Bagatell 2 - Organistforeningen

O L E B R I N T H
ven fremover bliver at give uddannelsen
som PO-organist et eftersyn. Det gælder
ikke mindst den rytmiske musik. Den er
blevet en del af mange stillinger, men
på kirkemusiksko-lerne er den ikke en
tilsvarende del af uddannelsen. Derfor
arbejder vi sammen med de andre kirkemusikskoler
på at lave en studieplan, der
på afbalanceret vis ta-ger højde for såvel
traditionens som situationens krav og derigennem
bliver mere tidssvarende,” siger
han og fortsætter.
„En af de store udfordringer bliver at få
PO-uddannelsen indordnet efter de retningslinier
for uddannelser, der er givet
i europæisk sammenhæng med den såkaldte
Bologna-model. Som det er i dag,
er uddannelsen vanskelig at passe ind i
systemet, og blandt andet derfor er uddannelsen
svær at sammenligne med organistuddannelser
i andre EU-lande”.
Ingen venteliste
Vi sidder med rundstykker, snegle og kaffe
i det store mødelokale, mens Ole Brinth
opridser kirkemusikskolens aktuelle situation.
„Når vi ser på eksamenslinjerne, løser
vi de opgaver, vi skal. Vi har en lille venteliste
, og næsten alle ansøgere, der er
kvalificeret, kommer ind. Alligevel er vi
skåret så meget ind til benet, at vi ikke
kan opfylde vores forpligtelse til at tilbyde
den rette efteruddannelse. Faktisk kan vi
kun udbyde kurser, der er udgiftsneutrale
for skolen, og det er langt fra tilfredsstillende,”
Sådan har det været siden 2003. Det var
det år, hvor daværende kirkeminister Tove
368 Foto: Kasper Dalmose
Fergo (V) med ét slag reducerede kraftigt
i kirkemusikskolernes bevillinger. I 2002
havde Sjællands Kirkemusikskole et budget
på 5,4 millioner kroner, men året efter
satte Tove Fergo det uden varsel ned til
4,9 millioner kroner.
„Selvom vi siden har fået en jævn stigning
i tilskuddet, så vi nu har flere penge,
har vi aldrig fået det store hug tilbage.
Det betyder, at vi stadig har et efterslæb
og ikke har mulighed for at tænke strategisk,”
siger Ole Brinth.
Mere skarphed i kirkemusikken
Han siger det ikke uden ærgrelse. Han er
overbevist om, at skolen med flere midler
kan gøre både uddannelsen og efteruddannelsen
så tilpas mere god, at den
vil komme hele folkekirken til gavn. Ikke
mindst fordi han mener, at kirkemusikken
har en god fremtid foran sig .
„For ti-femten år siden så jeg en fare
for at kirkemusikken ville udvikle sig uden
kant, profil og kvalitet. Men idag ser vi, at
de PO-studerende er fagligt stærke, at de
konservatorieuddannede kommer ud som
overordentlig skarpe faglige profiler, samtidigt
med at der er vækst og kvalitativ
grøde i den del af den kirkemusikalske
udvikling, der henter inspiration fra den
rytmiske musik, fra verdensmusikken, fra
gospelgenren o.s.v. Den udvikling finder
jeg spændende og inspirerende." siger
han.
„Samtidigt ser jeg kirkemusikskolerne
som en mulig fødekæde til konservatorierne,
og det vil jeg gerne give vækstmuligheder
gennem samarbejde med
både konservatorierne og de musikalske