24.06.2011 - PDF - Aasted Consult

12
Fleggaard gjorde blandt andet gældende, at den forholdsmæssige registreringsafgift sammen med omkostningsudligningstillægget
belastede Fleggaard forholdsmæssigt hårdere end en tilsvarende dansk leasingvirksomhed
ville være blevet belastet afgiftsmæssigt ved udleasing af en tilsvarende bil på samme vilkår.
Fleggaard anførte, at dette var i strid med EU-retten, idet EU-reglerne forbyder diskrimination og restriktioner,
der hindrer den frie bevægelighed af tjenesteydelser inden for EU.
Landsretten frifandt Skatteministeriet.
I den forbindelse fandt landsretten, at den forholdsmæssige registreringsafgift og det tilhørende omkostningsudligningstillæg,
således som det var udformet i den dagældende registreringsafgiftslovs § 3b, i nogle tilfælde
medførte, at en udenlandsk leasinggiver blev stillet afgiftsmæssigt ringere end en tilsvarende dansk leasinggiver.
Retten fandt også, at dette ikke var en atypisk og ved gennemførelsen af 2003-loven uforudsigelig konsekvens
af beregningsreglerne.
I de konkrete tilfælde, hvor bestemmelserne havde ført til, at den udenlandske tjenesteyder betalte en højere
registreringsafgift end en tilsvarende dansk leasinggiver, som betalte fuld registreringsafgift, forholdsmæssigt
ville komme til at betale for samme udlejningsperiode, måtte forskelsbehandlingen således anses for at stride
mod EU-reglerne om fri bevægelighed af tjenesteydelser.
Efter en stillingtagen til, hvordan Fleggaard afgiftsmæssigt var stillet i relation til den konkrete bil, set i forhold
til en sammenlignelig dansk leasingvirksomhed, som havde betalt fuld registreringsafgift, men i øvrigt havde
udleaset en tilsvarende bil i samme periode m.v., fandt landsretten imidlertid, at Fleggaard med hensyn til den
konkrete bil, som sagen handlede om, samlet set ikke havde betalt en forholdsmæssigt højere afgift end en
dansk leasinggiver i en tilsvarende faktisk situation.
For så vidt angår denne bil var Fleggaard derfor ikke blevet udsat for en forskelsbehandling eller en restriktion i
strid med EU-reglerne. Fleggaard fik derfor ikke medhold i de nedlagte påstande.
Link:
Link til Østre Landsrets dom (referatet slettes efter 6 måneder): ØLD af 22.06.2011, sagsnummer B-3727-03
(pressemeddelelse)
Retur til indholdsfortegnelsen - venstreklik her!
DOMSTOLSAFGØRELSER, ERHVERVSRET
Aftale om lønnedgang med umiddelbar virkning var ikke ugyldig
Højesteret har afgjort, at en aftale om lønnedgang med umiddelbar virkning ikke var i strid med funktionærloven
eller de almindelige ugyldighedsregler. Én dissentierende dommer stemte for at stadfæste Østre
Landsrets dom i sagen og dermed erklære aftalen for ugyldig som værende i strid med funktionærlovens
§ 21 jf. § 2.
Sagens baggrund
A skulle ikke som påtænkt ved ansættelsen i et revisionsfirma optages som partner i firmaet.
A accepterede i den forbindelse at blive i firmaet som almindelig ansat revisor med en dertil følgende øjeblikkelig
lønnedgang på 8.000 kr. om måneden.
Spørgsmålet var, om dette var i strid med funktionærlovens § 21, jf. § 2 eller de almindelige ugyldighedsregler.
Højesterets dom
Højesterets flertal (fire dommere) udtalte, at funktionærlovens § 2 angår varslet i tilfælde, hvor en ansættelsesaftale
bringes til ophør ved opsigelse, dvs. ved en ensidig erklæring fra arbejdsgiverens eller funktionærens
side, og at lovens § 21, hvorefter lovens bestemmelser ikke ved aftale kan fraviges til ugunst for funktionæren,