Forslag til Revision af afgrænsning og rammer for landsbyer i ...
Forslag til Revision af afgrænsning og rammer for landsbyer i ...
Forslag til Revision af afgrænsning og rammer for landsbyer i ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Disse oven<strong>for</strong> beskrevne grund<strong>for</strong>mer danner, med varierende arkitektonisk udtryk, de hoved<strong>for</strong>mer <strong>og</strong> proportioner, som er<br />
kendetegnende <strong>for</strong> landsbybebyggelsen.<br />
I beskedent omfang dukkede funkishuse op i <strong>landsbyer</strong>ne, hvor den kantede bygningstype med i princippet fladt tag virker<br />
fremmedartet. Det samme gælder typehuse <strong>og</strong> modernistiske bygninger med dominerende vinduespartier, helvalmede tage med store<br />
udhæng eller åbne gavlaltaner.<br />
De karakteristiske træk ved de fremherskende bygges<strong>til</strong>arter i <strong>landsbyer</strong>ne fremgår <strong>af</strong> nedenstående med <strong>til</strong>hørende billedeksempler<br />
(Billedeksemplerne indsættes efterfølgende). Yderligere vejledning vedrørende bygges<strong>til</strong>arter <strong>og</strong> byggeskik <strong>for</strong> landsbybebyggelse kan<br />
findes i hæftet ”Landsbyernes bevaring – en vejledning” udarbejdet <strong>af</strong> Århus Kommune, Byplan<strong>af</strong>delingen, 1991.<br />
Traditionalismen (frem <strong>til</strong> slutningen <strong>af</strong> 1800-tallet)<br />
Bindingsværkshuse<br />
• Længehuse med <strong>til</strong>stræbt symmetri i placering <strong>af</strong> døre <strong>og</strong> vinduer<br />
• Valmet stråtag med høj rejsning, senere <strong>af</strong>løst <strong>af</strong> tegltag<br />
• Flere skorstenspiber<br />
• Brædde- eller spånklædte overgavle<br />
• Kr<strong>af</strong>tigt bindingsværk med regelmæssig fagdeling<br />
• Gennemstukne bjælkeender (før ca. 1800)<br />
• Tagrem med overliggende bjælkeender (efter ca. 1800)<br />
• Kalkede tavl <strong>af</strong> lerklinet fletværk eller soltørrede lersten, senere brændte teglsten<br />
• Vinduer <strong>og</strong> døre <strong>til</strong>passet bindingsværkets proportioner<br />
• Lav sokkel <strong>af</strong> sammenstablede marksten, senere <strong>til</strong>passede, ofte sammenmurede marksten<br />
De tidlige teglstenshuse (beboelseshuse fra ca. 1850)<br />
• Længehuse<br />
• Stråtag eller teglstenstag med høj rejsning<br />
• Flere skorstenspiber<br />
• Murede overgavle<br />
• Helmurede, ofte kalkede høje facader med stram fagdeling<br />
• Større vinduer med bedre lysindfald<br />
• Høj sokkel <strong>af</strong> <strong>til</strong>huggede, fugede kampesten<br />
De ældre historicistiske huse (ca. 1870 - 1890)<br />
• Længehus stadig dominerende<br />
• Høj tagrejsning med tegl-, cement- eller skifersten,<br />
• Flere skorstenspiber<br />
• Tagudhæng <strong>og</strong> kviste med udskårne spærender <strong>og</strong> vindskeder<br />
• Murede overgavle<br />
• Høje facader i blankmur <strong>af</strong> maskinpressede teglsten<br />
• Profilerede cementfuger <strong>og</strong> dekorative murstensdetaljer<br />
• Varierende vinduesstørrelser med få opsprosninger <strong>og</strong> friere vinduesplacering<br />
• Høj sokkel <strong>af</strong> <strong>til</strong>huggede, fugede kampesten elle cementpudsede teglsten<br />
• Avlsbygninger med trempel, opmuret <strong>af</strong> teglsten eller bearbejdede marksten, i sjældnere <strong>til</strong>fælde betonstøbt <strong>af</strong> mindre marksten<br />
• Tagpap- eller pandepladetag<br />
De yngre historicistiske huse (ca. 1890 – 1910)<br />
• Beboelseshusenes grundplan opløses, symmetrien <strong>for</strong>svinder<br />
• Lav taghældning, lave pyramidetage på bibygninger<br />
• Udbredt brug <strong>af</strong> skifertækning <strong>og</strong> tagpap. Pandeplader på udhuse<br />
• Dekorative profileringer <strong>og</strong> udskæringer på tagkviste <strong>og</strong> tagudhæng<br />
• Alle bygningssider ud<strong>for</strong>mes som facader<br />
• Blankmur med dekorationer i mønstermurværk<br />
• Formsten <strong>og</strong> cementelementer med <strong>for</strong>billede i klassiske s<strong>til</strong>arter<br />
• Varierende vinduesstørrelser, få opsprosninger, friere vinduesplacering<br />
• Høj, dekoreret sokkel, ofte kælder<br />
Nationalromantik <strong>og</strong> skønvirke (ca. 1890 – 1900)<br />
• Dekorativt bindingsværk i overgavle<br />
• Opsprosning i vinduernes over<strong>rammer</strong><br />
Bedre Byggeskik, nybarok <strong>og</strong> nyklassicisme (ca. 1915 – 1930)<br />
• Forenklet facadeud<strong>for</strong>mning med blank eller pudset murværk<br />
• Omhyggelig proportionering mellem bygningselementerne<br />
• Grundplaner spænder fra sammensatte kvadratiske planer <strong>til</strong> rektangulær plan<br />
• I nybarok <strong>og</strong> nyklassicisme genoptages den symmetriske facadeinddeling<br />
Funkis (ca. 1925 – 1940)<br />
• Kubiske huse uden pynt<br />
6
Change language