter ikke godtgjort, at gældsoverdragelsen mellem H2 Limited og H2 Trust havde tilsigtet 

og etableret retsvirkninger mellem parterne, således at trusten - og ikke H2 Limited – havde et retskrav på at 

modtage rentebetalingerne fra H1 ApS. 

På denne baggrund kunne den af H1 ApS angivne disposition om gældsoverdragelsen efter byrettens opfattelse 

ikke tillægges skattemæssig virkning, hvorfor Skatteministeriets frifindelsespåstand blev taget til følge. 


Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d 

Kildeskattelovens § 65 D (dagældende) 

Den juridiske vejledning 2011-1, afsnit C.D.1.2.3.6 

Link til byrettens dom af 30.05.2011: SKM2011.419.BR, offentliggjort den 21.06.2011) 



DOMSTOLSAFGØRELSER, MOMS OG AFGIFTER 

Registreringsafgift for leasingbil ikke i strid med EU-retten 

Østre Landsret har den 22. juni 2011 afsagt dom i en sag, hvor en tysk autoleasingvirksomhed, Fleggaard 

Leasing GmbH (herefter Fleggaard) havde sagsøgt Skatteministeriet. 

Fleggaard leaser blandt andet biler ud til danske leasingtagere. 

Ved en lovændring i 2003 fik udenlandske leasingvirksomheder mulighed for kun at betale en forholdsmæssig 

registreringsafgift i stedet for fuld registreringsafgift af biler, der leases tidsbegrænset til danske leasingtagere. 

Udenlandske leasingvirksomheder, der benyttede denne mulighed, skulle samtidig betale et såkaldt omkostningsudligningstillæg. 

Skattemyndighederne opkrævede en sådan forholdsmæssig registreringsafgift og et omkostningsudligningstillæg 

hos Fleggaard i henhold til de regler, som gjaldt fra 2003 til 2008. 

Fra år 2008 blev reglerne ændret. 

Sagen i landsretten drejede sig om den forholdsmæssige registreringsafgift og det omkostningsudligningstillæg, 

som skattemyndighederne i 2003 efter de dagældende regler opkrævede hos Fleggaard i forbindelse 

med leasing i Danmark af en konkret bil. 

Under sagen nedlagde Fleggaard påstand om, at skattemyndighederne skulle tilbagebetale den forholdsmæssige 

registreringsafgift og omkostningsudligningstillægget, samlet lidt over 62.000 kr., som Fleggaard havde 

betalt ved indregistrering i Danmark af en konkret fabriksny bil, der blev leaset tidsbegrænset til en dansk 

leasingtager. 

Fleggaard påstod også Skatteministeriet dømt til at anerkende, at hele registreringsafgiften og omkostningsudligningstillægget 

var opkrævet med urette.

12 

Fleggaard gjorde blandt andet gældende, at den forholdsmæssige registreringsafgift sammen med omkostningsudligningstillægget 

belastede Fleggaard forholdsmæssigt hårdere end en tilsvarende dansk leasingvirksomhed 

ville være blevet belastet afgiftsmæssigt ved udleasing af en tilsvarende bil på samme vilkår. 

Fleggaard anførte, at dette var i strid med EU-retten, idet EU-reglerne forbyder diskrimination og restriktioner, 

der hindrer den frie bevægelighed af tjenesteydelser inden for EU. 

Landsretten frifandt Skatteministeriet. 

I den forbindelse fandt landsretten, at den forholdsmæssige registreringsafgift og det tilhørende omkostningsudligningstillæg, 

således som det var udformet i den dagældende registreringsafgiftslovs § 3b, i nogle tilfælde 

medførte, at en udenlandsk leasinggiver blev stillet afgiftsmæssigt ringere end en tilsvarende dansk leasinggiver. 

Retten fandt også, at dette ikke var en atypisk og ved gennemførelsen af 2003-loven uforudsigelig konsekvens 

af beregningsreglerne. 

I de konkrete tilfælde, hvor bestemmelserne havde ført til, at den udenlandske tjenesteyder betalte en højere 

registreringsafgift end en tilsvarende dansk leasinggiver, som betalte fuld registreringsafgift, forholdsmæssigt 

ville komme til at betale for samme udlejningsperiode, måtte forskelsbehandlingen således anses for at stride 

mod EU-reglerne om fri bevægelighed af tjenesteydelser. 

Efter en stillingtagen til, hvordan Fleggaard afgiftsmæssigt var stillet i relation til den konkrete bil, set i forhold 

til en sammenlignelig dansk leasingvirksomhed, som havde betalt fuld registreringsafgift, men i øvrigt havde 

udleaset en tilsvarende bil i samme periode m.v., fandt landsretten imidlertid, at Fleggaard med hensyn til den 

konkrete bil, som sagen handlede om, samlet set ikke havde betalt en forholdsmæssigt højere afgift end en 

dansk leasinggiver i en tilsvarende faktisk situation. 

For så vidt angår denne bil var Fleggaard derfor ikke blevet udsat for en forskelsbehandling eller en restriktion i 

strid med EU-reglerne. Fleggaard fik derfor ikke medhold i de nedlagte påstande. 

Link: 

Link til Østre Landsrets dom (referatet slettes efter 6 måneder): ØLD af 22.06.2011, sagsnummer B-3727-03 

(pressemeddelelse) 


DOMSTOLSAFGØRELSER, ERHVERVSRET 

Aftale om lønnedgang med umiddelbar virkning var ikke ugyldig 

Højesteret har afgjort, at en aftale om lønnedgang med umiddelbar virkning ikke var i strid med funktionærloven 

eller de almindelige ugyldighedsregler. Én dissentierende dommer stemte for at stadfæste Østre 

Landsrets dom i sagen og dermed erklære aftalen for ugyldig som værende i strid med funktionærlovens 

§ 21 jf. § 2. 


A skulle ikke som påtænkt ved ansættelsen i et revisionsfirma optages som partner i firmaet. 

A accepterede i den forbindelse at blive i firmaet som almindelig ansat revisor med en dertil følgende øjeblikkelig 

lønnedgang på 8.000 kr. om måneden. 

Spørgsmålet var, om dette var i strid med funktionærlovens § 21, jf. § 2 eller de almindelige ugyldighedsregler. 


Højesterets flertal (fire dommere) udtalte, at funktionærlovens § 2 angår varslet i tilfælde, hvor en ansættelsesaftale 

bringes til ophør ved opsigelse, dvs. ved en ensidig erklæring fra arbejdsgiverens eller funktionærens 

side, og at lovens § 21, hvorefter lovens bestemmelser ikke ved aftale kan fraviges til ugunst for funktionæren,

13 

ikke er til hinder for, at parterne indgår aftale om, at funktionæren skal fratræde straks eller i øvrigt på et tidligere 

tidspunkt end det, til hvilket opsigelse fra arbejdsgiverens side kunne være sket. 

På tilsvarende måde er lovens § 21 ikke til hinder for, at parterne indgår aftale om, at en lønnedsættelse eller 

en anden væsentlig ændring af ansættelsesvilkårene skal træde i kraft straks eller på et tidligere tidspunkt end 

det, til hvilket opsigelse kunne være sket. 

Herefter kunne den indgåede aftale om, at As løn med øjeblikkelig virkning skulle nedsættes med 8.000 kr. om 

måneden, ikke anses for stridende mod funktionærlovens § 21, jf. § 2. 

Højesterets flertal udtalte videre, at en aftale om, at funktionæren skal fratræde, eller at en væsentlig vilkårsændring 

skal gennemføres, med virkning fra et tidligere tidspunkt end det, til hvilket opsigelse fra arbejdsgiverens 

side kunne have fundet sted, kan tilsidesættes i medfør af almindelige ugyldighedsregler, herunder 

navnlig aftalelovens § 36 og læren om bristede forudsætninger. 

Højesteret fandt, at der på baggrund af sagens omstændigheder ikke var grundlag for at tilsidesætte aftalen 

som ugyldig, hverken i medfør af aftalelovens § 31 eller i medfør af andre regler. 

Én dissentierende dommer tilkendegav, at en aftale om, at en funktionær skal fratræde straks eller med 

forkortet varsel, indebærer, at funktionæren giver afkald på sit opsigelsesvarsel efter funktionærlovens § 

2. 

En sådan aftale kunne efter denne dommers opfattelse ikke indgås, medmindre aftalen ikke er til ugunst 

for funktionæren, jf. lovens § 21. 

Denne retsopfattelse stemmer da også med Højesterets domme i UfR 1974.3 og UfR 1985.106/2. 

Den dissentierende dommer stemte derfor i lighed med, hvad Østre Landsret i sin dom i sagen af 02.11.2009 

var kommet til, for, at aftalen om lønnedgang uden overholdelse af det gældende opsigelsesvarsel var ugyldig, 

jf. principperne i funktionærlovens § 21, jf. § 2. 

Sagen blev ved Højesteret behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387 


Funktionærlovens § 2 

Funktionærlovens § 21 

Aftalelovens § 31 og § 36 




Medarbejders forpligtelse til at tilbagesælge aktier blev tilsidesat efter aftalelovens § 36 

Højesteret har afgjort, at en forpligtelse til at tilbagesælge aktier, som var erhvervet gennem et investeringsprogram, 

der ikke var omfattet af funktionær- eller aktieoptionsloven, skulle tilsidesættes efter aftalelovens 

§ 36. 


A, der var ansat i en lederstilling i MACH ApS, blev i 2005 tilbudt at deltage i et investeringsprogram (SMEIO), 

hvor han erhvervede aktier i MACH ApS’ moderselskab WP II. 

Aktierne blev erhvervet fra MACH-koncernens holdingselskab WP IV og købet skete gennem et agentselskab i 

Luxembourg. 

I henhold til en aftale (Fiduciary Agreement) indgået mellem blandt andre investorerne, WP II, WP IV og agenten, 

bevarede agenten ejendomsretten til aktierne på investorernes vegne og udøvede visse rettigheder over 

disse.

De økonomiske fordele tilfaldt investorerne. 

Aktierne skulle efter aftalen tilbagesælges, hvis investoren fratrådte sin stilling i MACH. 

I 2005 investerede A 8.780 € i 878 af WP II’s aktier. 

I december 2006 blev A opsagt. 

14 

A anlagde sag mod MACH ApS med bl.a. påstand om, at han ikke var forpligtet til at tilbagesælge aktierne, 

men havde ret til at erhverve og beholde dem. 

Sagen rejste også spørgsmål om, hvorvidt det danske datterselskab var rette sagsøgte, om sagen kunne anlægges 

i Danmark, og om A kunne gøre de ufravigelige bestemmelser i funktionærlovens § 17 a, aktieoptionsloven 

samt aftalelovens § 36 gældende. 


Højesteret tiltrådte Østre Landsrets afgørelse i sagen af 09.10.2009 om, at tilbuddet om deltagelse i SMEIOprogrammet 

udgjorde et sådan led i ansættelsesforholdet, at A’s krav kunne rettes mod MACH ApS, at sagen 

kunne anlægges i Danmark, og at A kunne påberåbe sig de ufravigelige bestemmelser i funktionærlovens § 17 

a, aktieoptionsloven og aftalelovens § 36. 

Højesteret tiltrådte endvidere, at hverken aktieoptionsloven eller funktionærlovens § 17 a fandt anvendelse. 

Landsretten fandt, at der ikke var grundlag for at anvende aftalelovens § 36. 

Herom udtalte Højesterets flertal (4 – 2), at man ved vurderingen af, om tilbagesalgspligten skulle tilsidesættes 

efter aftalelovens § 36, måtte tage udgangspunkt i, at adgangen til investering i SMEIO-programmet var opnået 

i kraft af ansættelsen i MACH. 

Der måtte endvidere lægges vægt på, at medarbejderne var stillet en mulighed for betydelig gevinst i udsigt og 

at investeringsprogrammet i første række var begrundet i et ønske om at fastholde medarbejderne. 

Højesteret fandt det på den baggrund urimeligt at gøre tilbagesalgspligten gældende i det konkrete tilfælde, 

hvor A var opsagt af virksomheden uden, at opsigelsen skyldtes misligholdelse fra A’s side, jf. herved principperne 

i og hensynene bag aktieoptionslovens § 5. 

Højesterets flertal gav herefter A medhold i, at han var berettiget til at bevare sine aktier som om han fortsat 

var ansat. 

Højesteret ændrede dermed landsrettens dom. (Dissens for at stadfæste landsrettens dom). 


Aftalelovens § 36 

Aktieoptionslovens § 5 

Funktionærlovens § 17 a 




KENDELSER FRA LANDSSKATTERETTEN, MOMS OG AFGIFTER 

Fritagelse for registreringsafgift - befordring af egne beboere på opholds- og behandlingsinstitutioner 

– to afgørelser – to forskellige resultater

15 

Landsskatteretten har afgjort, at opholds- og behandlingsinstitution for børn og unge med ASF og ADHD og 

dobbeltdiagnoser opfyldte forudsætningerne for afgiftsfritagelse i henhold til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 

1, nr. 6, litra a, om fritagelse for afgift af køretøjer, der af plejehjem, ældrecentre og lignende institutioner anvendes 

til befordring af egne beboere eller personer, der er visiteret til institutionen for at få vedligeholdt deres 

fysiske eller psykiske færdigheder. 


Registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, litra a 

Punktafgiftvejledningen 2011-1, afsnit E.1.2.2 

Link til Landsskatterettens kendelse af 13.05.2011: SKM2011.423.LSR, offentliggjort den 22.06.2011 

Link til Landsskatterettens kendelse af 13.04.2011 vedrørende samme problemstilling i forbindelse med en 

døgninstitution for behandling af stofmisbrugere, hvor der ikke blev statueret fritagelse for registreringsafgift: 

SKM2011.424.LSR, offentliggjort den 22.06.2011 


AFGØRELSER FRA SKATTERÅDET, SKAT 

Personalegoder - personaleforening - kulturelle arrangementer - firmasport 

Skatterådet har ved et bindende svar bekræftet, at deltagelse i en personaleforenings aktiviteter til nærmere 

angivne kulturelle arrangementer ikke udløser skattepligt for deltagerne, idet der ikke er tale om, at arbejdsgiver 

yder et væsentligt bidrag til den omhandlede forening eller i øvrigt har væsentlig indflydelse på 

foreningen. Skatterådet har endvidere afgivet et bindende svar vedrørende en personaleforenings idrætsaktiviteter. 


Der er tale om egenbetaling til arrangementerne, men billetterne sælges normalt med et tilskud fra personaleforeningen 

på mellem 33 % og 50 % af indkøbsprisen. 

En teaterbillet til 300 kr. vil eksempelvis blive solgt til 150 kr. eller 200 kr., der trækkes via medarbejdernes 

(beskattede) løn. 

Der gælder ikke nogen begrænsninger af, hvor mange arrangementer et medlem af personaleforeningen kan 

deltage i i løbet af året. 

Som hovedregel kan medlemmerne købe et begrænset antal billetter (oftest 2) til de udbudte arrangementer - 

og medarbejderne kan derfor invitere en kollega, en ægtefælle, børn eller en ven med til arrangementet, hvis 

de ønsker. 

Skatterådets bindende svar 

Det anføres i afgørelsen bl.a., at ligningslovens § 16 efter praksis ikke omfatter goder uden væsentlig værdi, 

der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje, fx kaffe-, kantine-, kunst- eller lignende 

ordninger, jf. cirkulære nr. 72 af 17/4 1996, pkt. 12.4.1. 

I Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 punkt 12.4.2, fremgår det at: 

..."goder uden væsentlig økonomisk værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i personalepleje, fx kaffe-, 

kantine-, kunst- eller lignende ordninger ikke er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 16 og derfor ikke 

er skattepligtige. 

Det afgørende for, om noget falder udenfor for § 16 er således, om der er tale om: 

Et gode uden væsentlig økonomisk værdi og 

at det ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje 

Ved den såkaldte personaleplejefritagelsesregel skal der som en af betingelserne for skattefritagelse, være tale 

om at godet ydes på arbejdspladsen.

16 

Allerede fordi de omhandlede ydelser, dvs. teater-, koncert-, eller biografture ikke foregår på arbejdspladsen, 

vil disse ydelser ikke blive omfattet af personaleplejefritagelsesreglen. 

Det fremgår af cirkulære nr. 72 af 17/4 1996, pkt. 12.4.1. om anvendelsen af ligningslovens § 16: 

..."Bestemmelsen finder kun anvendelse på goder, der er ydet af en arbejdsgiver mv. 

Det er ikke en forudsætning, at arbejdsgiveren er ejer af godet eller har købt godet til den ansatte. 

Har arbejdsgiveren haft en bestemmende indflydelse på, hvem godet er ydet til, finder bestemmelsen anvendelse. 

Bestemmelsen kan således finde anvendelse på f. eks sommerboliger, der stilles til rådighed af en feriefond, 

hvori arbejdsgiveren har en direkte væsentlig indflydelse, herunder f. eks. gennem tilskud, der i væsentlig grad 

dækker udgifterne til sommerboligerne. 

Bestemmelsen finder derimod ikke anvendelse på goder, der ydes af f. eks en faglig sammenslutning eller en 

funktionærforening på den pågældendes arbejdsplads, hvis ikke arbejdsgiveren afholder en sådan del af 

foreningens udgifter, at goderne reelt må anses for at være ydet af arbejdsgiveren..." 

Der skal foretages en konkret vurdering af den enkelte personaleforening for at kunne afgøre om, arbejdsgiver 

kan siges at have en direkte og væsentlig indflydelse på foreningen. 

Som udgangspunkt vil et tilskud til en personaleforening, der i væsentlig grad finansierer foreningens udgifter, 

udløse beskatning af medarbejderne som et personalegode efter ligningslovens § 16, da godet reelt kommer 

fra arbejdsgiveren. 

Et væsentligt bidrag kan både være, hvis arbejdsgiveren betaler en væsentlig andel af udgifterne eller betaler 

et ikke uvæsentligt beløb per medarbejder, uanset om medarbejderen betaler et lignende beløb. 

Består arbejdsgiverens bidrag alene i at betale et uvæsentligt beløb pr. medarbejder, og hvor medarbejderne 

betaler et lignende beløb, er der ikke tale om at arbejdsgiveren har en væsentlig indflydelse på ordningen. 

Det er derfor et spørgsmål om, hvorvidt det af arbejdsgiver betalte beløb til personaleforeningen må anses at 

være i så væsentlig omfang eller at arbejdsgiver i øvrigt har direkte væsentlig indflydelse på foreningen, at der 

bliver tale om et skattepligtigt personalegode i medfør af ligningslovens § 16. 

Det blev ved afgørelsen lagt til grund, at medarbejderne betaler ca. 40 kr. pr. måned for medlemskab af personaleforeningen 

og at arbejdsgiver betaler nogenlunde samme beløb per medarbejder. 

Derudover har spørger oplyst, at personaleforeningen er en selvstændig forening med egne vedtægter, selvstændig 

bestyrelse og selvstændig økonomi, ligesom virksomheden ikke har nogen bestemmende indflydelse 

på foreningen, idet virksomheden ikke via vedtægterne er tildelt nogen automatisk repræsentation i foreningens 

bestyrelse ligesom der ikke reelt er indvalgt medlemmer fra direktionen eller er nogen planer fra virksomheden 

om at ændre på disse vedtægter og dermed indgå i personaleforeningens bestyrelse. 

Ligeledes hæfter virksomheden ikke for foreningens forpligtelser, ligesom virksomheden ikke kan kræve midler 

leveret tilbage fra foreningen. 

Spørger har oplyst, at medarbejdernes betaling af omhandlede billetter mv. trækkes via lønnen. 

Da arbejdsgiveren ikke betaler en væsentlig andel af udgifterne i foreningen, og alene yder et uvæsentligt beløb 

per medarbejder og ikke på anden måde har en direkte væsentlig indflydelse på foreningen, uagtet af arbejdsgiver 

deltager i administrationen i forbindelse med medarbejdernes betaling af billetterne, fandt Skatterådet 

ikke, at godet kan anses for at komme fra arbejdsgiveren. 

I praksis beskattes medlemmerne af en forening ikke af aktiviteter, som en forening afholder udgifterne til, hvis 

de afholdes som led i foreningens virke og i overensstemmelse med formålet efter vedtægterne og foreningens 

formål ikke er at skaffe medlemmerne en økonomisk gevinst.

17 

Medlemmerne af spørgers personaleforening skal derfor, lige som tilsvarende medlemmerne i en forening uden 

for arbejdsgiverens regi, ikke beskattes af de nævnte goder fra foreningen. 

Den omstændighed, at også ægtefæller/samlevere mv. kan deltage i nævnte arrangementer medfører efter 

Skatterådets opfattelse ingen ændring i, at der er tale om goder der ikke beskattes, jf. ovenfor. 

Skatterådet tiltrådte dermed Skatteministeriets indstilling og begrundelse i sagen. 


Statsskattelovens § 4 

Ligningslovens § 16 

Cirkulære om ligningsloven: CIR nr 72 af 17/04/1996 

Ligningsvejledningen 2011-1, afsnit A.B.1.9. 

Link til Skatterådets bindende svar af 21.06.2011: SKM2011.435.SR, offentliggjort den 23.06.2011 

Link til et relateret bindende svar fra Skatterådet vedrørende personalegoder - personaleforening – idrætsaktiviteter 

– firmasport: SKM2011.437.SR af 21.06.2011 


Personalegoder - multimediebeskatning - officepakke - bagatelgrænse 

Skatterådet har ved et bindende svar ikke kunnet bekræfte, at en Office-pakke fra Microsoft, som stilles til rådighed 

for medarbejderne for såvel privat som erhvervsmæssig benyttelse, vil være omfattet af bagatelgrænsen 

i ligningslovens § 16, stk. 3, idet godet ikke i overvejende grad kan anses at være stillet til rådighed 

af hensyn til arbejdet. 

Markedsværdien af Office-pakken er anslået til at udgøre kr. 3.400 inklusiv moms. 

Ved praksis er det tillige fastslået, at når medarbejdere modtager et gode som følge af, at arbejdsgiver har 

købt en samlet pakke hos en udbyder, hvori et eller flere goder medfølger, bliver medarbejderne skattepligtige 

af det gode, de som følge heraf måtte få stillet til rådighed, jf. bl.a. afgørelse om Tv-pakker, offentliggjort som 

SKM2009.789.SR. 

Lov om multimediebeskatning omfatter alene softwareprogrammer, hvor disse stilles til rådighed i forbindelse 

med en computer, jf. i øvrigt bemærkningerne til lovforslaget om multimedier, lovforslag nr. 199 af 2009, pkt. 

2.7.2, hvorfor denne bestemmelse allerede af den grund ikke finde anvendelse i nærværende sag. 

Ligeledes gælder ligningslovens § 31 alene for det kursusmateriale, herunder eventuelt Pc med tilbehør, som 

stilles til rådighed af arbejdsgiver i forbindelse med et kursus. Da der, i nærværende sag, ikke er tale om et 

egentligt kursusforløb, finder ligningslovens § 31 allerede af den grund ikke anvendelse. 



Ligningslovens § 16, stk. 3 og stk. 12 


Vejledning om multimediebeskatning (gældende fra den 3. februar 2010) 

Kort om multimediebeskatning (Gældende fra den 21. maj 2010) 

Den juridiske vejledning 2011-1, afsnit C.A.5.2. 



TV-programpakker var ikke omfattet af bagatelgrænsen 

Skatterådet har ved et bindende svar ikke kunnet bekræfte, at X tv-programpakker betalt af A A/S for visse 

medarbejdere er omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. og 4. pkt. [red. nu "5. og. 6.

18 

pkt."], da det blev lagt til grund, at programpakkerne ikke i overvejende grad kunne antages at være stillet til 

rådighed af hensyn til de ansattes arbejde. 

Dette gælder endvidere øvrige tv-programpakker betalt af A A/S, medielicens samt en kombination af X tvprogrampakker 

og øvrige programpakker. 

Skatterådet bekræftede, at rabatreglen i ligningslovens § 16, stk. 3. 2. pkt. kan anvendes vedrørende A A/S' tvprogrampakker, 

da udbyder og arbejdsgiver er samme juridiske enhed. 


Skatterådets bindende svar er afgivet før vedtagelsen af lov nr. 554 - 2011 (L196 2010/11). 


Statsskattelovens § 4 


Den Juridiske Vejledning 2011-1, afsnit C.A.5.1.1 + afsnit C.A.5.3.1 



Beskatningsgrundlag for fri bil når den er leaset 

Skatterådet har afgivet et bindende svar på et spørgsmål om beregning af beskatning af fri bil, når den omhandlede 

bil er leaset. 

Skatterådet fastslog ved sit bindende svar, at leasingselskabets købspris, tillagt den faktisk betalte registreringsafgift, 

moms mv. danner grundlag for beregning af beskatningsgrundlaget ved fri bil. 

Skatterådet fulgte dermed Skatteministeriets indstilling og begrundelse i sagen. 






Sundhedstjek af en nærmere afgrænset medarbejdergruppe - skattepligt 

Skatterådet har ved et bindende var bekræftet, at et arbejdsgiverbetalt sundhedstjek vil udløse beskatning hos 

den enkelte medarbejder, idet ordningen alene tilbydes til en nærmere afgrænset medarbejdergruppe - i dette 

tilfælde ansatte over 55 år. 

Såfremt virksomheden kun stiller godet for en bestemt gruppe medarbejdere, vil dette indebære, at det pågældende 

gode bliver til et individuelt gode, som nævnt i ligningslovens § 16, stk. 1. 

Skatterådet tiltrådte dermed Skatteministeriets indstilling og begrundelse. 





Retur til indholdsfortegnelsen - venstreklik her!

19 

Beskatning af fri bolig - hovedaktionær - ændret bopælspligt efter landbrugslovgivningen 

Skatterådet har ved et bindende svar bekræftet, at spørger fortsat kan blive boende som lejer i et stuehus, 

som er ejet af et holdingselskab, uden lejebetaling til holdingselskabet, men med et beskatningsgrundlag efter 

de hidtil gældende regler, selvom bopælspligten efter landbrugsloven nu er ændret. 



Ligningslovens § 16, stk. 9 

Ligningsvejledningen 2011-1, afsnit S.F.2.2.1 



Tofamiliehus - fradrag ved udlejning og beskatning ved salg 

Skatterådet har ved et bindende svar ikke kunnet bekræfte, at spørgerne vil være berettiget til et bundfradrag 

pr. lejlighed, jf. ligningslovens § 15 O, hvis de udlejer begge lejligheder i et tofamiliehus og begge lejligheder 

anvendes delvis som privat "feriebolig" og delvis udlejes som "ferieboliger". 

Spørgerne er dog berettigede til fradrag efter ligningslovens § 15 P. 

Skatterådet kunne bekræfte, at spørgerne vil være berettiget til et bundfradrag for den ene lejlighed, hvis den 

delvist anvendes af spørgerne som "fritidsbolig" og delvis udlejes som "fritidsbolig", mens den anden lejlighed 

udlejes som helårsbolig. 

Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at de to lejligheders resultat opgøres efter to forskellige metoder, hvis 

den ene delvist anvendes af spørgerne som fritidsbolig og delvis udlejes, mens den anden lejlighed udlejes som 

helårsbolig. 

Skatterådet kunne endelig bekræfte, at spørgerne beskattes, når hele ejendommen sælges. 


Ligningslovens § 15 J, § 15 O og § 15 P 

Ejendomsavancebeskatningslovens § 1 og § 8 

Ligningsvejledningen 2011-1, afsnit A.G.2.4. 



Beskatning af sammensat pensionsordning 

Skatterådet har ved et bindende svar bekræftet, at indbetalinger fra en spørger til en pensionskasse omfattes 

af 100.000 kr. grænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, for et medlem, der går på pension efter at 

være fyldt 65 år eller senere. 

Skatterådet kunne også bekræfte, at indbetalinger fra spørger til pensionskassen omfattes af 100.000 kr. 

grænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, for et medlem, der går på pension før det fyldte 65. år, men 

tidligst på det tidspunkt, hvor efterlønsalderen opnås. 

Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at den andel af indbetalingen fra spørger, der omfattes af 100.000 kr. 

loftet, er begrænset til den andel, der udgør kompensation for manglende adkomst til folkepension og ATP fra 

pensioneringstidspunktet og indtil folkepensionen nås. 

Skatterådet kunne endelig ikke bekræfte, at den andel af indbetalingen fra spørger, der omfattes af 100.000 kr. 

loftet, er begrænset til den andel, der udgør kompensation for manglende adkomst til folkepension og ATP fra 

pensioneringstidspunktet og indtil folkepensionen nås. 

Skatterådet henviste i øvrigt til sagsfremstillingen og begrundelsen.



Pensionsbeskatningslovens § 2, § 5 A og § 5 B, 

Pensionsbeskatningslovens § 16 

Pensionsbeskatningslovens § 19 og § 21 

Ligningsvejledningen 2011-1, afsnit A.C.1. 



20 

AFGØRELSER FRA SKATTERÅDET, MOMS OG AFGIFTER 

Leveringsstedet var i Danmark, da ydelsen var leveret til hovedaktionæren personligt 

Skatterådet har ved et bindende svar ikke kunnet bekræfte, at et krav om betaling for juridisk assistance i 

forbindelse med en verserende retssag skulle rettes mod/betales af hovedaktionærens selskab, da der var 

tale om, at retssagen vedrørte et personligt krav mod hovedaktionæren, som var selskabet uvedkommende. 

Skatterådets bindende svar 

Det stilede spørgsmål havde følgende ordlyd: 

”Er spørger (selskabet/red.) rette omkostningsbærer og dermed modtager af faktura for juridisk assistance i 

forbindelse med en i Danmark verserende retssag, når det mellem spørger og spørgers hovedaktionær er forudsat, 

at spørger er den berettigede og forpligtede, omend ikke direkte part, i en i Danmark verserende retssag?” 

Østre Landsret, har i den for Skatteministeriet fremlagte dom, afgjort at den tidligere hovedaktionær i det nu 

konkursramte selskab, var rette sagsøgte for sagsøgers krav. 

Da det ved dom civilretligt var afgjort, at hovedaktionæren personligt var rette sagsøgte i sagen og at han hæftede 

for dommens opfyldelse personligt, var ydelsen i form af juridisk bistand fra en advokat i Danmark ydet til 

hovedaktionæren direkte og ikke til selskabet. 

Det var for Skatteministeriet oplyst, at hovedaktionæren ikke driver momsregistreret virksomhed og ikke er en 

afgiftspligtig person i henhold til momslovens § 3. 

Ligeledes fremgik det af den fremlagte dom, at kravet, som den juridiske bistand vedrørte, var et personligt 

krav mod hovedaktionæren. 

Leveringsstedet skal afgøres i henhold til momslovens § 16, stk. 4, hvorefter leveringsstedet for ydelser er her i 

landet, når ydelsen leveres til en ikke-afgiftspligtig person og leverandøren har etableret stedet for sin økonomiske 

virksomhed her i landet eller har et fast forretningssted her i landet, hvorfra ydelsen leveres, eller i mangel 

heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her i landet og ydelsen leveres herfra. 

Da leveringsstedet således er i Danmark, idet advokaten har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed 

her § 16, stk. 4 jf. § 4, skal advokaten levere ydelsen med moms, og sørge for afregningen heraf jf. momslovens 

46, stk. 1, nr. 1. 

Skatterådet bekræftede dermed, at det momsretlige leveringssted er i Danmark, når den juridiske bistand leveres 

til en ikke-afgiftspligtig person og advokaten har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed her i landet. 



Momslovens § 3

Momslovens § 4, stk. 1 

Momslovens § 16, stk. 4 og § 18 

Momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt. 

Momsvejledningen 2011-2, afsnit E.3 



21 

Leasingselskab og dets fællesregistrerede datterselskaber kunne anvende momslovens § 

30 

Skatterådet har ved et bindende svar bekræftet, at en spørger (som er et leasingselskab) og dets fællesregistrerede 

datterselskaber kan anvende reglerne i momslovens § 30 om beregning af moms på et reduceret 

grundlag ved salg af selskabernes udlejningsbiler. 



Momslovens § 30 

Momslovens § 3 


Momsvejledningen 2011-1, afsnit M.1.5 



Levering af fælles ventelistesystem til boligorganistationer er en momspligtig ydelse 

Skatterådet har ved et bindende svar bekræftet, at levering af et fælles opnoteringssystem/ventelistesystem er 

en momspligtig aktivitet efter 1. januar 2011, når den, der fakturerer ydelsen, ikke selv ejer de lejeboliger, som 

det fælles opnoteringssystem relaterer sig til. 

Den momspligtige ydelse er den ydele, der leveres af spørger til udlejer ved at drive opnoteringssystemet. 

Spørger skal derfor afregne moms af vederlaget for ydelsen. 

Der skal ikke opkræves moms af de gebyrer, de boligsøgende betaler for at blive opnoteret. 


Momslovens § 13, stk. 1, nr. 8 

Momsvejledningen 2011-1, afsnit D.11.8. 



Leasingselskab leverer selvstændig forsikringsydelse til leasingtagere 

Skatterådet har ved et bindende svar ikke kunnet bekræfte, at en leasinggiver kan undlade at tillægge moms 

ved viderefakturering af en forsikringspræmie som udlæg, jf. momslovens § 27, stk. 3, nr. 3. 

Skatterådet fandt imidlertid, at leasinggiver leverer en selvstændig forsikringsydelse, der er fritaget for moms i 

medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 10. 

Spørger skal således ikke opkræve og afregne moms, af de beløb, der opkræves til dækning af forsikringspræmien 

fra leasingtagerne. 

Dette er dog ikke begrundet i, at udgiften afholdes på vegne af leasingtageren som udlæg, men idet der er tale 

om en selvstændigt momsfritaget forsikringsydelse.





Den juridiske vejledning 2011-1. afsnit D.A.5.10.2. 



22 

Ejendomsadministrator er momspligtig af vederlag for opkrævning af rykkergebyrer 

Skatterådet har ved et bindende svar bekræftet, at en ejendomsadministrator, som er et momsregistreret 

selskab, ikke kan undlade at beregne moms ved fakturering til udlejer af et ekstravederlag, som han modtager 

for at opkræve rykkergebyrer hos en ikke-momsregistreret udlejers restanter, uanset at der ikke opkræves 

moms af rykkergebyret. 

Med virkning fra 1. januar 2011 blev bestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, ændret således, at momsfritagelsen 

for administration, udlejning og bortforpagtning af fast ejendom ikke længere omfattede administration. 

Efter lovændringen er ejendomsadministration således en momspligtig ydelse og ejendomsadministratorselskabet 

skal således afregne moms af det vederlag, som modtages fra udlejer. 

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at administrator efter aftale med udlejer kan fakturere udlejers restanter direkte 

og uden moms, idet Skatterådet finder, at rykkergebyret rettelig tilkommer udlejer. 

Hvis det er aftalt mellem udlejer og administrator, at administrator kan beholde gebyret, må dette betragtes 

som administrators vederlag for arbejdet med rykkerproceduren, som administrator udfører for udlejer, og dette 

vederlag er momspligtigt. 





Momsvejledningen 2011-1, afsnit D.11.8. 



Gebyrer vedrørende tilstandsrapporter og energimærkning kan momsmæssigt betragtes 

som udlæg 

Skatterådet har ved et bindende svar bekræftet, at de afgifter/gebyrer som spørger betaler til henholdsvis Erhvervs- 

og Byggestyrelsen for en tilstandsrapport og til Energistyrelsen for energimærkning kan betragtes som 

udlæg som spørger har afholdt for kunderne, således at spørger ikke skal afregne moms af kundernes godtgørelse 

af udlægget. 




Momsvejledningen 2011-1, afsnit G.1.3.2. 



Erhvervsforhold m.v. 

23 

NYE LOVBEKENDTGØRELSER 

(Opdateret til og med 23.06.2011) 

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. - LBK 

nr 645 af 08/06/2011 

Andre retsområder 

Bekendtgørelse af lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser fra transport 

- LBK nr 674 af 21/06/2011 

Bekendtgørelse af lov om individuel boligstøtte - LBK nr 663 af 14/06/2011 

Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - LBK nr 656 af 

15/06/2011 

Bekendtgørelse af lov om fremme af energibesparelser i bygninger - LBK nr 646 af 16/06/2011 


Skatter og afgifter, regnskab m.v. 

NYE BEKENDTGØRELSER 

Bekendtgørelse om beregning af emissions- og indløsningspriser ved tegning og indløsning af andele i 

investeringsforeninger m.v. - BEK nr 671 af 20/06/2011 

Bekendtgørelse om investeringsforeningers, specialforeningers og godkendte fåmandsforeningers anvendelse 

af afledte finansielle instrumenter - BEK nr 666 af 17/06/2011 

Bekendtgørelse om registrering af køretøjer m.v. - BEK nr 651 af 16/06/2011 

Erhvervsforhold m.v. (ikke en udtømmende oversigt) 

Bekendtgørelse om ophør med drift af selvstændig virksomhed - BEK nr 678 af 22/06/2011 

Bekendtgørelse om produktionsafgift ved slagtning og eksport af svin - BEK nr 676 af 21/06/2011 

Bekendtgørelse om undtagelse af visse typer af virksomheder fra krav i lov om kommuners udførelse af 

opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber - BEK nr 

675 af 15/06/2011 

Bekendtgørelse om depotselskaber - BEK nr 672 af 20/06/2011 

Bekendtgørelse om ikrafttræden af lov om ændring af lov om en garantifond for indskydere og investorer, 

lov om finansiel stabilitet og ligningsloven (Indførelse af »medgiftsordning« for nødlidende pengeinstitutter) 

- BEK nr 669 af 20/06/2011 

Bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af lov om ændring af sømandsloven og lov om skibes besætning 

- BEK nr 665 af 20/06/2011 

Bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af lov om ændring af søloven, lov om sikkerhed til søs og sømandsloven 

- BEK nr 664 af 20/06/2011 

Andre retsområder (ikke en udtømmende oversigt) 

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om behandling af sager om børnebidrag og ægtefællebidrag 

- BEK nr 653 af 15/06/2011 

Bekendtgørelse om anvendelse af underholdspligtforordningen - BEK nr 649 af 15/06/2011 


24 

NYE VEJLEDNINGER, CIRKULÆRER M.V. 

Skatter og afgifter, regnskab m.v. (ikke en udtømmende oversigt) 

Skrivelse om fradrag for udbetaling af kompensationsbeløb i forbindelse med ændring af pensionsbeskatningsloven 

(PAL-kompensation) - SKR nr 9223 af 30/06/2010 


Generelle nyheder 

Iværksætteraktieordning (17.06.2011) 

Væk med bøvlet-planen (20.06.2011) 

NYT FRA SKATTEMINISTERIET 

Lovstof i høring 

Høring af udkast til bekendtgørelse om forsøgsordning med fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet, 

udkast til ændringsbekendtgørelse til kildeskattebekendtgørelsen og udkast til ændrings-bekendtgørelse 

til momsbekendtgørelsen (20.06.2011 - høringsfrist: Ikke oplyst!) 

Tal og statistik 

Skattestrukturen - de samlede skatter og afgifter i 2011 (20.06.2011) 

Nationalregnskabsopgørelse af de samlede skatter og afgifter (20.06.2011) 

EU's egne indtægter - Danmarks betalinger til EU (20.06.2011) 

Skattetrykket 1971 - 2012 (20.06.2011) 

Ligningsloven - satser og beløbsgrænser (17.06.2011) 

Fusionsskatteloven - satser (17.06.2011) 

Registreringsafgiftsloven - afgiftssatser (14.06.2011) 


NYHEDER FRA SKAT 

Databaser - love, satser og afgørelser samt elektronisk klage til Landsskatteretten 

Gældende skatte- og afgiftslove 

Lovoversigt til satser og beløbsgrænser i skatte- og afgiftslovene 

Databaser over samtlige afgørelser fra Landsskatteretten og Skatterådet siden 01.07.2008 

Landsskatterettens klageportal - til elektronisk indbringelse af klagesager (kræver digital signatur) 

Styresignaler fra Juridisk Center, SKAT 

Beskatning af aktiviteter i foreninger - med særligt fokus på personaleforeninger og udlodning af kunst 

- SKM2011.415.SKAT af 16.06.2011 

Nyhedsbreve til borgerne, kommunerne og virksomhederne, pressenyheder m.v. 

Valutakurser (toldkurser) 1. juli - 31. juli 2011 (23.06.2011) 

Det går op, og det går ned med klager - mange klagere får medhold (20.06.2011) 

Præcisering af tidligere udsendt pressemeddelelse om den udvidede selvangivelse (16.06.2011)

Referat fra møde i Det Specielle Eksterne Kontaktudvalg - Motor den 30/5-2011 (22.06.2011) 

25 

Vejledninger, rapporter m.v. 

Arbejdsudleje (gældende fra den 21. juni 2011) 

Når du bruger arbejdskraft fra et andet land (gældende fra den 21. juni 2011) 

Tekniske vejledninger, told, blanketter m.v. 

Ændring af kredittider i tobaksafgiftsloven fra 17. oktober 2011 (20.06.2011) 

Ændring af ølmoderationsordningen fra 1. januar 2011 (20.06.2011) 

Godtgørelse af dobbeltbeskatning på dieselafgift (17.06.2011) 

Refund for double taxation on diesel tax (motor fuel) (17.06.2011) 


PRESSENYHEDER PÅ SKATTE- OG ERHVERVSOMRÅDET 

Prosa knockoutet i CSC-konflikten (23.06.2011 af Sonny Wichmann) 

Sommerhusudlejere hopper på skattefradrag (22.06.2011 - Ritzau) 

Giftskat udsættes endnu en gang (22.06.2011 - Ritzau) 

Priserne stiger mere i EU end i Danmark (21.06.2011 - Ritzau) 

EU giver danske boliglån et pusterum (21.06.2011 af Jette Aagaard) 

Danmark skraber bunden i iværksætterlyst (21.06.2011) 

Kæmpe gevinst for ansatte ved at flytte pensionen (19.06.2011 af Carsten Vitoft) 

OECD: Ingen fare for ny økonomisk nedtur (20.06.2011 - Rizau/Reuters) 

Finansiel Stabilitet sagsøger bankledelse (23.06.2011 af Sille Wulff Mortensen) 

Voldsom kritik hagler ned over Eik Banks revisorer (23.06.2011 af Sille Wulff Mortensen) 

Deloitte afviser anklager i Eik Bank (23.06.2011 af Sille Wulff Mortensen) 

Her er de ansvarlige for Eik Banks sammenbrud (23.06.2011 af Mads Sixhøj) 

Kraftigt oliedyk efter frigivelse af olielagre (23.06.2011 af Jørgen Andresen) 

Nordea overvejer at fordyre boliglån (21.06.2011 af Uffe Hansen) 

Retssag kan bremse Nykredits real-planer (21.06.2011 af Mads Sixhøj) 

Realkreditten sender milliardklemme videre (20.06.2011 af Sille Wulff Mortensen) 

Ny EU-skat kan fylde den danske statskasse (18.06.2011 af Leonora Beck) 

Ringe forbrugerforhold koster os milliarder (21.06.2011 af Søren Sorgenfri) 

Nyt betalingsgebyr kan gøre dankort mere attraktivt (20.06.2011 af Søren Dilling) 

Afdød advokat dømt for hærværk (20.06.2011 - Ritzau)

Konkurs-hjælp har reddet 164 millioner kroner (21.06.2011 af Kim Dahl Nielsen) 

Bøvlet for virksomheder at opnå forskningsstøtte (20.06.2011 af Jon Mathorne) 

Politianmeldt for 16.780 reklame-breve (20.06.2011 af Annette Sand) 

Virksomheder hiver formuer ud af SKAT (17.06.2011 - Politiken) 

Klager over SKAT betaler sig (20.06.2011 af Thomas Andrew) 

Advokat: SKAT skalter og valter med pengene (21.06.2011 af Jakob Binderup) 

SKAT vinder opgør med megakoncerner (21.06.2011 - Ritzau) 

Nordea venter kraftig rentestigning i 2012 (22.06.2011 - Ritzau) 

SF dropper forslag om skattesnageri (19.06.2011 af Svend Boye Thomsen) 

Danske Bank: Spar 15.000 kr. pr. lånt million (18.06.2011 - TV2-dk) 

Skattesmæk på vej til boligejere (17.06.2011 af Kristoffer Brahm) 

Brevkasse: Tab på andelsbolig kan ikke trække fra i skat (18.06.2011 - usigneret) 

Brevkasse: Mor og far - to gaver (18.06.2011 - usigneret) 

Dobbelt bundfradrag ved uskiftet bo (18.06.2011 - usigneret) 

26 

Afgørende dato for skatten (18.06.2011 - usigneret) 

Småfirmaer får chokregning for affald (23.06.2011 - Ritzau) 

Flere anmelder hvidvask af penge (21.06.2011 - Ritzau) 

Uffe Ellemann bliver ny eksportambassadør (21.06.2011 af Ditte Haue) 

Realkreditlån bliver dyrere og mere indviklede (21.06.2011 af Povl Dengsøe) 

Banker strammer gebyrskrue på kreditkort (20.06.2011 - Jyllands-Posten) 

Fristende sort arbejde (21.06.2011 af John Albertsen og Claus Kaaber) 

Valutaomregner (generelt link) 

Privatøkonomisk ordbog (generelt link) 


ERHVERVSRELATEREDE NYHEDER FRA DET OFFENTLIGE 

Revisorkommissionens anbefalinger til den fremtidige revisoruddannelse (17.06.2011)

27 

Nyt studie: Aktive og kompetente forbrugere er nødvendige for en stærk konkurrence (21.06.2011) 

Hellers Yachtværft skal betale knap 800.000 kr. tilbage til Tårnby Kommune (22.06.2011) 

FC Nordsjælland har modtaget støtte gennem attraktiv lejeaftale (22.06.2011) 

Dansk Økonomi, forår 2011 (23.06.2011) 

Kommunale milliarder at spare på effektive indkøb (22.06.2011) 

Danske arbejdsomkostninger steg mere end i EU i første kvartal 2011 (23.06.2011 - PDF) 

Kun mindre udsving i et fortsat stort bilsalg (22.06.2011 - PDF) 

Forbrugertillid fortsat stabil (22.06.2011 - PDF) 

Vi drikker mindre og mindre øl (22.06.2011 - PDF) 

Dansk inflation nu tæt på EU-gennemsnittet (21.06.2011 - PDF) 

Stadig mere gods via havnene (21.06.2011 - PDF) 

Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse (21.06.2011 - PDF) 

Færre på efterløn (17.06.2011 - PDF) 

Lastbiltransport i svag tilbagegang (17.06.2011 - PDF) 

Flest arbejdstilladelser til polakker (17.06.2011 - PDF) 

Lidt færre offentligt forsørgede (17.06.2011 - PDF) 

Aftagende lønudvikling i den private sektor (16.06.2011 - PDF) 

Kurertjenester steg mest i pris (16.06.2011 - PDF) 

Nettoprisindeks, 2000=100 (1980 - ) - opdateres løbende 

Forbrugerprisindeks og årlig inflation, 1900 = 100 (1900 - ) - opdateres løbende 

Nyt fra Danmarks Statistik - opdateres løbende 


LINKS TIL ARTIKLER OM SKATTE- OG ERHVERVSRETLIGE EMNER 

Læsning af nogle af artiklerne m.v. kræver installation af Adobes PDF-Reader, som kan hentes gratis via følgende 

link: Adobe Reader X (DK) (inkl. søgefunktion – 35 MB). Læs om evt. linkproblemer i PDF-filer via følgende 

link: Hvad gør man, når Adobe nægter at åbne et link i et PDF-dokument? Link til tips om søgefunktionerne 

i Adobe Reader: Søgefunktion i Adobe Reader. ● Problemer med at åbne lovlinks eller andre links i Internet 

Explorer? – her er løsningen 

BDO Scanrevision A/S (www.bdo.dk) har offentliggjort publikationen Depechen 13/2011 af 22.06.2011 

(indhold, ikke links): 

Det nye servicefradrag (af Steen Mørup)

Betaling af restskat for 2010 (af Jesper Larsen) 

Kursgevinstbeskatning hos personer (af Ida Gert Jensen) 

Momskompensation til fonde og foreninger (af Marlene Frentzel Sørensen) 

Link til publikationen: Depechen 13/2011 af 22.06.2011 (PDF) 

Deloitte (www.deloitte.com) har offentliggjort følgende artikler m.v. (links): 

Nyheder om personskat mv. fra udlandet - United Kingdom (juni 2011) 

Nyheder om personskat mv. fra udlandet - France (juni 2011) 

Nyheder om personskat mv. fra udlandet - India (juni 2011) 

Nyheder om personskat mv. fra udlandet - China (juni 2011) 

KPMG (www.kpmg.dk) har offentliggjort følgende artikler m.v. (links): 

Bagatelgrænse på 1.000 kr. for personalegoder (23.06.2011) 

Personaleforeninger og udlodning af kunst (22.06.2011) 

Er du dus med SKAT's proces for momsrefusion i andre EU-lande? (21.06.2011) 

Momsmæssige delregistreringer - er det stadig muligt? (26.05.2011) 

Analyse af revisionsudvalg og interne kontroller (26.05.2011) 

Bedre rekonstruktionsmuligheder for kriseramte virksomheder (21.06.2011) 

28 

Ros til økonomirapporteringsmodel (21.06.2011) 

Nye oplysningskrav i årsrapporten 2011 for forsikringsselskaber m.v. (14.06.2011) 

The Bank Statement - Internationalt nyhedsbrev til banksektoren (14.06.2011) 

Global Indirect Tax Brief - Issue 22, June 2011 

Brussels Briefing - June 2011 

Dansk Revision (http://www.danskrevision.dk/) har offentliggjort følgende artikler m.v. (links): 

Nyt om listesystemet (20.06.2011) 

Rgd*revision (www.rgdrevision.dk) har offentliggjort følgende publikationer: 

Godtgørelse af elafgift (23.06.2011) 

Vestjysk Revision, statsautoriseret revisionsaktieselskab (www.vestjyskrevision.dk) har offentliggjort 

følgende publikationer (links): 

Hvornår er rejsegodtgørelsen skattefri? - ny dom statuerer skattepligt (20.06.2011) 

Nielsen & Christensen, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab (www.n-c.dk) har offentliggjort følgende 

publikationer (links):

29 

Servicefradrag (BoligJobplanen) (22.06.2011 - PDF) 

RSMplus A/S, statsautoriserede revisorer (www.rsmplus.dk) har offentliggjort følgende publikationer 

(links) 

Iværksætteraktieordning (22.06.2011 - PDF) 

Regeringen har vedtaget lempelser i energiafgiftsbelastningen (21.06.2011 - PDF)) 

Ændrede regler om beskatning af personalegoder, sponsorbilletter og fri kost (20.06.2011 - PDF) 

Ret & Råd (http://www.ret-raad.dk/) har offentliggjort følgende artikler m.v. (links) 

Skattefradrag for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet (20.06.2011 af advokatfuldmægtig 

Jonas Thygesen) 

Kan jeg tvinges til at holde ferie? (16.06.2011 af advokat Elin L. Andersen) 

Har du ubrugt ferie fra sidste ferieår? (16.06.2011 af advokat Lotte L. Andreasen) 

Nye regler for ferie fra 1. maj 2011 (02.05.2011 af advokat Anders Birch Poulsen) 


oooOOOooo 

Generelle links m.v. 

Søgefunktion på Aasted Consults hjemmeside: Søg i alle Nyhedsbreve og Flashmails fra 2003-2011 

Løbende opdateret oversigt over de nyeste hovedvejledninger m.v. fra SKAT: Vejledninger m.v. 2011 

Juridiske fagudtryk: Familieadvokaten: Ordbog over juridiske fagudtryk 

Abonnementspriser og leveringsbetingelser for Nyhedsbrevene: Abonnementspriser pr. 1. januar 2011 

Send en besked til Aasted Consult via hjemmesiden www.taxconsult.dk: Send besked 

Aasted Consults hjemmeside, hovedmenu: www.taxconsult.dk 

Om Nyhedsbrevene generelt 

Aasted Consult påtager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan afledes af brugen af 

Nyhedsbrevene. Dette gælder, hvad enten skaden eller tabet er forårsaget af fejlagtige informationer i Nyhedsbrevene 

eller af øvrige forhold, der relaterer sig til Nyhedsbrevene. Kontakt: aasted@mail.dk 

Med venlig hilsen 

AASTED CONSULT 

Peter Aasted 

Skattekonsulent, cand. jur. 

Skat • moms • afgifter • erhvervsret 

Juridisk rådgivning og assistance 

- ydes til revisorer, advokater og erhvervsvirksomheder - 

Cand. jur. Peter Aasted, Ravnsborggade 8 A, 3., 2200 København N, Tlf. 35 37 05 41 - Fax 35 37 05 48 - www.taxconsult.dk -mail: aasted@mail.dk

24.06.2011 - PDF - Aasted Consult

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?