Bagatell 2 - Organistforeningen

More documents

Recommendations

Info

Mads Granum svarer Daniel Fladmose Lad dog kroppen få lov til at rokke til gospel og dans i kirken så kroppen (og dermed faktisk også ånden!) ikke visner. Sådan skriver Mads Granum i denne replik til Daniel Fladmoses indlæg i sidste nummer af bladet. Tekst: Mads Granum, organist i Lindevang Kirke på Frederiksberg og jazzpianist Foto: Johan Rosenmunthe Jeg må jo indrømme, at jeg ikke kunne undgå at sidde og smile lidt inden i af Daniel Fladmoses indlæg Rytmisk musik i kirken er et problem, da jeg sad og læste det i PO-Bladet forleden over morgenkaffen. Gennem alle tider og inden for alle kunstarter har der fra tid til anden været dundertale imod fornyelse. Jeg mindes min undervisning i kirkehistorie, hvor jeg læste om den katolske kirkes modstand mod indførelsen af flerstemmig sang, da 360 udviklingen gik fra Gregoriansk kirkesang til polyfon vokalmusik startende omkring det 9. århundrede. Den fjernede fokus fra det kristne budskab, lød kritikken. Op gennem tiden har man sunget masser af salmer på datidens populære melodier, og i midten af forrige århundrede rasede debatten om rytmisk musik ligeledes i de amerikanske frikirker. Jeg hilser dog debatten velkommen så længe den er på et sagligt grundlag. Derfor Fladmose - drop værdiladninger,
K I R K E M U S I K hvor rytmisk musik over én kam kaldes primitiv musik, og undlad at afspore dine argumenter ved at sige, at fornyelsen af musikken skal blot ske inden for vor kristendoms rammer. Biblen selv er ikke så forskrækket over for musik, der inkluderer kroppen: Lovpris ham med pauker og dans (Sl. 150), og hvad er det i grunden for kristendomsrammer, du helt præcist hentyder til? Folkekirken er under stadig udvikling (eller skulle i hvert fald gerne være det). Selv det at have et orgel i kirkerne er noget, der er blevet tilføjet, som historien er skredet frem. Godt med kødeligt musik Rytmisk musik findes i alle kvalitetsklasser og er ikke nødvendigvis popmusik. Det kan have dybe intense lag, ligesom meget af den klassisk musik har det. Selv er jeg meget inspireret af den måde Mogens Jensen fra Hasseris Kirke i Aalborg formår at sammenkæde rytmisk og klassisk musik på i højmessen. Willy Egmose fra Skjern er et andet godt og smagfuldt bud på samme. Meget rytmisk musik er „kødelig", og det er vældig godt, for det kødelige har længe nok været fortrængt fra den måde, vi praktiserer kristendom på. Lad dog kroppen få lov til at rokke til gospel og dans i kirken så kroppen (og dermed faktisk også ånden!) ikke visner - og så kan den måske endda des bedre slappe af og være stille, mens den lytter til nogle af eksempelvis Bachs dybe orgelværker. Musikalsk inspiration fra andre dele af verden bør være velkommen især ved koncerter - mere forsigtigt selvfølgelig ved gudstjenester, hvor der er brug for indføling i vores nationale traditioner. Selv er jeg i øjeblikket optaget af at sammenkoble dyb kristen arabisk påskemusik med nordisk jazz. Kærlighed til klassisk og rytmisk For mit eget vedkommende har jeg med en baggrund som kirkeorganist og jazzpianist en stor kærlighed til både den klassiske og til den rytmiske musik. Det er min helt klare overbevisning, at begge musikalske verdener har noget meget værdifuldt at byde på, for sjæl, legeme og intellekt. Jeg nyder afvekslingen. Det er fantastisk at svømme væk til Bachs Ich Ruf zu dir, eller til hans rytmisk spændstige Toccata og Fuga i D-mol, men det er også en stor oplevelse at høre 500 børn synge med af fulde hals på Willy Egmoses Menneske, din egen magt til pinsegudstjeneste i Ulkebøl Kirke. Begge dele tjener en funktion, og de skal have lov at være der på deres egne præmisser. Jeg ønsker mig en folkekirke med tryk på både folk og på kirke – med plads til meditative gudstjenester, gospelkor, jazz i kirken og flotte orgelkoncerter. Jeg mener sagtens, vi kan være inkluderende uden at smide barnet ud med badevandet. Du skriver i dit indlæg, at rytmiske salmer forlanger en vis præcis pulsering af musikken, som kirkerummet ikke er egnet til. Nu kender jeg jo ikke dit salmespil, men jeg vil tro - og håber på - at du i dit 361
Page 1 and 2: PO-bladet N R . 9 • S E P T E M B
Page 3 and 4: I N D H O L D & K O L O F O N PO-bl
Page 5 and 6: Morten Thomsen Højsgaard er kirker
Page 7: K I R K E M U S I K er sagen uvedko
Page 11 and 12: 363
Page 13 and 14: Hjarnø kirke, Marcussen & Reuter 1
Page 15 and 16: Ole Brinth, ny rektor for Sjælland
Page 17 and 18: O L E B R I N T H grundkurser på d
Page 19 and 20: Fløjte & orgelprogram Bach, Hände
Page 21 and 22: Jutlandia Saxofonkvartet Claus Oles
Page 23 and 24: Bagatell 1 Bagatell 2 Bagatell 3 En
Page 25 and 26: 377
Page 27 and 28: Kursus for kirkesangere - 3 lørdag
Page 29 and 30: Ny inspiration fra Kirkefondet Må
Page 31 and 32: NY CD: Between Traditions Nordisk l
Page 33 and 34: S T I L L I N G E R Lønramme 14-17
Page 35 and 36: S T I L L I N G E R Organisterne be
Page 37 and 38: S T I L L I N G E R ORGANIST veD AL
Page 39 and 40: S T I L L I N G E R I sognegården
Page 41 and 42: Inge Hermann, organist. Repertoire
Page 43 and 44: A D R E S S E R & N U M R E FORENIN

Bagatell 2 - Organistforeningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?