Bagatell 2 - Organistforeningen
Bagatell 2 - Organistforeningen
Bagatell 2 - Organistforeningen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
O L E B R I N T H<br />
grundkurser på de lokale kommunale<br />
musikskoler,” siger Ole Brinth.<br />
Bach over alle<br />
Vi forlader formiddagsbrødet, Ole Brinth<br />
går forrest og viser skolen frem. Han taler<br />
om en pladsmangel, der snart kan blive<br />
aktuel, om skolens instrumenter, der lige<br />
har gennemgået det årlige tjek, og om det<br />
samlende bibliotek, han så brændende<br />
ønsker sig. Og så taler han om administration<br />
og et nyt arbejdsliv, der ligger så<br />
langt fra de 35 år, han har haft som organist<br />
i folkekirken, senest ved Haderslev<br />
Domkirke.<br />
Vi når det store og lyse musikværelse<br />
på øverste etage. Ole Brinth sætter sig<br />
ved det nyindkøbte Yahama-flygel og<br />
improviserer tonerne frem. Som organist<br />
hørte fingrenes ageren på tangenterne<br />
hverdagen til, som rektor er det allerede<br />
kommet i baggrunden.<br />
„Man mister aldrig fornemmelse for at<br />
spille, men den sidste måneds tid har jeg<br />
ikke spillet så meget, og det kan jeg godt<br />
mærke. Jeg mødte engang Jørgen Berg,<br />
der sagde, at hvis en musiker springer<br />
én øvedag over, kan han selv høre det.<br />
Springer man to over, kan familien høre<br />
det, og springer man tre dage over, kan<br />
publikum høre det,” siger han og fastholder,<br />
at han trods nye arbejdsopgaver<br />
vil finde tid til selv at spille.<br />
Det gælder ikke mindst Johann Sebastian<br />
Bach, hvis musik han til stadighed<br />
kan finde ny inspiration i.<br />
„Jeg har altid spillet Bach og har svært<br />
ved at undvære det. Bach fascinerer mig,<br />
blandt andet fordi hans syntese mellem<br />
musik og teologi er fascinerende. Det<br />
kan godt være, at der er dem, der finder<br />
hans musik for gammel og et udtryk for,<br />
at kirkemusikken står stille. Men det gør<br />
kirkemusikken langt fra, og når vi stadig<br />
spiller Bach, skyldes det i høj grad, at det<br />
ganske enkelt ikke findes bedre, og at<br />
Bach – årene til trods - stadig taler ind i<br />
tiden,” siger Ole Brinth.<br />
Laub og salmesang<br />
Vi er dermed tilbage ved samtalens udgangspunkt.<br />
Kirkemusikken skal røre i den<br />
altid eksisterende nutid, og derfor mener<br />
Ole Brinth, at den bevægelse, Thomas Laub<br />
satte i gang i begyndelsen af 1900tallet<br />
nok var væsentlig og nødvendig på dens<br />
tid, men ikke kan udstrækkes til almen<br />
gyldighed for alle tider.<br />
„Laub fik formuleret, at kirkemusik er<br />
musik i en bestemt stil. En stil, der er<br />
kirkens. Det er jeg ikke enig i. Jeg mener,<br />
man må opfatte kirkemusikken som en<br />
genre, der har flere stilarter under sig. Det<br />
ser vi også i andre genrer, som for eksempel<br />
i opera. Men genren sætter nogle rammer,<br />
som stilarterne så arbejder indenfor,”<br />
siger han.<br />
Det samme gælder salmesangen. Ole<br />
Brinth havde plads i den kommission, der<br />
bestemte indholdet af salmebogen fra<br />
2002, og trods stærk kritik af manglende<br />
fornyelse, mener han ikke, at det kunne<br />
have været anderledes.<br />
„En ny salmebog vil altid være et let<br />
konservativt projekt. Man må holde sig for<br />
øje, at salmebogen er et af folkekirkens<br />
'funktionelle bekendelsesskrifter', og<br />
derfor er det vigtigt, at den udvikler sig<br />
369