Bagatell 2 - Organistforeningen

More documents

Recommendations

Info

O L E B R I N T H ven fremover bliver at give uddannelsen som PO-organist et eftersyn. Det gælder ikke mindst den rytmiske musik. Den er blevet en del af mange stillinger, men på kirkemusiksko-lerne er den ikke en tilsvarende del af uddannelsen. Derfor arbejder vi sammen med de andre kirkemusikskoler på at lave en studieplan, der på afbalanceret vis ta-ger højde for såvel traditionens som situationens krav og derigennem bliver mere tidssvarende,” siger han og fortsætter. „En af de store udfordringer bliver at få PO-uddannelsen indordnet efter de retningslinier for uddannelser, der er givet i europæisk sammenhæng med den såkaldte Bologna-model. Som det er i dag, er uddannelsen vanskelig at passe ind i systemet, og blandt andet derfor er uddannelsen svær at sammenligne med organistuddannelser i andre EU-lande”. Ingen venteliste Vi sidder med rundstykker, snegle og kaffe i det store mødelokale, mens Ole Brinth opridser kirkemusikskolens aktuelle situation. „Når vi ser på eksamenslinjerne, løser vi de opgaver, vi skal. Vi har en lille venteliste , og næsten alle ansøgere, der er kvalificeret, kommer ind. Alligevel er vi skåret så meget ind til benet, at vi ikke kan opfylde vores forpligtelse til at tilbyde den rette efteruddannelse. Faktisk kan vi kun udbyde kurser, der er udgiftsneutrale for skolen, og det er langt fra tilfredsstillende,” Sådan har det været siden 2003. Det var det år, hvor daværende kirkeminister Tove 368 Foto: Kasper Dalmose Fergo (V) med ét slag reducerede kraftigt i kirkemusikskolernes bevillinger. I 2002 havde Sjællands Kirkemusikskole et budget på 5,4 millioner kroner, men året efter satte Tove Fergo det uden varsel ned til 4,9 millioner kroner. „Selvom vi siden har fået en jævn stigning i tilskuddet, så vi nu har flere penge, har vi aldrig fået det store hug tilbage. Det betyder, at vi stadig har et efterslæb og ikke har mulighed for at tænke strategisk,” siger Ole Brinth. Mere skarphed i kirkemusikken Han siger det ikke uden ærgrelse. Han er overbevist om, at skolen med flere midler kan gøre både uddannelsen og efteruddannelsen så tilpas mere god, at den vil komme hele folkekirken til gavn. Ikke mindst fordi han mener, at kirkemusikken har en god fremtid foran sig . „For ti-femten år siden så jeg en fare for at kirkemusikken ville udvikle sig uden kant, profil og kvalitet. Men idag ser vi, at de PO-studerende er fagligt stærke, at de konservatorieuddannede kommer ud som overordentlig skarpe faglige profiler, samtidigt med at der er vækst og kvalitativ grøde i den del af den kirkemusikalske udvikling, der henter inspiration fra den rytmiske musik, fra verdensmusikken, fra gospelgenren o.s.v. Den udvikling finder jeg spændende og inspirerende." siger han. „Samtidigt ser jeg kirkemusikskolerne som en mulig fødekæde til konservatorierne, og det vil jeg gerne give vækstmuligheder gennem samarbejde med både konservatorierne og de musikalske
O L E B R I N T H grundkurser på de lokale kommunale musikskoler,” siger Ole Brinth. Bach over alle Vi forlader formiddagsbrødet, Ole Brinth går forrest og viser skolen frem. Han taler om en pladsmangel, der snart kan blive aktuel, om skolens instrumenter, der lige har gennemgået det årlige tjek, og om det samlende bibliotek, han så brændende ønsker sig. Og så taler han om administration og et nyt arbejdsliv, der ligger så langt fra de 35 år, han har haft som organist i folkekirken, senest ved Haderslev Domkirke. Vi når det store og lyse musikværelse på øverste etage. Ole Brinth sætter sig ved det nyindkøbte Yahama-flygel og improviserer tonerne frem. Som organist hørte fingrenes ageren på tangenterne hverdagen til, som rektor er det allerede kommet i baggrunden. „Man mister aldrig fornemmelse for at spille, men den sidste måneds tid har jeg ikke spillet så meget, og det kan jeg godt mærke. Jeg mødte engang Jørgen Berg, der sagde, at hvis en musiker springer én øvedag over, kan han selv høre det. Springer man to over, kan familien høre det, og springer man tre dage over, kan publikum høre det,” siger han og fastholder, at han trods nye arbejdsopgaver vil finde tid til selv at spille. Det gælder ikke mindst Johann Sebastian Bach, hvis musik han til stadighed kan finde ny inspiration i. „Jeg har altid spillet Bach og har svært ved at undvære det. Bach fascinerer mig, blandt andet fordi hans syntese mellem musik og teologi er fascinerende. Det kan godt være, at der er dem, der finder hans musik for gammel og et udtryk for, at kirkemusikken står stille. Men det gør kirkemusikken langt fra, og når vi stadig spiller Bach, skyldes det i høj grad, at det ganske enkelt ikke findes bedre, og at Bach – årene til trods - stadig taler ind i tiden,” siger Ole Brinth. Laub og salmesang Vi er dermed tilbage ved samtalens udgangspunkt. Kirkemusikken skal røre i den altid eksisterende nutid, og derfor mener Ole Brinth, at den bevægelse, Thomas Laub satte i gang i begyndelsen af 1900tallet nok var væsentlig og nødvendig på dens tid, men ikke kan udstrækkes til almen gyldighed for alle tider. „Laub fik formuleret, at kirkemusik er musik i en bestemt stil. En stil, der er kirkens. Det er jeg ikke enig i. Jeg mener, man må opfatte kirkemusikken som en genre, der har flere stilarter under sig. Det ser vi også i andre genrer, som for eksempel i opera. Men genren sætter nogle rammer, som stilarterne så arbejder indenfor,” siger han. Det samme gælder salmesangen. Ole Brinth havde plads i den kommission, der bestemte indholdet af salmebogen fra 2002, og trods stærk kritik af manglende fornyelse, mener han ikke, at det kunne have været anderledes. „En ny salmebog vil altid være et let konservativt projekt. Man må holde sig for øje, at salmebogen er et af folkekirkens 'funktionelle bekendelsesskrifter', og derfor er det vigtigt, at den udvikler sig 369
Page 1 and 2: PO-bladet N R . 9 • S E P T E M B
Page 3 and 4: I N D H O L D & K O L O F O N PO-bl
Page 5 and 6: Morten Thomsen Højsgaard er kirker
Page 7 and 8: K I R K E M U S I K er sagen uvedko
Page 9 and 10: K I R K E M U S I K hvor rytmisk mu
Page 11 and 12: 363
Page 13 and 14: Hjarnø kirke, Marcussen & Reuter 1
Page 15: Ole Brinth, ny rektor for Sjælland
Page 19 and 20: Fløjte & orgelprogram Bach, Hände
Page 21 and 22: Jutlandia Saxofonkvartet Claus Oles
Page 23 and 24: Bagatell 1 Bagatell 2 Bagatell 3 En
Page 25 and 26: 377
Page 27 and 28: Kursus for kirkesangere - 3 lørdag
Page 29 and 30: Ny inspiration fra Kirkefondet Må
Page 31 and 32: NY CD: Between Traditions Nordisk l
Page 33 and 34: S T I L L I N G E R Lønramme 14-17
Page 35 and 36: S T I L L I N G E R Organisterne be
Page 37 and 38: S T I L L I N G E R ORGANIST veD AL
Page 39 and 40: S T I L L I N G E R I sognegården
Page 41 and 42: Inge Hermann, organist. Repertoire
Page 43 and 44: A D R E S S E R & N U M R E FORENIN

Bagatell 2 - Organistforeningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?