NYHEDSBREV - Aasted Consult

NYHEDSBREV 

Nyheder om skat, moms, afgifter og erhvervsret 

Nr. 31-2010 af 20/08 2010 

11. årgang 

Aasted Consult 

Ravnsborggade 8 A, 3. 

2200 København N 

Tlf. 35 37 05 41 

Fax 35 37 05 48 

e-mail: aasted@mail.dk 

www.taxconsult.dk 

CVR-nr. 25 09 40 93 

Copyright Aasted Consult © 2000 - 2010 - elektronisk eller mekanisk videredistribution og gengivelse uden tilladelse forbydes 

Domme og afgørelser 

◊ 

Nyt fra SKAT 

◊ 

Erhvervsnyheder og artikelhenvisninger 

Emner i dette Nyhedsbrev (interne hyperlinks til de enkelte emner) 

Domme og afgørelser, skat 

Spørgsmål om fradrag for tøjudgifter m.v. (Line Rafn-sagen) (HD) 

Betaling af kommunal dækningsafgift for godsterminal (HD) 

Stutteri ikke anset for at være drevet erhvervsmæssigt (VLD) 

Skønsmæssig forhøjelse stadfæstet - forudgående straffedom for skatteunddragelse (ØLD) 

Virksomhedsomdannelse - samtlige aktiver og passiver - goodwill – dispensation (BRD) 

Udlejning af lejlighed fra selskab til hovedanpartshaver - lejefiksering (BRD) 

Andelsboligforening drev erhvervsmæssig virksomhed med udlejning af usolgte andelslejligheder (BDR) 

Skønsmæssig forhøjelse - indkomst - moms - kørelærer (BRD) 

Ejendomsavance - parcelhusreglen - andelslejlighed - hurtigt indledte salgsbestræbelser (BRD) 

Befordringsgodtgørelse - efterfølgende fremlagt kørselsregnskab - fri helårsbolig og jagtret (BRD) 

Fakturaer ikke stilet til virksomhed – dokumentationskrav – rette indkomstmodtager (BRD) 

Ejendomsavance - parcelhusreglen - beboelse i ejerperiode - kortere ophold hos forældre (BRD) 

Ejendomsavance – erhvervs- og beboelsesejendom – 2 eller 3 lejligheder (BRD) 

Privat gældsbrev - ven i Dubai - manglende dokumentation (BRD) 

Grundlag for krav om sikkerhedsstillelse for sagsomkostninger – bosat i udlandet (BRK) 

Reglerne om småsager - skattesager (BRK) 

Dobbeltbeskatning - midtpunkt for livsinteresser - sommerhus i Danmark (LSR) 

Ejendomsavance - ejendom beboet før arealoverførsel kunne afstås skattefrit (LSR) 

Afkald på løn med henblik på at yde bidrag til velgørende formål (LSR) 

Arbejdslegater, modtaget fra Statens Kunstfond, var skattepligtig indkomst (LSR) 

Domme og afgørelser, moms og afgifter 

Ikke momsfradrag for ombygning af delvis erhvervsmæssigt anvendt svømmebassin (BRD) 

Ekstraordinær genoptagelse - lønsumsafgiftstilsvar (BRD) 

Tilbagebetaling af råstofafgift - cement - afvisning (BRD) 

Ydelser som Bachterapeut - momspligt - bindende svar (LSR) 

Godtgørelse af tinglysningsafgift (LSR) 

Domme og afgørelser, erhvervsret 

Erhvervsevnetabserstatning til skadelidte på deltid - erstatning som fuldtidsbeskæftiget (HD) 

Bestyrelsesmedlemmer frifundet for personligt erstatningsansvar i forbindelse med konkurs (ØLD)

Nye lovbekendtgørelser og bekendtgørelser 

Nye lovbekendtgørelser 

Nye bekendtgørelser 

Nyt fra SKAT 

Nyt fra SKAT (SKAT-meddelelser og styresignaler, nyhedsbreve, vejledninger m.v.) 

Pressenyheder, nyt fra det offentlige samt links til faglige artikler m.v. 

Links til pressenyheder på det skatte- og erhvervsretlige område 

Erhvervsrelaterede nyheder fra det offentlige 

Links til faglige artikler på skatte- og erhvervsområdet 

2 

DOMSTOLSAFGØRELSER, SKAT 

Spørgsmål om fradrag for tøjudgifter m.v. (Line Rafn-sagen) 

Højesteret har afgjort, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte SKAT’s skønsmæssig fastsættelse af 

skattefradrag for tøjudgifter m.v. for en optrædende kunstner. 

Højesterets dom 

Sagen drejede sig om, i hvilket omfang appellanten, der bl.a. var popsanger, for skatteåret 2001 havde ret til 

skattefradrag i medfør af statsskatteloven for visse udgifter til indkøb af tøj og til frisør og make-up m.v. 

Sagsøgeren var sangerinde i et poporkester og ønskede fradrag for udgifter i indkomståret 2001 til scenebeklædning 

med kr. 11.620,- og til hår og makeup m.v. med kr. 10.499,-, i alt kr. 22.119,-. 

Skattemyndighederne havde skønsmæssigt accepteret et fradrag for udgifterne til tøj svarende til ca. halvdelen 

af det, som appellanten krævede, idet myndighederne skønnede det sandsynliggjort, at en del af det tøj, som 

var indkøbt, havde en sådan karakter, at det ikke kunne bruges privat. 

Højesteret bemærkede, at udgifter til tøj, frisør og make-up m.v. i almindelighed må anses som privatudgifter, 

der ikke er fradragsberettigede. 

Højesteret fandt, at appellanten ikke havde godtgjort en sådan sammenhæng mellem sin indkomsterhvervelse i 

2001 og alle de udgifter til tøj, frisør og make-up m.v., som hun havde krævet fradrag for, at der var grundlag 

for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige fastsættelse af størrelsen af de fradragsberettigede 

udgifter. 

Skatteministeriet blev derfor frifundet. 

Østre Landsret var ved sin dom i sagen af 27.06.2007 nået til samme resultat. 

Referencer og links: 

Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a 

Ligningsvejledningen 2010-2, afsnit E.A.21.1 + afsnit E.A.2.1.1 

Link til Højesterets dom (referatet slettes efter 6 måneder): HD af 19.08.2010, sag 381/2007 

Link til Højesterets dombog: HD af 19.08.2010, sag 381/2007 (PDF) 

Link til Østre Landsrets dom i sagen af 27.06.2007: SKM2007.518.ØLR, offentliggjort den 06.08.2007 

Links til to relaterede artikler fra www.politiken.dk: 

Lina Rafn taber tøjsag i Højesteret (19.08.2010 af Michelle Arrouas) 

Lina Rafn: »Stort nederlag for alle små erhvervsdrivende« (19.08.2010 af Michelle Arrouas) 

Retur til indholdsfortegnelsen - venstreklik her!

3 

Betaling af kommunal dækningsafgift for godsterminal 

Højesteret har afgjort, at ejeren af en godsterminal efter kommunalbestyrelsens beslutning herom skulle 

betale dækningsafgift til kommunen. Højesteret stadfæster herved Vestre Landsrets dom i sagen af 19. 

marts 2009. 

Sagens baggrund 

På Danske Fragtmænd Ejendomme A/S´ ejendom i Fredericia kommune ligger bl.a. en godsterminal og siden 

erhvervelsen i 2002 havde Danske Fragtmænd betalt dækningsafgift af såvel godsterminal som andre på ejendommen 

beliggende bygninger til kommunen. 

Dækningsafgiften skulle dække en del af de yderligere udgifter, kommunen havde til bl.a. vedligeholdelse og 

anlæg af vejnet som følge af den tunge trafik i området omkring Danske Fragtmænds ejendom. 

Dækningsafgiften blev opkrævet i medfør af § 23 A i den kommunale ejendomsskattelov, hvorefter kommunalbestyrelsen 

kan bestemme, at der som bidrag til kommunens udgifter kan pålignes dækningsafgift for ejendomme, 

der anvendes til et af de i bestemmelsen anvendte formål (kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted 

og lignende øjemed). 

Danske Fragtmænd anlagde retssag mod kommunen med påstand om, at kommunen skulle anerkende, at 

godsterminalen ikke var dækningsafgiftspligtig, idet godsterminaler ikke var omfattet af bestemmelsen i § 23 A, 

ligesom Indenrigsministeriet i en række vejledende udtalelser havde udtalt, at godsterminaler ikke var omfattet 

af bestemmelsen om påligning af dækningsafgift, selv om f.eks. busterminaler var omfattet. 

Fredericia Kommune anførte heroverfor bl.a., at formålet med bestemmelsen er, at skaffe kommunerne mulighed 

for at opnå dækning for de udgifter, erhvervsejendomme påfører kommunerne og at trafiktællinger havde 

vist, at vejnettet omkring godsterminalen var meget belastet af den tunge trafik. 


Højesteret frifandt Fredericia Kommune og lagde til grund, at godsterminalen anvendtes som en integreret og 

central del af Danske Fragtmænd A/S’ transportvirksomhed til omladning af gods og at det var utvivlsomt, at 

denne anvendelse i væsentligt omfang påførte Fredericia Kommune udgifter af den art, som ejendomsbeskatningslovens 

§ 23 A har for øje. 

Højesteret tiltrådte på den baggrund, at ejendommen måtte anses for at blive anvendt i et ”lignende øjemed”, 

jf. § 23 A, stk. 1, 1. pkt. 

At Indenrigsministeriet gennem en lang årrække i vejledende udtalelser til kommuner havde givet udtryk for 

den opfattelse, at godsterminaler ikke var omfattet af § 23 A og at denne opfattelse, der også var gengivet i 

SKAT’s Vurderingsvejledning efter det oplyste hidtil var blevet fulgt af kommunerne, kunne ikke anses for at 

være udtryk for, at der forelå en bindende administrativ praksis, idet afgørelseskompetencen efter loven tilkommer 

den enkelte kommunalbestyrelse. 

Vestre Landsret var ved sin dom i sagen af 19.03.2009 nået til samme resultat. 


§ 23 A i bekendtgørelse af lov om kommunal ejendomsskat - LBK nr 1006 af 26/10/2009 

Vurderingsvejledning 2010-2, afsnit A.2.1 + afsnit A.2.2.5 

Link til Højesterets dom (referatet slettes efter 6 måneder): HD af 12.08.2010, sag 91/2009 

Link til Højesterets dombog: HD af 12.08.2010, sag 91/2009 (PDF) 

Retur til indholdsfortegnelsen - venstreklik her! 

Stutteri ikke anset for at være drevet erhvervsmæssigt 

Vestre Landsret har afsagt dom i en sag, der drejede sig om, hvorvidt et i indkomståret 2002 oppebåret underskud 

ved appellantens drift af stutteri var fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. 

Landsretten lagde i overensstemmelse med skønsmandens svar til grund, at appellantens stutteri i 2002 ud fra 

en teknisk-landbrugsfaglig bedømmelse blev drevet sædvanligt og forsvarligt.

4 

Af de grunde, som byretten havde anført, tiltrådte landsretten imidlertid, at stutterivirksomheden i 2002 ikke 

blev drevet på en sådan måde, at appellanten tilsigtede at opnå et rimeligt driftsresultat, ligesom der med en 

fortsat, uændret drift ikke var nogen udsigt til, at stutteriet inden for en længere årrække ville kunne blive 

overskudsgivende. 

Landsretten tiltrådte således, at stutterivirksomheden i 2002 ikke blev drevet erhvervsmæssigt. 

Byrettens dom blev herefter stadfæstet. 


Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a 

Ligningsvejledningen 2010-2, afsnit E.A.1.2.3.2 + afsnit E.E.3.3 

Link til Vestre Landsrets dom af 30.06.2010: SKM2010.492.VLR, offentliggjort den 17.08.2010 

Link til byrettens dom i sagen af 18.11.2009: SKM2009.747.BR 


Skønsmæssig forhøjelse stadfæstet - forudgående straffedom for skatteunddragelse 

Østre Landsret har afsagt dom i en sag, der drejede sig om nogle skønsmæssige forhøjelser af sagsøgernes 

indkomster for henholdsvis 1994-2001 og 1993-2000. 

SKAT havde forhøjet indkomsterne på baggrund af én samlet privatforbrugsberegning for perioderne for begge 

sagsøgere, der er gift. 

Det samlede negative privatforbrug blev fordelt på de enkelte år skønsmæssigt mellem ægtefællerne og skønsmæssigt 

mellem kapitalindkomst og personlig indkomst. 

Sagsøgerne blev efterfølgende idømt bøder og fængselsstraffe for skatteunddragelse ved Østre Landsret, som i 

vidt omfang lagde SKAT’s privatforbrugsberegninger til grund. 

Landsretten foretog dog ved straffedommen enkelte mindre korrektioner af skønnet, hvilket blev afspejlet i de 

efterfølgende afgørelser fra Landsskatteretten. 

Det var ved ankedommen i straffesagen blevet lagt til grund, at de af skattemyndighederne foretagne skøn i 

formue- og privatforbrugsopgørelsen forekom konservative, ligesom de afsatte beløb til privatforbrug syntes 

beskedne sammenholdt med de foreliggende oplysninger om skatteydernes livsførelse. 

Østre Landsret fandt, at der ikke under nærværende sags behandling var fremkommet oplysninger, som gav 

grundlag for at ændre denne vurdering, hvorved også blev bemærket, at der under straffesagen var foretaget 

en skønsmæssig nedregulering af appellanternes formueopgørelse og at det for landsretten forelå oplyst, at der 

var overført betydelige beløb fra bankkonti til appellanterne, som ikke var indgået i skatteberegningerne. 

Landsretten fandt det herefter ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skøn burde tilsidesættes enten som 

åbenbart urimeligt eller som udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag. 

Skatteministeriet blev derfor frifundet. 


Skattekontrollovens § 1, stk. 1, § 3, stk. 1 og § 5, stk. 3 

Ligningsvejledningen 2010-2, afsnit E.B.1.4 

Link til Østre Landsrets dom af 02.07.2010: SKM2010.480.ØLR, offentliggjort den 13.08.2010 


Virksomhedsomdannelse - samtlige aktiver og passiver - goodwill – dispensation 

Byretten fandt ikke, at et advokatfirma i forbindelse med en virksomhedsomdannelse havde overholdt betingelsen 

om, at alle virksomhedens aktiver og passiver skulle indgå i en skattefri virksomhedsomdannelse.

5 

Dommen har den konsekvens, at virksomhedsomdannelsen bliver skattepligtig for sagsøger. Byretten fandt, 

at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at spørgsmålet om værdiansættelse af goodwill kunne 

hjemvises til fornyet realitetsbehandling hos skattemyndighederne, selv om spørgsmålet ikke under sagens 

tidligere behandling i skattesystemet havde været rejst af sagsøger. 

Sagens baggrund 

Sagsøgeren var interessent i en advokatvirksomhed, der i indkomståret 2000 blev omdannet til et advokataktieselskab 

med tilbagevirkende kraft til 1. januar 2000. 

Sagen ved byretten angik spørgsmålet om, hvorvidt tre forskellige dispositioner førte til, at kravet i virksomhedsomdannelseslovens 

§ 2, stk. 1, nr. 2, om, at alle virksomhedens aktiver og passiver skal indgå i virksomhedsomdannelsen, 

ikke var opfyldt. 

I virksomhedens årsregnskab for 1999 var medtaget et lån på kr. 2.000.000,- samt et tilgodehavende hos 

virksomhedsdeltagere og ledelse på kr. 2.000.000,-. 

Hverken lån eller tilgodehavende var medtaget i selskabets åbningsbalance. 

Sagsøgeren gjorde under sagen gældende, at lånet var udtaget af virksomheden den 31. december 2000 ved 

optagelsen af tilgodehavendet i regnskabet. 

Endvidere var der en række afvigelser imellem virksomhedens ultimobalance i regnskabet for 1999 og selskabets 

åbningsbalance pr. 1. januar 2000. 

Endelig havde sagsøgeren inden omdannelsen - men efter 1. januar 2000 - hævet kr. 224.871,- fra virksomheden 

ved at tilføre selskabets åbningsbalance en mellemregning i sagsøgerens favør. 

Byrettens dom 

Byretten udtalte 

"Ved vurderingen af, hvilke erhvervsmæssige aktiver og passiver, der vedrører virksomheden, må der ... tages 

udgangspunkt i de regnskaber og indkomstopgørelser, der gennem årene er udarbejdet for virksomheden..." 

Retten lagde herefter til grund, at lånet var en del af virksomheden pr. 31. december 1999 og at lånet ikke var 

blevet overtaget af selskabet pr. 1. januar 2000. 

Som følge heraf fandt retten ikke, at sagsøgeren havde godtgjort, at samtlige aktiver og passiver i virksomheden 

var blevet overdraget og kravet i virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1, nr. 2, var dermed ikke opfyldt. 

Byretten undlod at tage stilling til betydningen af de to øvrige dispositioner. 

Retten fandt endvidere ikke, at der var hjemmel til dispensation. 

Under sagens behandling for retten gjorde sagsøgeren mere subsidiært gældende, at der skulle ske hjemvisning 

til fornyet værdiansættelse af den overdragne goodwill. 

Dette havde sagsøgeren ikke gjort gældende for Landsskatteretten. 

Skatteministeriet nedlagde heroverfor påstand om afvisning efter skatteforvaltningslovens § 48, subsidiært frifindelse. 

Til støtte for frifindelsespåstanden gjorde Skatteministeriet gældende, at goodwill var værdiansat som aftalt 

mellem parterne. 

Værdiansættelsen var ikke anfægtet civilretligt af parterne eller af skattemyndighederne. 

Såfremt sagsøgeren nu ønskede en ændring af værdiansættelsen, måtte sagsøgeren gå frem efter reglerne om 

omgørelse i skatteforvaltningslovens § 29.

6 

Byretten fandt, at værdiansættelsen af goodwill havde en klar sammenhæng med sagens øvrige spørgsmål, og 

at en nægtelse af tilladelse til, at sagsøgeren fik prøvet spørgsmålet om værdiansættelsen ville medføre et 

uforholdsmæssigt tab for denne. (Se hertil Skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt. /red.) 

Skatteministeriets afvisningspåstand blev derfor ikke taget til følge. 

Under henvisning til, at den beregnede skattemæssige goodwill i betydelig grad ville kunne anfægtes størrelsesmæssigt, 

hjemviste retten sagen til fornyet behandling i relation til værdiansættelsen af den overdragne 

goodwill. 

Sagsøger blev pålagt at betale 200.000,- kroner i sagsomkostninger. 


Virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1, nr. 2 og nr. 5 

Virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 5 

Skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt. 

Den juridiske vejledning (2010-2), afsnit A.A.10.3.4 

Ligningsvejledningen 2010-2, afsnit E.H.2.1.2 + afsnit E.H.2.1.5 

Link til byrettens dom af 23.06.2010: SKM2010.481.BR, offentliggjort den 13.08.2010 


Udlejning af lejlighed fra selskab til hovedanpartshaver - lejefiksering 

Et selskab, der havde frasolgt sin aktivitet, gjorde gældende, at en af selskabet ejet lejlighed var stillet til rådighed 

for selskabets hovedanpartshaver, som også var selskabets direktør, i erhvervsmæssigt øjemed, hvorfor 

selskabet ikke skulle beskattes af en fikseret lejeindtægt vedrørende lejligheden. 

Selskabet henviste til, at størrelsen af den samlede købssum for selskabets aktivitet som led i en earn-out 

klausul i købekontrakten var afhængig af hovedanpartshaverens samlede salg for det købende selskab. 

Hovedanpartshaveren havde under forklaringen oplyst, at han og hans ægtefælle havde overnattet 

i lejligheden i forbindelse med besøg hos venner og familien, og at hans børn havde lånt den 1-2 gange årligt i 

forbindelse med besøg i G4. 

Efter bevisførelsen lagde byretten til grund, at hovedanpartshaveren frit havde kunnet disponere over den 

pågældende ejerlejlighed. 

Det var derfor med rette, at selskabet var blevet beskattet af en fikseret lejeindtægt og Skatteministeriet blev 

frifundet. 


Ligningslovens § 2 

Ligningslovens § 16, stk. 9 og § 16 A 

Statsskattelovens § 4, litra b 

Ligningsvejledningen 2010-2, afsnit S.F.2.2. 


Link til Landsskatterettens kendelse i sagen: LSR af 18/05-09. Journalnr. 08-02869 


Andelsboligforening drev erhvervsmæssig virksomhed med udlejning af usolgte andelslejligheder 

En andelsboligforening havde modtaget huslejeindtægter fra usolgte andelsboliger.

7 

Lejeindtægten blev modtaget fra et entreprenørfirma, som havde købt den grund, hvorpå andelsboligforeningen 

havde opført ejendommen. 

Entreprenøren havde påtaget sig en garanti over for andelsboligforeningen til betaling af enhver udgift, som 

følge af at andelene ikke var fuldt tegnet/solgt på det tidspunkt, hvor byggeriet overgik fra anlæg til drift. 

Der blev indgået en aftale, da denne situation opstod, hvorefter entreprenøren lejede de usolgte andelsboliger 

med ret til fremleje. 

Sagen vedrørte, om det beløb, entreprenøren betalte andelsboligforeningen, indebar, at andelsboligforeningen 

havde drevet erhvervsmæssig udlejningsvirksomhed og dermed skulle beskattes af indtægterne. 

Byretten fandt, at forholdet efter sin art måtte betegnes som erhvervsmæssig virksomhed, jf. selskabsskattelovens 

§ 1, stk. 1, nr. 6, jf. stk. 4, hvorfor de omstridte beløb var skattepligtige for andelsboligforeningen. 

Sagen er anket til landsretten. 


Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 jf. stk. 4 

Ligningsvejledningen 2010-2, afsnit S.C.6.1.3 



Skønsmæssig forhøjelse - indkomst - moms - kørelærer 

Byretten har afsagt dom i en sag, der vedrørte en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst 

og momstilsvar for indkomstårene/afgiftsperioden 2003-2004. 

Der var i sagen tale om forhøjelse af den skattepligtige indkomst for 2003 med 500.000,- kr. og for 2004 med 

275.000,- kr. 

Momstilsvaret var for 2003 forhøjet med 125.000,- kr. og for 2004 med 68.750,- kr. 

Sagsøgeren drev erhvervsmæssig virksomhed som kørelærer og SKAT havde foretaget skønsmæssige forhøjelser 

af sagsøgerens personlige indkomst og momstilsvar på baggrund af kontroloplysninger fra politiet og køreteknisk 

anlæg sammenholdt med sagsøgerens regnskabsmateriale. 

Retten fandt, at sagsøgerens regnskabsgrundlag for de omhandlende indkomstår kunne tilsidesættes og at 

skattemyndighederne derfor var berettiget til at ansætte sagsøgerens indkomst og momstilsvar skønsmæssigt, 

jf. skattekontrollovens § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3, og opkrævningslovens § 5, stk. 2. 

Retten lagde til grund, at sagsøgeren i et vist omfang havde givet elever kørelektioner uden at have fået betaling 

herfor, men under de foreliggende omstændigheder tilkom der SKAT en meget betydelig skønsmargin. 

Retten fandt det herefter ikke godtgjort, at skatteforvaltningens skøn var åbenbart urimeligt eller udøvet på et 

forkert grundlag og frifandt derfor Skatteministeriet. 


Skattekontrollovens § 3, stk. 4 og § 5, stk. 3 

Opkrævningslovens § 5, stk. 2 

Ligningsvejledningen 2010-2, afsnit E.B.1.4 

Momsvejledningen 2010-2, afsnit T.4.2 




8 

Ejendomsavance - parcelhusreglen - andelslejlighed - hurtigt indledte salgsbestræbelser 

Byretten har afsagt dom i en sag, som vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en andelsbolig har tjent som bolig for 

sagsøgeren med den følgevirkning, at hans fortjeneste ved salg af lejligheden er skattefri. 

Der var i sagen ikke tale om, at sagsøger tidligere havde haft bopæl i lejligheden. 

Sagsøger købte andelsboligen den 6. februar 2005 med overtagelse den 1. april 2005 og videresolgt den 20. 

november 2005 med overtagelse den 1. december 2005 

I sagen, hvor der ikke forelå tilbageflytning til en hidtidig adresse, fandt retten, at kravet om reel bolig ikke var 

opfyldt. 

Der blev bl.a. lagt vægt på hurtigt indledte salgsbestræbelser, omstændighederne vedrørende opgivelse af et 

tidligere lejemål og erhvervelse af en ny ejendom, at den pågældende lejlighed i perioder var uegnet som bolig 

p.g.a. renovering, manglende flytning af indbo og lavt el-forbrug. 

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. herved retsplejelovens § 218 a, stk. 2. 


Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 3 jf. stk. 1 

Ligningsvejledningen 2010-2, afsnit E.J.1.3 + afsnit E.J.1.6.1 



Befordringsgodtgørelse - efterfølgende fremlagt kørselsregnskab - fri helårsbolig og 

jagtret 

Byretten har afgjort, at en sagsøger var skattepligtig af modtagne kørselsgodtgørelser efter udgangspunktet i 

ligningslovens § 9, stk. 5, idet betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse i bekendtgørelse nr. 

173 af 13. marts 2000, ikke var opfyldt. 

Kørselsregnskaber, der først blev fremlagt under retssagens forberedelse, blev ikke tillagt bevismæssig værdi. 

Retten fandt endvidere, at sagsøgeren var skattepligtig af værdi af fri bolig og fri jagtret i medfør af ligningslovens 

§ 16, stk. 1, jf. stk. 3 og at markedsværdien med rette var fastsat til selskabets faktiske udgifter vedrørende 

henholdsvis bolig og jagt. 

Skatteministeriet blev herefter frifundet. 


Ligningslovens § 9, stk. 5 

Ligningslovens § 16, stk. 3 og stk. 5 

Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse - BEK nr 173 af 13/03/2000 

Ligningsvejledningen 2010-2, afsnit A.B.1.7.3 + afsnit A.B.1.9.5 + afsnit A.B.1.9.23 



Fakturaer ikke stilet til virksomhed – dokumentationskrav – rette indkomstmodtager 

Sagsøgeren, hvis samlever drev hendes skrotvirksomhed, fik ved byretten ikke medhold i, at hun kunne fradrage 

en række udgifter til køretøjer, fragtbreve, scootere, værkstedsregninger, telefon m.m., hvor fakturaerne 

var stilet til andre end hendes virksomhed. 

Retten fandt ikke, at hun havde løftet sin skærpede bevisbyrde for, at realiteterne bag fakturaerne var anderledes 

end fakturaernes indhold.

9 

Retten fandt ikke, at sagsøgerens udgifter til flybilletter med henblik på to litauers udrejse kunne henføres til en 

fradragsberettiget, pligtmæssig handling fra virksomheden. 

I modsætning hertil fandt retten, at der var givet en forklaring vedrørende udgifter til hegn og hestefoder, der 

måtte antages at være udtryk for et reelt ønske om at opretholde en pasning af arealerne foran virksomheden 

ved hjælp af ponyer. 

Retten godkendte derfor disse fradrag. 

Retten fandt ikke grundlag for at anerkende fradrag for to beløb, der var periodiseret forkert. 

Endelig fik sagsøgeren ikke medhold i sin påstand om, at hendes samlever og ikke skrotvirksomheden var rette 

indkomstmodtager af en dokumenteret omsætning. 

Retten støttede bl.a. dette på, at samleveren ikke havde selvangivet indkomsten. 

Byrettens dom er anket til landsretten. 


Statsskatteloven § 4 og § 6, stk. 1, litra a 

Ligningsvejledningen 2010-2, afsnit E.A.1.1 + afsnit E.A.2.1 + afsnit E.A.2.1.1 + afsnit E.B.3.15 



Ejendomsavance - parcelhusreglen - beboelse i ejerperiode - kortere ophold hos forældre 

Byretten har afsagt dom i en sag, som vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en skatteyder var omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens 

§ 8, stk. 1, hvorefter avancen ved salg af skatteyderens ejendom ville være 

skattefri. 

Skatteyderen havde forud for opholdet på ejendommen boet i nogle måneder hos sine forældre. 

Efter 4-5 måneder solgte han ejendommen og flyttede tilbage til forældrene og boede i ca. 1,5 måned. 

Skatteyderen var 35 år og havde i flere og længerevarende perioder af sit voksenliv været tilmeldt folkeregistret 

på forældrenes adresse. 

Under sagen blev der afgivet en række samstemmende forklaringer om, at skatteyderens ophold hos forældrene 

kun havde været kortvarigt og af midlertidig karakter. 

Skatteyderens mor forklarede, at skatteyderens tidligere tilmeldinger til folkeregisteret på forældrenes adresse 

kun havde været af praktiske hensyn til postlevering og at han ikke havde boet hos dem ud over de kortvarige 

perioder før og efter opholdet på den efterfølgende solgte ejendom. 

Retten fandt, at skatteyderen havde beboet den efterfølgende solgte ejendom med henblik på varigt ophold og 

at skatteyderen ikke i tidsrummet havde haft rådighed over en anden bolig. 

Byretten tog herefter skatteyderens påstand til følge. 


Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 

Ligningsvejledningen 2010-2, afsnit E.J.1.6.1 




10 

Ejendomsavance – erhvervs- og beboelsesejendom – 2 eller 3 lejligheder 

Byretten har afsagt dom i en sag, som vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en udlejningsejendom indeholdt 2 

eller 3 lejligheder, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 9. 

Der var enighed om, at ejendommens 1. og 2. sal udgjorde selvstændige lejligheder og spørgsmålet var således 

nærmere, hvorvidt loftet på 3. sal på ca. 50 m² udgjorde en selvstændig lejlighed. 

Ejendommen var vurderet som en udlejningsejendom med 2 lejligheder. 

Landsskatteretten havde fundet, at 3.- salen var at anse for en selvstændig lejlighed i ejendomsavancebeskatningslovens 

forstand, hvorved Landsskatteretten lagde vægt på, at 3.-salen var indrettet med et køkken samt 

at 3.- salen var udlejet som en selvstændig lejlighed på salgstidspunktet, ligesom lejeren modtog boligsikring. 

Byretten tiltrådte af de af Landsskatteretten anførte grunde, at ejendommen på salgstidspunktet indeholdt 

mere end 2 lejligheder. 


Ejendomsavancebeskatningslovens § 9 

Ligningsvejledningen 2010-2, afsnit E.J.1.4 




Privat gældsbrev - ven i Dubai - manglende dokumentation 

Byretten har afsagt dom i en sag, der handlede om, hvorvidt et beløb, der blev indsat på sagsøgerens konto 

stammede fra et privat lån fra en ven i Dubai. 

Sagsøgeren mente, at sagen var principiel, da der var udstedt et gældsbrev umiddelbart før beløbets indbetaling, 

hvorfor der både var dokumentation for lånet og pengestrømmene. 

Beløbet var imidlertid indsat på sagsøgerens konto af et selskab (tredjemand), som sagsøgeren hævdede varetog 

bankoverførsler og de påståede afdrag på lånet var betalt til sagsøgerens samhandelspartner (tredjemand), 

som sagsøgeren hævdede videreførte afdragene til långiveren. 

Byretten lagde vægt på, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at det indsatte beløb var ydet af den person, som 

var anført som långiver i gældsbrevet, at lånet ikke kunne anses for endeligt afdraget på trods af gældsbrevets 

bestemmelser herom, og at afdrag var sket til en anden end långiver, hvorfor det ikke var godtgjort, at der var 

tale om et lån. 

Skatteministeriet blev herefter frifundet og det overførte beløb skulle dermed beskattes hos sagsøger. 



Statsskattelovens § 4 og § 5 

Ligningsvejledningen 2010-2, afsnit A.A.1.1 + afsnit A.E.1.1.1 




Grundlag for krav om sikkerhedsstillelse for sagsomkostninger – bosat i udlandet 

Byretten fandt ikke, at der i henhold til retsplejelovens § 321, stk. 1, 3. punktum, forelå særlige grunde, der 

talte for, at en i udlandet bosat sagsøger i en skattesag ikke skulle stille sikkerhed for sagsomkostningerne.


Retsplejelovens § 321, stk. 1, 3. pkt. 

Link til byrettens kendelse af 12.07.2010: SKM2010.484.BR, offentliggjort den 16.08.2010 


11 

Reglerne om småsager - skattesager 

Byretten har afgjort, at skattesager som altovervejende hovedregel ikke er egnede til at blive behandlet efter 

reglerne om småsager i retsplejelovens kapitel 39. 

Den konkrete sag angik spørgsmålet om, hvorvidt der ved sagsøgerens forsinkede indlevering af selvangivelser 

forelå "særlige omstændigheder", jf. skattekontrollovens § 5, stk. 1. 

Retten fandt på den baggrund, at sagen angik særlig komplicerede retlige spørgsmål, hvorfor sagens videre behandling 

skulle ske uden anvendelse af småsagsreglerne, jf. retsplejelovens § 402, stk. 1, nr. 1. 


Skattekontrollovens § 5, stk. 1 

Retsplejelovens § 402, stk. 1, nr. 1 

Link til byrettens kendelse af 10.08.2010: SKM2010.491.BR, offentliggjort den 17.08.2010 


DOMSTOLSAFGØRELSER, MOMS OG AFGIFTER 

Ikke momsfradrag for ombygning af delvis erhvervsmæssigt anvendt svømmebassin 

Byretten har afsagt dom i ens sag, der drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren havde fradragsret for moms af 

ombygningsudgifter, som var afholdt i forbindelse med, at sagsøgeren på sin firelængede gård, der delvis var 

benyttet til erhverv og delvis var benyttet til beboelse for sagsøgeren og dennes familie, i den ene længe havde 

indrettet et svømmebassin med tilhørende spa-pool, sauna, badeværelse samt omklædningsfaciliteter. 

Retten udtalte, at til "virksomhedens lokaler" i momsloven § 39, stk. 2, henregnes ikke lokaler, der tillige anvendes 

som bolig for virksomhedens indehaver, uanset at lokalerne også anvendes erhvervsmæssigt. 

Retten udtalte videre, at bestemmelsen må forstås således, at der lægges vægt på, om lokalerne er egnede til 

anvendelse som beboelse. 

Efter en konkret vurdering fandt retten, at poolområdet måtte anses som egnet til at indgå i beboelsesdelen og 

retten lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at poolområdet var beliggende i umiddelbar forlængelse af selve 

beboelsesdelen og at poolområdet tillige var indrettet til et begrænset antal personer. 

Herefter fandt retten, at der ikke kunne indrømmes momsfradrag, uanset at lokalerne tillige måtte have fungeret 

som personalegode for sagsøgerens ansatte. 

Retten fandt heller ikke, at fradragsbetingelserne i momslovens § 37 var opfyldt, idet poolområdet blev brugt at 

sagsøgerens og denne familie, hvorfor betingelsen om udelukkende anvendelse til virksomhedens leverancer 

ikke var opfyldt. 



Momslovens § 37, stk. 1 og § 39, stk. 1, stk. 2 og stk. 3 

Momsvejledningen 2010-2, afsnit J.1.1 + afsnit J.2.2.1 + afsnit J.2.2.2 + afsnit J.2.2.3




12 

Ekstraordinær genoptagelse – lønsumsafgiftstilsvar 

Byretten har afsagt dom i en sag, der drejede sig om, hvorvidt et forsikringsselskabs tilsvar af lønsumsafgift for 

1996-2002 skulle genoptages med den virkning, at forsikringsselskabet skulle have tilbagebetalt godt 6,1 mio. 

kr. 

Byretten gav ikke forsikringsselksabet medhold i, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af selskabets 

lønsumsafgiftstilsvar efter bestemmelserne i den dagældende skattestyrelseslovs § 35 C, stk. 1, nr. 2 og 4, var 

opfyldt, eftersom opgørelsen af selskabets lønsumsafgiftstilsvar i henhold til lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 

4, stk. 4, ikke var en direkte følge af en opgørelse for første gang af delvis fradragsret for moms af fællesomkostninger 

for selskabet efter momslovens § 38, stk. 1 og da der i øvrigt ikke forelå særlige omstændigheder i 

sagen, der kunne begrunde en ekstraordinær genoptagelse (dissens). 


Skattestyrelseslovens § 35 C, stk. 1, nr. 2 og nr. 4 (dagældende/historisk) 


Den juridiske vejledning 2010-2, afsnit A.A.8.3.5 + afsnit A.A.8.3.7 + afsnit A.A.8.3.9 


Tilbagebetaling af råstofafgift - cement - afvisning 

Sagsøgeren, en importør af cement, nedlagde over for Skatteministeriet påstand om, at ministeriet skulle anerkende, 

at ministeriet ulovligt havde opkrævet afgift på importeret cement hos sagsøgeren i perioden 1991- 

2005. 

Byretten afviste sagen, idet den nedlagte anerkendelsespåstand ikke var egnet til at danne grundlag for rettens 

bedømmelse af tvisten mellem parterne, idet påstanden dels ikke tog højde for, at ministeriet i en tidligere sag 

om samme afgift (jf. SKM2006.295.ØLR) havde anerkendt, at afgiften var en EU-retsstridig diskriminerende 

intern afgift, men dog samtidig bestred, at der var tale om en toldlignende ulovlig afgift (hvilket landsretten 

havde givet ministeriet medhold i) 

Endvidere tog påstanden ikke tog højde for ministeriets forældelsesindsigelse vedrørende en del af kravet 

(hvilket synspunkt ministeriet også havde fået medhold i af Landsretten). 

Sagsøgeren havde under sagens forberedelse nægtet at ændre sin påstand til en betalingspåstand, der tog 

højde for parternes uenighed om afgiftens karakter og for Skatteministeriets forældelsesindsigelse. 



DOMSTOLSAFGØRELSER, ERHVERVSRET 

Erhvervsevnetabserstatning til skadelidte på deltid - erstatning som fuldtidsbeskæftiget 

Højesteret har afgjort, at skadelidte i to sager, som var ansat på deltid, havde krav på erstatning for tabt 

erhvervsevne ud fra, at de kunne arbejde på fuld tid. 

Sagernes baggrund 

Sagerne angik erstatning for tab af erhvervsevne til to kvinder, der begge blev udsat for en arbejdsulykke, og 

som på ulykkestidspunktet arbejdede på deltid.

13 

Den ene af de afgjorte sager vedrørte A, der på skadestidspunktet i 1995 arbejdede som dagplejepædagog 

med en ugentlig arbejdstid på 30 timer. 

Hun havde tre børn, der på dette tidspunkt var henholdsvis 2, 6 og 8 år. 

Indtil 1990 havde A i det væsentlige arbejdet på fuld tid. 

Spørgsmålet i sagerne var, hvorledes erstatningen skal fastsættes i en situation, hvor en kvinde efter gennem 

nogle år at have arbejdet på fuld tid går ned i arbejdstid for at få tid til at passe mindre børn og derefter bliver 

ramt af en arbejdsulykke med den følge at hun nu ikke længere ville kunne arbejde på fuld tid. 

Landsretterne var nået til forskellige resultater. 


Både A og B fik for Højesteret medhold i, at deres erstatning skulle beregnes ud fra, at de kunne arbejde på 

fuld tid. 

Højesteret fastslog, at hvis skadelidtes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde ikke var forringet forud for 

arbejdsskaden, skal der ved fastsættelsen af erhvervsevnetabsprocenten tages udgangspunkt i, at skadelidte – 

uden skaden – kunne arbejde på fuld tid. 

At skadelidte på ulykkestidspunktet ikke udnytter sin arbejdsevne til udearbejde på fuld tid, er således uden 

betydning for fastsættelsen af erhvervsevnetabsprocenten. 

Højesteret fastslog endvidere, at den årsløn, der indgår ved udmålingen af skadelidtes erhvervsevnetabserstatning, 

skal fastsættes skønsmæssigt med udgangspunkt i lønnen i en fuldtidsstilling, såfremt skadelidtes ansættelse 

på nedsat tid må anses for at være af midlertidig karakter. 


Arbejdsskadesikringslovens § 41, stk. 1, 2. pkt. (historisk/dagældende) 

Link til Højesterets dom (referatet slettes efter 6 måneder): HD af 16.08.2010, sagerne 108/2008 og 122/2009 

Link til Højesterets dombog: HD af 16.08.2010, sagerne 108/2008 og 122/2009 (PDF) 

Link til relateret artikel fra www.berlingske.dk: Deltidsansatte får erstatning på fuld tid (16.08.2010 - Ritzau) 


Bestyrelsesmedlemmer i håndboldklub frifundet for personligt erstatningsansvar i forbindelse 

med klubbens konkurs 

Østre Landsret har den 18.08.2010 frifundet en række bestyrelsesmedlemmer i en håndboldklub for personligt 

erstatningsansvar i forbindelse med de kontrakter, der blev indgået i januar og marts måned 2002 med to trænere 

forud for klubbens konkurs den 26.07.2002. 

Ved ansvarsbedømmelsen måtte der på den ene side henses til, at beslutningerne var truffet af bestyrelsen i en 

idrætsforening og på den anden side, at foreningen drev en professionel eliteafdeling. 

Klubben var nødt til at disponere vedrørende bl.a. trænerkontrakterne på et tidspunkt, hvor der var usikkerhed 

om størrelsen af klubbens indtægter. 

Der måtte herefter foretages en bedømmelse af foreningens økonomiske situation, herunder om budgettet 

måtte anses for at være realistisk og forsvarligt. 

Efter en gennemgang af klubbens økonomi samt de tiltag, bestyrelsen satte i værk med henblik på at tilvejebringe 

de nødvendige midler, fandt landsretten ikke, at bestyrelsesmedlemmerne kunne pålægges et personligt 

erstatningsansvar i relation til trænerkontrakterne. 

Link til pressemeddelelse fra Østre Landsret: ØLD af 18.08.2010 - j.nr. B-1602-09 (pressemeddelelse) 


KENDELSER FRA LANDSSKATTERETTEN, SKAT 

Dobbeltbeskatning - midtpunkt for livsinteresser - sommerhus i Danmark 

14 

Efter fraflytning til Sverige var klager efter Landsskatterettens opfattelse fortsat skattepligtig til Danmark, da 

han fortsat havde bopælsmulighed i et stort sommerhus i Vestjylland, som var godkendt til helårsbeboelse. 

Efter fraflytningen havde klager derfor dobbeltdomicil i Danmark og Sverige. 

Da klager havde en fast og vedvarende bolig i Sverige mens han alene havde en bopælsmulighed i Danmark, 

og da han faktisk boede og arbejdede i Sverige blev han anset for hjemmehørende i Sverige. 

Landsskatterettens kendelse er en delvis stadfæstelse af et bindende svar fra SKAT. 


Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 

Artikel 4, stk. 2, i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 23. september 1996 

Bekendtgørelse af Overenskomst af 23. september 1996 mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning 

for så vidt angår indkomst- og formueskatter - BKI nr 92 af 25/06/1997 Senere ændringer til 

forskriften: Bekendtgørelse af protokol om ændring af overenskomst mellem de nordiske lande til undgåelse af 

dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter - BKI nr 4 af 14/01/2009 

Link til Landsskatterettens kendelse af 14.04.2010: SKM2010.486.LSR, offentliggjort den 16.08.2010 


Ejendomsavance - ejendom beboet før arealoverførsel kunne afstås skattefrit 

Landsskatteretten har ved kendelse afgjort, at en udlejet ejendom, som klageren havde beboet før en arealoverførsel, 

kunne afstås skattefrit efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Landsskatteretten 

ændrer herved et bindende svar fra SKAT. 

SKAT’s bindende svar 

SKATs begrundelse for, at ejendomme ikke kunne sælges skattefri var, at grundarealet på ejendommen Y1 pr. 

16. september 2002 er blevet reduceret med 378 m2, approberet af Kort- og Matrikelstyrelsen, hvorfor der 

efter SKAT’s opfattelse er opstået en ny selvstændig ejendom, der skal have været beboet af klageren, for at 

fortjeneste ved salg af ejendommen er skattefrit. 

SKAT har i den forbindelse henvist til SKM2002.290.LR. 

Klageren fraflyttede ejendommen i 2000, og ejendommen har efter arealoverførslen således efter SKAT’s opfattelse 

ikke tjent som bolig for ham i hans ejertid. 

En fortjeneste ved salg af ejendommen var dermed efter SKAT’s opfattelse skattepligtig indkomst, da betingelsen 

i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 ikke er opfyldt. 

Landsskatterettens kendelse 

Det var Landsskatterettens opfattelse, at ejendommen Y1 kan afstås skattefrit efter ejendomsavancebeskatningslovens 

§ 8, stk. 1 - også selv om ejendommen afstås, mens den fortsat er udlejet. 

Retten har ved afgørelse heraf lagt vægt på, at ejendommen både før og efter arealoverførslen af 378 m2 til 

naboejendommen opfyldte betingelserne for at være omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 

og at beboelseskravet var opfyldt for hele ejendommen inden arealoverførslen. 

Arealoverførslen har efter rettens opfattelse ikke medført en så væsentlig ændring af den resterende del af 

ejendommen, at der er tale om en ny ejendom, hvorfor den resterende del af ejendommen således fortsat er 

omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i § 8, stk. 1.

15 

Selv om salget af ejendommen Y1 sker, mens ejendommen fortsat er udlejet, er det rettens opfattelse, at 

salget kan ske skattefrit i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. 




Ligningsvejledningen 2010 - 2, afsnit E.J.1.1 + afsnit E.J.1.6.1 + afsnit E.J.2.2.4 



Afkald på løn med henblik på at yde bidrag til velgørende formål 

Landsskatteretten har afgjort, at medarbejderes afkald på løn med henblik på at yde bidrag til velgørende 

formål ikke kan anses for at udgøre et blankt afkald med den konsekvens, at beløbet var skattefrit for medarbejderen. 

Landsskatterettens kendelse er en stadfæstelse af et bindende svar fra Skatterådet. 


Statsskattelovens § 4 

Ligningsvejledningen 2010-2, afsnit A.B.1.9.1 



Arbejdslegater, modtaget fra Statens Kunstfond, var skattepligtig indkomst 

Landsskatteretten har ved kendelse afgjort, at legater fra Statens Kunstfond, som var udbetalt til en forfatter, 

ikke var omfattet af ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 1, idet legaterne ikke ansås for udelukkende at have karakter 

af en anerkendelse af modtagerens fortjenester. 

Indtægten var dermed skattepligtig for modtageren i medfør af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. 


Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c 

Ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 1 



KENDELSER FRA LANDSSKATTERETTEN, MOMS OG AFGIFTER 

Ydelser som Bachterapeut - momspligt - bindende svar 

Landsskatteretten har afgjort, at en alternativ behandlers ydelser som Bachterapeut ikke var momsfritaget efter 

momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, idet det ikke var godtgjort, at behandleren opfyldte uddannelseskravet. 


Momslovens § 4 

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 1 



16 

Godtgørelse af tinglysningsafgift 

Landsskatteretten har afgjort, at betingelserne for godtgørelse af tinglysningsafgift efter tinglysningsafgiftslovens 

§ 23, stk. 1, nr. 1, var opfyldt ved annullering af aftale om overdragelse af fast ejendom, uanset at tilbageskødningen 

skete til sælgers konkursbo. 


Tingslysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 1 



Erhvervsforhold m.v. 

NYE LOVBEKENDTGØRELSER 

(Opdateret til og med 19.08.2010) 

Bekendtgørelse af lov om leje (lejeloven) - LBK nr 963 af 11/08/2010 

Bekendtgørelse af lov om midlertidig regulering af boligforholdene - LBK nr 962 af 11/08/2010 

Bekendtgørelse af lov om leje af almene boliger - LBK nr 961 af 11/08/2010 

Bekendtgørelse af lov om værdipapirhandel m.v. - LBK nr 959 af 11/08/2010 

Bekendtgørelse af konkurrenceloven - LBK nr 972 af 13/08/2010 

Andre retsområder 

Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. - LBK nr 987 af 16/08/2010 


Skatter og afgifter, regnskab m.v. 

NYE BEKENDTGØRELSER 

Bekendtgørelse om varetagelsen af told- og skatteforvaltningens opgaver - BEK nr 965 af 12/08/2010 

Erhvervsforhold m.v. (ikke en udtømmende oversigt) 

Bekendtgørelse om anmeldelse af fusioner - BEK nr 976 af 13/08/2010 


NYHEDER FRA SKAT 

Databaser - love, satser og afgørelser samt elektronisk klage til Landsskatteretten 

Gældende skatte- og afgiftslove 

Lovoversigt til satser og beløbsgrænser i skatte- og afgiftslovene 

Databaser over samtlige afgørelser fra Landsskatteretten og Skatterådet siden 01.07.2008 

Landsskatterettens klageportal - til elektronisk indbringelse af klagesager (kræver digital signatur)

17 

SKAT-meddelelser 

Renten efter pensionsafkastbeskatningslovens § 21 for indkomståret 2011 - SKM2010.497.SKAT af 

25.06.2010 

Styresignaler fra Juridisk Center, SKAT 

Genoptagelse - erhvervsskolers kursusvirksomhed "med gevinst for øje" - SKM2010.499.SKAT af 18.- 

08.2010 

Nyhedsbreve til borgerne, kommunerne og virksomhederne, pressenyheder m.v. 

Sagens gang hos SKAT II (Thorning - Kinnock-sagen) (19.08.2010) 

Valutakurser (toldkurser) 1. september - 30. september 2010 (19.08.2010) 

Hurtig ekspedition af bindende svar (18.08.2010) 

Skal du betale restskat for 2009? (16.08.2010) 

Redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse i 2009 (16.08.2010) 

SKAT siger tak til danskerne (16.08.2010) 

Vejledninger, rapporter m.v. 

Skat og pensionsordninger - til dig som har en pensionsordning i Danmark eller et andet EU- eller EØSland 

(19.08.2010) 

Tekniske vejledninger og blanketter 

Approval pursuant to Section 8 H of the Danish Tax Assessment Act (Ligningsloven) 03.078E (17.08.- 

2010) 


PRESSENYHEDER PÅ SKATTE- OG ERHVERVSOMRÅDET 

Flexlønordninger: Avisen forbliver skattefri (18.08.2010 af Vibeke Daell Bjerrum) 

S og SF vil skabe vækst med pensionsmilliarder (18.08.2010 af Uffe Tang) 

Amagerbanken: Aktionærerne stemmer ja til redningsplan (17.08.2010 af Nikolai Steensgaard) 

Topadvokat anklaget for bevisfusk (17.08.2010 - Ritzau) 

Professor: Fonde bør betale skat (16.08.2010 af Lars Erik Skovgaard) 

LA vil fjerne upopulær skat på pension (16.08.2010 af Jesper Thobo-Carlsen) 

Deltidsansatte får erstatning på fuld tid (16.08.2010 - Ritzau) (internt link til referat af Højesterets dom af 

16.08.2010) 

Nykredit skyder penge i Amagerbanken (19.08.2010 af Jens Nymark) 

Helle T: Alle skatteregler overholdt til punkt og prikke (18.08.2010 af Troels Beha Pedersen) 

Helle Thorning bøjer sig: Betaler selv for skatterådgivning (18.08.2010 - Ekstra Bladet)

18 

Lina Rafn taber tøjsag i Højesteret (19.08.2010 af Michelle Arrouas) (internt link til referat af Højesterets dom 

af 19.08.2010) 

Lina Rafn: »Stort nederlag for alle små erhvervsdrivende« (19.08.2010 af Michelle Arrouas) 

Liberal Alliance lyver i annonce om skattepolitik (19.08.2010 af Marie Sæhl) 

Thorning står fast på millionærskat (18.08.2010 - Ritzau) 

Danskerne bøjer sig for medieskat (16.08.2010 af Jesper Vangkilde og Martin Kaae) 

A-kasses tvivlsomme fidus: Tjen 15.000 ekstra (16.08.2010 - Avisen.dk) 

Kapitalfonde vil overtage mindre virksomheder (16.08.2010 af Rune Wriedt Larsen) 

Få klager over ejendomsvurdering (15.08.2010 - Søndagsavisen) 

Brevkasse: Indsamling - Men hvad med skatten? (14.08.2010 af advokat Tommy V. Christiansen) 

Brevkasse: Enhver arving kan kræve en bobestyrer (14.08.2010 af advokat Tommy V. Christiansen) 

Skattelettelser giver rige firdobbelt gevinst (18.08.2010) 

Erhvervslivet frygter nye skatter fra S-SF (18.08.2010 af Niels Th. Dahl) 

Her er Thornings skattesag (15.08.2010 af Niels Th. Dahl) 

SKAT træt af Thornings skattesag (19.08.2010 af Thomas Nørmark Krog) 

Eks-ministre står til skattesmæk (18.08.2010 af Lars Fogt) 

Helle kender SKAT's afgørelse (19.08.2010 af Jan Kjærgaard) – link til SKAT’s respons på artiklen: 

Sagens gang hos SKAT II (Thorning - Kinnock-sagen) (19.08.2010) 

Sand eller falsk om din skat II (16.08.2010) 

Valutaomregner (generelt link) 

Privatøkonomisk ordbog (generelt link)

Aktieemission - prospekt - baggrundsmateriale m.v. (18.08.2010) 


19 

ERHVERVSRELATEREDE NYHEDER FRA DET OFFENTLIGE 

Ny beretning om det digitale tinglysningsprojekt (17.08.2010) 

Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 14/2009 om det digitale tinglysningsprojekt (17.08.- 

2010) 

Kommissionens direktiv 2010/44/EU af 1. juli 2010 om fusioner af fonde, master-feeder-strukturer og 

anmeldelsesprocedure (18.08.2010) 

Kurser for kvalitetskontrollanter i august og september 2010 

Generelle links: 

Retningslinjer for gennemførelse af kvalitetskontrol og rapportering herom (juni 2010 - PDF) 

Bilag til retningslinjer af 2010 

Redegørelse 2008 fra Revisortilsynet (PDF) 

Link til revi-reg - ændringer og registreringer af statsautoriserede og registrerede revisorer 

Konkurrencestyrelsen og Forbrugerstyrelsen fusioneres (19.08.2010) 

De nordiske og baltiske økonomi- og finansministerier, centralbanker og finansielle tilsyn underskriver 

samarbejdsaftale om grænseoverskridende finansiel stabilitet (17.08.2010) 

”Lånometer” og bedre information samt rådgivning omkring de mange forbrugslån (17.08.2010) 

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen promoverer samfundsansvar under modeugen (19.08.2010) 

Højere forbrugerprisinflation i juli 2010 (16.08.2010) 

Betalingsbalancens løbende poster i juni 2010 (16.08.2010) 

Fortsat stigning i industriproduktionen i juni 2010 (16.08.2010)

Aftagende lønstigninger i den offentlige sektor (19.08.2010 - PDF) 

Svag stigning i bilsalget (18.06.2010 - PDF) 

Bobler og finanskrise siden årtusindeskiftet (17.08.2010) 

Stigning i priserne på indenlandsk vareforsyning (16.08.2010 - PDF) 

Mindre lån uden om banker og realkreditinstitutter (16.08.2010 - PDF) 

Nettoprisindeks, 2000=100 (1980 - ) - opdateres løbende 

Forbrugerprisindeks og årlig inflation, 1900 = 100 (1900 - ) - opdateres løbende 

Nyt fra Danmarks Statistik - opdateres løbende 


20 

LINKS TIL ARTIKLER OM SKATTE- OG ERHVERVSRETLIGE EMNER 

Læsning af nogle af artiklerne m.v. kræver installation af Adobes PDF-Reader, som kan hentes gratis via følgende 

link: Adobe Reader 9,3 (DK) (inkl. søgefunktion – 24,8 MB). Læs om evt. linkproblemer i PDF-filer via 

følgende link: Hvad gør man, når Adobe nægter at åbne et link i et PDF-dokument? Link til tips om søgefunktionerne 

i Adobe Reader: Søgefunktion i Adobe Reader 

BDO Scanrevision A/S (www.bdo.dk) har offentliggjort publikationen Depechen nr. 27/2010 af 18.08.- 

2010 (indhold, ikke links): 

Dyrt at anvende udenlandsk arbejdskraft 

Tikkende momsbombe under golfklubber? 

Om afkald på indtægt med tilbagevirkende kraft 

Link til publikationen: Depechen nr. 27/2010 af 18.08.2010 (PDF) 

KPMG (www.kpmg.dk) har offentliggjort følgende artikler m.v. (links): 

Ny mulighed for tilbagesøgning af franske kildeskatter (17.08.2010) 

Nyt EU-direktiv kræver markante ændringer af eksisterende bonus og aktieordninger – ikrafttræden 1. 

januar 2011 

Deloitte (www.deloitte.com) har den 19.08.2010 offentliggjort følgende artikler m.v. (links): 

Skat 

Praksis for beskatning og indberetning af fri avis 

Udligningsskat på store pensionsudbetalinger 

Regnskab 

Udkast til ny IFRS om indregning af omsætning 

Ændring af oplysninger om dagsværdi 

IASB og FASB’s ændrede konvergensstrategi 

EU-godkendte IFRS’er 

Nye IFRS-regler om forsikringskontrakter 

Anbefalinger og Nøgletal 2010

Diverse 

Nyheder for finansielle virksomheder og produkter, august 2010 

Detailhandlens verdenskort i forvandling 

Global Economic Outlook - 3rd quarter 2010 

21 

2010 Global Manufacturing Competitiveness Index 

Seminarer, konferencer og kurser 

PricewaterhouseCoopers (http://www.pwc.com/dk/da/index.jhtml) har offentliggjort følgende artikler m.v. 

(links): 

IASB: Forslag til en ny leasingstandard (18.08.2010) 

Voldsom gebyrstigning til drift af Revisortilsyn (11.08.2010) 

Advokatfirmaet Kromann Reumert (www.kromannreumert.com) har offentliggjort følgende artikler m.v. 

(links): 

Ugebrev konkurrenceret: Kommissionen godkender, at Deutsche Bahn overtager Arriva (19.08.2010) 

Advokatfirmaet Bech-Bruun (www.bechbruun.com) har offentliggjort følgende artikler m.v. (links): 

Lejer af erhvervslejemål ikke berettiget til at undlade at betale husleje med henvisning til mangler ved 

de lejede lokaler (18.08.2010) 

Reglerne for udlejning af boliger til virksomheder med henblik på videre udlejning til beboelse er skærpede 

(16.08.2010) 

Påbud efter jordforureningsloven blåstemplet af Højesteret (16.08.2010) 

Advokatfirmaet Plesner (www.plesner.com) har offentliggjort følgende artikler m.v. (links): 

Ny vejledning om ejeraftaler (aktionæroverenskomster) (18.08.2010) 

Corporate Commercial - Corporate Alert - August 2010 (18.08.2010 - PDF) 

LETT Advokatfirma (www.lett.dk) har offentliggjort følgende artikler m.v. (links): 

Stillingsændringer under graviditet og barsel - Ikke godtgørelse efter ligebehandlingsloven (13.08.2010) 

Ret & Råd (http://www.ret-raad.dk/) har offentliggjort følgende artikler m.v. (links) 

Nye krav til fakturaindhold (12.08.2010 af advokat Dorthe Westerdahl) 

Hvor svært kan det være at få dækket sit driftstab? (16.08.2010 af advokat Wivi H. Larsen) 


22 

Generelle links m.v. 

Søgefunktion på Aasted Consults hjemmeside: Søg i alle Nyhedsbreve og Flashmails fra 2003-2010 

Opdateret oversigt over de nyeste hovedvejledninger m.v. fra SKAT: Vejledninger m.v. 2010 

Juridiske fagudtryk: Familieadvokaten: Ordbog over juridiske fagudtryk 

Abonnementspriser og leveringsbetingelser for Nyhedsbrevene: Abonnementspriser pr. 1. januar 2011 

Send en besked til Aasted Consult via hjemmesiden www.taxconsult.dk: Send besked 

Aasted Consults hjemmeside, hovedmenu: www.taxconsult.dk 

Om Nyhedsbrevene generelt 

Aasted Consult påtager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan afledes af brugen af 

Nyhedsbrevene. Dette gælder, hvad enten skaden eller tabet er forårsaget af fejlagtige informationer i Nyhedsbrevene 

eller af øvrige forhold, der relaterer sig til Nyhedsbrevene. Kontakt: aasted@mail.dk 

Med venlig hilsen 

AASTED CONSULT 

Peter Aasted 

Skattekonsulent, cand. jur. 

Skat • moms • afgifter • erhvervsret 

Juridisk rådgivning og assistance 

- ydes til revisorer, advokater og erhvervsvirksomheder - 

Cand. jur. Peter Aasted, Ravnsborggade 8 A, 3., 2200 København N, Tlf. 35 37 05 41 - Fax 35 37 05 48 - www.taxconsult.dk -mail: aasted@mail.dk

NYHEDSBREV - Aasted Consult

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?