Bagatell 2 - Organistforeningen

K I R K E M U S I K
hvor rytmisk musik over én kam kaldes
primitiv musik, og undlad at afspore dine
argumenter ved at sige, at fornyelsen af
musikken skal blot ske inden for vor kristendoms
rammer.
Biblen selv er ikke så forskrækket over
for musik, der inkluderer kroppen: Lovpris
ham med pauker og dans (Sl. 150), og
hvad er det i grunden for kristendomsrammer,
du helt præcist hentyder til?
Folkekirken er under stadig udvikling
(eller skulle i hvert fald gerne være det).
Selv det at have et orgel i kirkerne er noget,
der er blevet tilføjet, som historien er
skredet frem.
Godt med kødeligt musik
Rytmisk musik findes i alle kvalitetsklasser
og er ikke nødvendigvis popmusik.
Det kan have dybe intense lag, ligesom
meget af den klassisk musik har det. Selv
er jeg meget inspireret af den måde Mogens
Jensen fra Hasseris Kirke i Aalborg
formår at sammenkæde rytmisk og klassisk
musik på i højmessen. Willy Egmose
fra Skjern er et andet godt og smagfuldt
bud på samme.
Meget rytmisk musik er „kødelig", og det
er vældig godt, for det kødelige har længe
nok været fortrængt fra den måde, vi praktiserer
kristendom på. Lad dog kroppen få
lov til at rokke til gospel og dans i kirken
så kroppen (og dermed faktisk også ånden!)
ikke visner - og så kan den måske
endda des bedre slappe af og være stille,
mens den lytter til nogle af eksempelvis
Bachs dybe orgelværker. Musikalsk inspiration
fra andre dele af verden bør være
velkommen især ved koncerter - mere
forsigtigt selvfølgelig ved gudstjenester,
hvor der er brug for indføling i vores nationale
traditioner. Selv er jeg i øjeblikket
optaget af at sammenkoble dyb kristen
arabisk påskemusik med nordisk jazz.
Kærlighed til klassisk og rytmisk
For mit eget vedkommende har jeg med
en baggrund som kirkeorganist og jazzpianist
en stor kærlighed til både den
klassiske og til den rytmiske musik. Det
er min helt klare overbevisning, at begge
musikalske verdener har noget meget
værdifuldt at byde på, for sjæl, legeme og
intellekt.
Jeg nyder afvekslingen. Det er fantastisk
at svømme væk til Bachs Ich Ruf zu
dir, eller til hans rytmisk spændstige Toccata
og Fuga i D-mol, men det er også en
stor oplevelse at høre 500 børn synge
med af fulde hals på Willy Egmoses Menneske,
din egen magt til pinsegudstjeneste
i Ulkebøl Kirke. Begge dele tjener
en funktion, og de skal have lov at være
der på deres egne præmisser.
Jeg ønsker mig en folkekirke med tryk
på både folk og på kirke – med plads
til meditative gudstjenester, gospelkor,
jazz i kirken og flotte orgelkoncerter. Jeg
mener sagtens, vi kan være inkluderende
uden at smide barnet ud med badevandet.
Du skriver i dit indlæg, at rytmiske
salmer forlanger en vis præcis pulsering
af musikken, som kirkerummet ikke er egnet
til. Nu kender jeg jo ikke dit salmespil,
men jeg vil tro - og håber på - at du i dit
361