24.06.2011 - PDF - Aasted Consult

16
Allerede fordi de omhandlede ydelser, dvs. teater-, koncert-, eller biografture ikke foregår på arbejdspladsen,
vil disse ydelser ikke blive omfattet af personaleplejefritagelsesreglen.
Det fremgår af cirkulære nr. 72 af 17/4 1996, pkt. 12.4.1. om anvendelsen af ligningslovens § 16:
..."Bestemmelsen finder kun anvendelse på goder, der er ydet af en arbejdsgiver mv.
Det er ikke en forudsætning, at arbejdsgiveren er ejer af godet eller har købt godet til den ansatte.
Har arbejdsgiveren haft en bestemmende indflydelse på, hvem godet er ydet til, finder bestemmelsen anvendelse.
Bestemmelsen kan således finde anvendelse på f. eks sommerboliger, der stilles til rådighed af en feriefond,
hvori arbejdsgiveren har en direkte væsentlig indflydelse, herunder f. eks. gennem tilskud, der i væsentlig grad
dækker udgifterne til sommerboligerne.
Bestemmelsen finder derimod ikke anvendelse på goder, der ydes af f. eks en faglig sammenslutning eller en
funktionærforening på den pågældendes arbejdsplads, hvis ikke arbejdsgiveren afholder en sådan del af
foreningens udgifter, at goderne reelt må anses for at være ydet af arbejdsgiveren..."
Der skal foretages en konkret vurdering af den enkelte personaleforening for at kunne afgøre om, arbejdsgiver
kan siges at have en direkte og væsentlig indflydelse på foreningen.
Som udgangspunkt vil et tilskud til en personaleforening, der i væsentlig grad finansierer foreningens udgifter,
udløse beskatning af medarbejderne som et personalegode efter ligningslovens § 16, da godet reelt kommer
fra arbejdsgiveren.
Et væsentligt bidrag kan både være, hvis arbejdsgiveren betaler en væsentlig andel af udgifterne eller betaler
et ikke uvæsentligt beløb per medarbejder, uanset om medarbejderen betaler et lignende beløb.
Består arbejdsgiverens bidrag alene i at betale et uvæsentligt beløb pr. medarbejder, og hvor medarbejderne
betaler et lignende beløb, er der ikke tale om at arbejdsgiveren har en væsentlig indflydelse på ordningen.
Det er derfor et spørgsmål om, hvorvidt det af arbejdsgiver betalte beløb til personaleforeningen må anses at
være i så væsentlig omfang eller at arbejdsgiver i øvrigt har direkte væsentlig indflydelse på foreningen, at der
bliver tale om et skattepligtigt personalegode i medfør af ligningslovens § 16.
Det blev ved afgørelsen lagt til grund, at medarbejderne betaler ca. 40 kr. pr. måned for medlemskab af personaleforeningen
og at arbejdsgiver betaler nogenlunde samme beløb per medarbejder.
Derudover har spørger oplyst, at personaleforeningen er en selvstændig forening med egne vedtægter, selvstændig
bestyrelse og selvstændig økonomi, ligesom virksomheden ikke har nogen bestemmende indflydelse
på foreningen, idet virksomheden ikke via vedtægterne er tildelt nogen automatisk repræsentation i foreningens
bestyrelse ligesom der ikke reelt er indvalgt medlemmer fra direktionen eller er nogen planer fra virksomheden
om at ændre på disse vedtægter og dermed indgå i personaleforeningens bestyrelse.
Ligeledes hæfter virksomheden ikke for foreningens forpligtelser, ligesom virksomheden ikke kan kræve midler
leveret tilbage fra foreningen.
Spørger har oplyst, at medarbejdernes betaling af omhandlede billetter mv. trækkes via lønnen.
Da arbejdsgiveren ikke betaler en væsentlig andel af udgifterne i foreningen, og alene yder et uvæsentligt beløb
per medarbejder og ikke på anden måde har en direkte væsentlig indflydelse på foreningen, uagtet af arbejdsgiver
deltager i administrationen i forbindelse med medarbejdernes betaling af billetterne, fandt Skatterådet
ikke, at godet kan anses for at komme fra arbejdsgiveren.
I praksis beskattes medlemmerne af en forening ikke af aktiviteter, som en forening afholder udgifterne til, hvis
de afholdes som led i foreningens virke og i overensstemmelse med formålet efter vedtægterne og foreningens
formål ikke er at skaffe medlemmerne en økonomisk gevinst.