Forslag til Revision af afgrænsning og rammer for landsbyer i ...

Forslag til 

Revision af afgrænsning og rammer for landsbyer i Forslag til kommuneplan 2009 

01/09/08 

1

Landsbyrevision................................................................................................................................................. 3 

De generelle rammer ..................................................................................................................................... 4 

Specifikke rammer for landsbyer ................................................................................................................... 8 

Nye afgrænsninger og rammer for afgrænsede landzonelandsbyer ........................................................... 10 

Ajstrup – 310019LB.................................................................................................................................. 11 

Ask - 330005LB........................................................................................................................................ 13 

Bendstrup – 370018LB............................................................................................................................. 15 

Borum - 350010LB ................................................................................................................................... 17 

Brendstrup - 250801LB ............................................................................................................................ 19 

Edslev - 220006LB ................................................................................................................................... 21 

Enslev - 220009LB ................................................................................................................................... 22 

Fastrup - 330007LB.................................................................................................................................. 23 

Fulden - 310020LB................................................................................................................................... 24 

Fårup - 350008LB..................................................................................................................................... 26 

Geding - 250010LB .................................................................................................................................. 27 

Gl. Harlev - 340010LB.............................................................................................................................. 29 

Hesselballe - 380003LB ........................................................................................................................... 31 

Hvilsted - 330008LB ................................................................................................................................. 32 

Hørret - 320009LB.................................................................................................................................... 34 

Hørslev - 340005LB.................................................................................................................................. 36 

Kasted - 250009LB................................................................................................................................... 37 

Kildegårdsvej - 330018LB ........................................................................................................................ 39 

Kvottrup - 350009LB ................................................................................................................................ 40 

Labing - 340006LB ................................................................................................................................... 42 

Langballe - 320008LB .............................................................................................................................. 43 

Lemming - 220008LB ............................................................................................................................... 45 

Lillering - 340008LB ................................................................................................................................. 47 

Lindå - 370005LB ..................................................................................................................................... 49 

Lyngby - 350007LB .................................................................................................................................. 51 

Løjenkær - 330017LB............................................................................................................................... 53 

Neder Fløjstrup - 310022LB ..................................................................................................................... 54 

Onsted - 330010LB .................................................................................................................................. 55 

Ormslev - 230010LB ................................................................................................................................ 56 

Ormslev Stationsby - 230004LB............................................................................................................... 57 

Ravnholt - 330011LB................................................................................................................................ 58 

Ravnholt Skov - 330019LB....................................................................................................................... 60 

Skibby - 240011LB ................................................................................................................................... 61 

Storenor-Lillenor - 310026LB ................................................................................................................... 62 

Terp - 140008LB....................................................................................................................................... 64 

Testrup - 320007LB.................................................................................................................................. 65 

Tiset - 330012LB ...................................................................................................................................... 67 

Todbjerg - 370003LB................................................................................................................................ 69 

True - 250011LB....................................................................................................................................... 71 

Tulstrup - 330013LB................................................................................................................................. 72 

Tåstrup - 340009LB.................................................................................................................................. 73 

Vorre - 390003LB ..................................................................................................................................... 75 

Åstrup - 390005LB.................................................................................................................................... 77 

2

Landsbyrevision 

I forbindelse med udarbejdelse af Kommuneplan 2009 er der foretaget en revision af 

kommuneplanlægningen for landsbyerne. 

Revisionen indebærer ændringer i de generelle rammer for landsbyerne samt udarbejdelse af konkrete 

rammer for de enkelte, afgrænsede landzonelandsbyer. 

De landsbyer, der er blevet rammebelagt i kommuneplanen, er blevet dette på baggrund af en vurdering af, 

at der i disse landsbyer er visse muligheder for etablering af nye boliger og erhverv. Samtidig er der 

foretaget en vurdering af bevaringshensynene i landsbyerne. Rammerne fastlægger således 

byggemuligheder under hensyn til konkrete bevaringsinteresser i de afgrænsede landsbyer. 

Landsbyer, der ikke er afgrænset, anses ikke for at indeholde tilsvarende byggemuligheder, som i de 

afgrænsede landsbyer. I de ikke-afgrænsede landsbyer og generelt i det åbne land administreres efter 

landzonebestemmelserne, hvorefter bebyggelse som hovedregel kun kan opføres, hvis det er til landbrugs- 

eller skovbrugsformål. 

Afgrænsningen af landsbyerne er sket efter det hovedprincip, at arealer bebygget med landbrugsbygninger, 

gartnerier m.v. i drift i landsbyens periferi som hovedregel ikke indgår i rammerne for landzonelandsbyer, 

med mindre bygningerne er vurderet som bevaringsværdige eller af stor værdi for landsbyens struktur. 

Byggemulighederne er udpeget fortrinsvis inden for den eksisterende bygningsmasse og desuden i form af 

mindre huludfyldning og afrunding af landsbyernes grænse mod det åbne land. 

I landsbyerne har de gamle gårdanlæg stor betydning for landsbystrukturen, både hvad angår landsbyens 

historie og for rumdannelsen i landsbyerne. Denne struktur søges bevaret ved, at der i rammerne er 

markeret, hvilke bygninger der vurderes at have væsentlig betydning for landsbyens helhed. Udpegningen 

gælder oftest gårdanlæg. I disse bygninger gives mulighed for etablering af boliger og erhverv. 

I tilfælde, hvor bygninger med væsentlig betydning for landsbyens helhed er overflødiggjorte, men ikke er 

egnede til omdannelse til boliger eller erhverv, vil disse kunne fjernes, mens ny bebyggelse skal opføres 

placeret i princippet som den oprindelige sokkel. 

Bevaringsværdige bygninger, der indgår i gårdanlæg, som vurderes at have væsentlig betydning for 

landsbyens helhed, skal ved evt. brand eller nedrivning opføres placeret i princippet som den oprindelige 

sokkel. 

Ved at pege på byggemuligheder inden for den eksisterende bygningsmasse og bebyggelsesstruktur – 

fortrinsvis gårdanlæg - forventes det, at gårdstrukturen i landsbyerne i højere grad bevares frem for, at 

landsbyerne bliver byudviklet som almindelige parcelhusområder. Landsbyens gårdstrukturer og 

mangfoldigheden i boligformer bibeholdes herved. 

I Kommuneplan 2009 har følgende landzonelandsbyer ændret status til byzonelandsby som følge af den 

generelle udvikling. Anvendelsen er fastlagt til blandet bolig- og erhvervsformål: 

• Ølsted 

• Årslev 

• Framlev 

• Mundelstrup 

• Astrup 

Ændring af zonestatus fra landzone til byzone sker i forbindelse med lokalplanlægning for området. 

3

De generelle rammer 

Nedenfor fremgår henholdsvis de gældende generelle rammer (med grå skrift) og forslag til nye generelle 

rammer. 

Virksomhedslisten anbefales ophævet, da den i praksis ikke adskiller sig fra virksomhedsklasserne 1-3. Det 

anbefales, at alle landsbyerne som udgangspunkt tilføjes konkrete virksomhedsklasser 1-3. Konkrete 

vurderinger kan medføre, at kun klasse 1-2 tillades (f.eks. at der er tale om en ren boliglandsby). 

Generelle rammer for landzonelandsbyer (Gældende) 

Områdets anvendelse er fastlagt til bolig- og landbrugsformål. Desuden kan området anvendes til andre 

erhvervstyper (jf. en særskilt virksomhedsliste for landsbyer, der findes som et appendiks til rammedelen), 

samt offentlige og private serviceformål, herunder mindre butikker, der naturligt kan indpasses i landsbyen. 

Desuden kan der etableres anden produktions-, værksteds- og servicevirksomhed, der med hensyn til 

miljøfølsomhed og -belastning ikke adskiller sig fra virksomhedslisten. 

Der må, når det vurderes hensigtsmæssigt til lokal forsyning, etableres dagligvarebutikker på op til 400 m2 

og udvalgsvarebutikker på op til 100 m2. 

I visse tilfælde kan der med lokalplanlægning udlægges arealer til butikker på op til 1.000 m2 for dagligvarer 

og 200 m2 for udvalgsvarer. Det er dog en forudsætning - ved planlægning for butikker og ved opførelse 

eller indretning af en enkelt butik eller flere sammenhængende butikker - at der ikke samlet etableres så 

mange mindre butikker, at områdets butikker tilsammen kommer til at betjene et større område end det 

nærområde, de er en del af. 

Eksisterende bebyggelse af særlig arkitektonisk og kulturhistorisk værdi samt karakteristiske veje, stier og 

beplantninger, herunder omkransende beplantning, skal så vidt muligt bevares. Nye bygningers 

arkitektoniske udformning og placering skal medvirke til at opretholde og videreføre karakteren af 

landsbymiljøet og byggetraditionen, f.eks. med hensyn til bygningers placering, længde, bredde, 

facadehøjde, tagform, bygningsmaterialer, døre, vinduer og skorstene. 

Virksomhedsliste for landzonelandsbyer 

Såfremt ikke andet er nævnt særskilt i rammerne, kan landsbyområdet anvendes til følgende erhvervstyper: 

• Autoværksteder, mindre uden autolakering eller undervognsbehandling 

• Bogbinderier 

• Bygningssnedkerier 

• Detailhandel til lokal forsyning 

• Dyreklinikker og dyrehospitaler 

• Elektroniske virksomheder 

• Forarbejdning af jern, stål eller metal < 100m2 

• Fotografisk industri < 1.000m2 film eller 4.000m2 billeder 

• Fremstilling af madvarer, under 500kg/dag 

• Frugtsaft og -konserves, fremstilling af, under 1.000t/år 

• Grøntsager, vask eller rensning af, under 1.000t/år 

• Guld- og sølvsmedier 

• Hotel- og restaurationsvirksomheder 

• Kontorvirksomheder 

• Kunststøberier 

• Lager- og engroshandelsvirksomheder 

• Liberale erhverv 

• Maskinfabrikker, maskinværksteder eller smedier < 100m2 

• Mindre renserier 

• Offsettrykkerier og serigrafiske trykkerier med vandbaserede farver 

• Servicevirksomheder 

4

• Trykte kredsløb, fremstilling af 

• Undervisnings- og konferencevirksomheder 

• Værksteder med butik 

Generelle rammer for afgrænsede landzonelandsbyer (Forslag til revision) 

Områdets anvendelse er fastlagt til bolig- og landbrugsformål. Området kan desuden anvendes til erhverv 

samt offentlige og private serviceformål, herunder mindre butikker, der naturligt kan indpasses i landsbyen. 

Butiksarealet for den enkelte butik må ikke overstige 500 m 2 . Erhvervsvirksomhedernes miljøbelastning af 

omgivelserne er reguleret ved virksomhedsklasser, som er anført for hver enkelt landsby. 

For hver enkelt landsby er anført bestemmelser, der skal sikre at eksisterende bebyggelse af særlig 

arkitektonisk og kulturhistorisk værdi samt karakteristiske veje, stier og beplantninger, herunder 

omkransende beplantning, så vidt muligt bevares. For bygninger der er registreret som bevaringsværdige 

skal det ud over bevaring af bygningerne, sikres at de fastholdes i de karakteristiske bebyggelsesmæssige, 

beplantningsmæssige og belægningsmæssige omgivelser, de indgår i. 

Nye bygningers arkitektoniske udformning og placering skal medvirke til at opretholde og videreføre 

karakteren af landsbymiljøet og byggetraditionen, f.eks. med hensyn til bygningers placering, længde, 

bredde, facadehøjde, tagform, bygningsmaterialer, døre, vinduer og skorstene. Udformningen af nye 

bebyggelser og anlæg skal således tilpasses de omgivelser, de føjes til. 

Ved bygninger, der er vurderet at have betydning for landsbyens helhed, er det hensigten, at bygningerne 

enten omdannes til andet formål i deres eksisterende udformning eller ved eventuel nedrivning, at nye 

bygninger opføres i princippet som sokkelgrunden på det eksisterende byggeri. Bygninger, der er vurderet at 

have betydning for landsbyens helhed er markeret i rammekortene for de enkelte landsbyer. 

Bevaringsværdige bygninger, der indgår i gårdanlæg, som vurderes at have betydning for landsbyens 

helhed, skal ved evt. brand eller nedrivning opføres placeret i princippet som den oprindelige sokkel. 

Ved bebyggelse i landsbyer skal tages hensyn til husdyrbrug, som drives fra gårde i byen. Udnyttelse af de 

udpegede byggemuligheder kan ske, når det kan sandsynliggøres, at dette ikke vil medføre miljøkonflikter. 

Udnyttelsen af byggemuligheder vil således i visse tilfælde skulle afvente husdyrbrugets nedlæggelse eller 

forbedret teknologi til nedbringelse af nabogener. 

Behandling af enkeltsager i afgrænsede landsbyer 

Byggeprojekter i landzone, som ikke er nødvendige for erhvervsmæssig landbrugsdrift, kan som hovedregel kun realiseres, hvis der 

opnås en landzonetilladelse. Dette gælder eksempelvis også for opførelse af et enfamiliehus. 

Uden for landsbyafgrænsningerne gives der kun under særlige omstændigheder landzonetilladelse til byggeprojekter, herunder 

opførelse af enfamiliehuse. Bebyggelse kan således som hovedregel kun opføres, hvis det er til landbrugs- eller skovbrugsformål. 

Praksis er meget restriktiv. Inden for landsbyafgrænsningerne er praksis mere lempelig, men også her er en landzonetilladelse 

nødvendig, hvis f.eks. et enfamiliehus ønskes opført. 

Rammebestemmelserne for de afgrænsede landsbyer har to primære funktioner. Dels udgør de anvisninger på, hvad en eventuel 

lokalplan skal indeholde af bebyggelsesregulerende bestemmelser. Dels udgør de retningslinier, som anvendes ved behandling af 

enkeltsager. 

At rammebestemmelserne anvendes ved behandling af enkeltsager, indebærer ikke, at landzonetilladelse automatisk kan forventes 

givet, hvis et projekt stemmer overens med rammebestemmelserne. Hver enkelt sag skal behandles og vurderes særskilt, og 

naboorientering og/eller partshøring skal oftest gennemføres. Under sagsbehandlingen vil det blive vurderet, om der er forhold, som kan 

begrunde, at landzonetilladelse eventuelt ikke gives. Som eksempler på sådanne forhold kan nævnes negativ indvirkning på natur- og 

landskabsmæssige forhold eller kulturhistoriske værdier, nærhed til husdyrbrug, geologiske bevaringsinteresser og væsentlige 

genevirkninger for omboende. 

Byggeskik i landsbyerne - karakteristiske træk i landsbybygninger 

Det karakteristiske landsbyhus er i hovedformen et længehus med høj tagrejsning og én hovedfacade. 

Både stuehuse, driftsbygninger og småhuse er og bliver udformet over denne grundform med brug af tidens materialer og præget af 

tidens byggestil. 

Fra sidste del af 1800-tallet dukkede mere varierede grundformer op - primært for beboelseshusene - inspireret af sydeuropæisk 

byggetradition og nye byggematerialer. Grundplanen blev mere kvadratisk evt. med forskydninger; lavere taghældninger vandt indpas, 

men først og fremmest fik husets ydermure en ligelig facadeudformning. 

5

Disse ovenfor beskrevne grundformer danner, med varierende arkitektonisk udtryk, de hovedformer og proportioner, som er 

kendetegnende for landsbybebyggelsen. 

I beskedent omfang dukkede funkishuse op i landsbyerne, hvor den kantede bygningstype med i princippet fladt tag virker 

fremmedartet. Det samme gælder typehuse og modernistiske bygninger med dominerende vinduespartier, helvalmede tage med store 

udhæng eller åbne gavlaltaner. 

De karakteristiske træk ved de fremherskende byggestilarter i landsbyerne fremgår af nedenstående med tilhørende billedeksempler 

(Billedeksemplerne indsættes efterfølgende). Yderligere vejledning vedrørende byggestilarter og byggeskik for landsbybebyggelse kan 

findes i hæftet ”Landsbyernes bevaring – en vejledning” udarbejdet af Århus Kommune, Byplanafdelingen, 1991. 

Traditionalismen (frem til slutningen af 1800-tallet) 

Bindingsværkshuse 

• Længehuse med tilstræbt symmetri i placering af døre og vinduer 

• Valmet stråtag med høj rejsning, senere afløst af tegltag 

• Flere skorstenspiber 

• Brædde- eller spånklædte overgavle 

• Kraftigt bindingsværk med regelmæssig fagdeling 

• Gennemstukne bjælkeender (før ca. 1800) 

• Tagrem med overliggende bjælkeender (efter ca. 1800) 

• Kalkede tavl af lerklinet fletværk eller soltørrede lersten, senere brændte teglsten 

• Vinduer og døre tilpasset bindingsværkets proportioner 

• Lav sokkel af sammenstablede marksten, senere tilpassede, ofte sammenmurede marksten 

De tidlige teglstenshuse (beboelseshuse fra ca. 1850) 

• Længehuse 

• Stråtag eller teglstenstag med høj rejsning 


• Murede overgavle 

• Helmurede, ofte kalkede høje facader med stram fagdeling 

• Større vinduer med bedre lysindfald 

• Høj sokkel af tilhuggede, fugede kampesten 

De ældre historicistiske huse (ca. 1870 - 1890) 

• Længehus stadig dominerende 

• Høj tagrejsning med tegl-, cement- eller skifersten, 


• Tagudhæng og kviste med udskårne spærender og vindskeder 

• Murede overgavle 

• Høje facader i blankmur af maskinpressede teglsten 

• Profilerede cementfuger og dekorative murstensdetaljer 

• Varierende vinduesstørrelser med få opsprosninger og friere vinduesplacering 

• Høj sokkel af tilhuggede, fugede kampesten elle cementpudsede teglsten 

• Avlsbygninger med trempel, opmuret af teglsten eller bearbejdede marksten, i sjældnere tilfælde betonstøbt af mindre marksten 

• Tagpap- eller pandepladetag 

De yngre historicistiske huse (ca. 1890 – 1910) 

• Beboelseshusenes grundplan opløses, symmetrien forsvinder 

• Lav taghældning, lave pyramidetage på bibygninger 

• Udbredt brug af skifertækning og tagpap. Pandeplader på udhuse 

• Dekorative profileringer og udskæringer på tagkviste og tagudhæng 

• Alle bygningssider udformes som facader 

• Blankmur med dekorationer i mønstermurværk 

• Formsten og cementelementer med forbillede i klassiske stilarter 

• Varierende vinduesstørrelser, få opsprosninger, friere vinduesplacering 

• Høj, dekoreret sokkel, ofte kælder 

Nationalromantik og skønvirke (ca. 1890 – 1900) 

• Dekorativt bindingsværk i overgavle 

• Opsprosning i vinduernes overrammer 

Bedre Byggeskik, nybarok og nyklassicisme (ca. 1915 – 1930) 

• Forenklet facadeudformning med blank eller pudset murværk 

• Omhyggelig proportionering mellem bygningselementerne 

• Grundplaner spænder fra sammensatte kvadratiske planer til rektangulær plan 

• I nybarok og nyklassicisme genoptages den symmetriske facadeinddeling 

Funkis (ca. 1925 – 1940) 

• Kubiske huse uden pynt 

6

• Fladt eller lavt pyramidetag med tagpap og bredt udhæng 

• Blankmur med facadebånd i vinduesflugter eller ”marmor-imiterende” pudsede facader 

• Vandret og lodret opbrydning af facaderne bl.a. med hjørnevinduer 

• Betonstøbte markiser og trappeløb, diskrete jernrækværk 

7

Specifikke rammer for landsbyer 

De specifikke rammer fastlægger byggemuligheder og bevaringshensyn i landsbyerne. 

For de specifikke rammer for de afgrænsede landzonelandsbyer er der anvendt og taget udgangspunkt i 

følgende formuleringer af rammerne: 

Bebyggelsens omfang 

• Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 1,5 etager. 

• Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. 

• Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 30 for den enkelte ejendom på ejendomme, der udelukkende 

anvendes til boligformål. 

• Dog må bebyggelsesprocenten i forbindelse med sammenbyggede enfamiliehuse være 40 for den 

enkelte ejendom. 

• For øvrige ejendomme må bebyggelsesprocenten være 45 for den enkelte ejendom. 

• Boligarealet må ikke overstige 250 m 2 for den enkelte ejendom. 

• Bebyggelsen skal udformes således den tilpasses og styrker den eksisterende bebyggelsesstruktur og 

landsbyens helhedstræk, herunder landsbyens afgrænsning mod landskabet. 

Bemærkninger: 

Bebyggelsens omfang er som udgangspunkt 1,5 etager og bygningshøjde på 8,5 m. Dette lægger op til 

længehuse, som er den mest almindelige bygningsudformning i landsbyerne. I tilfælde, hvor byggestilen i en 

del af en landsby i forvejen er forholdsvis blandet, er der i rammerne givet mulighed for bebyggelse i 2 

etager, hvilket giver mulighed for bungalows mv. 

Boligareal må generelt maks. være 250 m 2 , hvilket er fastsat ud fra hensynet til, at det er den maksimale 

standardstørrelse for landsbyhuse og stuehuse til landbrugsbygninger, og større boligareal vil bryde 

uhensigtsmæssigt med landsbyens struktur. 

Anvisning af byggemuligheder 

I de afgrænsede landsbyer er foretaget en vurdering af byggemulighederne. 

Hvor der vurderes at være byggemulighed, og hvor placeringen af den ny bebyggelse skal tage særlige 

hensyn til bebyggelsesstrukturen i landsbyen, er fastlagt principielle byggefelter, som angiver en placering af 

ny bebyggelse, som fastholder og styrker den eksisterende bebyggelsesstruktur: 

• Ny bebyggelse kan indpasses ved ” … ” placeret i princippet som de angivne byggefelter på 

rammekortet. 

I tilfælde, hvor der vurderes at være en byggemulighed, men hvor den konkrete placering af ny bebyggelse 

ikke i så høj grad vil få betydning for oplevelsen af landsbymiljøet, angives lokaliteten for den ny bebyggelse 

i større felter med rum til flere placeringsmuligheder. Der lægges dog fortsat vægt på tilpasning til 

landsbyens struktur: 

• Ny bebyggelse kan placeres på angivne lokaliteter på rammekortet ved "…" udformet (enten) som 

en klynge (eller) langs nye stikveje. Bebyggelsen skal placeres og udformes således den tilpasses 

og styrker den eksisterende bebyggelsesstruktur og landsbyens helhedstræk, herunder landsbyens 

afgrænsning mod landskabet. 

De to ovenfor nævnte rammebestemmelser anviser byggemuligheder på ubebyggede arealer. 

Byggemulighederne i landsbyerne er dog primært vurderet at ligge inden for den eksisterende 

bygningsmasse – primært gårdanlæg, hvor udlængerne kan omdannes til boliger eller erhverv. I tilfælde hvor 

den eksisterende bygning ikke findes egnet til omdannelse, kan der være mulighed for opførelse af nyt 

byggeri placeret i princippet som på den oprindelige sokkel: 

• Etablering af nye boliger og erhverv kan (alternativt: derudover) som udgangspunkt kun ske inden 

for den eksisterende bygningsmasse eller placeret i princippet som soklen på den oprindelige 

bebyggelse markeret på rammekortet som ”Bygning med væsentlig betydning for landsbyens 

helhed”. 

8

I nogle få tilfælde findes der ikke at være byggemuligheder til nye boliger eller erhverv ud over de 

eksisterende bygninger. Bevaringshensynene i landsbyen rummer ikke mulighed for nye 

udbygningsmuligheder: 

• Etablering af nye boliger og erhverv kan kun ske inden for den eksisterende bygningsmasse. 

Specifikke bevaringsværdier: 

Ved fastlæggelse af de specifikke bevaringsværdier opereres i mindre grad med standardtekster, men 

rammeteksterne er dog så vidt muligt standardiserede. Følgende emner indgår bl.a. i bestemmelserne: 

Tilpasning til eksisterende omgivelser: 

• Ny bebyggelse skal i bygningens hovedform og proportioner samt materialevalg udformes således 

den tilpasses de omgivelser, den føjes til. 

Udsigts- /indsigtslinier: 

• Væsentlige, eksisterende udsigtslinier til landskabet ved "……" skal fastholdes og styrkes. 

Åbne rum: 

Landsbyens "……." (konkrete åbne rum nævnes specifikt) skal bevares og friholdes for ny bebyggelse og 

beplantning. 

Bebyggelsesstruktur langs landsbygaden: 

• Det karakteristiske (svungne) gadeforløb med bygninger placeret langs og nær gaden skal 

fastholdes. 

• Bebyggelsen mod (retning) ved "….." skal fastholdes som fritliggende. 

Beplantning: 

• Beplantningen ved ” …” bør bevares. 

Terræn: 

• Ny bebyggelse skal etableres i respekt for de karaktergivende terrænforskelle i byen. 

9

Nye afgrænsninger og rammer for afgrænsede landzonelandsbyer 

I det følgende fremgår forslag til ny afgrænsning og ramme for de enkelte landzonelandsbyer samt en kort 

beskrivelse af landsbyen. 

I kommuneplanen vil beskrivelse af landsbyerne, landsbyrammerne og tilhørende rammekort indgå under 

hver lokalsamfundsbeskrivelse. 

I feltet ” Bemærkninger i forbindelse med revision” begrundes de ændrede afgrænsninger. Disse 

bemærkninger vil ikke fremgå af rammerne i den endelige kommuneplan. 

Signaturforklaring 

Ny landsbyafgrænsning 

Eksisterende landsbyafgrænsning 

Byggemulighed 

Bevaringsværdig bygning 

Bygning med væsentlig betydning 

for landsbyens helhed 

Bevaring af åbne rum 

Indsigts- og udsigtslinier 

Højdekurver 

Hvis der skulle forekomme uoverensstemmelse mellem rammekortets angivelse af bevaringsværdige 

bygninger og bilaget til kommuneplanens generelle rammer om bevaringsværdige bygninger, er bilaget det 

gældende. 

10

Ajstrup – 310019LB 

Ajstrup ligger i et kuperet moræneterræn. Mellem Lillenor og Ajstrup ligger Møllebakken og adskiller de to 

landsbyer. Mod nord afgrænses byen af den drænede Elmose. Byen har et fald til øst mod havet. 

Beliggenheden giver små, men virksomt miljøpositive niveauforskelle på bygaden. En del af bebyggelsen 

kravler op ad Møllebakken, hvad der bidrager til at fremhæve relieffet. Ajstrup består af en 400 m lang 

bebyggelse omkring en retvinklet slynge på Norsmindevej. Byen er øst-vestorienteret. 

Beboelsesejendommene er for størstedelens vedkommende beliggende lidt tilbagetrukket og med meget 

frodig beplantning langs Norsmindevej, hvilket er et vigtigt miljøgivende træk i landsbyen. Der er i Ajstrup en 

bevaringsværdig allé til Norsmindevej 20. Alle stilperioder er repræsenteret, men ca. 40 % af husene er fra 

den ældre historicisme. De bevaringsværdige bygninger i Ajstrup omfatter bl.a. tre Bedre Byggeskik-huse. 

Bygningerne er mellem 1 og 1½ etage. 

Rammebestemmelse Kort 

Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 1,5 etager. 

Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. 

Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 30 for den 

enkelte ejendom på ejendomme, der udelukkende 


Dog må bebyggelsesprocenten i forbindelse med 

sammenbyggede enfamiliehuse være 40 for den enkelte 

ejendom. 

For øvrige ejendomme må bebyggelsesprocenten være 45 

for den enkelte ejendom. 

Boligarealet må ikke overstige 250 m 2 for den enkelte 

ejendom. 

Etablering af nye boliger og erhverv kan kun ske inden for 

den eksisterende bygningsmasse eller placeret i princippet 

som soklen på den oprindelige bebyggelse markeret på 

rammekortet som ”Bygning med væsentlig betydning for 

landsbyens helhed”. 

Ny bebyggelse skal i bygningens hovedform og 

proportioner samt materialevalg udformes således den 

tilpasses de omgivelser, den føjes til. 

Ny bebyggelse skal etableres i respekt for de 

karaktergivende terrænforskelle i byen. 

Den frodige beplantning langs Norsmindevej bør bevares. 

Allébeplantningen op til Norsmindevej 20 bør bevares. 

Virksomhedsklasse 1-3. 

LILLENORVEJ 

NORSMINDEVEJ 

62,5 

AJSTRUP STRANDVEJ 

47,5 

NORSMINDEVEJ 

11

Bemærkninger i forbindelse med revision 

Den tidligere ramme for ”Ajstrup-Storenor-Lillenor” er delt 

op, idet jordbrugsområder er udtaget. 

Ajstrup er beliggende mod nord. (Storenor-Lillenor 

beskrives senere i dokumentet) 

Nyere driftsbygninger indgår ikke i afgrænsning 

Gården på Norsmindevej 11 mod nord indgår ikke i 

afgrænsning, da den ikke bidrager væsentligt til landsbyens 

struktur. 

Der drives et større dyrehold på Norsmindevej 35, og 

risikoen for miljøkonflikter skal vurderes i forbindelse med 

eventuel etablering af nye boliger. 

12

Ask - 330005LB 

Ask ligger i svagt kuperet moræneland på et stort set fladt terræn. Mod øst, syd og vest afgrænses 

landsbyen af beplantning bestående af hække og større træer. Mod nord markeres afgrænsningen af 

landbrugsbygninger og enkelte store træer. Højskolen er en karakteristisk del af landsbyen. Herudover er 

enkelte landbrug og huse, som udelukkende benyttes til beboelse. Ca. halvdelen af bygningerne er fra den 

ældre historicisme, dernæst følger efterkrigstidsbebyggelse, hvor det øst-vestligt orienterede område er 

domineret af typehuse. Højskolen og gårdene har op til flere nyere tilbygninger. Næsten alle stilperioder er 

dog repræsenteret med undtagelse af den ældre traditionalisme. Bygningerne er op til 2½ etage på 

højskoleområdet og i de øvrige områder mellem 1 og 1½ etage. Midt i Ask, hvor vejen knækker omkring 

højskolen, er der rejst en genforeningssten som er omgivet af gamle kastanietræer. Dette åbne rum er med 

til at give byen en meget frodig karakter, og danner rammen om et mindre samlingssted. 




På det tidligere højskoleområde må bebyggelsen ikke 

opføres med mere end 2,5 etager og bygningshøjden må 

ikke overstige 10 m. 






ejendom. 




ejendom. 

Ny bebyggelse kan indpasses mellem Balskildevej 27 og 

33.på angivet lokalitet på rammekortet. 

Bebyggelse langs Balskildevej skal placeres tilbagetrukket 

fra vejen på linie med den øvrige bebyggelse. 

Ny bebyggelse kan placeres bag Østergårdsvej 201 på 

angivet lokalitet på rammekortet udformet langs en ny 

stikvej. Bebyggelsen skal placeres og udformes således 

den tilpasses og styrker den eksisterende 

bebyggelsesstruktur og landsbyens helhedstræk, herunder 

landsbyens afgrænsning mod landskabet. 

Etablering af nye boliger og erhverv kan derudover som 

udgangspunkt kun ske inden for den eksisterende 

bygningsmasse eller placeret i princippet som soklen på 

den oprindelige bebyggelse markeret på rammekortet som 

”Bygning med væsentlig betydning for landsbyens helhed”. 

et. 




Landsbyens åbne plads omkring Genforeningsstenen skal 

ØSTERGÅRDSVEJ 

BALSKILDEVEJ 

SLETHOLMSVEJ 

13

evares og friholdes for ny bebyggelse og beplantning. 

Kastanietræerne omkring Genforeningsstenen bør 

bevares. 

Beplantningen langs Østergårdsvej bør bevares. 

Virksomhedsklasse 1-3 


• Jordbrugsområder udtaget af afgrænsning, da de bør 

friholdes fra bebyggelse 

• Gård mod nord, da den ikke har direkte sammenhæng 

med landsbyen 

• Driftsbygning mod sydøst 

Byggemulighed bag Østergårdsvej 201 i 

overensstemmelse med lokalplanforslag 807 

Umiddelbart nord for Ask ligger Asknordgård, Askgårdsvej 

2, hvor der drives et mellemstort dyrehold, og risikoen for 

miljøkonflikter skal derfor vurderes i forbindelse med 

eventuel etablering af nye boliger. 

14

Bendstrup – 370018LB 

Bendstrup ligger på et let skrånende terræn mod syd. Byen har en del beboelsesejendomme langs Korsvej – 

Clemensvej, som omkranses af seks gårde. Korsvej-Clemensvej er den oprindelige bygade, hvor Mejlbyvej, 

der blev anlagt i 1940, har opdelt byen. Bendstrup har en klar afgrænsning mod det åbne land i form af 

beplantning. Rummene mellem bygningerne er åbne og imødekommende, hvor byen dog stadig har en god 

tæthed langs Korsvej – Clemensvej. Beboelsesejendommene ligger spredt langs med vejene, mens 

gårdejendommene ligger mere tilbagetrukket. De små stikveje er med til at give byen en dybde. Midt i byen 

udvidede Clemensvej sig tidligere til en forteplads, der stort set endnu er bevaret som et åbent rum i byen. 

Den fyldige beplantning omkring gårdene og alléen fra Mejlbyvej op til Bendstrupgård, Mejlbyvej 606, er 

iøjnefaldende, positive træk. Bygningerne i Bendstrup er fra mange forskellige perioder, og der er ingen 

dominerende byggestil. Bygningerne er mellem 1 og 1½ etage. 









ejendom. 




ejendom. 

Ny bebyggelse kan placeres på angivet lokalitet på 

rammekortet mellem Clemensvej 1 og 5. 




den oprindelige bebyggelse markeret på nærmere angivne 

lokaliteter på rammekortet. 




Landsbyens forteplads på tværs af Clemensvej mellem 

beboelserne Clemensvej 3-7 skal bevares og friholdes for 

ny bebyggelse og beplantning. 

Landsbyens struktur med gårdejendomme placeret 

tilbagetrukket i en krans omkring mindre 

beboelsesejendomme, der ligger spredt langs med vejene, 

skal så vidt muligt bevares. 

Den åbne plads med kig op til Mejlbyvej 606 - 

Bendstrupgård - skal bevares og friholdes for ny 

bebyggelse og beplantning. 

Allébeplantningen op til Bendstrupgård bør bevares. 

Den frodige beplantning langs Korsvej bør bevares. 

72,5 

KORSVEJ 

CLEMENSVEJ 

MEJLBYVEJ 

15



Afgrænsning af tidligere uafgrænset landsby, da der er tale 

om en større, samlet bebyggelse med forteplads og 

karakteristisk gårdkrans. 

Afgrænset på baggrund af matrikelskel og naturlige hegn, 

haver mm. 

Nyere driftsbygninger indgår ikke i afgrænsning. 

På Bendstrupgård drives et større dyrehold, og risikoen for 

miljøkonflikter skal vurderes i forbindelse med eventuel 

etablering af nye boliger. 

16

Borum - 350010LB 

Borum ligger på det højtliggende plateau nord for Lyngbygård Ådal i et lille tvedelt dalstrøg med vandløbet 

Storkesig Bæk. Afgrænsningen mod landskabet er klart markeret af store træer og levende hegn, blandt 

andet i form af hække. Landsbygaderne - Borum Byvej, Bysvinget og Langelinie - har generelt et let kurvet 

forløb og markeres af bebyggelse, hække, større fritstående træer og enkelte steder af stendiger. I den 

østlige del af Langelinie ligger husene lettere spredt langs vejen med kig til nord og med åbne arealer ind 

imellem, hvor markerne støder helt ind til byen – et karaktertræk der skal fastholdes. I landsbyens 

sydvestlige udkant ligger kirken og præstegården. Kirken ligger højt og kan ses vidt omkring. 

Bebyggelsen langs Langelinie er præget af småhuse i grundmur og bindingsværk, mens bebyggelsen langs 

Bysvinget primært er karakteriseret af småhuse hvoraf de ældste stammer fra sidste halvdel af forrige 

århundrede. Byggestilen i Borum er præget af historicismen. Der er også en stor andel af traditionalistiske 

bygninger, der er spredt over byen. Bortset fra kirken er bebyggelsen karakteriseret ved traditionelle 

landbrugsbygninger, landsbyhuse (længehuse), bygmesterhuse og nyere parcelhuse. Det er et karakteristisk 

træk, at bygningsmassen fremtræder meget forskelligartet. Bygningerne er mellem 1 og 2 etager. 


Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 2 etager. 







ejendom. 




ejendom. 

Ny bebyggelse kan placeres på angivne lokaliteter i 

rammekortet. 

På Borumtoften bag Langelinie 44. Bebyggelsen skal 

udformes som længehus eller bygmesterhus. 

På Storkesig Vænge bag Bysvinget 3-5. Bebyggelsen skal 

opføres som længehuse. 

I T-krydset Bysvinget og Langelinie. Bebyggelsen skal 

opføres som bygmesterhus med facade langs vejen. 



bygningsmasse eller placeret i princippet som den 

oprindelige bebyggelse markeret på rammekortet som 


Hvor eksisterende dobbelthuse fjernes, bør disse erstattes 

af tilsvarende. 






Det karakteristiske gadeforløb med smalle gader uden 

45 

STILLINGVEJ 

BORUM BYVEJ 

BORUM MØLLEVEJ 

32,5 

BORUM LANDEVEJ 

BORUMVEJ 

40 

57,5 

47,5 

37,5 

52,5 

TINGVAD 

LANGELIN 

17 

42,5

fortove og bygninger placeret langs og nær gaden skal 

fastholdes. 

Væsentlige, eksisterende indsigtslinier til den højtliggende 

kirke fra Borum Byvej, Langelinie og Borum Landevej skal 

fastholdes og styrkes. 

Væsentlige, eksisterende udsigtslinier mellem husene til 

landskabet fra Langelinie skal fastholdes og styrkes. 

Beplantningen langs Borum Byvej op mod kirken bør 

bevares. 

Landsbyens grønning midt i byen skal bevares og friholdes 

for ny bebyggelse og beplantning. 



Afgrænsning af tidligere uafgrænset landsby, da der er tale 

om en større, samlet bebyggelse med forteplads og 

karakteristisk gårdkrans. 

Afgrænset på baggrund af matrikelskel og naturlige hegn, 

haver mm. 

Nyere driftsbygninger indgår ikke i afgrænsning. 

18

Brendstrup - 250801LB 

Brendstrup landsby ligger højt ved kanten af en nordvendt dalside. Især mod øst er landsbyen klart 

afgrænset mod det åbne land af bevoksning. Bevoksningen, som blandt andet består af store træer, dækker 

en stor del af bebyggelsen. Bækhusvej i den østlige og ældste del af landsbyen afgrænses overvejende af 

hække og store træer. Langs Revelhøjvej i den vestlige del af landsbyen ligger der en karakteristisk 

husrække. Herfra er der fine kig mod nord over Egådalen mod Lisbjerg. Bygningerne er primært fra 

historicismen, men alle stilperioder er repræsenteret, med undtagelse af den ældre traditionalisme. 










ejendom. 




ejendom. 

Etablering af nye boliger og erhverv kan som 








Det karakteristiske gadeforløb med bygninger placeret 

langs og nær Revelhøjvej skal fastholdes. 

Beplantningen vest for Bækhusvej 1 og op mod 

Revelhøjvej bør bevares. 

Beplantningen i tilknytning til Bækhusvej 2 langs 

Bækhusvej bør bevares. 

Væsentlig, eksisterende indsigtslinie til byen ved ankomst 

fra syd ad Revelhøjvej skal fastholdes og styrkes. 

Væsentlige, eksisterende udsigtslinier til landskabet mod 

nord fra Revelhøjvej i det vestlige Brendstrup skal 



REVELHØJVEJ 

MARIENLYSTVEJ 

57,5 

BÆKHUSVEJ 

MARIENLYST, HAVEFORENING 

55 

19


Store jordbrugsmæssigt udnyttede arealer mod syd og 

arealer øst for Revelhøjvej udgår af afgrænsning, da de 

ikke indgår direkte i landsbyens struktur og endvidere 

friholder indsigtslinie til landsby ad Revelhøjvej. 

Jordbrugsmæssigt udnyttet areal mod nord udtaget af 

afgrænsning og afgrænset efter beplantning. 

Driftsbygning mod øst udtaget. 

Parcel mod øst er inddraget i afgrænsning. 

20

Edslev - 220006LB 

Edslev ligger ved kanten af Århus Ådals nordlige side. Landsbyen har generelt et grønt præg, som især mod 

vest tegner afgrænsningen mod det åbne land. En del af bebyggelsen knytter sig til landsbygaden - 

Gungdyvej - uden dog at have en fast struktur. De fleste bygninger er fra historicismen, men ingen er 

registreret som bevaringsværdige. Edslev har ingen bygninger fra efterkrigstiden. Bygningerne er mellem 1 

og 1½ etage. 









ejendom. 




ejendom. 






Beplantningen mod vest bør bevares. 



Justeret efter beplantning mod syd. 

Skovareal mod vest og mark mod nord, der drives 

jordbrugsmæssigt, udtaget af landsbyafgrænsning 

50 

42,5 

GUNGDYVEJ 

TORSHØJVEJ 

21

Enslev - 220009LB 

Enslev ligger i et fladt landskab syd for jernbanen. Afgrænsningen dannes af store beplantninger. 

Landsbygaden er karakterfuld, bl.a. ved T-krydset Kattrupvej-Enslevvej-Kølsmosevej og markeres af 

bygninger, som ligger parallelt med gaden. Bygningerne i Enslev repræsenterer byggestilarterne fra 

historicismen og frem til i dag. Bygningerne er mellem 1 og 1½ etage. 









ejendom. 




ejendom. 









Det karakteristiske gadeforløb med længehuse placeret 

langs og nær gaden skal fastholdes. 

Den karakteristiske beplantning, der afgrænser landsbyen 

mod nordøst bør bevares. 

Den karakteristiske beplantning langs Enslevvej bør 

bevares. 



Afgrænset efter matrikelskel, hvor bygning på lodden mod 

nordvest er under opførelse. 

ENSLEVVEJ 

KATTRUPVEJ 

KØLSMOSEVEJ 

22

Fastrup - 330007LB 

Fastrup ligger syd for Solbjerg Sø på et plateau, som skråner let mod vest og nord. Afgrænsningen mod det 

åbne land er klart markeret af beplantning og enkelte steder af bygninger. Landsbyen har generelt et meget 

grønt præg. Landsbygaden - Lykkegårdsvej - er forholdsvis smal og har et slynget forløb. Den afgrænses de 

fleste steder af hække og buske og enkelte steder af landbrugsbygninger. Alle byggestilperioder er 

repræsenteret med undtagelse af den ældre traditionalisme, men for beboelseshusenes vedkommende er 

typehuse i dag dominerende. Bygningerne er mellem 1 og 1½ etage. 









ejendom. 




ejendom. 









Det karakteristiske smalle og svungne gadeforløb med 

bygninger placeret langs og nær gaden skal fastholdes. 

Beplantningen mellem Lykkegårdsvej 21 og 23 bør 

bevares. 



Afgrænsning justeret efter beplantning og matrikelskel mod 

syd – dvs. arealer uden sammenhæng til landsbystruktur, 

der endvidere drives jordbrugsmæssigt er udtaget. 

Driftsbygning til stort landbrug mod nord udtaget. 

På Lykkegårdsvej 20 drives et større dyrehold, og risikoen 

for miljøkonflikter skal vurderes i forbindelse med eventuel 


92,5 

LYKKEGÅRDSVEJ 

23

Fulden - 310020LB 

Fulden ligger i den sydlige side af den dybt nedskårne og kuperede Giber Ådal. Mod nord danner Giber Å 

med tilknyttede bevoksninger en karakterfuld afgrænsning. Bebyggelse og gadeforløb er i høj grad bestemt 

af terrænet. Landsbygaderne - Fuldenvej, Fulden Byvej og Ballevej - er forholdsvis smalle og slyngede, og er 

klart afgrænsede af hække, buske, større træer og enkelte steder af bebyggelse. Generelt har landsbyen et 

meget grønt præg. Ca. halvdelen af bygningerne, primært gårdene, er fra den ældre historicisme, mens ca. 

¼ af bygningerne er fra den yngre traditionalisme. En betydelig del af bygningerne er fra efterkrigstiden 

opført under hensyn til landsbyens udtryk som helhed. Der forekommer således ikke almindelige typehuse i 

Fulden. Landsbyen har en meget høj bevaringsværdi som helhed, bl.a. fordi 11 bygninger er af høj 

bevaringsværdi. Bygningerne er mellem 1 og 1½ etage. 









ejendom. 




ejendom. 

Etablering af nye boliger og erhverv kan (alternativt: 

derudover) som udgangspunkt kun ske inden for den 

eksisterende bygningsmasse eller placeret i princippet som 

soklen på den oprindelige bebyggelse markeret på 

rammekortet som ”Bygning med væsentlig betydning for 

landsbyens helhed”. 



Den karakteristiske åbne bebyggelsesstruktur skal 

fastholdes. 




Det karakteristiske grønne gadeforløb langs Fuldenvej, 

Fulden Byvej og Ballevej med bygninger placeret langs og 

nær gaden skal fastholdes. 

Allébeplantning ad indfaldsvejene til landsbyen samt til 

Fulden Overgård skal bevares. 

Fulden Mølle mod nordvest skal fastholdes som 

fritliggende. 

Væsentlige, eksisterende udsigtslinier over dalstrøg fra 

Fuldenvej skal fastholdes og styrkes og ligeledes 

udsigtslinie mod bakker mod syd fra Fulden Byvej. 

37,5 

42,5 

45 

FULDENVEJ 

FULDENVEJ 

15 

25 

17,5 

BALLEVEJ 

24 

FULDEN BYV 

47,5 

52,5 

5



Udtaget af afgrænsning: 

Græsareal syd for Fulden Byvej, som udgør et godt kig 

mod bakkelandskab. 

Afgrænsning tilpasset bebyggelse mod vest 

25

Fårup - 350008LB 

Fårup ligger i et let bølget terræn med fald mod nord. Den fremtræder som en lille kompakt enhed. 

Beplantning dominerer afgrænsningen mod såvel landskabet som mod landsbygaden - Fårupvej - hvor kun 

enkelte huse ligger fremme ved gaden. Kirken, som er den mest markante bygning, ligger i den østlige 

udkant af landsbyen. Forholdsvis store arealer omkring kirken er sikret ved fredning. Bortset fra kirken består 

bebyggelsen overvejende af traditionelle landbrugsbygninger samt huse, som udelukkende anvendes til 

beboelse. Alle byggestilperioder er repræsenteret med den ældre historicisme som den dominerende. 










ejendom. 




ejendom. 









Præstebolighaven bør friholdes fra bebyggelse. 



Udtaget af afgrænsning 

Område i den sydlige del vest for Fuldenvej, da det ikke har 

direkte sammenhæng til landsbyen. 

Inddraget i afgrænsning 

Justeret efter haver og kirkegård 

60 

FÅRUPVEJ 

GRØNVEJ 

KVOTTRUPVEJ 

BLÅVEJ 

26

Geding - 250010LB 

Geding ligger ved overkanten af en sydøstvendt dalside. Topografien giver betydelige miljøpositive 

niveauforskelle inde i byen og gode udsigter fra og mod den. Landsbygaden - Geding Byvej - har et 

oprindeligt præg i forløb og afgrænsning. Den markeres især af bygninger og hække. Bebyggelsen følger 

stort set det slyngede vejnet. Centrum er de øverste 150 m af bakkens sydøstskråning, hvor Geding Byvej 

udvider sig lidt i et bevaringsværdigt åbent rum. Bebyggelsesstrukturen har været bygget op af en 

gårdrække og et ”huskvarter”, hvor gårdrækken ikke længere er tydelig. ”Huskvarteret” er placeret med en 

række småhuse omkring den åbne plads i sydøst. Dele af gårdbebyggelserne stammer fra traditionalismen, 

mens de resterende bygninger repræsenterer byggestilarter fra historicismen og frem til i dag. Typehustiden 

er repræsenteret ved beboelse såvel som erhvervsbyggeri, men på grund af byens kraftige beplantning er 

bebyggelserne mindre iøjnefaldende. Bygningerne er mellem 1 og 1½ etage. 









ejendom. 



Boligarealet må ikke overstige 250 m2 for den enkelte 

ejendom. 











Landsbyens åbne rum på tværs af Geding Byvej, hvor 

denne mødes med Tovhøjvej, skal bevares og friholdes for 


Det karakteristiske, svungne, smalle gadeforløb med 

bygninger placeret langs og nær gaden skal fastholdes. 

Væsentlige, eksisterende udsigtslinier til landskabet 

henholdsvis fra Geding Byvej mod nordøst og ved Geding 

Byvej 23B og 25 skal fastholdes og styrkes. 



Udtaget af landsbyafgrænsning: 

• Landbrug mod vest, der ikke bidrager til 

landsbyens struktur. 

• Erhvervsejendom mod nord, da der er tale om 

62,5 

GEDING SØVEJ 

GEDING BYVEJ 

65 

55 

67,5 

TOVHØJVEJ 

GEDING BYVEJ 

27 

50

overflødiggjorte landbrugsbygninger, der er 

ibrugtaget til andet formål, uden disse bygninger 

bidrager til landsbyens struktur. 

• Nyere driftsbygninger og fritliggende bolig mod øst 

samt jordbrugsareal, hvor bebyggelse er uønsket. 

På Tovhøjvej 4 drives et mellemstort dyrehold, og risikoen 



28

Gl. Harlev - 340010LB 

På et lille plateau i Århus Ådal ligger landsbyen Gl. Harlev, og byens profil med det store massive kirketårn 

ses vidt omkring. Landsbyen ligger i et flot samspil med landskabet, og den let åbne bebyggelsesstruktur 

giver mulighed for en række flotte kig ud af byen. Den ældre vejstruktur er velbevaret, og flere af de gamle 

gårde er bevaret i byen. Bebyggelsen fortættes i vejsammenskæringen vest for kirken, hvorfra der er smukke 

udsigter over landskabet og kig mod præstegården. De tre fornemme, bindingsværkslænger er sammen 

med den store præstegårdshave og kirken en enestående helhed. Øst for kirken ligger den gamle skole 

opført under Skanderborg Ryttergods i 1721. Langs Harlev Kirkevej, der slynger sig ned i lavningen mod 

nord, er der et smukt bebyggelsesforløb med flere bindingsværkshuse. Langs sydsiden af Højbyvej ligger en 

række lave, enkle småhuse, som danner en usædvanlig fin helhed. Byen er præget af markant beplantning, 

bl.a. omkring præstegårdshaven. Ca. halvdelen af bygningerne i Gl. Harlev er fra traditionalismen. 










ejendom. 




ejendom. 








tilpasses landsbyens ældre byggeskik og 

bebyggelsesstruktur. 

Det karakteristiske, svungne gadeforløb med frodig 

beplantning, stendiger og bygninger placeret langs og nær 

gaden skal fastholdes. 

Præstegårdshaven bør friholdes fra bebyggelse. 

Den centrale, åbne plads, hvor vejene mødes, skal bevares 

og friholdes for ny bebyggelse og beplantning. 

Væsentlige, eksisterende udsigtslinier til landskabet fra den 

centrale plads, hvor vejene mødes, skal fastholdes og 

styrkes. 

Væsentlige, eksisterende indsigtslinier til byen og kirken ad 

Højbyvej og Stallinggårdvej skal fastholdes og styrkes. 

Ligeledes bør kigget til præstegården fra den centrale 

plads fastholdes og styrkes. 

STALLINGGÅRDVEJ 

12,5 

HARLEV MØLLEVEJ 

29 

HØJB



Nyere driftsbygninger til større gård mod nord udtaget af 

afgrænsning. 

På Harlev Kirkevej 2 drives et større dyrehold, og risikoen 



30

Hesselballe - 380003LB 

Hesselballe ligger i et kuperet terræn. Selv om byen ligger på en fremspringende bakke, er den delvist skjult 

ved ankomst fra vest og nord. I selve byen fornemmes det urolige landskab også, især mod øst, hvor 

bebyggelsen er åben med flotte udsigter til landskabet. Bebyggelsen repræsenterer forskellige byggeskikke 

og har et meget varieret udtryk. Hesselballevej er en slynget landsbyvej, hvor bygningerne er placeret tæt 

langs vestsiden og mere åbent mod øst. Fra Hesselballevej udspringer stikveje, der er fuldt udbyggede. 

Byen præges til dels af et større landbrugsbyggeri midt i landsbyen. Bygningerne er mellem 1 og 1½ etage. 









ejendom. 




ejendom. 

Ny bebyggelse kan indpasses mellem Hesselballevej 45 og 

49 på angivet lokalitet på rammekortet. Bebyggelsen skal 

placeres og udformes således den tilpasses og styrker den 

eksisterende bebyggelsesstruktur og landsbyens 

helhedstræk, herunder landsbyens afgrænsning mod 

landskabet. 











Væsentlige, eksisterende udsigtslinier til landskabet fra 

Hesselballevej mod øst skal fastholdes og styrkes. 



Udtaget områder, der udgør væsentlige udsigtslinier øst for 

Hesselballevej 

Udtaget område mod nord, der bør friholdes for bebyggelse 

På Hesselballevej 49 drives et større dyrehold, og risikoen 



85 

82,5 

TINGHØJVEJ 

HESSELBALLEVEJ 

TRONKÆRVEJ 

31

Hvilsted - 330008LB 

Hvilsted ligger i et bakket terræn, og fra landsbyen er der vidt udsyn over det åbne landskab. Den lille, 

massive kirke ligger hævet på en lille banke midt i byen. Hvilsteds tidligere gård- og husbebyggelse lå langs 

nordsiden af den øst-vestgående bygade, hvis slyngede forløb var formet af det bakkede landskab. Omkring 

1900 har byen udviklet sig med brygs og forsamlingshus samt en række lave, enkle gadehuse langs 

Nordvejen, der har et lineært forløb igennem byen. De ældre gårde ligger i en åben struktur, og landsbyen 

ligger i en klar og tydelig sammenhæng med det dyrkede land. Det tættest forløb af gårde ligger lands 

Lethenborgvej vest for byen, hvor tre af de ældre gårde danner en sammenhængende og fortællende 

helhed. Den tætteste og mest bymæssige bebyggelse er lands Nordvejen, præget af enkle og uprætentiøse 

gadehuse. Den dominerende byggestil er historicismen, men alle stilperioder er repræsenteret. Der er dog 

kun enkelte huse fra efterkrigstiden. Bygningerne er 1-1½ etage. 









ejendom. 




ejendom. 









Landsbyens åbne plads foran kirken skal bevares og 

friholdes for ny bebyggelse og beplantning. 


henholdsvis Lethenborgvej mod syd samt fra Nordvejen 

mod øst, syd for kirken, og ad Nordvejen mod nord skal 


Landsbyens karakteristiske gadeforløb med bygninger 

placeret langs og nær Nordvejen og gårdbebyggelser nord 

for Lethenborgvej skal fastholdes. 

Beplantningen ad Nordvejens nordlige del og mod øst ad 

Hvilstedvej bør bevares. 


LETHENBORGVEJ 

92,5 

NORDVEJEN 

HVILSTEDVE 

TORRILDVEJ 

32



Nyere driftsbygninger til Lethenborgvej 8 og landbrugsjord 

udtaget – afgrænsning foretaget efter bygningskroppe. 

Inddraget i afgrænsning 

Lethenborgvej 1 og 1B 

På Lethenborgvej 8 og Hvilstedvej 19A drives større 

dyrehold, og risikoen for miljøkonflikter skal vurderes i 

forbindelse med eventuel etablering af nye boliger. 

33

Hørret - 320009LB 

Hørret har en smuk landskabelig placering i en lille lavning på sydsiden af Holme Bjerge. Terrænet i byen 

falder mod Bybækken, der ligger i den østlige del af byen. Af de 17 gårde, der lå i byen omkring 1800, har 12 

bevaret deres placeringer, og det store antal gårde præger endnu oplevelsen af byen, der er uden nyere 

byudviklingsområder. Landsbyen er karakteriseret af det varierede bebyggelsesforløb langs Hørret Byvej, 

der har et slynget forløb ned mod den lille bybæk. Langs sydsiden af Hørret Byvej er et særdeles flot forløb 

af ældre gårde, der sammen med husbebyggelsen og skråningerne langs vejens nordside danner et tæt 

forløb med store rumlige kvaliteter. Hovedparten af de gamle gårde er helstøbte, firelængede anlæg, der 

ligger med store udlænger i henholdsvis kampesten og bindingsværk tæt ud til den slyngede vej. Store træer 

er med til at fortætte bygaden. Enkelte velbevarede småhuse fra tiden omkring 1900 står som velholdte 

eksempler på periodens byggeskik. Det oplevelsesrige vejforløb og store antal velbevarede gårdanlæg i 

byen danner en værdifuld enhed. Bygningerne er mellem 1 og 1½ etage. 









ejendom. 




ejendom. 

Ny bebyggelse kan indpasses øst for Højballevej 12 

placeret i princippet som de angivne byggefelter på 

rammekortet. 











Det karakteristisk svungne gadeforløb med bygninger 

placeret langs og nær Højballevej og Hørret Byvej skal 

fastholdes. 

Den tætte beplantning langs Hørret Byvej bør bevares. 

Allébeplantning op til Hørret Byvej 1 bør bevares. 


Hørret Byvej mod syd mellem bebyggelserne skal 

fastholdes og styrkes. Ligeledes skal udsigtslinie fra 

Højballevej mod landskabet mod nord fastholdes og 

BALLEVEJ 

37,5 

55 

47,5 

65 

40 

75 

HØRRET BYVEJ 

42,5 

HØRRETVEJ 

34 

30

styrkes. 



Udtaget: 

Større områder syd for bebyggelsen, da disse ellers åbner 

for bebyggelse i 2. række, hvilket er imod den oprindelige 

landsbystruktur. Ligeledes skal huludfyldning i kryds ved 

Højballevej/Hørret Byvej undgås samt i området foran 

Hørret Byvej 27. 

Mod nord udtaget områder, der ikke bidrager væsentligt til 


Inddraget byggemulighed nord for Højballevej, da dette 

ikke vil gøre væsentligt indhug i den eksisterende 

udsigtslinie til åben mark og bakkelandskab. Der skal 

bygges i terræn og langs vej i stil med resterende landsby. 

35

Hørslev - 340005LB 

Hørslev ligger øverst på en nordvendt dalside omkring en svag lavning, hvilket giver miljøpositive 

niveauforskelle internt i byen. Mod nord, vest og syd er byen klart afgrænset mod det åbne land. Mod nord 

består afgrænsningen af store beplantninger. På trods af et ret åbent gadeforløb skaber beplantninger 

karakterfulde rumlige virkninger inde i byen. Landsbyen består af en nordvest-sydøstlig orienteret række 

huse omkring Tandrupvej og Hørslevvej. Tyngdepunktet af bebyggelsen ligger på nordsiden af vejene, hvor 

bebyggelsen langs Tandrupvej – den gamle landsbykerne - de fleste steder er yderst kompakt. Med hensyn 

til bygningsmassens aldersfordeling frembyder Hørslev et atypisk billede, idet typehustiden er meget 

fremtrædende i form af det mindre parcelhuskvarter langs Hørslevvej mod øst. Derudover er den ældre 

historicisme og yngre historicisme de dominerende stilarter i byen. Bygningerne er mellem 1 og 1½ etage. 









ejendom. 




ejendom. 

Ny bebyggelse kan indpasses umiddelbart øst for 

Tandrupvej 1 på nærmere angivet lokalitet på rammekortet. 

Beplantningen mod vejen bør bevares. 











Det karakteristisk svungne gadeforløb med bygninger 

placeret let tilbagetrukket fra gaden skal fastholdes. 

Det levende hegn mellem Tandrupvej 2 og 4 bør bevares, 

da det medvirker til at afgrænse byen mod øst. 




Nyere driftsbygninger udtaget samt mark mod øst uden 

sammenhæng med landsbystrukturen. 

Afgrænset efter beplantning mod nord. 

40 

35 

32,5 

TANDRUPVEJ 

HØRSLEVVEJ 

36 

45

Kasted - 250009LB 

Kasted ligger langs sydsiden af et øst-vestgående lille dalstrøg, der gennemstrømmes af Egå. 

Beliggenheden giver miljøpositive niveauforskelle i landsbyen. Kirken ligger usædvanlig smukt placeret på et 

lille næs i dalstrøget. Den højtliggende kirke kendetegner byen vidt omkring i landskabet. Langs Kasted 

Byvej ligger et karaktergivende bebyggelsesforløb med lave længehuse opført i henholdsvis bindingsværk 

og grundmur, der sammen med beplantningen og det let slyngede vejforløb danner et homogent forløb. Fra 

denne gamle bygade er der en række smukke kig op mod kirken, der er adskilt fra bebyggelsen af 

engarealer og smukke græsklædte skråninger. Kastedgård er den eneste af de ældre gårde, der er bevaret, 

og den ligger smukt ud til de åbne arealer vest for kirken. Bebyggelsen i Kasted er primært fra den yngre 

traditionalisme og den ældre historicisme. Mod syd er det nyere byggerier, der præger landsbyen. 










ejendom. 




ejendom. 











Landsbyens grønne, åbne rum foran kirken skal bevares 

og friholdes for ny bebyggelse og beplantning. Til dette rum 

hører legepladsen ved Kasted Byvej og arealet mellem 

Kasted Byvej 2 og 6. 

Beplantningen ved Kastedgård og kirken bør bevares. 

Væsentlige, eksisterende udsigtslinier til kirken over 

legepladsen ved Hørret Byvej og fra krydset Kasted 

Byvej/Kærbyvej/Topkærvej skal fastholdes og styrkes. 

Væsentlige, eksisterende indsigtslinier til byen mod nord 

fra Kastedvej og Revelhøjvej skal fastholdes og styrkes. 


5 

32,5 

KASTED BYVEJ 

KASTEDVEJ 

KASTED TVÆRVEJ 

40 

REVELHØJVEJ 

KÆRBYVEJ 

KÆRBYVEJ 

TOPKÆRVEJ 

37,5 

45 

37 

42



• Nordøstlig ”bar mark”, som ikke bør bebygges af 

hensyn til friholdelse af kirke og sognegård 

• Nordvestligt hjørne med vandværk – uden 

sammenhæng til landsby 

• Afgrænsning efter Kasted Tværvej og Kærbyvej, 

da der ikke bør bebygges syd for Kasted Tværvej 

af hensyn til indkigslinier. 

Områder, der er udtaget, svarer til de områder i lokalplan 

295, der er udlagt til kun at måtte udstykkes efter 

landbrugsloven eller ikke må udstykkes overhovedet. 

38

Kildegårdsvej - 330018LB 

Bebyggelsen ved Kildegårdsvej er opstået som en landevejsbebyggelse i 1920'erne og udbygget blandt 

andet ved Kildegårdsvej og Gammel Horsensvej efter 1945. Afgrænsningen mod landskabet markeres 

hovedsagelig af hække. Bebyggelsen består overvejende af huse, som kun anvendes til beboelse. Ved 

gårdbebyggelsen fremstår beplantningen markant ud mod Kildegårdsvej. Bygningerne er mellem 1 og 1½ 

etage. 









ejendom. 




ejendom. 









De markante træer langs Kildegårdsvej ud for 

Kildegårdsvej 10B bør bevares. 



Ingen ændringer 

55 

LANDEVEJEN 

GAMMEL HORSENSVEJ 

SKOVGÅRDSVEJ 

65 

TINGSKOVEN 

57,5 

KILDEGÅRDSVEJ 

39

Kvottrup - 350009LB 

Kvottrup ligger i et småbakket terræn, og de velbevarede gårdanlæg, der afgrænser landsbyen, danner 

smukke overgange imellem bebyggelse og landskab. Det opleves særligt i den sydlige del, hvor fire gårde 

danner en klar afgrænsning på landsbyen. Den ene af disse er et af landets bedste eksempler på en 

tvillingegård. Landsbyen enkle bebyggelsesstruktur opleves tydeligt. Mod nord, syd og vest er landsbyen 

afgrænset af de gamle gårde og mod øst af ældre gadehuse. Den gamle forte er delvis bebygget med bl.a. 

det gamle mejeri. Den sydlige del af forten har dog bevaret sin åbne karakter og danner sammen med 

tvillingegårdene mod syd en smuk helhed. Den gamle bydam er bevaret i den nordlige del af byen. 

Bebyggelsen repræsenterer alle stilperioder, men det er traditionalismen, som er den dominerende. 

Landsbyhusene repræsenterer den ældre historicisme. De nye byggerier er spredt over byen og fint tilpasset 

den gamle landsbystruktur. Bygningerne er mellem 1 og 1½ etage. 









ejendom. 




ejendom. 

Ny bebyggelse kan opføres på angivet lokalitet på 

rammekortet bag eksisterende bebyggelse på Brushøjvej 

7a og 9 langs ny stikvej. Bebyggelsen skal placeres og 

udformes således den tilpasses og styrker den 



landskabet. 









Landsbyens afgrænsning mod syd bestående af fire 

stuehuse fra de to tvillinggårdanlæg skal bevares. 

Det karakteristiske, svungne gadeforløb med bygninger 

placeret langs og nær gaderne skal fastholdes. 

Arealerne omkring landsbyens gadekær og den sidste rest 

af landsbyforten nord for Kvottrupvej 100 skal bevares og 


Væsentlige, eksisterende indsigtslinier til byen mod nord ad 

KVOTTRUPVEJ 

50 

47,5 

42,5 

45 

BRUSHØJVEJ 

KVOTTRUPVEJ 

40 

40

Kvottrupvej skal fastholdes og styrkes. 




Gården Brushøjvej 20, da gården er uden direkte 

sammenhæng med landsbyen. 

Areal vest for Brushøjvej, der afgrænses mod vest af flot 

dige og levende hegn, og som bør friholdes fra yderligere 

bebyggelse. Der gives dog byggemulighed bag nybygget 

bolig (Brushøjvej 9), da indsigt til diget her ikke er mulig. 

41

Labing - 340006LB 

Labing ligger højt på en svagt udviklet endemoræne, der kan følges fra Labing til Framlev, i et lettere kuperet 

terræn. Internt i byen har niveauforskellene en miljøpositiv effekt. Labingvej er lukket i byens østlige del, 

hvilket gør byen til en meget stille by. Hovedvægten af gårdene er beliggende på nordsiden af Labingvej. En 

enkelt gård og hovedvægten af beboelsesejendommene er placeret på den sydlige side af vejen. 

Byggestilsmæssigt er det den ældre historicisme, der er dominerende i arkitekturen, men den yngre 

traditionalisme er også repræsenteret. Kun en meget lille del af husene er fra efter traditionalismen, og disse 

er stilmæssigt indpasset. Der er således ingen typehuse og villaer i Labing. Bygningerne er mellem 1 og 1½ 

etage. 









ejendom. 




ejendom. 











Landsbyens åbne bebyggelsesstruktur skal fastholdes. 

Væsentlig, eksisterende udsigtslinie til landskabet mod 

nord ved Labingvej 14 skal fastholdes og styrkes. 



Nyere driftsbygninger til Labingvej 1 er udtaget af 

landsbyafgrænsningen, mens den del, som udgør 

oprindelige gårdstruktur, er bibeholdt i afgrænsningen, da 

gården er bevaringsværdig og bidrager væsentligt til 


Derudover er et mindre driftsareal mod vest udtaget af 

afgrænsningen. 

På Labingvej 1 drives større dyrehold, og risikoen for 



LABING LANDEVEJ 

55 

LABINGVEJ 

52,5 

42

Langballe - 320008LB 

Langballe ligger i et stærkt kuperet terræn – på den sydlige side af Kapelbækdalen – hvilket præger såvel 

landsbyen internt som det omkringliggende landskab. Byen er øst-vestorienteret med stort set 

sammenhængende bebyggelse langs vejen. Ved nordsiden breder bebyggelsen sig et par hundrede meter 

længere mod øst end på sydsiden, hvor vejen er skåret ind i en skrænt, og bebyggelse ikke er mulig. I byens 

midte er der udsigt til landskabet både mod syd og nord. Langballe er præget af yppig vegetation – især i 

den nedre del af byen, hvor bebyggelsen flere steder er næsten er skjult bag høje hække og buskads. Den 

smalle vej snor sig fra øst op igennem en slugt, hvilket sammen med beplantning og bebyggelse langs vejen 

medvirker til dannelsen varierede byrum med oprindelig karakter. Alle stilperioder er repræsenteret med den 

ældre historicisme som den mest dominerende efterfulgt af den yngre traditionalisme. Bygningerne er 

mellem 1 og 1½ etage. 









ejendom. 




ejendom. 

Ny bebyggelse kan indpasses mellem Langballevej 101 og 

103 samt vest for Langballevej 400,på nærmere angivne 

lokaliteter på rammekortet. Bebyggelsen skal placeres og 

udformes således den tilpasses og styrker den 



landskabet. 











Det karakteristiske, slyngede gadeforløb med frodig 

vegetation, græsrabatter og bygninger placeret langs og 

nær gaden skal fastholdes. 

Væsentlig, eksisterende udsigtslinie til landskabet mod syd 

mellem Langballevej 400 og 402 skal fastholdes og 

styrkes. Ligeledes skal væsentlig, eksisterende udsigtslinie 

til landskabet mod nord mellem Langballevej 105 og 109 


42,5 

LANGBALLEVEJ 

LANGBALLEVEJ 

30 

27 

43 

25 

32 

OD

Beplantning omkring gårdanlægget Langballevej 117 bør 

bevares 




Markarealer syd for Langballevej, hvor bebyggelse vil 

ødelægge den oprindelige landsbystruktur – slynget vejby. 

Der skal generelt ikke være mulighed for at bygge i 2. 

række. 

Huludfyldningsmulighed nord for vejen, hvor der ikke tages 

noget nævneværdig udsigt eller åbent rum + sydsiden, 

hvor det vil bidrage positivt til byen, hvis driftsbygning 

erstattes af boligbebyggelse, da det vil åbne mere op mod 

landskabet mod syd. 

44

Lemming - 220008LB 

Lemming ligger højt i et let kuperet terræn syd for Århus Ådal og Århus Syd motorvejen. Byen har en ret løs 

opbygning men de fleste af ejendommene er dog lokaliseret efter hovedfærdselsåren, 

Nordskovvej/Lemmingvej der to store knæk løber gennem landsbyen. Landsbyens indre miljø er især 

karakteriseret ved det krogede forløb af landsbygaden – Lemmingvej samt den centrale grønning opstået 

ved udflytning i sidste halvdel af 1800-tallet. Det grønne område med vandhul foran Lemmingvej 123 er også 

et miljøpositivt træk i landsbyen. Gårdene danner en krans, hvor indenfor byens huse hovedsagligt er 

placeret. Lemming er en frodig by med en karakterfuld beplantning, både i byen og afgrænsningen til 

landskabet. Der er mange bevaringsværdige bygninger i Lemming. Som så mange af de andre århusianske 

landsbyer er historicismen den dominerende stilart; enkelte bygninger er fra traditionalismen, mens ganske 

få er fra efterkrigstiden. Bygningerne er mellem 1 og 1½ etage. 









ejendom. 




ejendom. 

Ny bebyggelse kan indpasses i den nordlige del af byen 

mellem Lemmingvej 103 og 123, placeret i princippet som 

de angivne byggefelter på rammekortet. 









Landsbyens grønne arealer midt i byen på tværs af 

Lemmingvej og foran Lemmingvej 123 skal bevares og 


Allébeplantning til Lemminggårdsvej 1 bør bevares. 





Afgrænsningen er tilpasset bygninger, hvilket betyder, at 

nogle arealer udgår, mens andre inddrages. 

Mod nord er gården Nordskovvej 2 inddraget i 

afgrænsningen, da den indgår i landsbystrukturen. 

70 

NORDSKOVVEJ 

72,5 

FUGLEKÆRVEJ 

65 

LEMMINGVEJ 

75 

LEMMINGVEJ 

45

De åbne rum, der ønskes bevaret er tomter efter udflyttede 

gårde og en del af landsbyens historie. 

46

Lillering - 340008LB 

Lillering er beliggende i et småbakket landskab imellem Lyngbygård Ådal og Tåstrup Mose, der er den 

vestligste del af Århus Ådal. Hammelbanen passerede tidligere sydvest for byen, og jernbanedæmningen 

præger endnu landskabet. Oplevelsen af Lillering er domineret af den gamle forte, hvor den vestre del endnu 

ligger som en åben grønning, der omkranses af de gamle gårde. Mod syd afgrænses forten af et flot 

bebyggelsesforløb med to af de ældre gårdanlæg. Her oplever man fortens oprindelige karakter, udtryk og 

kvaliteter. Mod nord afgrænses forten af Storringvej og et bebyggelsesforløb, der er domineret af et fornemt 

gårdanlæg fra midten af 1800-tallet. På den nord-østlige del af forten ligger byens forsamlingshus, 

brugsforening og skole; tre fælleshuse fra begyndelsen af dette århundrede. Langs Storringvej, der ligger i 

vestlig forbindelse med forten, er et meget flot forløb af lave, enkle gadehuse i bindingsværk og grundmur. 

En tredjedel af bygningerne er typehuse, resten er fordelt på den yngre traditionalisme og den ældre 

historicisme. Bygningerne er mellem 1 og 1½ etage. 









ejendom. 




ejendom. 

Ny bebyggelse kan placeres henholdsvis vest og syd for 

Storringvej 15, placeret i princippet som de angivne 

byggefelter på rammekortet. 










placeret langs og nær gaden skal fastholdes. 

Landsbyens forteplads syd for Storringvej skal bevares og 

friholdes for ny bebyggelse og beplantning. Ligeledes skal 

det åbne rum op mod Storringvej 2 bevares og friholdes for 


Beplantningen, der afgrænser landsbyen fra 

Frøkjærvænget mod vest, og beplantningen i tilknytning til 

Storringvej 16 bør bevares. 


HERNINGMOTORVEJEN 

STORRINGVEJ 

BØGEBAKKEN 

40 

42,5 

1al 

FRØKJÆRVÆNGET 

45 

47



Store markområder mod syd, der giver mulighed for 

bebyggelse i 2. række, hvilket ikke vil bidrage positivt til 


Areal mod øst, som bryder med den skarpe afgrænsning af 

Lillering mod øst. 

Inddraget i afgrænsning: 

Fritliggende gård mod vest fra gl. landsbystruktur 

48

Lindå - 370005LB 

Lindå ligger på en svagt faldende nordskråning. Bebyggelsen er primært placeret langs den nord– 

sydgående Lindå Møllevej, hvor den nordlige del domineres af beboelseshuse. Især beboelseshusene 

stammer fra den ældre historicisme, men såvel traditionalisme som senere stilperioder er repræsenteret. 

Bygningerne er mellem 1 og 1½ etage. Damgård ligger smukt i byen med et flot indkig fra vejen. Det lille 

anlæg med genforeningsstenen over for indmundingen af Nabovej i Lindå Møllevej er ligeledes et 

miljøpositivt element i byen. 









ejendom. 




ejendom. 

Ny bebyggelse kan indpasses mellem Nabovej 4 og 6 på 

nærmere angivet lokalitet på rammekortet. Bebyggelsen 

skal placeres og udformes således den tilpasses og styrker 

den eksisterende bebyggelsesstruktur og landsbyens 


landskabet. 









Arealerne omkring de to gårdanlæg, Lindå Møllevej 5 og 7, 

skal bevares og friholdes for ny bebyggelse og beplantning. 

Landsbyens anlæg med Genforeningsstenen skal bevares 



placeret langs og nær gaden med kig til det åbne landskab 

skal fastholdes. 

Væsentlig, eksisterende indsigtslinie til Damgård ved 

færdsel ad Lindå Møllevej fra nord skal fastholdes og 

styrkes. 


LINDÅ MØLLEVEJ 

NABOVEJ 

49



Afgrænset efter have ved Lindå Møllevej 5 


Ny udstykning på Lindå Møllevej mod øst. Derudover er 

byen afgrænset efter beplantning og matrikelskel. 

50

Lyngby - 350007LB 

Lyngby ligger ved foden af et nord-sydgående bakkedrag, der kulminerer ved Glamhøj sydøst for byen, 

hvorfra der er vidt udsyn over bebyggelsen og landskabet. Byens profil er kendetegnet af den tætte kirke, 

der ligger smukt ud til landskabet mod vest. Lyngby er karakteriseret af et blandet bebyggelsesforløb, der 

ligger langs den let slyngede Lyngbygårdsvej. Bebyggelsen domineres af den lille kirke, der ligger let 

fremskudt i gadelinien, så der dannes en række varierede kig mod kirken fra både nord og syd. Kirken og de 

overfor liggende lave huse danner en fin enhed, der mod syd åbner op i en smuk udsigt over markerne mod 

vest. Langs den kraftigt stigende Glamhøjvej er der ligeledes et smukt forløb, hvor to lave 

bindingsværkshuse danner en smuk afslutning. Bygningerne i Lyngby repræsenterer den yngre historicisme, 

den ældre historicisme og typehusbyggeri. Typehusene er koncentreret i den nordlige del af byen. 










ejendom. 




ejendom. 










placeret langs og nær Lyngbygårdsvej og Glamhøjvej skal 

fastholdes. 

Væsentlige, eksisterende udsigtslinier til landskabet og 

Lyngbygård fra arealer omkring kirken og krydset 

Lyngbygårdsvej/Glamhøjvej skal fastholdes og styrkes. 

Ligeledes skal udsigtslinier til landskabet ad stikvejene mod 

øst fastholdes og styrkes. 

Væsentlige, eksisterende indsigtslinier til kirken ved 

færdsel ad Lyngbygårdsvej fra både syd og nord skal 

fastholdes og styrkes. Ligeledes skal kigget over byen fra 

Glamhøj fastholdes og styrkes. 

Beplantningen, der afgrænser landsbyen mod syd, bør 

bevares. 


37,5 

LYNGBYGÅRDSVEJ 

LYNGBYGÅRDSVEJ 

GLAMHØJVEJ 

51


Parcel mod vest er inddraget i afgrænsning. 

Areal sydvest i byen udtaget af afgrænsning for at styrke 

den skarpe grænse mod det åbne land, som dannes ved 

ankomsten til byen fra vest. 

52

Løjenkær - 330017LB 



UDGÅR SOM AFGRÆNSET LANDSBY OG BLIVER 

INDDRAGET I JORDBRUGSOMRÅDE 

Byen er så lille og bebyggelsen så spredt, at indtrykket af 

landsby er svagt. Desuden ingen nævneværdige 

bevaringsværdier. 

LØJENKÆRVEJ 

60 

FINDALSVEJ 

LØJENKÆRVEJ 

FINDALSVEJ 

53

Neder Fløjstrup - 310022LB 

Neder Fløjstrup ligger i et let bølget terræn med svag hældning mod syd. Mod vest er landskabet 

overvejende fladt, mens morænebakkerne mod øst danner en barriere, så der ikke er udsigt til det åbne land 

og havet. Byen er nord – sydlig orienteret over en strækning på ca. 1km. Neder Fløjstrup har ikke en 

decideret landsbykerne e.l. men består af 3 klynger af bebyggelse langs en gennemfartsvej mellem Beder- 

Ajstrup. Det er vigtigt at bibeholde de mange åbne rum mellem bebyggelsesklyngerne, så der ikke bliver tale 

om et bånd af bebyggelse i det åbne land. I Neder Fløjstrup er det byggeskikke fra efterkrigstiden og 

fremefter, der dominerer bebyggelsen, hvor kun ca.1/4 af bygningerne er fra historicismen og enkelte fra den 

yngre traditionalisme. Byen består overvejende af beboelsesejendomme. Byens bebyggelsesmønster er 

varierende med bygninger placeret langs vejen, tilbagetrukket fra vejen og i mindre grad i anden række fra 

vejen. Bygningerne er mellem 1 og 1½ etage. 









ejendom. 




ejendom. 

Ny bebyggelse kan indpasses øst for Elmosevej 80, 

placeret i princippet som det angivne byggefelt på 

rammekortet. 









De tre klynger af bebyggelse langs Elmosevej skal 

fastholdes som fritliggende. 



Ny bebyggelse inddraget i afgrænsning i den sydlige del. 

Neder Fløjstrup er ikke en decideret landsby med en 

historisk bykerne e.l. Der er tale om bebyggelse langs en 

gennemfartsvej mellem Beder-Ajstrup. 

Det er vigtigt at bibeholde de mange åbne rum mellem 

bebyggelsesklyngerne, så der ikke bliver tale om et bånd af 

bebyggelse i det åbne land. 

FLØJSTRUPVEJ 

0 

ELMOSEVEJ 

42,5 

54 

47,5 

45

Onsted - 330010LB 

Onsted ligger placeret i randzonen bag den østjyske israndslinie i et i øvrigt svagt kuperet terræn. Byen har 

en nord-sydlig orientering langs Hvilstedvej med korte udløbere omkring vejgaflerne Onstedvej-Bøgeskovvej 

og Hvilstedvej-Rantzausgavevej. Den oprindelige landsby var øst-vestorienteret. Bebyggelsen følger stort 

set det grenede vejnet med bebyggelse i 1. række. Bebyggelsen langs vejene er forholdsvis åben, men 

bindes sammen af beplantning. Det naturlige centrum er den store iøjnefaldende branddam – det gamle 

gadekær. Næsten alle byggestilperioder er repræsenteret. Der er ca. 1/3 bygninger fra den ældre 

historicisme, herefter følger den yngre historicisme. I den sydlige del af byen er der efter krigen opført tre 

typehuse. Bygningerne er mellem 1 og 1½ etage. 









ejendom. 




ejendom. 

Ny bebyggelse kan indpasses mellem Hvilstedvej 2 og 2A, 


rammekortet. 









Arealerne omkring landsbyens branddam i krydset mellem 

Rantzausgavevej og Hvilstedvej skal bevares og friholdes 

for ny bebyggelse og beplantning. 




• Omfattende markarealer der ikke bidrager til 

landsbystrukturen, som består af bebyggelse i 1. 

række langs landsbyens gader. 

• Nye driftsbygninger mod vest 

HVILSTEDVEJ 

ONSTEDVEJ 

TROLDDALSVEJ 

BØGESKOVVEJ 

RANTZAUSGAVEVEJ 

55

Ormslev - 230010LB 

Ormslev ligger ved kanten af Århus Ådals sydlige dalside med udsigt mod nord. Ormslev har de seneste år 

været i stor vækst. Byen er opbygget med flere stikveje fra de oprindelige landsbygader, Trindballevej og 

Ormslevvej. Mod nord er skrænten ved Trindballevej nu bebygget omkring et areal, som er friholdt til 

boldbaner og grønt område til fælles brug. Området omkring kirken og præstegården rummer fine 

bebyggelses- og beplantningsmæssige træk, som er sikret ved fredning. Ormslevs landsbymiljø fremstår 

stærkest langs Trindballevej, hvor der stadig er bygninger fra traditionalismen og historicismen. Det er dog 

efterkrigstidens byggerier, der er udpræget flest af i Ormslev. Bygningerne er mellem 1 og 1½ etage. 


Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 2 etager. 







ejendom. 




ejendom. 

Ny bebyggelse kan placeres på angivne lokaliteter på 

rammekortet. Bebyggelsen skal placeres og udformes 

således den tilpasses og styrker den eksisterende 

bebyggelsesstruktur og landsbyens helhedstræk, herunder 

landsbyens afgrænsning mod landskabet. 








Væsentlig, eksisterende udsigtslinie til landskabet mod 

nord fra toppen af Ormslevbakken skal fastholdes og 

styrkes. 

Landsbyens grønne område ved Ormslevbakken skal 

bevares og friholdes for ny bebyggelse og beplantning. 




• Områder, der i lokalplan 334 er udlagt til 

jordbrugsområde. Drejer sig om arealer mod 

sydøst 

• Derudover driftsbygning mod øst 

Som markeringerne af byggemuligheder angiver, er der 

fortsat meget uudnyttet byggepotentiale tilbage i byen. 

20 

STORSKOVVEJ 

TRINDBALLEVEJ 

ORMSLEVVEJ 

GAMMELSØVEJ 

50 

62,5 

65 

55 

30 

2 

67,5 

GENVEJEN 

60 

42,5 

70 

47,5 

56 

BUGGESGÅRDVEJ

Ormslev Stationsby - 230004LB 

Ormslev Stationsby er beliggende i et tydeligt geografisk skel på nordsiden af skråningerne, der afgrænser 

den store Århus Ådal og Årslev Engsø. Grundlaget for anlæggelsen af Ormslev Stationsby var 

Hammelbanen, der blev ført gennem ådalen i 1902. Banen blev nedlagt i 1956, men man kan stadig aflæse 

jernbanens forløb i byens struktur. Langs den lille stationsbys lineære hovedgade ligger et flot forløb af 

mindre, villaprægede gadehuse fra dette århundredes begyndelse. Den tætteste bydannelse er sket i 

området omkring den gamle station og købmanden, hvor bebyggelsen er præget af typiske stationsbyvillaer 

med frontkviste og karnapper. Den tidligere station og den gamle købmandsbygning er beslægtede i deres 

arkitektoniske udtryk, der har sit udspring i den danske nationalromantik, og de to bygninger er meget 

karaktergivende for byen. En lille sluttet hjørnebebyggelse danner en markeret bymæssig afslutning på 

stationsbyen, hvor den møder det åbne land mod syd. Bygningerne ligger alle med facaderne mod vejen og 

de har typisk kælder, stue og udnyttet tagetage. Bygningerne er mellem 1 og 1½ etage. 









ejendom. 




ejendom. 

Ny bebyggelse kan placeres vest for Storskovvej 92, den 

tidligere stationsbygning, placeret i princippet som det 

angivne byggefelt på rammekortet. 



bygningsmasse. 









Nyere bebyggelsesområde mod vest, da selve det 

bevaringsværdige kulturmiljø og stationsbyen er centreret 

omkring den østlige bebyggelse i nord/sydgående retning. 

Pga. højspændingsledningen, der adskiller de to 

bebyggelsesområder, er det ikke hensigtsmæssigt at 

bygge områderne sammen langs det tidligere baneterræn. 

32,5 

HOLMBÆKVEJ 

17,5 

HOLMBÆKVEJ 

12,5 

2,5 

5 

STORSKOVVEJ 

57

Ravnholt - 330011LB 

Ravnholt ligger i en lavning, der mod syd afgrænses af en stejl skråning. På de øvrige sider markeres 

afgrænsningen af landbrugsbygninger og hække. Byen er hesteskoformet med åbning mod nord og to korte 

udløbere mod syd, henholdsvis langs Ravnholtvej og Battrupvej, hvilket giver Ravnholt et karakterfuldt, 

slynget vejnet. Et andet karakteristisk træk er, at flere engdrag strækker sig ind i byen. Bebyggelsen er 

hovedsagligt sammenhængende og kompakt, men det overvejende ensidige bebyggelsesmønster langs 

vejene giver byen en vis åbenhed. Godt halvdelen af bygningerne er fra den ældre historicisme og den 

anden halvdel fra efterkrigstiden, hvilket især kan ses på bebyggelsesenklaven mod nordøst. Bygningerne er 










ejendom. 




ejendom. 

Ny bebyggelse kan placeres nord for Ravnholtvej 55 

placeret i princippet som de angivne byggefelter på 

rammekortet. 

Ny bebyggelse kan desuden placeres på nærmere angivet 

lokalitet på rammekortet nord for Battrupvej 5-7. 

Bebyggelsen skal placeres og udformes således den 

tilpasses og styrker den eksisterende bebyggelsesstruktur 

og landsbyens helhedstræk, herunder landsbyens 












Beplantningen langs Kildegårdsvejs vestlige side bør 

bevares. 


RAVNHOLTVEJ 

75 

80 

KILDEGÅRDSVEJ 

70 

BATTRUPVEJ 

RAVNHOLTVE 

58 

85



• Omfattende markområder, der giver mulighed for 

byggeri i 2.række, hvor dette er uønsket. Byens 

hesteskoform med åbning mod nord bør 

bibeholdes og ligeledes det grønne areal ind i byen 

fra vest. 

• Nyere driftsbygninger mod vest. 

59

Ravnholt Skov - 330019LB 

Bebyggelsen ved Ravnholt Skov ligger langs Ravnholtvej, mellem vejen og skovens sydside. Afgrænsningen 

mod vejen består af hække og træer. Bebyggelsen, der kan betegnes som en skovrækkeby, består 

hovedsagelig af murstenshuse opført i slutningen af 1920´erne til teglværksarbejdere på Testrup Teglværk. 

Der er tale om en særlig karakteristisk bebygggelseshelhed, som så vidt muligt skal bevares i sin nuværende 

form. Bygningerne er mellem 1 og 1½ etage. 









ejendom. 




ejendom. 

Etablering af nye boliger og erhverv kan kun ske inden for 

den eksisterende bygningsmasse. 

Ved genopførelse efter brand eller lignende skal ny 

bebyggelse i bygningens hovedform og proportioner samt 

materialevalg udformes således den tilpasses de 

omgivelser, den føjes til. 


umiddelbart nord for vejen skal fastholdes. 



Ikke foretaget ændringer – afgrænsning følger matrikelskel 

mod nord. 

Yderligere bebyggelse langs Ravnholtvej uønsket, pga. 

den store nærhed til Ravnholt og Testrup – alle tre 

landsbyer skal bevares som fritliggende frem for et samlet 

bybånd. 

75 

72,5 

BATTRUPVEJ 

67,5 

RAVNHOLTVEJ 

60

Skibby - 240011LB 

Skibby er beliggende umiddelbart nord for Århus Å og Årslev Engsø på den sydvendte dalside. Der er fine 

kig mod syd over Århus ådalen og søen. Afgrænsningen mod landskabet er præget af karakterfulde 

landbrugsbygninger og enkelte huse. Landsbyens beplantning er spredt og præget af store træer. 

Bebyggelsen er koncentreret omkring T-krydset Skibbyvej - Holmbækvej. Skibby har en noget diffus karakter 

med åbne rum omkring de to gårdanlæg og et lille kompakt kvarter af huse. Byggestilen er hovedsagligt 

traditionalismen, hvor Enggård er et smukt eksempel på en firelænget gård fra 1800-tallet. Bygningerne er 










ejendom. 




ejendom. 

Ny bebyggelse kan placeres øst for Holmbækvej 5 på 

nærmere angivet lokalitet på rammekortet. Bebyggelsen 




landskabet. 









Landsbyens åbne rum omkring gårdanlæggene skal 


Væsentlig, eksisterende udsigtslinie til landskabet ved Tkrydset 

Skibbyvej/Holmbækvej mod syd over ådalen skal 





Gård og marker nordøst for byen, da gården hverken 

visuelt eller fysisk har kontakt til landsbykernen 

12,5 

SKIBBYVEJ 

61

Storenor-Lillenor - 310026LB 

Storenor og Lillenor ligger så tæt sammen, at de til en vis grad fremtræder som én landsby. I 

kommuneplanen udgør de et delområde. De er højt beliggende i et kuperet moræneterræn og flere steder er 

der fine kig over det omgivende landskab mod øst, syd og vest. Afgrænsningen mod landsbygaden - 

Norsmindevej - er uensartet, skiftende mellem hække, buskbevoksning og bebyggelse. Gadeforløbet er 

meget kroget og varieret med snævre og åbne passager. Storenor består af en række gårde langs den østvestligt 

orienterede Storenorvej. Mellem gårdene er der opført en del beboelsesejendomme. Bydelen er 

karakteriseret ved meget tæt beplantning. Lillenors struktur er mere løs og består af tre områder: et område 

der forbinder Storenor med Lillenor langs Norsmindevej, hvor bebyggelsen fortrinsvis er fra efterkrigstiden; et 

område der ligger som en mindre lavning i den nordlige del, der fortrinsvis udgør den gamle bondeby og et 

nyere område, der ligger i tilknytning til Lillenorvej. I Lillenor er der stikveje, som forgrener sig ud i alle 

retninger. Fra Norsmindevej er der fin udsigt over lavningen til den ældre bydel. I byerne er det den ældre 

historicisme, der er dominerende med næsten 40 %. Alle stilperioder er repræsenteret, og kun ganske få 

bygninger er bevaringsværdige. Bygningerne er mellem 1 og 1½ etage. 









ejendom. 




ejendom. 










karaktergivende terrænforskelle i byen 

Væsentlige, eksisterende udsigtslinier til landskabet ved Tkrydset 

Storenorvej/Norsmindevej samt fra Norsmindevej i 

den sydligste del af byen skal fastholdes og styrkes. 

Væsentlig, eksisterende indsigtslinie til byen nordlige del 

fra Norsmindevej over dalsænkningen skal fastholdes og 

styrkes. 

Landsbyens grønne dalsænkning i Lillenor del skal bevares 




25 

30 

LILLENORVEJNORSMINDEVEJ 

62,5 

STORENORVEJ 

35 

AJSTRUP STRANDVEJ 

47,5 

NORSMINDEVEJ 

62

Arealerne omkring landsbyens gadekær skal bevares og 


Det grønne areal syd for Norsmindevej 60 skal bevares og 


Den frodige beplantning langs Storenorvej bør bevares. 

Beplantning langs Norsmindevej ved Norsmindevej 60 bør 

bevares. 




• Arealer fra lokalplanen, der er opført som 

jordbrugsarealer – dog for størstedelens 

vedkommende tilpasset til naturlige afgrænsninger 

som haver og hegn. 

På Norsmindevej 60 drives større dyrehold, og risikoen for 



63

Terp - 140008LB 

Terp ligger ved foden af Egådalens nordlige side. Landsbyen er klart afgrænset mod det åbne land af en tæt 

beplantning og bækken mod øst. Landsbygaden - Elstedvej - har et kurvet forløb, som især er markeret af 

bebyggelse. Det giver sammen med beplantningen en rumlig virkning. Fra gaden er der fine kig mod syd 

over Egådalen. Bygningerne i Terp er overvejende fra historicismen. Der er et enkelt bindingsværkshus og et 

par huse fra ”Bedre Byggeskik”-perioden. Bygningerne er mellem 1 og 1½ etage. 









ejendom. 




ejendom. 

Ny bebyggelse kan placeres øst for Elstedvej 59A-D 


rammekortet. 









Det karakteristiske, svungne gadeforløb med bygninger og 

beplantning placeret langs og nær gaden skal fastholdes. 

Allébeplantningen op til henholdsvis Elstedvej 66 og 33 bør 

bevares. 

De åbne arealer omkring gårdanlæggene bør bevares og 





Markarealer mod syd 


Byggemulighed mod vest 

Bækken danner en naturlig afgrænsning mod øst, mens 

byen afgrænses af tæt beplantning mod nord/nordvest. 

ELSTEDVEJ 

7,5 

64

Testrup - 320007LB 

Testrup ligger i et svagt bølget moræneland, hvor Holme Bjerge lukker horisonten mod nordøst. Byen har et 

fint slynget gadeforløb gennem byen med enkelte stikveje mod syd og Tingskovvej mod nord, der giver byen 

dybde. På begge sider af Testrupvej ligger gårdene og Testrup højskole. Testrupvej markeres især af bebyggelse. 

Det slyngede forløb og den forholdsvise beskedne bredde, med bygninger og beplantning tæt op til kørebanen, giver landsbygaden 

en særlig karakter. Gårdene er meget synlige i landsbyen, men højskolen, som er placeret centralt i byen, er det 

enkelttræk, der bidrager mest til byens individualitet. De fleste bygninger er fra efterkrigstiden. Kun enkelte 

bygninger tilhørende gårdene samt enkelte ejendomme er fra den ældre historicisme. Bygningerne er 

mellem 1 og 1½ etage høje, undtagelsesvis er dog Testrup Højskole med sine 1-2½ etager. 









ejendom. 




ejendom. 











Væsentlig, eksisterende udsigtslinie til landskabet og 

Holme Bjerge mod nord ved Testrupvej 109-111 skal 


Den frodige beplantning omring Testrup Højskoles arealer 

bør bevares. 


67,5 

TINGSKOVVEJ 

65 

TESTRUPVEJ 

62,5 

65



• Stort landbrug mod øst udtaget, da det ikke 

bidrager til landsbyens struktur. 

• Driftsbygning mod syd og markarealer udtaget af 

samme årsag 

Der drives et større dyrehold øst for byen, og risikoen for 



66

Tiset - 330012LB 

Tiset ligger i et kuperet landskab på sydskråningen af en lille lavning sydvest for Ravnholt. Bortset fra 

enkelte trægrupper afgrænses landsbyen overvejende af hække. Bebyggelsen er generelt ret åben med 

frodig beplantning. Langs Ravnholtvej ligger et mindre parcelhuskvarter domineret af typehusarkitektur. Ad 

Tisetvej ligger dernæst 3 gårde, som er byens kerne og sidst et mere kompakt huskvarter. Godt 1/3 af 

bygningerne repræsenterer den ældre historicisme, mens det resterende byggeri er fra efterkrigstiden og 

derefter. Bygningerne er mellem 1 og 1½ etage. 









ejendom. 




ejendom. 


rammekortet ved Tisetvej 14 udformet langs ny stikvej. 













Det karakteristiske, svungne gadeforløb med bygninger og 

beplantning placeret langs og nær gaden skal fastholdes. 

Væsentlige, eksisterende udsigtslinie til landskabet ved 

svinget ved Tisetvej 16-18 skal fastholdes og styrkes. 

Allébeplantning op til Tisetvej 16 bør bevares. 




• Del af arealerne for Tisetvej 14 – Her afgrænses 

efter eksisterende bebyggelse og matrikelskel på 

Tisetvej 12 

• Areal midt i byen nord for vejen, da det vil ændre 

den eksisterende bebyggelsesstruktur væsentligt. 

65 

RAVNHOLTVEJ 

77,5 

TISETVEJ 

67 

6

Ikke-markeret huludfyldningsmulighed syd for Tisetvej er 

udnyttet . 

68

Todbjerg - 370003LB 

Todbjerg er beliggende ved foden af de to morænebakker, Klokkerbakken og Møllebakke. Den 

landskabelige situation præger oplevelsen af byen. Fra den slyngede bygade er der en række smukke kig op 

mod Møllebakke med det karakteristiske Todbjergtårn. Bebyggelsen i Todbjerg består dels af 3 ældre gårde, 

der alle ligger i byens udkant, og dels af småhusbebyggelse, der ligger omkring den gennemgående 

Bøggildvej. Den mest bymæssige del af landsbyen er et velbevaret forløb af små fine gadehuse fra omkring 

1900. Hertil kommer anlægget omkring Genforeningsstenen. Kirken er omkranset af et smukt stendige og 

store, fritstående træer. Langs kirkegårdsdiget er et bemærkelsesværdigt forløb med smukt udsyn over mod 

Møllebakken og Todbjergtårnet. Bebyggelsen er i byggestil præget af den ældre historicisme. På 

Klokbakken er der overvejende parcelhuse, mens der omkring Dammen er bygget i nyere og mere moderne 

stil. Bygningerne er mellem 1 og 1½ etage. 









ejendom. 




ejendom. 


rammekortet ved Grimsbrovej 4 udformet langs ny stikvej. 













Det karakteristiske svungne gadeforløb med bygninger 

placeret langs og nær gaden skal fastholdes. 

Landsbyens boldbaner, arealet mellem præstegård og 

kirke samt arealet ved Genforeningsstenen skal bevares og 


Allébeplantning langs Dammen og op til præstegården bør 

bevares. 

Beplantning langs Klokbakken ved boldbanerne bør 

bevares. 

HÆSTVEJ 

KLOKBAKKEN 

60 

DAMMEN 

5 

BØGGILDSVEJ 

87,5 

LILLE TODBJERG 

92,5 

GRIMSBROVEJ 

80 

90 

85 

69 

75 

97,5


arealerne omkring kirken skal fastholdes og styrkes. 




• Større område ud ad Grimsbrovej, der bør kile sig 

ind i landsbyen, så den ikke bliver for tæt ved 

udnyttelse af byggemulighed på Grimsbrovej 4. 

• Mod syd udtaget fritliggende ejendom uden 

sammenhæng med landsbyen. 

• Mod vest udtaget driftsbygning og karaktergivende 

markareal ind i byen 

• Nyere driftsbygning i nordvest udtaget af 

afgrænsning 

Gårdkomplekset i det nordvestlige hjørne er revet ned og 

pt. ved at blive erstattet af 4 beboelsesbygninger. 

70

True - 250011LB 

True er højt beliggende på en sydskrånende dalside, der falder mod Lyngbygård Ådal mod nord og mod 

Voldbækken mod syd og øst. Den landskabelige placering opleves især ved byens afgrænsning mod syd og 

vest, hvorfra der er vidt udsyn over landskabet. Landsbyen har en kompakt form, hvor den oprindelige 

gårdbebyggelse lå omkring en bred kantet forte i byens midte. Denne bebyggelsesstruktur kan tydeligt 

aflæses i byen, hvor de ældre gårde stadig danner en klar og markeret overgang mellem bebyggelse og 

åbent land. True Byvej markerer mod nord, syd og øst fortens afgrænsning, hvor forten siden er bebygget 

med bl.a. skole i vest og ældre småhuse på den sydlige og østlige del. Byens beplantning med alleer og 

store fritstående træer indgår i et fint samspil med bebyggelsen. I byen er bevaret flere ældre landhuse og 

dele af de gamle bindingsværksgårde, men bebyggelsen er primært præget af de mange velbevarede 

gårdanlæg fra slutning af 1800- og begyndelsen af 1900-årene, som medvirker til at give byen en klar 

struktur. Bygningerne er mellem 1 og 1½ etage. 









ejendom. 




ejendom. 

Ny bebyggelse kan indpasses mellem Opkærsvej 6 og 10, 


rammekortet. 









Det karakteristiske, svungne gadeforløb med True Byvej, 

der afgrænser den oprindelige, nu bebyggede forte, skal 

fastholdes. 

Kransen af gårde danner afgrænsning af byen mod syd, 

øst, vest og nord. Denne struktur skal bevares. 

Allébeplantning op til Espenhøjvej 1 og Langhøjvej 1A bør 

bevares. 



Afgrænsning fra lokalplan 488 bibeholdt, dog inddraget 

Langhøjvej 5 

OPKÆRSVEJ 

ESPENHØJVEJ 

65 

67,5 

72 

TRUE BYVEJ 

55 60 

LANGHØJVEJ 

50 

62,5 

TRUEHOLMVEJ 

71 

57,5 

45

Tulstrup - 330013LB 

Tulstrup ligger i et højtliggende bakkeland, og sydvest for landsbyen er en langstrakt øst-vestgående 

lavning. Bebyggelsen ligger på sydsiden af en lille nordøst-sydvestgående bakke. Den markante kirke ligger 

usædvanligt smukt på bakkekammen og kendetegner den lille landsbybebyggelse vidt omkring. Tulstrupvej 

har et stort slynget forløb forbi kirken, og vejforløbet danner sammen med kirkegårdsdiget og de store træer 

en usædvanlig fin helhed. Fra nord ligger kirken smukt omgivet af de skrånende marker. Fra syd ligger den 

som en effektfuld afslutning på bebyggelsesforløbet langs Tulstrupvej. Langs det skrånende, slyngede 

vejforløb syd for kirken er et lille bebyggelsesforløb, der består af den gamle skole samt småhuse fra dette 

århundrede – primært i historicistisk byggestil. Bygningerne er mellem 1 og 1½ etage. 









ejendom. 




ejendom. 

Ny bebyggelse kan placeres syd for Tulstrupvej 13, 


rammekortet. 











Væsentlige, eksisterende indsigtslinier til kirken og byen 

Fra Østergårdsvej og nord ad Tulstrupvej skal fastholdes 

og styrkes. 

Markant beplantning, der afgrænser byen mod vest bør 

bevares. 




Tulstrupvej 1 mod nord, da den ligger uden sammenhæng 

til den egentlige landsby. 

TULSTRUPVEJ 

62,5 

65 

ØSTERGÅRDSVEJ 

LØJENKÆRVEJ 

72

Tåstrup - 340009LB 

Tåstrup ligger lavt i landskabet omgivet af enge. I den sydlige bydel er der et karakterfuldt engdrag omkring 

Tåstrup Bæk. Landsbygaden - Tåstrupvej - er karakterfuld med et let slynget forløb, der markeres af 

landbrugsbygninger og beboelseshuse, der primært ligger langs gaderne med få nyere stikveje. Fra gaden 

er der fine kig over landskaberne mod øst og vest. Midten af byen – den oprindelige by - er præget af 

gårdanlæg i traditionalistisk byggestil, Den nordlige og sydlige del af byen er domineret af 

beboelsesejendomme, hvor der indgår mange forskellige byggestilarter: traditionalismen, historicismen, 

efterkrigstids- og moderne byggeri. Bygningerne er mellem 1 og 1½ etage. 









ejendom. 




ejendom. 

Ny bebyggelse kan placeres syd for Tåstrup Byvej på de 

angivne lokaliteter på rammekortet. Bebyggelsen skal 

placeres og udformes således den tilpasses og styrker den 



landskabet. 









Landsbyens eng- og overdrevsarealer i den sydlige del af 

byen skal bevares og friholdes for ny bebyggelse og 

beplantning. 






• Del af (nu nedlagt) gartneriejendom, da 

bebyggelse heraf i fuld udstrækning ikke bidrager 

positivt til landsbyens struktur – men vil skærme af 

for den visuelle forbindelse til Århus Ådal mod øst 

• Areal, der i lokalplan anføres til jordbrugsmæssigt 

brug 

TÅSTRUPVEJ 

TÅSTRUPVEJ 

TÅSTRUP BYVE 

TARSKOVVÆNGET 

73 

ST

• Haveanlæg/mark mod vest, der ligger uden 

sammenhæng til byen 


• Ny boligbebyggelse bag ved 1. række ad Tåstrup 

Byvej 

• Ny udstykning mod syd 

74

Vorre - 390003LB 

Vorre har en usædvanlig smuk landskabelig placering på toppen af en morænebakke. Den højtliggende 

placering giver mulighed for flotte udsigter over det storslåede landskab, der falder mod Kalø Vig. Vorres 

ældre gård- og husbebyggelse har sandsynligvis ligget regelmæssigt placeret omkring en fortelignende 

gade. Det rumdannende bebyggelsesforløb langs Vorrevej med en småhusbebyggelse fra tiden omkring 

1900 og det tidligere andelsmejeri Lykkesholm er karakteristisk for byen. Byen afgrænses meget smukt mod 

det åbne land af fem gårde og beplantning, som er ret omfattende og virker samlende på hele landsbyen. 

Det meget smukke samspil mellem bebyggelse og landskab gør Vorre til en værdifuld enhed. 60 % af Vorres 

bygninger er fra den ældre historicisme. Bygningerne er mellem 1 og 1½ etage. 









ejendom. 




ejendom. 


rammekortet nord for Bendstrupvej 118 udformet enten 

med facade langs Bendstrupvej eller langs en ny stikvej. 














vejforløbene ud af byen mod nord, øst og vest skal 

fastholdes og styrkes. Ligeledes skal udsigtslinien mod 

landskabet i syd fra Bendstrupvej fastholdes og styrkes. 

Væsentlige, eksisterende udsigtslinie til byen ved ankomst 

ad Kirkemosevej skal fastholdes og styrkes. 

Beplantningen ved Vorregård, Krajbjergvej 6, bør bevares. 

Ligeledes bør beplantningen, der afgrænser byen mod vest 

bevares. 


BENDSTRUPVEJ 

KRAJBJERGVEJ 

110 

107,5 

KIRKEMOSEVEJ 

VORREVEJ 

75


Udtaget: 

• Store marker mod syd, da disse indeholder 

omfattende boligpotentialer, hvor bebyggelse heraf 

ikke vil bidrage positivt til byens struktur. Endvidere 

er arealet udtaget for at friholde fine kig mod syd. 

• Mod vest afgrænset efter beplantning 

Inddraget: 

• Krajbjergvej 30, da gårdanlægget indgår som en 

integreret del af landsbyen. 

• Krajbjergvej 6 inddraget, da den bidrager 

væsentligt til landsbyens struktur. 

• Ligeledes medtaget Vorrevej 30 og 30A. 

76

Åstrup - 390005LB 

Åstrup ligger i et svagt kuperet terræn. Afgrænsningen mod det åbne land er klart markeret af bebyggelse og 

store bevoksninger, der er karakteristiske for hele landsbyen, og som samler byen til en forholdsvis kompakt 

enhed. Landsbygaderne - Studstrupvej, Åstrup Strandvej og Skovlundvej - har et slynget forløb. Den del af 

gaderne, som ligger i den ældste del af landsbyen, er afgrænset af hække. Bebyggelsen består af enkelte 

nyere og ældre traditionelle landbrugsbygninger og traditionelle landsbyhuse, som kun anvendes til 

beboelse. Det er de hvidpudsede facader der dominerer i landsbyen. Alle huse er 1½ etage med sadeltag og 

gesims. Midt i byen udspringer Skødstrupbæk fra grøften ved Studstrupvej og danner en branddam med 

kraftig strøm, inden den under Åstruphøjgård er rørlagt. 









ejendom. 




ejendom. 


rammekortet på ejendommen Studstrupvej 2 udformet med 

facade langs Studstrupvej/Åstrup Strandvej. Bebyggelsen 




landskabet. 






et. 




Beplantningen langs Studstrupvej og Åstrup Strandvej bør 

bevares. 

Arealerne i tilknytning til landsbyens branddam skal 



SKOVLUNDVEJ 10 

ÅSTRUPVEJ 

5 

STUDSTRUPVEJ 

ÅSTRUP STRANDVEJ 

77



Driftsbygninger til: 

• Ridecenter, Åstrup Strandvej 72 

• Landbrug, Åstrup Strandvej 69 

På Åstrup Strandvej 69 drives større dyrehold, og risikoen 



78

Forslag til Revision af afgrænsning og rammer for landsbyer i ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?