26877 Køresporten Nr 3-98 - Karetmager.dk

K Ø R E S P O R T E N 

Dansk Køre Forbund 

Protektor HKH Prinsesse Benedikte 


1973 - 1998 

3 • 98 

Juni

Køresporten udgives af Dansk Køre Forbund 

Ansvarshavende Ole Jespersen 

Køresporten udkommer medio februar, april, 

juni, august, november 

Sidste frist for bidrag 15. januar, 15. marts, 

15. maj, 15. juli, 15. oktober 

Redaktion 

Meddelelser fra selskaber 

Lisbeth Hartmann, Brøndens Mark 5, Thorup, 

9320 Hjallerup, tlf 9885 7035, fax 9885 7034 

E-mail bechhart@post10.tele.dk 

Redaktionelt stof 

Ole Jespersen, Bækkedal 16, 9210 Aalborg SØ, 

tlf og fax 9814 7880, 

E-mail omjes@post5.tele.dk 

Ingrid Berner Larsen, Mølleskovvej 125, Allindelille, 

4370 St. Merløse, tlf og fax 5760 0431 

Annoncer Lisbeth Hartmann og Ole Jespersen 

Trykning Arden Bogtrykkeri A/S, Gutenbergvej 1, 

9510 Arden, tlf 9856 1022, fax 9856 2220 

Distribution Vibeke & Hans Tang, Volstrupvej 2, 

8370 Hadsten, tlf 8698 1439 

DKF´s tilknyttede selskaber 

Bornholms Køre Selskab 

Dansk Køre Selskab 

Fyens Køre-Selskab 

Himmerlands Køre- og Rideforening 

Midtjysk Køre Selskab 

Slesvigske Køre Selskab 

Thy Køre Selskab 

Trekantens Køre Selskab 

Vendsyssel Køreforening 

Vestjysk Køre Selskab 

Østjysk Køre Selskab 

2 



Protektor 

HKH Prinsesse Benedikte 

Overordnede organisationer 

Danmarks Idræts Forbund 

2605 Brøndby, tlf 4245 5555 

Dansk Ride Forbund, Langebjerg 6, 

2850 Nærum, tlf 4580 4344 

DKF´s ledelse 

Præsident: Ib Møller, 

Alling Kloster, Grauballe, 8600 Silkeborg, 

tlf 8687 7344, fax 8687 7322 

Formand: Svend Åge Nissen, 

Strandelhjørnvej 16, 6500 Vojens, 

tlf 7454 7060 

Sekretær: Allan Bjerre, Hørager 1, 

2690 Karlslunde, tlf 4615 2161 

Kasserer: Elsebeth Dehlholm, 

Strandelhjørnvej 16, 6500 Vojens, 

tlf 7454 7060, giro 989 9693 

Køreudvalg 

Carl Th. Christensen, Vodskovvej 187, 

9310 Vodskov, tlf 9828 6532 

Pløjeudvalg 

Arne Hansen, Allerupvej 4, 

6520 Toftlund, tlf 7483 1685 

Uddannelsesudvalg 

Marianne Seidenfaden, Dorthealyst, 

4440 Mørkøv, tlf 5927 3123 

Forside 

Poul Lindegaard ved VM i Windsor 

Pris 25,- kr 

Oplag 2.500 stk

Jubilæumsbuket Johnsens foto 

Tillykke med jubilæet 

Tænk, 25 år, en slags sølvbryllup kan 

man vel sige, som bør fejres med maner. 

Og fejret skal vi nok blive, så alle i det 

danske land vil vende opmærksomheden 

mod os, når jubilæumskufferten transporteres 

standsmæssigt fra Skagen til Christiansborg. 

Sådan som turen er planlagt 

og arrangeret, indbyder den i høj grad alt 

kørefolket til at gøre følge med stafetvognen 

og festliggøre jubilæet. 

Skulle nogen være i tvivl om, hvornår 

og hvordan DKF blev til, har en af 

D K F s 

m 

р 

Kære allesammen ! 

d. 

Ved jubilæer får man ofte gaver, og den 

fornemste gave DKF har fået, er tilsagnet 

fra Hendes Kongelige Højhed Prinsesse 

Benedikte om at ville være protektor for 

vort forbund. Vi takker glade for HKHs 

velvilje og interesse for vor sport. 

Bortset fra vort jubilæum, som præger 

en stor en del af denne specielle udgave af 

Køresporten, ligner resten af indholdet en 

god blandet landhandel af den slags, som 

snart er ophørt med at eksistere. Her er 

alt, hvad kørefolk kan ønske sig, lige fra 

kongelige kareter over broforbindelsen 

over Storebælt til nyheder indenfor hestefoder 

og et kørearrangements afhængighed 

af tidevandet. På næste hylde i landhandlen 

ses artiklen om Christer Påhlssons 

kursus for konkurrencekuske side 

om side og i fin samklang med vellykkede 

instruktionskurser for absolut begynderkuske. 

Helt bagest i butikken finder vi, nærmest 

som et notabene, en lillebitte 

oplysning om DKFs anden store begivenhed 

i 1998: DM i Horsens, men det 

har arrangørerne måske valgt at holde på 

’surprise’ plan? 

Redaktionen 

3

HKH Prinsesse Benedikte 

Foto Rigmor Mydtskov 

Gennem flere år 

har DKF haft den 

store glæde, at 

HKH Prinsesse 

Benedikte har påtaget 

sig protektionen 

for flere 

forskellige enkeltståendearrangementer. 

Prinsessen har ligeledes glædet forbundet 

ved flere gange at have gæstet vore arrangementer. 

Senest DM i kørsel 1996. 

På hovedbestyrelsesmødet i marts fik 

Ib Møller til opgave at ansøge Prinsessen 

om at være protektor for hele DKF. 

4 

Kongelig protektor 

I et venligt brev, dateret Amalienborg, 

den 21. april 1998, skriver HKH Prinsesse 

Benediktes privatsekretær til DKF v/ 

præsident Ib Møller: 

‘Kære Ib Møller, 

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse 

Benedikte har bedt mig hilse og takke for 

Deres venlige brev af 29.3.1998 og meddele, 

at Hendes Kongelige Højhed med 

glæde påtager sig protektionen for hele 

Dansk Køre Forbund. 

Med venlig hilsen 

A.R.S. Hansen’ 

Ole Jespersen 

HKH Prinsesse Benedikte i VKS’s Landauer ved DM i kørsel 1990 Foto Karin Munk

Præsident Ib Møller 

Foto Karin Munk 

Redaktionen har 

bedt mig skrive 

nogle indtryk fra 

DKF i de 25 år, der 

er gået siden stiftelsen, 

uden at det 

skal være nogen 

kronologisk opremsning 

af alle 

DKFs aktiviteter. 

Jeg plukker gerne fra hylderne med ca 

tykke 15 ringbind: 

De første selskaber 

En ven rullede i 1968 ind på vor tegnestue 

i den tidligere skovriderbolig til Vilhelmsborg, 

hvor min jagthest stod. På 

traileren havde han en ponyvogn med 

DKF i 25 år 

buk og seletøj. Jagthesten blev spændt 

for, og det gik derudaf, ret dramatisk - og 

fascinerende. 

I Hippologisk Tidsskrift så jeg omtalt 

et stævne, som Dansk Køre Selskab, der 

var stiftet i 1967, holdt hos Bjørn Ohl 

og Karl Erik Kolind i Nordsjælland, og 

jeg tog derover. Konkurrencereglerne stod 

på en enkelt A4-side, og det vigtigste for 

de få deltagere var vel også at vise, at nu 

skulle køresporten i Danmark genoplives. 

Ohl og Kolind udstillede en imponerende 

samling af køretøjer, og jeg meldte 

mig ind på stedet. 

Lignende selskaber blev dannet 

omkring Ravnsbjerg ved Viborg i 1969, 

på Fyn og i Himmerland året efter. Formanden 

for FKS, H.C.Holm ringede og 

opfordrede mig til at stifte et Jysk Køre 

Karl Erik Kolind, Sønderborg 1971 Foto Ib Møller 

5

Selskab, og borgmester Bernhardt Jensen 

bad næsten samtidig om, at vi lavede et 

optog med hestevogne igennem Århus. 

Som optakt til et stiftende møde blev 

min hest spændt for en gig, og jeg klædte 

mig ud. (Kolind spurgte bagefter, om 

jeg skulle til begravelse)? 

Til selve mødet kom 

ov 

en som repræsentant for 

den jyske lokalafdeling. 

I 1971 arrangerede vi det første kørestævne 

på det dengang privatejede Vilhelmsborg, 

stærkt hjulpet af de erfarne 

fra DKS. Året efter gjorde vi det samme i 

Århus-festuge, og om sommeren holdt vi 

‘Bryllup 1872’ på Hjerl Hede - et festligt 

stævne og med hjælp fra venner fra det 

øvrige land. 

DKF dannes 

6 

Den oprindelige tanke var, at kørslen i 

Danmark skulle organiseres efter forbillede 

fra British Driving Society, nemlig 

med ét selskab. Vi nytilkomne mente, at 

kørslen i stedet skulle organisere i ét forbund 

med lokale selskaber på samme 

måde som rideforbundet, selv om vi var 

få. Vi udarbejdede forslag til vedtægter, 

dog ikke til udelt begejstring fra sjællænderne. 

En skrev således. ‘jeg kan ikke 

tilslutte mig forslaget, men foreslår i stedet, 

at forslagsstillerne selv stifter et nyt 

jysk køreselskab og lader DKS varetage 

konkurrencerne på Sjælland’. 

Et udvalg blev dog nedsat med E. Palm 

Greisen og Henrik Haubroe fra DKS, Per 

Schambye FKS, Benny Olsen og Jørn 

Autrup fra Ravnsbjerg Køre- og Rideforening 

(nu MKS) samt underskrevne fra det 

nydannede ØKS. På et møde den 19. 

august 1973 i Ringe blev vi enige om at 

‘Bryllup 1872’, Hjerl Hede 1972 Foto Ib Møller

danne forbundet - under forudsætning af, 

at generalforsamlingerne hos DKS, FKS, 

MKS og ØKS ville godkende det. Vi 

havde tilsammen 410 medlemmer, der 

betalte kontingenter fra 15 til 60 kr pr 

medlem. Om året. Den 28. november 

blev forslaget tiltrådt. Jørn Autrup blev 

første sekretær og kasserer, Henrik Haubroe 

udlandssekretær og jeg blev formand, 

hvad jeg var til 1976. Bjørn Ohl tog over 

ét år, og derefter blev Per Schambye formand. 

I 1979 blev jeg atter trukket ind 

som formand, hvorefter Pr. Garth-Grüner 

var det fra 1983-89. Så blev det en tørn 

for undertegnede igen til 1993, hvor 

Sv.Å. Nissen afløste. 

Fra starten blev vi associeret Dansk 

Ride Forbund og fik derigennem kontakt 

til FEI. Det er vi stadig. Alle andre køreselskaber 

i verden er derimod en del af 

deres landes rideforbund. Det har vi såvel 

fordele som ulemper ved, indtil videre 

mest det første. 

DKF var nu blevet en realitet. Medlemstallet 

begyndte langsomt at vokse 

pga nye selskaber, der tilsluttede sig sammen 

med deres aktive bestyrelser. I 1977 

kom Trekantens Køre Selskab og Vendsyssel 

Køre Selskab (senere Forening) 

med, og i 1979 også Bornholms Køre 

Selskab og Vestjysk Køre Selskab. Slesvigske 

Køre Selskab var i begyndelsen 

observatør. Vestermarie-Nylars Køre- og 

Rideforening ønskede optagelse i 1979 - 

under protest fra BKS - men kom med. 

Skovheste/Kuske Foreningen kom til fra 

1991 til i år. I dag er vi 11 selskaber med 

ca 1.500 medlemmer. 

Uddannelse 

Jørn Autrups ekvipage 1987 Foto Ib Møller 

7

En af de vigtige opgaver, vi havde planlagt 

for DKF, var at uddanne instruktører, 

dommere og teknisk delegerede. Første 

dommerkursus blev holdt på Egeskov i 

1975 og året efter på Sparresholm. Officials 

er siden udnævnt, og efteruddannelse 

sker hvert år på dommerkonferencer. 

Kørestævner 

DKS afholdt det første DM på Sparresholm 

i september 1975. FEIs regler var 

kommet. I 1975 skrev Henrik Haubroe 

til svenskerne, som vi hjalp i gang med 

deres kørsel, ‘at reglerne, som har været 

meget ændret igennem de senere år, nu 

skulle udgives i en form, som man håber 

bliver fast igennem en længere periode.’ 

Det ønske deles stadig af mange! 

Mange kørestævner er afholdt i årenes 

løb såvel lokalt som i fællesskab, og 

kvaliteten for såvel køresporten som - 

8 

kulturen er steget fra det første stævne. 

Kørsel i udlandet 

Allerede i 1972 havde Haubroe udvirket - 

efter besøg af den engelske, kongelige 

staldmester John Miller - at vi fik en 

invitation til en 4-spands konkurrence på 

Windsor Castle. Kun én kusk var dengang 

kvalificeret, nemlig Benny Olsen 

MKS. Han måtte dog låne heste hos 

gode venner. 

Penge til rejsen havde vi ikke i DKF, 

men alle bidrog fra nær og fjern, og vi 

fik skrabet de nødvendige 10.000 kr sammen. 

I England blev vi venligt omtalt som 

den danske andelsbevægelse, men Benny 

var uforskammet nok til at få bedre placering 

end værten, Prins Philip. 

I 1974 gik turen til VM i Frauenfeld i 

Schweiz, også her med indsamlede heste. 

Benny Olsen MKS, Frauenfeld 1974 Foto Ib Møller

Det var en udfordring at skulle konkurrere 

med professionelle spand fra bla Østeuropa, 

der dengang havde nok af heste 

og fastansatte at trække på. Benny blev 

nr 7 til VM. 

Det er blevet sværere siden at placere 

sig, idet de fleste konkurrenter er mere 

eller mindre professionelle, som ikke 

skal passe private jobs ved siden af. 

Mange danske har deltaget i 2- og 4spands 

konkurrencer i flere lande, herunder 

i VM, og med anstændige placeringer. 

Jeg tænker på Poul Lindegaard, Ole 

Buch Jensen, E. Palm Greisen, Allan 

Sørensen, Vagn Axel, Gert Rosendal, 

Manfred Jürgensen og Kurt Høyer og 

mange flere. 

DKF har heldigvis besluttet at fastholde, 

at kørsel er en amatørsport, og at 

pengepræmier ikke skal involveres. 

Driving Presidents Council, der omfatter 

præsidenter fra ca 30 lande, mødes én 

gang om året i forskellige lande. I 1994 

var vi værter i København. Deltagere fra 

os har været E. Palm Greisen og underskrevne. 

Pløjningen 

Mange medlemmer opvokset på landet 

havde kørt med heste hele livet, og vidste 

betydeligt mere herom, end vi tilkomne 

‘og halvstuderte, der ville køre som herremanden’. 

Det fik vi snakket en del om. 

Men hvor det måske kunne knibe for de 

første at køre med engelsk lineføring, tog 

de til gengæld revance ved pløjekonkurrencer. 

Det første stævne var i MKS allerede 

i 1972, og med gule ærter bagefter. 

Det blev siden en tradition. Bemærkelsesværdigt 

var det, da Vagn Axel blev 

Danmarksmester ikke alene i kørsel, men 

også i pløjning- vel at mærke med de 

samme heste! 

Benny Olsen i samtale med Henrik Haubroe og køremesteren Max Pape (th) Foto Ib Møller 

9

Poul Bildsøe Hansen gjorde en kæmpeindsats 

for at få ajourførte pløjeregler. I 

1976 stod han for det første instruktionsstævne 

for ØKS, og tre år efter forelå de 

godkendte pløjeregler. 

Vi indså snart, at vi næppe kunne klare 

at afholde DM i kørsel og i pløjning 

hvert år, og vedtog i 1979 fremover at 

forskyde hvert andet år 

Danske pløjere deltog første gang i 

udlandet i 1979. Vi fik international succes 

med bla Sv. Ove Jensen, Jørn Wolff 

Madsen, Arne Hansen og Kjeld Jensen. 

Sidstnævnte formåede endda at blive verdensmester 

i 1993. Den nye generation 

repræsenteres flot af bla Niels Schelde 

Petersen. 

Danmarksmesterskaber 

10 

Det første DM i kørsel var planlagt i 

1974 på Sparresholm, men måtte aflyses. 

DM har siden været afholdt følgende 

steder, arrangeret af de enkelte selskaber: 

1975 Sparresholm. DKS 

1977 Sparresholm. DKS 

1980 Tjele. MKS 

1982 Horsens. ØKS 

1984 Roskilde. DKS 

1986 Hjerl Hede. MKS 

1988 Åbenrå. SKS 

1990 Vilhelmsborg. ØKS og VKS 

1992 Kongelunden. DKS 

1994 Kolding. TKS 

1996 Vallensbæk. DKS 

1998 Horsens. ØKS 

I pløjning er følgende mesterskabsstævner 

blevet afholdt: 

Karen Drewes, Vilhelmsborg 1971 Foto Jørn Autrup

1978 Roskilde. DKS 

1979 Kolindsund. ØKS 

1981 Kærsgård. FKS 

1983 Benzondal. DKS 

1985 Herning. VKS 

1987 Vallensgård. BKS og VNKF 

1989 Nr Wosborg. MKS 

1991 Gråsten. SKS 

1993 Roskilde. DKS 

1995 Horsens. ØKS 

1997 Dronninglund. VK 

S ponsorer og protektorer 


Benedikte har ved flere Danmarksmesterskaber 

påtaget sig at være protektor, og 

dermed givet køresporten en officiel anerkendelse. 

DKF har rettet henvendelse til 

HKH om at påtage sig protektoratet for 

hele DKF, hvilket HKH Prinsesse Bene- 

dikte i april måned har meddelt, at hun 

med glæde vil. 

Næsten fra starten har Carlsberg været 

vor hovedsponsor. Ved stævner har 

adskillige, hovedsagelig lokale, bidraget 

yderligere med anselige beløb, ligesom 

der også er indkommet betydelige, anonyme 

bidrag. Derudover har vi hvert år 

modtaget støtte gennem tipsmidlerne. 

Æresmedlemmer 

Boghandler Johs. Chr. Nielsen blev i 

1991 udnævnt som æresmedlem i anerkendelse 

af hans enestående indsats med 

at bevare en væsentlig del af vor kulturarv. 

Poul Bildsøe Hansen og Henrik 

Haubroe blev også æresmedlemmer for 

henholdsvis arbejdet for pløjningen og 

for at bringe os i kontakt med udlandet. 

Ole Jensen kører einhorn ved MKS’s jubilæum 1987 Foto Ib Møller 

11



Erik Ellegaard Frederiksen, en af Danmarks 

dygtigste grafikere, tegnede DKFs 

logo i 1975. Det var der en del snak om. 

Én mente, at det ikke var særligt heldigt, 

og at vi hellere burde overlade det til 

kaperkuskene i Dyrehaven. 

Køresporten 

Vort blad Køresporten blev startet ved 

særligt initiativ fra Jørn Wolff Madsen 

ØKS. Hidtil havde hvert enkelt selskab 

udsendt egne meddelelser. Jeg var modstander 

af at skrive for ‘de i forvejen 

frelste’ og ville hellere få nogle faste 

12 

sider i fx Hippologisk Tidsskrift, så vi 

kunne komme ud til samtlige hesteinteresserede, 

og derved lettere hverve nye 

medlemmer, men blev stemt ned. 

Vi fik udarbejdet det første ‘DKF-bladet 

nr 1’ for de stiftende selskaber i 1982. I 

1983 blev der indledt et bladsamarbejde 

mellem SKS, ThKS, VsKS og ØKS. 

Året efter kom alle selskaber med. I de 

første numre skrev alle af hjertens lyst, 

men uden fælles redaktion. Den grafiske 

kvalitet var næppe til nogen pris hos 

Dansk Designråd. I 1989 blev jeg redaktør 

og ville gerne, at det så også blev et 

pænt blad. Det fik lidt efter lidt sin 

nuværende form og efter 40 numre, har 

den nye redaktion med Ole Møller Jespersen 

som ansvarlig taget flot over. 

Målet med bladet var ikke blot at bringe 

stævneresultater, men at behandle alt, 

hvad der har med heste, kørsel og 

pløjning at gøre, herunder også det kul- 

Thomas Bullinger MKS, Nr. Wosborg 1985 Foto Ib Møller

turhistoriske. Og så skulle det være vort 

ansigt udadtil! 

Der har været artikler fx om karetmagere, 

museer og samlinger, udflugter og 

studierejser. 

Festlige stævner 

Nogle af højdepunkter er de arrangementer, 

hvor der råder en afslappet, venne- og 

familiemæssig stemning. Det kunne 

være sommerferier eller kaneture, busrejser 

til ind- og udland, og allerbedst når 

der lå en sammenbindende idé bag, som 

fx Hjerl Hedes ‘Bryllup 1872’, indvielsen 

af Vilhelmsborg som Det nationale 

Hestesportscenter i 1991 osv. ‘Saltets 

vej’ sidste år fra Viborg til Læsø var et 

lignende indholdsrigt arrangement. 

Jubilæer 

Da DKF skulle fylde 10 år lånte vi Henrik 

Haubroes Park Drag og kørte den fra 

hans Nr Wosborg til Christiansborg. Vi 

var blevet inspirerede af biløber Jens 

Clausens beretninger om en coach-tur fra 

Edinburg til London, som han havde 

været medkusk på, sponsoreret af White 

Horse Whiskey og Lions Club. Jens var 

vor første underviser i 4-spands kørsel. 

Turen blev en kæmpesucces. Der blev 

fremstillet en smuk bog, som alle deltagere, 

borgmestre og hvem man ellers 

besøgte, skrev i. 

Vort 20-års jubilæum blev festligholdt 

hos Grete og Henri Hage på Kærsgaard. 

De havde så beredvilligt endnu en gang 

stillet deres herlige sted til rådighed i 9 

dage. Dorthealyst, Kærsgaard og Sparresholm 

er blevet køresportens samlingspunkter, 

Vilhelmsborg desværre ikke endnu. 

Herudover holdes stævner på faste 

Jubilæumsturen med Haubroes Park Drag 1983 Foto Ib Møller 

13

eller skiftende steder i de lokale selskaber. 

10 års jubilæumsbogen skal med på 

den næste tur i år til vort 25 års jubilæum. 

Men her skal vi ikke basere turen 

på en så fornem 4-spands vogn, men 

demonstrere køresportens alsidighed med 

forhåbentlig mange typer heste og ponyer 

og flere typer arbejds-, erhvervs-, 

sports- og herskabsvogne. Turen skal 

denne gang omfatte hele Danmark, så 

derfor starter vi fra Skagen og slutter traditionen 

tro på Christiansborg. 

Fremtiden 

Når jeg ser tilbage og ser den udvikling, 

der er sket på blot 25 år, og så forestiller 

mig den fremskrevet, må det blive 

spændende at være kusk og hestevognsinteresseret 

om 25 år. Det udfordrende for 

DKF er bla at få de unge interesse-ret, så 

de ikke opfatter køresporten som et 

nostalgisk tidsfordriv for ældre og udlevede, 

men som en tidssvarende, udfordrende 

sport sammen med et af de smuk- 

14 

keste dyr, hesten - og i nær kontakt med 

naturen. Fortsat held og lykke. 

Jubilæumsturen 1983 set fra bukken 

Ib Møller 

Pause på jubilæumsturen 1983 Fotos Ib Møller

Ny kvalitetsnorm for beslagsmede 

‘Igennem en lang årrække har det for hesteejerne 

været vanskeligt at adskille faglærte 

og selvlærte beslagsmede fra hinanden’, udtaler 

Flemming Christensen, formand for 

DS beslagsmedeudvalg i Dansk Smedemesterforening 

i en pressemeddelelse. Han 

fortsætter, ‘Vi har derfor i samarbejde med 

arbejdsmarkedets parter i Metalindustriens 

Lærlingeudvalg etableret en registreringsordning, 

hvor smede med en faglig baggrund 

som beslagsmed via ansøgning får 

udstedt et officielt registreringsbevis indeholdende 

beslagsmedens navn, cpr nr, billede 

samt ikke mindst et registreringsnummer.’ 

Såvel mestre som svende er omfattet af 

registreringsordningen, og hesteejerne kan 

nu ved forespørgsel hos den enkelte smed få 

dokumenteret, om beslagsmeden har den 

faglige baggrund som beslagsmed i orden. 

DS beslagsmede og forsikring 

Selv den bedste kan fejle, og derfor har registrerede 

DS beslagsmede som hovedregel, 

igennem medlemsskabet i Dansk Smedemesterforening, 

tegnet en erhvervs- og produktansvarsforsikring, 

der dækker op til 5 

mill kr ved fejlagtig udførelse af hov- og 

beslagarbejde. 

Faglig uddannelse 

Grundlaget for en faguddannet beslagsmed 

er lovbestemt via en bekendtgørelse om 

uddannelse til beslagsmed, siger Flemming 

Christensen videre, og eleven gennemgår 

over den fireårige periode, som uddannelsen 

varer, såvel en teoretisk som praktisk 

oplæring. En elev skal naturligvis i praksis 

kunne smede en hestesko, og denne grundlæggende 

øvelse kommer naturligvis hesteejeren 

tilgode. Især når vi udfører en af 

‘hesteortopædens’ vigtigste arbejdsopgaver, 

syge- og specialbeslag, i et samarbejde med 

de hestepraktiserende dyrlæger. 

Den teoretiske del af uddannelsen til 

beslagsmed foregår henholdsvis på en teknisk 

skole og på Den Kgl. Veterinær- og 

Landbohøjskole, hvor specialet strækker 

sig over tre skoleperioder. 

Det er af stor vigtighed, at beslagsmedeeleverne 

får en grundig undervisning af dyrlæger 

om hestens hov og anatomi, ellers 

har vi som faguddannede beslagsmede ikke 

mulighed for at hjælpe hesteejerne ved 

hovsygdomme. Hjælpen foregår da også i 

et tæt samarbejde med dyrlægerne, og derfor 

har beslagsmeden behov for på dette 

område at tale samme sprog som dyrlægen. 

DS beslagsmede i det 21. århundrede 

‘Hesteindustrien vil tage store skridt ind i 

det 21. århundrede, og de krav, der vil blive 

stillet til fremtidens beslagsmede, har vi 

taget højde for i en ny handlingsplan om 

DS beslagsmede i det 21. århundrede’, slutter 

formanden. 

Yderligere information om registrerede 

DS beslagsmede kan fås ved henvendelse til 

konsulent Ove Folmer Jensen, Dansk 

Smedemesterforening, Magnoliavej 2, 

5250 Odense SV, tlf 6617 3333, hvor også 

liste over registrerede DS beslagsmede kan 

rekvireres. 

-omj 

15

100-året for indsættelsen af den hollandske 

Dronning Wilhelmina fejres i september 

1998. Dronningen regerede i 50 år - en 

periode, hvor brugen af hestevogne var på 

sit højeste. Dronning Wilhelmina var en 

stor beundrer af heste, og ofte så man 

dronningen selv tage linerne. Af denne 

årsag mindes slottet Het Loo Dronning 

Wilhelmina med et særligt arrangement. 

Het Loo ligger ved Apeldoorn, og i fire 

dage vil slottet være domineret af heste, 

vogne og kongelige kareter. Som en del af 

det vidtfavnende show vil de kongelige 

stald-etater fra England, Danmark, Sverige, 

Spanien og Holland deltage i arrangementet. 

Kongehusene deltager hver med to af 

deres enestående kareter, tilhørende forspand 

og ansatte i livrée. Endvidere udstilles 

også flere kongelige biler. Stald-etater 

fra London, København, Stockholm, 

Madrid og Haag vil være gæster i Het Loo 

slottets stalde, som Dronning Vilhelmina 

lod bygge omkring 1909. 

Dansk deltagelse 

Fra Danmark deltager Den Kgl. Stald-etat 

med 6 heste, guldbryllupskareten bygget af 

F.C. Schultz i 1892 og en d’Aumontvogn 

bygget af Henry Fife i 1864. Desuden 

medbringer Stald-etaten også ‘Store Krone’, 

en Rolls Royce fra 1954. Stald-etaten 

arbejder endvidere på at få et par gardehusarer 

med på turen. 

Programmet 

I dagene 3.-5. september vil publikum 

kunne se, hvorledes de forskellige euro- 

16 

Kongelige kareter gæster Holland 

pæiske hoffer kører ud ved specielle lejligheder. 

De imponerende kongelige kareter bliver 

hovedattraktionen i en stor afslutningsparade 

med hestetrukne køretøjer, som søndag 

den 6. september vil defilere forbi slottet. 

Der vil også være udstilling, og blandt 

de vogne, der kan ses i Het Loo slottet, er 

den elegante Crème Caléche. En gallavogn, 

som Dronning Erna forærede sin 

datter Wilhelmina, og i hvilken de to dronninger 

gjorde deres indtog i Amsterdam. 

Et besøg i staldene ved Het Loo kan 

kombineres med et besøg i den store 

udstilling af Dronning Wilhelminas klædedragt. 

Udstilling findes i slottes vestfløj 

og er åben fra 18. august 1998 til 3. januar 

1999. Slottet er åbent tirsdag-søndag i 

tidsrummet kl 10.00-17.00. Yderligere 

oplysninger fås hos Paul Rem, Paleis Het 

Loo publicity, tlf +31 55 577 24 00. 

Guldbryllupskareten, 1892 

-omj

Den faste forbindelse over Storebælt 

Anlægget af den faste forbindelse over 

Storebælt er et af de største igangværende 

anlægsarbejder i verden, og det er samtidig 

det største byggeprojekt nogensinde 

i Danmarks historie. På en 18 km lang 

strækning mellem Halsskov på Sjælland 

og Knudshoved på Fyn anlægges fra 

1988 - 1998 en tosporet jernbane og en 

firesporet motorvej, der går via Sprogø 

midt i Storebælt. 

Fakta for Østbroen 

• 6,8 km vejbro - verdens næststørste 

• Gennemsejlingshøjde: 65 m 

• Højde på pyloner: 254 m 

• Vægt af pylon: 190.000 ton 

• Vægt af ankerblok: 325.000 ton 

• Betonforbrug: 259.000 m 3 

Fakta for Vestbroen 

• 6,6 km vej- og jernbanebro 

• Gennemsejlingshøjde: 18 m 

• 62 sænkekasser 

• 51 brofag af 110 m 

• 12 brofag af 82 m 

• Betonforbrug: 500.000 m 3 

• Forbrug af armeringsstål: 88.000 ton 

Indvielse 

Når vejbroen åbner den 14. juni 1998, 

ventes der en gennemsnitlig trafik på ca 

10.300 biler i døgnet, fordelt med 8.700 

personbiler og 1.620 lastbiler. I løbet af 

de kommende par år ventes biltrafikken 

at stige i takt med, at trafikanterne vænner 

sig til fordelene ved den nye forbindelse. 

I år 2001 ventes antallet af biler på 

Østbroen Foto Storebælt 

17

oen således at udgøre 17.200 hvert 

døgn, dvs 14.500 personbiler og 2.700 

lastbiler. 

Betalingssystemer 

Det kommende betalingsanlæg for vejbroen 

er opført umiddelbart ved siden af Halsskov 

færgehavn på Sjælland. Der er otte baner i 

hver retning, hvoraf to bliver fuldautomatiske, 

således at bilister med abonnement kan 

foretage betaling uden at stoppe helt op. 

Desuden bliver der ubemandede baner med 

selvbetjening samt bemandede baner med 

personlig betjening. Trafikanterne får 

mulighed for at betale på flere forskellige 

måder. Foruden abonnement kan der betales 

med rede penge, gængse betalingskort eller 

særlige flereturskort udstedt af Storebælt. 

Takster 

Taksten for en personbil bliver 210,- kr 

inkl moms. For lastbiler under 10 m er 

taksten 420,- kr excl moms og for lastbiler 

over 10 m 668,- kr excl moms. Naturligvis 

bliver der også mulighed for at køre over 

broen med påhængsvogn. For en enkelttur 

med personvogn og hestetrailer eller campingvogn 

bliver prisen 315,- kr incl 

moms. 

Vind, vejr og sikkerhed 

Der er lagt stor vægt på sikkerheden på 

Storebæltsbroen. Reglerne for at køre på 

broen er stort set de samme som på en 

almindelig motorvej. Men på grund af broens 

størrelse og dens vitale betydning for 

trafikken mellem landsdelene, er der ved 

særlige vind- og vejrforhold ekstra foran- 

18 

staltninger, som ikke kendes fra andre broer 

og vejstrækninger i Danmark. Det er primært 

stærk sidevind fra nordnordvest og 

sydsydøst, der giver anledning til særlige 

foranstaltninger for trafikken. 

Vindmålere på Østbroen melder direkte 

til politiet, som kan fjernbetjene variable 

skilte ved motorvejen, der leder frem til 

broen. Skiltene informerer om særlige kørselsforhold, 

bla anbefalet hastighed. 

Varslinger 

Ca 1350 timer om året regner man med, at 

der vil være hård vind, hvor trafikanterne 

skal advares om sidevind. 

Omkring 200 timer årligt vil der være 

stiv til hård kuling, hvor lette eller særligt 

vindfølsomme køretøjer som fx campingvogne 

og hestetrailere anmodes om at køre 

fra ved sidste afkørsel før broen, og vente 

til vinden har lagt sig. 

I ganske få timer årligt vil der være stormende 

kuling, hvor alle køretøjer anbefales 

en maks hastighed på 50 km/t. Og kun ca 

1 time om året forventer Storebæltsforbindelsen, 

at broen må lukkes pga storm. 

-omj 

Grafik Storebælt/Hans Møller

Spændende hestefoder på markedet 

Af beslagsmed Ib Hansen, Egvadvej 4, 

Nr. Hostrup, 6230 Rødekro. 

Som hesteejer kan det være vanskeligt at 

h a v e 

, fordi det ofte næsten er 

umuligt at vurdere betydningen af de tilsyneladende 

små forskelle, der kan læses 

på deklarationerne. 

Foder fra S t. Hippolyt 

Der findes imidlertid foder, der adskiller 

sig markant fra det traditionelle. Et 

sådant foder vil 

natur 

u 

ъ Ć e 

med foder fra det tyske firma St. Hippolyt, 

som er specialister i hestefoder. 

Det, der umiddelbart fænger ved St. 

Hippolyts foderprogram, er den filosofi, 

der ligger bag. Det kommer til udtryk i 

basisfoderet Struktur-Energetikum, der er 

noget helt specielt - ikke blot banalt hestefoder. 

I korte træk er baggrunden følgende: 

Når vi i dag holder heste og lukker 

dem på græs, hindrer vi dem i at få 

det, de naturligt ville vælge: urter og 

vækster af forskellig slags. St. Hippolyt 

satte sig for at lave det ideelle hestefoder. 

Foderet skulle mere end blot bestå af 

‘foderenheder’. Det skulle give hesten 

præcis det, den har brug for, og som den 

selv ville æde, hvis den levede i sine 

oprindelige omgivelser og havde frit 

fødevalg. 

Krydder- og lægeurter til køreheste 

Når vi kører med vore heste, er det meget 

vigtigt, at de er gennemsunde. At åndedræt, 

blodkredsløb, fordøjelse og stofskifte 

fungerer bedst muligt er en afgørende 

forudsætning for heste, der skal yde 

noget. Der er det ikke nok, at de blot får 

dækket deres behov for foderenheder, vitaminer 

og mineraler. Det skal de selvfølgelig 

også have, men der kan gøres 

meget mere. Og det er, hvad St. Hippolyt 

fandt frem til. Man udvalgte en lang række 

forskellige krydder- og lægeurter, i alt 

28, som hver især indeholder stoffer, der 

påvirker og stimulerer en række kropsfunktioner. 

Man kan måske være lidt skeptisk 

overfor det med urter, men i de mængder, 

hesten får, når man fodrer med Struktur- 

Energetikum, så virker de! Man giver 

hesten 1 kg om dagen, og reducerer kornmængden 

tilsvarende, og så skal man 

ikke give andre kraftfodertilskud. Suppleret 

med hø og halm dækker det hestens 

normalbehov for vitaminer og mineraler. 

Men det vigtigste er, at foderet tilfører de 

mange vigtige, biologisk aktive stoffer 

fra urterne. Og så er St. Hippolyt meget 

opmærksom på det vigtige i at hindre 

proteinoverskud og andet, som direkte 

eller indirekte kan belaste hestens åndedræt. 

Foruden dette basisfoder laver St. Hippolyt 

forskellige tilskudsfoder, bla nogle 

såkaldte foderkure. Jeg har på en af mine 

egne hopper haft stor glæde af en åndedrætskur, 

og som beslagsmed har jeg ved 

19

selvsyn konstateret, hvordan St. Hippolyts 

hovkur virkelig kan stimulere til 

hurtig og sund hovvækst. Og der er flere 

andre tilsvarende for ledproblemer, uroligt 

temperament osv. Er der problemer i forskellig 

retning, som kan påvirkes gennem 

fodringen, så udvikler man en specialfodertype 

til det. 

Kosttilskud til hestene på stafetturen 

Til DKFs stafetkøretur har vi af Vetrepharm 

A/S fået stillet fodertilskud til 

rådighed til en lille uges fodring af de deltagende 

heste, og jeg vil opfordre alle til 

at prøve Struktur-Energetikum. Brug det 

efter anvisningerne og helst sammen med 

den foderolie, Biomega, som Vetrepharm 

A/S også stiller til rådighed. Den har jeg 

med stor succes brugt til mine heste, 

som skal i konkurrence. Det er et energi- 

20 

Annonce fra 

St. Hippolyt 

tilskud, som virkelig flytter grænserne 

for hestenes fysiske formåen og udholdenhed. 

Det er min erfaring, efter at have 

prøvet meget af det, der er på markedet, 

at kombinationen af Struktur-Energetikum 

og Biomega nok er noget af det bedste, 

man kan give sine heste. Det får dem 

i en fantastisk orden, og sætter dem i 

stand til virkelig at yde noget. 

Ib Hansen, SKS 

Yderligere oplysninger kan fås hos 

importøren af St. Hippolyt-produkterne: 

Vetrepharm A/S, tlf 7534 5344.

Royal Windsor Horse Show 1998 

Der var over 3.000 heste, der på én eller 

anden måde, i konkurrencer, udstillede 

eller i opvisninger, deltog i det traditionsrige 

Royal Windsor Horse Show 

1998. Stævnet fandt sted i tiden 14.-17. 

maj 1998. 

For at nå alt sammen - der var 144 

konkurrencer - var der 7 baner i brug, og 

hvis opvisninger og konkurrencer ikke 

var underholdende nok for tilskuerne, så 

var der over 180 boder med alt til hestesportens 

udøvere og tilskuere. Der var rideudstyr, 

sadel- og seletøj, iskager, hestebøger, 

havemøbler fra New Zealand, Ferrarier 

etc etc. 

For blot at omtale nogle af de mange 

heste, der deltog, så var The Kings Troop 

Royal Horse Artillery der med deres fantastiske 

opvisning med seks delinger. 

Hver deling med en kanon og lavet trukket 

af et 6-spand med tre kuske a lá d’Aumont, 

fulgt af tre beredne kanonerer. I alt 

62 heste i ringen på én gang, der fuldførte 

deres kvadrille i galop til inciterende 

musikledsagelse, for til sidst at afslutte 

med salutering med kanonerne. Hver 

kanon med lavet vejede 1,5 ton, og var 

oprindelig benyttet under første verdenskrig. 

Fra miniature til gigant 

Der var Grand National 

Stee 

ain, poloponyer, Working 

Hunter ponyer, Show Hunter ponyer, 

Hackney og Non-Hachney ponyer 

mfl. 

Af heste var der lige fra miniature heste 

til Clydesdales, der var Heavy-weight 

Hunters, Middel-weight Hunters og Light-weight 

Hunters, Cobs, både Leightweight 

og Heavy-weight, samt en masse 

konkurrenceheste, både dressur-, springog 

køreheste. Og der var to danske fjordheste. 

Kørekonkurrencerne 

I Aspery International Driving Grand 

Prix, kørekonkurrencer efter FEI-reglerne, 

var der seks klasser for heste og 

ponyer i henholdsvis 4-, 2- og 1-spand. 

4-spandsklassen for heste vandt Harry 

de Ruyter fra Holland (130,1) foran George 

Bowman (136,0). 

2-spandsklassen for heste vandt Rob 

Weggelaar fra Holland med Bowman- 

Ripley som nr 2 og George Bowman IV 

(junior) på trediepladsen. 

I enspænderklassen for heste var der 

kun én virkelig god dressurkusk, Sahra 

Garnett, der er bedstemor, og som kørte 

sin sorte Gelderlander ‘Deemster’. Hun lå 

6,6 point foran nr 2 i dressuren, men da 

Deemster er meget stor og særdeles stortgående, 

er den ikke særlig hurtig i forhindringerne, 

og Sahra Garnett endte derfor 

på en samlet tredieplads. Inden starten 

meddelte hun, at hun følte sig for gammel 

til at tage til VM i Ebbs, men efter 

det fine resultat kan hun nok nå at ændre 

mening. 

Pony 4-spandenes dressur havde Prins 

Philip på andenpladsen, men en manglende 

port i en maratonforhindring gav 

en næstsidsteplads i det samlede resultat. 

Klassen blev vundet af Georgina 

21

Frith fra England. 

2-spandsklasse med dansk deltagelse 

2-spandsklassen for ponyer blev vundet 

af Heinz Elrich fra Tyskland, nr 2 blev 

Sydney Smith fra USA, nr 3 Alan Clarke 

fra England, nr 4 Vivienne Rome 

. Samlet blev det til en 

femteplads. 

Robin og Marcus blev kørt af deres 

ejer Poul Erik Pedersen fra Vendsyssel 

Køreforening og groom var Poul Eriks 

kone Britt Nielsen. Oprindeligt skulle 

Danmark have deltaget med tre 2-spand, 

men to måtte melde fra. 

Udover de individuelle konkurrencer 

22 

var der konkurrence for hold, hvert bestående 

af et 4-spand, et 2-spand og en 

enspænder. For hestene var det om 

Asprey, Londons ærespræmie, og for 

ponyerne var det om Prins Philips ærespræmie. 

Bedst ville det have været, om vi havde 

kunnet stille med både en enspænder, 

et 2-spand og et 4-spand fra Danmark. 

Men nu må vi se, om vi skulle blive 

inviteret igen til næste år. 

Palm Greisen 

Poul Erik Pedersen ved Royal Windsor Horse show 1998 Foto Pleasure Prints

Industrimuseet åbner den 8. juli denne 

sommer et vognmuseum, baseret på arkitekt 

Ib Møllers private vognsa 

ӣ 

tiden. Vognmuseet knytter 

bånd til de mange håndværk og karetmagervirksomheder, 

som byen rummede i 

overgangen fra håndværkerbyen 

, Arkitekt Ib Møller, 

museets formand Axel Schur, ligesom 

Forskningsminister Jan Trøjborg er inviteret 

til at sige et par ord. Når snoren er 

klippet, kører deltagerne ved danmarksmesterskabet 

gennem udstillingen, og er dermed 

med til at signalere, at her vil løbende 

blive afholdt skiftende udstillinger, så 

vognene ikke gror fast, men bliver en 

levende attraktion med afstikkere ud i 

byens gader. 

Udstillingen 

I et par smukke gamle trælastlader, som 

museet har fået overdraget fra Horsens 

Kommune, vil vognene blive præsenteret 

på en ny og spændende måde vekslende 

mellem tableauer og enkeltopstillinger. 

De tilknyttede håndværk i den kommende 

tid vil blive vist i en permanent udstilling 

under titlen fra karetmager til karrosserimager, 

idet to af byens karetmagere danner 

baggrund for virksomheden Rud. Kramper 

& Jørgensens produktion af Gideonbilen. 

Et hjørne i nostalgiens tegn 

Vognmuseet i Horsens 

Med vognsamlingen, som vil vise de vigtigste 

træk af hestevognens historie i nyere 

tid, får Horsens et hjørne i nostalgiens 

tegn. Bygningerne fra byens gamle elværk 

og gasværk samt Stjernholms gamle trælastlader 

emmer af historiens vingesus og 

med sine arbejdende værksteder fra industrihåndværkets 

tidsalder suppleres nu med 

en række nye fag, hvor museet ligger inde 

med flere værksteder på magasinerne. 

Netop det arbejdende princip, hvor 

gæsten kan følge en proces, er et af Industrimuseets 

varemærker, som nu også 

søges videreført i det nye vognmuseum. 

Ole Puggaard 

Museumsinspektør 

Stjernholms gamle trælastlader, blåtryk 1927 

23

Nyt fra Dansk Ride Forbund 

I en pressemeddelelse af 30. april oplyser 

Dansk Ride Forbund, at Anne-Mette Binder 

pr 1. maj er fratrådt sin stilling som forbundets 

PR- og informationschef. Anne Mette 

har besluttet sig til at søge nye udfordringer 

uden for rideforbundet, og hendes opgaver er 

midlertidigt fordelt blandt sekretariatets øvrige 

medarbejdere. 

Vognsamlingen på Sparresholm 

I lighed med tidligere år åbnes Vognsamlingen 

på Sparresholm for offentligheden i 

sommerperioden. I år er der følgende 

åbningstider: Lørdage og søndage i juni, alle 

hverdage i juli samt lørdage og søndage i 

august. Alle dage i tidsrummet 12.00-16.00. 

Der kan endvidere åbnes efter aftale med 

Peter Strauss, tlf 5556 3272. 

Læg turen inden om, og se en særdeles 

spændende vognsamling med Skandinaviens 

største samling af erhvervsvogne. 

Hippologisk ordbog på Internettet 

Organisationen ‘Euro Pony Club’, der har 

tilknytning til ponyudvalget i det internationale 

rideforbund FEI, har udarbejdet en ordbog 

med de væsentligste ridesportsudtryk på 

engelsk, tysk, fransk og dansk. 

Ryttere og andre hestesportsinteresserede 

kan ved et besøg på Dansk Ride Forbunds 

hjemmeside under ponyudvalget få adgang 

til det udførlige leksikon. 

Mange ridesportsudtryk er ikke umiddelbart 

tilgængelige i en traditionel ordbog. 

Derfor vil initiativet utvivlsomt være til 

24 

Kort nyt 

stor gavn og glæde for eksempelvis unge 

ridesportsinteresserede, der efter endt skolegang 

søger arbejde i en udenlandsk konkurrencestald, 

eller selv deltager i internationale 

stævner rundt om i Europa. 

Internetadressen er: www.drf-den.dk 

Landbrugsnyt hver dag 

Man behøver ikke længere vente til fredag, 

for at se landbrugets nyheder i Landsbladet. 

Landsbladets Internetavis opdateres dagligt kl 

13.00 med dugfriske landbrugsnyheder. 

Adressen er: www.landsbladet.dk 

Det sker på Vilhelmsborg 

29.6. DV hoppekåring 

19.7. DV følskue 

31.7.-2.8. DV eliteskue 

21.-23.8. DM i military 

22.8. Frederiksborger kåring 

29.-30.8. Araber hingsteshow 

Dør dit føl eller din hoppe 

Dør dit føl eller din hoppe under foling, så 

find den part du mangler, ved at kontakte 

Landbohøjskolens døgntelefon 3528 2862 

eller Nørlund Hestehospitals døgntelefon 

8684 7811. 

På ‘HesteInfo’ er der endvidere under punktet 

‘Hesten’ et fint nyt tiltag med ammeformidling. 

Internetadressen er: www.hesteinfo.dk

Nyt håndværksmuseum i Brædstrup 

Et nyt dansk håndværksmuseum åbnede 10. 

maj i Brædstrup, hvor det lokale rebslageri 

engang lå og var byens største arbejdsplads 

med ansatte fra bla Horsens Tugthus. Initiativet 

til museets oprettelse er museumsmanden 

cand mag Michael Andersen, som siden 

begyndelsen af 1970’erne har indsamlet og 

dokumenteret de uddøende danske håndværk. 

Han oplyser, at museet er tænkt som første 

led i et større projekt, der realiseres, hvis fonde 

og de bevilgende myndigheder vil være 

med. Målet er et landsdækkende specialmuseum 

og dokumentationscenter for de gamle 

håndværk. 

Indeks for alt i livet 

Landskontoret for uddannelse har i samarbejde 

med Landskontoret for heste udarbejdet en 

pjece vedr indeks, der på forståelig vis forklarer 

baggrunden for indeks, og hvordan anvendelsen 

bedst sker i praktisk avl. Pjecen kan 

rekvireres på Landskontoret for uddannelse, 

tlf 8740 5000. 

Hestepas 

Veterinærdirektoratet gør opmærksom på, at 

der jvf et EU-direktiv vil komme en bekendtgørelse, 

der foreskriver pas på alle registrerede 

heste, indeholdende hestens identitet, vaccinationsstatus 

og øvrige sygdomsforhold. Stamtavlen 

vil fremover blive en del af dette pas, 

så der kun bliver ét dokument pr hest. 

I øjeblikket vil bekendtgørelsen komme til 

at dække alle registrerede heste, dvs heste 

med stamtavle eller ID-bevis. Det vil blive 

taget op til forhandling med direktoratet, 

hvorvidt man skal søge at få alle heste med, 

også ikke registrerede heste, idet deres sygdomsforhold 

jo kan være lige så relevante at 

kende. En del ikke registrerede heste har allerede 

ID-bevis, og er således med i systemet. 

Dette skal dog vurderes nærmere. 

Bekendtgørelsen skulle have været på 

plads ved årsskiftet. Passet gælder for heste 

født efter 1. januar 1998. Veterinærdirektoratet 

arbejder også på en overgangsordning. 

Støv i næsen 

En undersøgelse viser, at selv om en stald 

virker støvfri og godt ventileret, er der rundt 

om hestens næsebor en høj støvkoncentration. 

Målinger viser, at støvkoncentrationen 

her er ca 30-40 gange højere end bare få 

meter væk. Dette skyldes bla, at hesten 

ryster godt op i høet. 

Om natten er støvniveauet lavest, idet de 

store partikler falder til jorden. Dog vil de 

små partikler, der let kan suges ind i luftvejene, 

stadig cirkulere i luften. 

Handelsgymnasium med ridesport 

I samarbejde med Nordthy Rideklub og 

Dansk Ride Forbund tilbyder Nordvestjysk 

Handelsgymnasium ridning som et nyt fag 

på idrætslinien. Unge, der er bidt af heste og 

ridesport, behøver ikke længere at vælge 

mellem deres sport og en gymnasieuddannelse. 

Som den første skole i landet tilbyder 

Nordvestjysk Handelsgymnasium i Thisted 

det kommende skoleår en idrætslinie med ridning 

som et af tilbuddene. 

De rideinteresserede vil komme til at gå i 

klasse med andre unge, der vil kombinere 

HH-uddannelsen med en af fire andre sportsgrene. 

25

En milesten bliver sat i dagene 25.-28. 

juni 1998. Kuske fra mere end 25 lande og 

4 kontinenter vil valfarte til Tyrol i Østrig. 

Byen Ebbs i de østrigske alper er vært for 

det første verdensmesterskab for 1-spand. 

I hestekredse er byen, med sine omkring 

5.000 indbyggere, i forvejen kendt som 

verdenscentrum for haflingeravl, og tidligere 

er flere store kørestævner afholdt i området. 

Program 

Onsdag, 24. juni 

18.00 Åbningsceremoni 

Torsdag, 25. juni 

9.00-13.00 Dressur gruppe 1 


20.00 Grooms Party 

Oprindeligt var det planlagt, at World 

Equestrian Games ‘98 skulle afholdes i 

Dublin, men i sidste øjeblik trak Irland 

sig tilbage som værtsland. Efter flere forhandlinger 

lykkedes det for FEI at finde 

en afløser. Det store mesterskabsstævne 

med VM i dressurridning, military, voltigering, 

4-spandskørsel og springning 

afholdes i Rom i perioden 30. september 

til 11. oktober. 

VM for 4-spand 

Verdensmesterskabet i 4-spandskørsel 

afholdes i det nationale hestesportscenter 

26 

VM ‘98 for 1-spand i Østrig 

Fredag, 26. juni 



18.30 Show, Fohlenhof Ebbs 

20.00 VM-fest med præmieoverrækkelse 

for dressur 

Lørdag, 27. juni 

9.00 Start på maraton 

20.00 VM-fest med præmieoverrækkelse 

for maraton 

Søndag, 28. juni 

9.00-13.00 Forhindringskørsel, del 1 

13.30 Show, Fohlenhof Ebbs 

15.00 Forhindringskørsel, del 2 

17.00 Præmieoverrækkelse 

og afslutningsparade. 

World Equestrian Games ‘98 i Rom 

ved Pratoni del Vitaro, ca 50 km fra 

Roms centrum. Centret er ejet af den italienske 

olympiske kommite, men bruges 

flittigt af det italienske rideforbund. 

Området dækker ca 150 hektarer og ligger 

omkring 650 m over havet. Kørselsprogrammet 

er følgende: 

Torsdag, 8. oktober: Dressur, del 1 

Fredag, 9. oktober: Dressur, del 2 

Lørdag, 10. oktober: Maratonkørsel 

Søndag, 11. oktober: Forhindringskørsel

Internationale stævner 

FEIs stævnekalender pr 10. maj, med forbehold for rettelser 

S eptember 1998 

11.-13. CAI-4 Waregem Belgien 

11.-13. CAI-2 Târgu Seciuesc Rumænien 

11.-13. CAI-2/4 Wolfsburg, Nordsteimke Tyskland 

17.-20. CAI/CSI-A/CDI Donaueschingen Tyskland 

Oktober 1998 

8.-11. WEG ‘98 Pratoni del Vivaro, Rom Italien 

Maj 1999 

14.-16. CAI-2/4 Riesenbech Tyskland 

Juni 1999 

4.-6. CAI-A/4/CSIO St. Gallen Schweiz 

15.-20. CHIO/A/S/D Aachen Tyskland 

August 1999 

12.-15. CAI-2/4 Riesenbech Tyskland 

26.-29. CH-M-A/2 Bordeaux, Lanassan Frankrig 

S eptember 1999 

10.-12. CAI-2 Târgu Secuiesc Rumænien 

16.-19. CAI/CSI-A/CDI Donaueschingen Tyskland 

Læder i hecter til remme og seler, sytråd, 

nåle og syle. Reb til skagler og liner. Narvsværte 

- læderolie og fedt - riflet gummi til 

vognbund. Lys til vognlygter og facet slebne 

glas efter mål. Gør gamle spænder 

som nye med pudseskive og slibemasse 

samt rustfri torne. 

Ring og hør mere! 

Vi sender prøver og prisliste 

27

Klar til afgang 

DKFs 25-års jubilæumstur 

Så er det lykkedes at få tilbagemeldinger 

fra alle køreselskaber, og ruten er nu klar. 

På de næstfølgende sider beskrives turen i 

detaljer, så der er rig mulighed for at følge 

med i, hvor stafetten befinder sig en 

given dag. 

Vi iler her med lidt praktiske oplysninger 

om stafetten og dens indhold: 

Stafetten – en smuk rejsekuffert 

Stafetten, der skal sendes fra Skagen til 

København, er en gedigen dansk rejsekuffert 

af læder, som til dagligt kan ses i 

vognsamlingen på Sparresholm. Kufferten 

måler ca 100x60x40 cm, og om vægten 

bemærker Peter Strauss fra vognsamlingen, 

at hvis man skulle ud at flyve, så 

ville man have overvægt med kufferten 

tom. 

Rejsekufferten har stor affektionsværdi, 

så køreselskaberne og kuskene bedes passe 

godt på den, og behandle den særdeles 

varsomt. 

I rejsekufferten vil den træindbundne 

jubilæumsbog fra 1983 ligge, og i den 

bedes man sørge for, at honoratiores og 

andre involverede skriver en lille hilsen. 

Endvidere vil der ligge eksemplarer af 

Køresporten nr 3 og en lille jubilæumsfolder 

– begge til uddeling blandt interesserede 

på ruten fra Skagen til København. 

For ikke at overbelaste kufferten må 

den ikke fyldes alt for meget. Der medsendes 

derfor en kasse, hvori reservematerialer 

kan opbevares. I kassen findes også 

to typer af vognskilte, som alle deltagen- 

28 

de i jubilæumsturen bedes sætte på vognene. 

Én type med reklame for jubilæet, 

der benyttes på hele turen fra Skagen til 

København, og en anden type med 

reklame for DM i kørsel. Sidstnævnte 

benyttes kun på ruten til og med Horsens. 

Gaver til honoratiores og kuske 

DKF har fået dramglas med logo fremstillet 

i et begrænset antal. Glassene medsendes 

på ruten, og køreselskaberne har hermed 

mulighed for at give glas til de personer, 

man besøger undervejs samt til de 

kuske, der deltager i stafetkøreturen. 

Fotos fra turen 

Det kunne være sjovt, hvis køreselskaberne 

sørger for at få et godt billede af 

hver af de ekvipager, der transporterer stafetten. 

Vi kunne så i Køresporten lave en 

billedkavalkade om turen. Send gerne 

fotos til Ole Jespersen, Bækkedal 16, 

9210 Aalborg SØ, men sørg for at mærke 

dem med fotograf og afsender. Alle billeder 

returneres efter brug. 

God tur 

Fra redaktionen vil vi slutteligt ønske 

alle deltagere en god tur, og i næste nummer 

af Køresporten vil vi følge op på, 

hvorledes turen gik fra Skagen til København. 

Redaktionen er naturligvis interesseret 

i at høre om køreselskabernes oplevelser 

undervejs, så send gerne små rejsebreve 

eller sjove anekdoter.

Jubilæumsruten fra Skagen til København 

S kagen til Aalborg med VK 

Fredag, 26. juni 

08.15 Start på stafetkøreturen ved Skagen 

Rådhus. Fra køreforbundet 

deltager formand Svend Åge Nissen 

i festligheden ved rådhuset. 

Herefter går turen via Ålbæk til 

overnatning ved Lerbæk Rideklub. 

Lørdag, 27. 

j ̃ 

ъ Ć 

oldes frokostpausen, 

hvorefter turen går 

videre til overnatningsstedet på 

Skæve Rideklub. 

Søndag, 28. juni 

08.30 Afgang fra Skæve Rideklub, 

hvorefter turen går til besøg på 

rådhuset i Dronninglund, og efter 

endnu en køretur når stafetten 

frem til Skivervej i Gandrup, hvor 

der slås lejr for natten. 

Mandag, 29. juni 

10.00 Afgang fra Skivervej 

rligt 

1. At bruge pisk til afstraffelse og 

pisk, sporer eller tvangsmidler som 

bremse, indspænding, slåkæder etc, så 

det skaderalborg til Viborg med HKR 

Mandag, 29. juni 

Pause på jubilæumsturen 1983 Foto Ib Møller 

29

16.00 Modtagelse af stafetten i slotsgården 

ved Aalborghus Slot, hvor amtmand 

Claus Rosholm skriver i den 

medfølgende jubilæumsbog. Herefter 

går turen til Kirsten og Knud- 

Erik Tomra i Øster Uttrup, hvor der 

overnattes. På denne distance køres 

stafetten af Knud-Erik Tomra med 

6-spand og jagtvogn. 

19.00 Fællesspisning i Ø. Uttrup Forsamlingshus. 

Der er mulighed for at 

tilmelde sig fællesspisning, men 

man kan også medbringe egen madkurv. 

Tilmelding til dagens køretur 

og/eller fællesspisning kan ske til 

Kirsten Tomra, tlf 9815 9421. 

Tirsdag, 30. juni 

09.00 Afgang fra Ø. Uttrup, og stafetten 

transporteres denne dag af Børge 

Simonsen. Kl. 10.30 vil der være 

en kort pause i Lundby Krat. 

12.30 Frokostpause på Lindenborg Slot. 

Efter et par timers rast sender lensgreve 

Carl Heinrich von Schimmelmann 

kortegen videre på turen gennem 

Blenstrup og St. Brøndum, 

hvor der vil være mulighed for at 

proviantere i en brugs. 

16.00 Borgmester Børge Olsen modtager 

stafetten i Terndrup, hvorefter turen 

går over Terndrup Hede til godset 

Gammel Wiffertsholm. 

17.00 Godsejer Lindegaard skriver i bogen 

og sender stafetten ud på dagens sidste 

etape mod overnatningsstedet 

hos Lissy og Børge Simonsen, 

Trinnerupvej 6, Trinnerup. 

19.00 Fællesspisning hos Lissy og Bør- 

30 

ge. Husk, at tilmelding til dagens 

køretur og fællesspisning skal ske 

til Lissy og Børge, tlf 9833 5049. 

Onsdag, 1. juli 

09.00 Start på dagens rute, som fra Trinnerup 

går via Vive og Oue. 

12.00 Ankomst til det smukke fiskerleje i 

Stinesminde, hvor frokostpausen 

holdes. Herefter går turen videre 

gennem Valsgård, Tobberup og 

Hørby Skoleby til Brøndum, hvor 

kortegen sidst på eftermiddagen 

ankommer til målet hos Gitte K. 

Christensen, Brøndumvej 20. 

19.00 Fællesspisning. Husk, at tilmelding 

til dagens køretur og fællesspisning 

skal ske til Gitte, tlf 9852 

2171. 

Torsdag, 2. juli 

09.30 Afgang fra Gitte Christensen. 

10.30 Ankomst til vikingeborgen Fyrkat, 

hvor Hobros borgmester Erland 

Christensen modtager kortegen. 

Herfra går turen via Nr. Onsild og 

Sdr. Onsild til Lindum Skov. 

12.30 Ankomst til frokostpause i Lindum 

skov. Efter et par timer går turen 

videre til ‘Verdenskortet’ i Klejtrup. 

Efter en kort pause går turen videre 

til Anker Kristensen i Hvolris ved 

Møldrup, hvor kortegen overnatter. 

19.00 Fællesspisning hos Anker, og husk 

at tilmelding til dagens køretur og 

fællesspisning skal ske på tlf 9854 

6647. 

Fredag, 3. juli

08.00 Start på sidste dag i HKRs regi, 

hvor stafetten køres af Torben 

Christensen. På turen fra Hvolris 

køres der gennem Hersom, Vammen 

og Rødding til Overlund. 

11.30 Frokostpause i en time, hvorefter 

turen går til Viborg. 

13.00 Overdragelse af kufferten til MKS 

på Domkirkepladsen i Viborg. 

Herfra går turen til MKSs kørecenter 

i Havredal, hvor der er fællesspisning 

af medbragt mad. 

HKR håber, at rigtig mange medlemmer 

- også fra andre køreselskaber - har lyst 

til at være med i HKRs del af jubilæumsturen. 

Men husk, at det er vigtigt 

at tilmelde sig hos de pågældende værter 

senest den 23. juni. Og husk selv at 

medbringe service til fællesspisningerne. 

Foder mv til hestene sørger man selv for. 

Koordinator for HKR er Kirsten Tomra, 

tlf 9815 9421. 

Viborg til Gern med MKS og VKS 

Fredag, 3. juli 

13.00 Stafetten ankommer til Domkirkepladsen 

ved Skovgårdsmuseet i 

Viborg og overdrages til MKS. 

Der holdes frokost på pladsen 

uden fraspænding, og der kan 

købes øl, vand og snacks i haven 

bag museet. 

13.30 Afgang fra Viborg mod Hald 

Hovedgård. Distancen er ca 7 km, 

og stafetten køres af Thomas Bullinger, 

tlf 8668 3111. På Hald 

Hovedgård holdes kaffepause i par- 

ken. Der er mulighed for fraspænding. 

16.30 Afgang fra Hald mod kørecentret i 

Havredal. Distancen er ca 7 km, 

og turen køres af Jørn Autrup, tlf 

8663 8038. I Havredal er der 

mulighed for opstaldning og campering 

om natten. 

19.00 Fællesspisning af medbragt mad. 

Der kan købes øl og vand i kantinen, 

som også egner sig til en lille 

improviseret fest. 

Lørdag, 4. juli 

10.00 Afgang fra Havredal mod kirkepladsen 

ved Thorning kirke. 

Undervejs besøges Jens Langknivs 

hule. Turen er ca 9 km og 

køres af Benny Thomassen, tlf 

8666 2120. Ved kirken holdes frokostpause 

uden fraspænding. 

Hyggestund i 1983 Foto Ib Møller 

31

12.00 Afgang mod Hinge Kirke. Undervejs 

besøges Vinderslevholm og 

stafetten køres de ca 13 km af 

Erik Baden, tlf 9712 2097. Ved 

Hinge kirke holdes kaffepause. 

16.00 Afgang mod Alling Kloster, en 

distance på ca 6 km, hvor stafetten 

transporteres af Berit Rømer, 

tlf 8684 5294. Ved Alling Kloster 

er der mulighed for campering og 

overnatning på en græsmark. Der 

er vand til hestene. 

18.30 Fællesspisning hos Ib Møller. 

Tilmelding er nødvendig på tlf 

8687 7344. 

Søndag, 5. juli 

Om formiddagen er der mulighed for at 

holde pause eller køre frie ture i området. 

Der kan køres med stafetten efter aftale. 

15.00 Afgang fra Alling Kloster mod 

Gjern Feriecenter. Stafetten køres 

de ca 15 km af Palle Simonsen, 

32 

tlf 8666 1615. 

18.00 Ankomst til Gjern Feriecenter og 

aflevering af stafetten til ØKS. 

Stafetten må skifte ekvipage undervejs på 

etaperne, men de kuske, som er nævnt på 

de enkelte etaper er ansvarlige for forsendelsen. 

Ruten er lagt af Palle Simonsen og Ib 

Møller. Koordinatorer for denne del af 

ruten er Bo Nyborg MKS, tlf 9786 5115 

og Olaf Nøbbe VKS, tlf 9722 2606. 

Gjern til Vejle med ØKS 


18.00 ØKS modtager kufferten ved Gjern 

Feriecenter, og efter overdragelsen 

kører karavanen videre mod Århus. 

Mandag, 6. juli 

Jubilæumsturen 1983 Foto Ib Møller

Mandag formiddag går turen videre til Den 

gamle By i Århus, og derfra til Vilhelmsborg 

ved Beder. Denne distance køres af 

Århus Kaperkørsel ved Lars Pedersen. 

Mandag aften og tirsdag formiddag går 

turen fra Vilhelmsborg via Odder, Hundslund 

og Oldrup. Kuskene på denne distance 

er Holger Vendelbo og Pia Høeg. 

Tirsdag, 7. juli 

Tirsdag eftermiddag køres der videre fra 

Oldrup over Hovedgård og Gedved til 

Østbirk, hvor karavanen ankommer tirsdag 

aften. På denne del af turen køres kufferten 

af Søren Karl Nielsen. 


Onsdag formiddag kører Ivan Bach turen 

fra Østbirk til DM-stævnepladsen i Horsens. 

Onsdag eftermiddag deltager stafetten 

i præsentationskørslen til Horsens Rådhus 

og derfra videre til det nye vognmuseum. 

Under DM i kørsel opbevares kufferten på 

stævnepladsen i Horsens. 


14.00 I forbindelse med præmieoverrækkelsen 

ved DM henter Jørn Wolff 

Madsen stafetten. Søndag eftermiddag 

og mandag køres den via Hatting, 

Korning, Løsning og Hedensted 

til Vejle. 


16.00 Ankomst til Vejle Rådhus, hvor 

stafetten overdrages til TKS. 

ØKS håber, at hele foreningens del af rejseruten 

kan køres med den gamle postdilligence 

fra Århus, men endnu er aftalen ikke 

helt på plads. Koordinator for ØKS er 

Gorm Østergaard, tlf 8652 2273. 

Vejle til Taps med TKS 


16.00 TKS modtager stafetten fra ØKS på 

Vejle Rådhus. 


10.00 Start på turen fra Vejle Rådhus til 

Kolding. Middagspausen holdes på 

Lundgård ved Højen, og eftermiddagshvilet 

i Frydenlund ved 

Almind. Dagsetapen slutter på 

Staldgården i Kolding. 


10.00 Afgang fra Staldgården i Kolding. 

Middagspausen holdes på Dalby 

Møllegård og eftermiddagshvilet på 

Sønderholm i Vonsild. Sidst på 

eftermiddagen ankommer stafetten 

til Den gamle Grænsekro i Taps, 

hvor den overdrages til SKS. 

Taps til Fynshav med SKS 


Ved Den gamle Grænsekro i Taps modtager 

SKS stafetten fra TKS. SKS har fået tilsagn 

fra Slesvigske Vognsamling om at låne 

en break fra samlingen. 

33


10.00 Start på turen ad den gamle hovedvej 

til Haderslev, hvor vi tager borgmesteren 

op ved bygrænsen. Efter 

en rundtur i Haderslev ender kortegen 

ved Haderslev Museum, hvor 

foreningen påtænker at lave noget 

festligt. 

14.30 Et nyt spand heste er for vognen, og 

nu går turen med 4-spand over Hammelev 

til Tørning Mølle. Herfra 

videre ad Hærvejen til Sv. Erik 

Raun i Hjaruplund, hvor kortegen 

overnatter. 


09.30 Stafetten kører videre til Rødekro, 

hvor borgmesteren stiger på vognen. 

Efter en tur rundt i byen ender kortegen 

ved posthuset. Derfra går turen 

videre ad Hærvejen via Hjordkær, og 

om muligt til Mørks Kro i Kliplev, 

hvor Solvejg Andersens 4-spand står 

34 

klar. 

13.30 Afgang på turen til Gråsten. Under 

overværelse af borgmesteren, turistchefen 

og postmesteren ankommer 

kortegen sidst på eftermiddagen til 

Gråsten. De fornødne stemplinger 

og signeringer i jubilæumsbogen 

foretages. De tre ovennævnte inviteres 

med fruer til at køre med i det 

store ringrideroptog søndag middag i 

Gråsten. Sidst på dagen ankommer 

kortegen til Poul Erik Kjær, Sønderborg 

Landevej 3, hvor der slås 

lejr for natten. Der vil være åbent 

hus i vognladen, og Poul Eriks 

vognmuseum er ligeledes åbent. 


12.00 Søndag formiddag ankommer 

kuske, heste og vogne til Poul 

Erik Kjærs plads. Der vil være 

15-25 ekvipager, som følger stafetten 

i ringrideroptoget gennem 

Gråsten. SKS prøver at få mange 

forskellige vogntyper og fors- 

Skål på DKF’s jubilæum Foto Ib Møller

pændinger, alle med korrekt påklædning 

til kuske og passagerer. 

Ved middagstid køres samlet til 

Gråsten Herregård, hvor optoget 

starter. Ringrideroptoget går forbi 

Gråsten Slot for at hilse på de 

kongelige, og SKS kan evt aflevere 

en hilsen til HM Dronning 

Ingrid. Optoget, der består af 300 

ryttere, 100 cykler, orkestre mv, 

går gennem byen til festpladsen. 

Æresmedlemmer med fruer fra 

Gråsten Ringriderforening kører 

med i hestevognene. Ekvipagerne 

kører op og holder samlet ca 1/2 

time, så publikum kan bese køretøjerne. 

Til slut vil SKS lave en 

lille opvisning på festpladsen eller 

på Poul Erik Kjærs kørebaner. 

Søndag aften overnattes der igen hos 

Poul Erik Kjær. 


10.00 Start på turen fra Gråsten til Sønderborg, 

som køres med 4-, eller 

5-spand af Poul Erik Kjær. Turen 

går via Nybøl og Bøffelkobbel til 

Dybbøl Banke, hvor 4-5 ekvipager 

slutter sig til turen. 

12.00 På Dybbøl Banke vil Edvard 

Thomsen og de alsiske kuske 

overtage stafetten og køre den 

videre. Borgmester, turistchef og 

postmester vil køre med fra Dybbøl 

Banke til Sønderborg. Stafetten 

køres af Edvard Thomsen, 

Kær. 


10.00 Heinrich Schneider kører stafetten 

fra Edvard Thomsen til færgehavnen 

i Fynshav, og turen går via 

Augustenborg Rådhus eller Posthus. 

3-4 alsiske ekvipager vil ledsage 

stafetten. Ved færgehavnen 

sender SKS stafetten over vandet 

til fynboerne. Koordinator i SKS 

er H. Drejer Sørensen, tlf 7466 

5639 

Bøjden til Nyborg med FKS 


15.00 FKS modtager stafetten ved færgen 

i Bøjden. Denne dag kører 

Henri Hage turen med sit 4-spand 

og coach. Martin Skåning kører 

med på turen og vil blæse signal 

ved ankomst og afgang fra de forskellige 

byerste ved træning, løb 

eller konkurrence med sko, gamacher, 

bandager eller lignende mod 

sandsynlige skader som slid på 

hove eller berøring med egne 

hove, beslag eller andre genstande. 

5. At behandle heste medicinsk eller 

på anden måde forsøge at skjule 

symp Egeskov stiger på vognen. 

20.00 Ankomst til Egeskov slot, der 

denne dag har natåbent. De 

besøgende på Egeskov tilbydes 

køreture i det dejlige område med 

FKSs ekvipager. 

23.00 Egeskovs arrangement afsluttes 

med festfyrværkeri. 


35

36 

25-års jubilæumskørsel 

26. juni - 1. august 1998 


Protektor HKH Prinsesse Benedikte

11.00 Start på turen fra Egeskov via 

Ringe til Søllinge. Dagens etape 

køres af Søren Rasmussen med 4spand 

for en jagtvogn. 

13.00 Frokostpause hos Mie Kjær, Søllinge. 

Efter pausen går turen videre 

via Ferritslev, Rolfsted og Langeskov 

til Urup. 

17.00 Ankomst til Søren Rasmussen, 

Urupvej 108, Urup. Der arrangeres 

fællesspisning med mulighed 

for grillmad i Rita og Sørens 

have. Vedrørende grillmad og 

opstaldning bedes Søren kontaktet, 

tlf 6539 1656. 


10.00 Afgang fra Urup. Denne etape 

køres af Morten Birkely med 4spand 

og en ombygget char-àbanc. 

13.00 Afgang fra Kerteminde. 

15.00 Ankomst til Juelsberg, hvor 

Nyborgs viceborgmester stiger på 

vognen. Der køres herefter gennem 

Juelsbergs skove til Nyborg. 

16.00 Ankomst til torvet i Nyborg. 

Viceborgmesteren vil videregive 

stafetten til næste arrangør, der vil 

bringe den over storebælt. 

Turen på Sjælland starter lørdag den 25. 

juli kl 8.30 fra Krusesminde, og FKS 

håber, at de, der følger hele turen, vil 

bringe stafetten over Storebælt, så den 

kan være klar til afgang på rette tidspunkt. 

Koordinator for FKS er Morten 

Birkely, tlf 6536 1916. 

Halskov til Christiansborg med DKS 

38 


08.30 Overdragelsen af stafetten til DKS 

finder sted på Krusesminde ved 

Halskov. Kl 8.30 er der afgang, 

og herefter går turen via Halsby, 

Ormeslev, Forlev og Hejninge til 

Havrebjerg. 

12.00 Frokostpausen hos Poul Petersen, 

Jordbrugvej 2, Havrebjerg. Herefter 

kører karavanen videre ad Sønderupnørre 

og Nordrup, indtil den 

mellem kl 16.00-17.00 ankommer 

til Ødemark, hvor der slås 

lejr. Lørdagens rute er på ca 40 

km, og turlæggere er Kjeld 

Anholm og Birger Hansen, tlf 

5364 8415. 


08.30 Afgang fra Ødemark via Nordruplund, 

Tersløse, Dianalund og 

Niløse til Skellingsted 

12.00 Frokost i Skellingsted. Herefter 

køres der videre til Skamstrup, 

Ulkestrup, Kongsdal og Knabstrup. 

Efter en dagsrejse på ca 40 

km ankommer karavanen sidst på 

eftermiddagen til Dorthealyst, 

hvor overnatningen finder sted, og 

hvor der søndag aften vil være 

grillaften. Turlægger for søndagens 

etape er Allan Sørensen, tlf 

4058 2586. 


Hviledag hos Marianne Seidenfaden på 

Dorthealyst.


08.30 Afgang fra Dorthealyst, og denne 

dag går turen via Knabstrup, 

Krøjerup, Snevre, Sdr Jernløse og 

Mogenstrup. 

12.00 Frokostpause på Igelsøgård. Efter 

pausen køres der videre ad Sofieholm, 

Tjørnede, Nr Vallenderød, St 

Tåstrup, Udstrup, Allindelille, 

Svalmstrup og Valsølillegård. Kortegen 

ankommer sidst på eftermiddagen 

til Skjoldenæsholm, hvor der 

er planlagt overnatning. Dagsetapen 

er ca 40 km. og turlægger er 

Marianne Seidenfaden, tlf 5927 

3123. 


08.30 Afgang fra Skjoldenæsholm, og 

via Jystrup og Tolstrup. 

12.00 Ankommer kortegen til Atterup, 

hvor frokosten indtages. Herefter 

går turen over Kirkebjerg, Osted, 

Allerslev, Lejre og Ledreborg Allé. 

Efter en køretur på ialt 25 km 

ankommer stafetten mellem kl 

16.00 og 17.00 til Ledreborg, 

hvor overnatningen finder sted. Turlæggere 

er Arne Jørgensen og 

Richard H. Nielsen, tlf 4640 0027. 


08.30 Afgang fra Ledreborg, hvorefter 

kortegen begiver sig ud på endnu ca 

25 km. Turen går via Kornerup, 

Gevninge, Trallerup, Kattinge og 

Herslev. 

12.00 Middagspause i Bognæs. Efter frokosten 

køres der videre ad Boserup, 

Roskilde, Darup, Kamstrup og Vor 

Frue. Sidst på eftermiddagen 

ankommer stafetten til Tjæreby, 

hvor der overnattes hos Lene og 

Bent Rump. Turlægger denne dag 

er Torben Monk, tlf 4640 2343. 


Frokost ved Ørslev Kloster 1983 Foto Ib Møller 

39

Hviledag hos Lene og Bent Rump, Lynggården, 

Tjærebyvej 30, Tjæreby. 

Lørdag, 1. august 

08.30 Start på sidste dag i arrangementet. 

Fra Tjæreby går turen via Tune, 

Greve, Tåstrup og Køge Landevej 

til Glostrup. 

11.3tomer på sygdom eller skader, så den 

påvirkede hest trænes hårdt 

sterbrogade og 

Rådhuspladsen. 

15.00 Efter en dagsetape på ca 35 km 

ankommer kortegen til Christiansborg 

Ridebane kl 15.00. Fra forbundet 

deltager præsident Ib Møller 

i festligheden på ridebanen. Turlægger 

på sidste distance er Ole H. 

Nielsen, tlf 3253 2533. 

40 

DKS håber, at så mange som muligt bakker 

op om turen og kobler sig på og af, 

som det kan passe. Naturligvis er man 

velkommen til at køre med på hele turen. 

Stafetten transporteres over Sjælland af 

DKSs 4-spandskuske, men andre kan deltage 

med alle typer af forspændinger og i 

alle slags vogne. Den sidste dag, der slutter 

på Christiansborg, skal dog være i de 

fine vogne. Af hensyn til overnatning mv 

ønsker vi tilmelding til turen. Ligeledes er 

der også tilmelding til grillafternerne, 

senest 14 dage før. Tilmelding til Gertrud 

Sørensen, tlf 5965 4366. Koordinator i 

DKS er Gertrud Sørensen. 

Haubroes Coach ved jubilæet 1983 Foto Ib Møller

Ib Møller 

Hestevogne 

i Danmark 

SKIB Forlag 41

Hestevogne i Danmark 

Der er stor interesse for hestevogne, 

mange står på museer og 

endnu flere vedligeholdes eller 

restaureres af private samlere, men 

hvordan ser de ud, hvornår er de 

bygget, og hvad er deres rigtige betegnelse. 

Det vil Ib Møller, præsident 

for Dansk Køre Forbund fortælle 

om i en bog Hestevogne i 

42 

Danmark – lige fra de arkæologiske 

fund som Rappendamvognen, 

Dejbjerg-vognen og vikingetidens 

primitive vogne. Efterhånden som 

rejsevogne, herskabsvogne og kareter 

gjorde det behageligere at køre 

end at ride, berettes om de forskellige 

typers udvikling sammenholdt 

med den kulturelle udvikling fra 

oldtiden frem til vor tid. 

Der fortælles om karetmagere, 

hjulmagere og andre håndværkere, 

der byggede vognene, forbedrede 

og forfinede dem – nogle til rene 

pragtstykker til gallabrug, som 

f.eks. de kongelige vogne. 

Der var flotte vogne til herskaberne, 

hurtige vogne til sportskørsel, 

lette til jagtbrug og tunge til

erhvervsformål, og når sneen faldt 

slæder og kaner. 

Der var brygger-, bager-, slagter-, 

petroleumsvogne, brandsprøjter, 

ambulancer, omnibusser, militærets 

train- eller rustvogne og mange 

mange flere – alt illustreres med 

tegninger eller fotos, mange i farver. 

Hest og kusk er hele tiden med, 

for alt skal passe sammen med de 

respektive vogne, den rigtige sele 

til hesten – og det rette livré til 

kusken på bukken og til ‘haidukken’ 

på brættet. De forskellige forspand 

får en fyldig omtale, 2-, 4-, 6spand, 

tandem og troika m.fl. 

Køresportens dicipliner omtales 

og illustreres med flotte farvefotos. 

Bogen er klar til levering primo 

august, den bliver i stort format, 

221 /2 x 30 cm, indbundet med farveomslag 

og prisen bliver 248 kr 

incl. moms. 

Bagsiden er bestillingsseddel og 

kan udtages uden at beskadige 

bladet. 

Bestil bogen nu, så er du sikker på 

at modtage den smukke bog straks 

ved udgivelsen. 

SKIB Forlag 

43

44 

Evt. gennem boghandler 

Fax 6222 8100 

Tlf. 6226 3358 

Telefon 

Postnummer og by 

Adresse 

Navn 

DK 5771 Stenstrup 

Egevænget 21-23 

pr efterkrav + porto 63,75 

SKIB Forlag 

beløbet er sendt pr giro 718 7890 

pr bog kr. 248,00 check vedlagt bestillingen 

stk Ib Møller: Hestevogne i Danmark 

Porto 

Ja tak, send mig

Christer Påhlsson 

ъ Ć 

undervisning, der tidligere har været tilbudt 

de aktive kuske over hele landet, 

men disse kurser er nogle af de første 

undervisningstilbud, der har været arrangeret 

af DKFs køreudvalg, med udenlandske 

instruktører, der selv har placeret sig 

i toppen af international kørsel. 

På Dorthealyst afholdtes i påsken to 

kurser med Christer Påhlsson som 

instruktør. 

Christer Påhlsson 

Kursus med Christer Påhlsson 

Og hvem er så Christer Påhlsson? Selv 

siger han med megen lune, at han er 

halvt dansk: han kommer nemlig fra 

Ystad, og at han er rigtig voksen: han er 

nemlig over 50 år gammel. Christer 

Påhlsson er født og opvokset på landet 

og har haft heste omkring sig hele sit 

liv. Han var 9 år, da han startede med 

springning på pony, og allerede som 12årig 

sprang han M-klasser ved betydende 

stævner i Sverige. Christer Påhlsson 

havde og har et udpræget naturtalent for 

at arbejde og omgås heste, og han har 

altid fået det bedste ud af sit arbejde. 

Fra sit 18. til sit 22. år var Christer 

Påhlsson ved de svenske kongelige stalde, 

og først som 30-årig begyndte han at 

køre med heste. Han var den ‘fødte kusk’ 

med et stort talent for at håndtere et 

spand heste til succes. Dette resulterede i 

forskellige overordentlige fine placeringer 

ved internationale kørestævner. Heraf 

skal bla nævnes sølv ved VM i Ungarn 

for hold i 1984, sølv samme sted for 4spand 

i 1988, og han opnåede det, som 

alle stiler efter: nemlig guld ved VM i 

Stockholm i 1990. Herefter gjorde omstændighederne, 

at Christer Påhlsson ikke 

var i stand til at deltage i internationale 

stævner igennem en årrække, og i disse 

år beskæftigede han sig med travheste. 

Imidlertid fik Christer Påhlsson for nylig 

et uimodståeligt og generøst tilbud fra 

Van der Wiel i Belgien, således at han 

igen er på banen med et 4-spand i det 

kommende år. 

Christer Påhlsson har et ualmindelig 

godt tag på heste og en flair for deres 

psyke, som man godt kan misunde ham, 

og dette sammen med en ualmindelig 

behagelig og venlig væremåde også overfor 

‘dyr på to ben’ gør ham til en fabelagtig 

god instruktør. 

Kurset 

De 6 kuske, der havde meldt sig til kurset 

den 10. og 11. april, fik overordentlig 

meget med hjem. Disse 6 kuske repræsenterede 

1-spand hest, 2-spand heste og 

2-spand pony II. Christer Påhlsson havde 

aldrig kørt med så små ponyer før og 

sagde, da han satte sig ved siden af 

45

Christer Påhlsson viser hvordan Foto IBL 

kusken og så ud over spandet: ‘Hvor blev 

de af?’ Men uanset spandets størrelse og 

hestenes ditto fik alle en eminent undervisning 

med hjælp til lige dét, som var 

deres problem. 

Der blev byttet om på nærmer og fjermer. 

Der blev indstillet på seletøj og 

liner, når behov var derfor, og der blev 

rådgivet med små listigheder, såsom at 

sætte tape på biddet, således at det blev 

46 

lidt blødere, hvor det før forekom hesten 

at være hårdt. Heste med tendens til at 

skyde skulderen ind i volten (og hvem 

har ikke sådan én?) fik længere bringekobbel, 

og der blev instrueret og rettet på 

håndled, drivninger etc. Der var noget for 

alle kuske at gå hjem med, og man kan 

bare glæde sig til at se resultaterne ved de 

kommende stævner. 

På forespørgsel til Christer Påhlsson, 

om de danske kuskes formåen står på 

højde med andre landes kuske, kommer 

der et hyggeligt svensk glimt i øjet. ‘Det 

er jo det’, siger instruktøren på klingende 

svensk, ‘Det handler om indstillingen til 

konkurrencekørsel og målet for træningen, 

og jeg må nok indrømme, at danske 

kuske nok fokuserer lidt vel meget på det 

hyggelige samvær og festen og dansen, 

hvorimod de internationale kuske mere er 

målrettede mod selve konkurrencen og 

det: at vinde.’ 

Specialforretning for køre- og rideudstyr 

Hestetrailer last 1400 kg · Ponyseler flotte fra kr. 798,- · Sadler - 

kæmpe udvalg · Vogne - klassiske gl. model · Arbejdsseler - kraftige · 

Byt til nyt - køb, salg, bytte · Vogne-maraton - kaner m.v. · Køreseler - 

mange modeller · Beslagudstyr - læder, spænder · Ring og hør 

nærmere - konkurrencedygtige priser - postordre - vi sender overalt. 

Læderværkstedet · Tlf. 97 561 562 · Fax 97 561 569 

Nymøllevej 61 · Rødding · 7860 Spøttrup

På besøg i Carlsbergs stald 

I en kørehal fra omkring 1860 indrettede 

Carlsberg for nogle år siden deres berømte 

nye hestestald. Med forbillede i de 

gamle slotsstalde, udformede arkitekt 

Runa Lyshøj i samarbejde med Carlsbergs 

bygningsafdeling den smukke stald. 

I staldens ene hjørne er der indrettet fuldt 

funktionsdygtige værksteder for beslagsmed 

og karetmager, og når der er behov 

for det, sendes der bud efter håndværkere 

til at bemande værkstederne. I foråret 

havde Køresportens udsendte lejlighed til 

at besøge Carlsberg, mens der var fuld 

gang begge steder, og staldmester Thorkild 

Jansen viste gæstfrit rundt i de 

smukke lokaler. 

Egerne spændes sammen Foto omj 

Opspænding i drejebænk Foto omj 

Karetmagerværkstedet 

I karetmagerværkstedet var Carlsbergs 

egen karetmager Benny Larsen i færd 

med at lægge nye fælgstykker på et par 

hjul til en af de kolossalt store bomvogne. 

Benny Larsen fortalte interessant om 

fremstillingen af de svære hjul, som er 

nødvendige til de tons tunge vogne. 

Ved fremstilling af almindelige vognhjul 

kan fælgstykkerne uden store problemer 

bankes på egerne, men når man 

arbejder i de svære trædimensioner til 

bomvogns-hjul, så må der helt andre 

metoder i brug. Egerne må spændes sammen 

med et specialværktøj, med stor fare 

for, at de flækker. ‘Gør de det, ja så er det 

bare om igen’, fortalte karetmageren. Og 

‘om igen’ betyder altså fremstilling af 

helt nye eger, og i værste fald også et nyt 

nav. 

Beslagsmedien 

I Carlsbergs beslagsmedie skoes bryggeriets 

heste med jævne mellemrum. Et 

47

sæt sko kan hurtigt slides ned, når hestene 

dagligt er på tur i Københavns asfalterede 

gader. 

Beslagsmede fra Schous Beslagsmedie 

i Ballerup fyrer op i essen og naturligvis 

skoer man ‘rigtigt’. Bryggerhestene 

varmeskoes, hvilket vil sige, at skoene 

tilpasses hoven rødglødende. ‘Kun på 

denne måde kan man være sikker på, at 

skoen ligger rigtigt og tæt til hoven’, 

fortalte beslagsmed Jacob Algot Nielsen, 

mens han i tyk røg tilpassede den 

rødglødende sko. 

Carlsberg skal spare 

Som Ib Møller omtalte i sidste nummer 

af Køresporten skal Carlsberg spare. 

Dette har bla resulteret i, at staldmester 

Thorkild Jansen, tre kuske og karetmager 

Benny Larsen er blevet opsagt, og at 

bryggeriets bestand af jyske heste på 18 

skal reduceres til kun 12. Alt dette skete 

få timer efter redaktionens besøg i stalden 

hos Carlsberg. 

Jacob Algot Nielsen skoer Foto omj 

48 

Peter Flarup sømmer skoen fast Foto omj 

Beslutningen om afskedigelser og 

reduktion af hestebestanden synes uforståelig, 

når man tænker på, hvilken 

reklameværdi Carlsbergs hestetrukne kørselsafdeling 

har for både bryggeriet og for 

landet i almindelighed. For de fleste, 

såvel danskere som udlændinge, fremstår 

bryggerhestene som noget typisk dansk. 

Når man samtidig i Carlsbergs regnskab 

pr 30. september 1997 kan læse om 

et årsresultat på over 1,2 milliard kr og 

en egenkapital på godt 9,6 mia, så synes 

beslutningen yderligere meningsløs. 

-omj

Nyt museum ved Den Spanske Rideskole 

Den Spanske Rideskole er blevet en af 

Østrigs store attraktioner. Rideskolens 

opvisninger overværes årligt af ca 

320.000 mennesker. Dertil kommer ca 

100.000 gæster på skolens stutteri i 

Piper og de 120.000 mennesker, der hvert 

år nyder de verdensberømte hingste på 

deres turnéer rundt i verden. Det vil sige, 

at langt over en halv million mennesker 

hver år ser de prægtige hingste. 

Mange turister går forgæves efter billetter 

til opvisningerne eller morgenarbejdet 

på grund af hingstenes ferier eller turnéer. 

Derfor har østrigerne netop åbnet en ny 

attraktion, Lipizzaner-museet i det gamle 

hofapotek. Museet har allerede haft mange 

besøgende, og det er bestemt et besøg 

værd. Det er placeret lige ved siden af 

staldene, og der er lavet to vinduer med 

lydisoleret glas ind til hingstene. På denne 

måde kan besøgende få et indblik i 

hverdagen hos hingstene - næsten som et 

rigtigt besøg. 

Blandt de udstillede genstande er det 

interessant at se de antikke hovedtøjer, 

hvor biddene er rene torturinstrumenter 

sammenlignet med mange af nutidens 

bid. Museet fortæller naturligvis også 

racens spændende historie, der på mange 

måder har fulgt det enorme tysk-romerske 

kejserrige i op- og nedgang. 

Lipizzanermuseet i Wien Fotos Tine Kortenbach 

49

Her finder du 20 punkter omhandlende 

uforsvarlig behandling, hvor hestene 

tager psykisk skade eller må antages at 

ville tage skade, hvis forholdene ikke bliver 

rettet. Uforsvarlig behandling kan 

antage karakter af vanrøgt eller mishandling. 

De 20 punkter er udarbejdet som et 

grundlag for et tæt samarbejde mellem 

Hestepraktiserende Dyrlægers Forening 

og Hestens Værn. 

Det er uforsva 

ъ Ć 

hesten. 

2. At udsætte hesten for barring, strømstød 

eller andre former for behandling, 

fx blistring med væske, så huden 

føles smertende og solskoldet. De 

uforsvarlige metoder skal i kortere 

eller længere tid påvirke præstationen 

i fx træning, løb eller konkurrence. 

3. At udsætte hesten for hård træning, 

løb eller konkurrence, hvis hestene 

ikke har tilstrækkelig kondition 

og/eller bygning og derfor belastes 

forkert. Manglende evne kan opfattes 

som uvillighed, der straffes urimeligt. 

4. At undlade at beskytte 

he 

50 

Ǣ 

ȃ 

De 20 forbud 

ȃ 

Ǣ 

ъ Ć 

stærkt blistrende 

(smertende) eller hudbeskadigende 

midler uden opsyn af dyrlæge. 

7. At behandle heste med kemiske substanser 

eller på anden måde påvirke 

dyrenes normale præstationsevne 

og/eller temperament under konkurrence 

eller løb. 

8. Ikke at sørge for, at heste får tilstrækkeligt 

meget godt foder, sammensat 

efter hestens behov. Heste skal have 

normal huld, også når de vokser, 

arbejder, er drægtige eller har føl. 

9. Ikke at sørge for rent drikkevand i 

henhold til hestens behov. 

10. Ikke at sørge for regelmæssig tilsyn, 

fx af heste der går ude hele døgnet 

eller er opstaldet fjernt fra boligen. 

11. Ikke at sørge for regelmæssig renholdelse 

og udmugning af hestens boks 

og spiltov. 

12. Ikke at sørge for adgang til læskur 

eller anden bygning med tørt leje til 

heste, der går ude hele døgnet i vinterhalvåret. 

13. Ikke at sørge for mulighed for at søge 

skygge om sommeren. 

14. Ikke at sørge for, at heste holdes i 

omgivelser fx fold eller boks, hvor 

det så vidt muligt sikres, at dyrene 

ikke kommer til skade. 

15. Ikke at sørge for regelmæssig motion. 

16. Ikke at sørge for transport, som sikrer 

heste mod skader, varme, kulde og 

udmattelse. Hesten skal have foder og 

vand efter behov undervejs. 

17. Ikke at sørge for regelmæssig hovple-

je, så hove forvokser. Eller at beskære 

eller lægge beslag, så hovens naturlige 

form og funktion påvirkes, og 

hesten påføres smerte i forsøg på at 

ændre hesten naturlige gang. Undtagelse 

er forebyggelse af sygdom eller 

hestens skader på sig selv. 

18. Ikke at sørge for tilkald af dyrlæge ved 

åbenbar sygdom eller skade hos 

hesten. 

19. Ikke at sørge for, at dyrlægens anvisninger 

overholdes, 

20. Ikke at tilpasse sadel, seletøj og bid 

for undgå skader. 

Kilde: Hestens Værn 

Specialforretning 

for Ride- og Køresport 

NIELS CHR. SIMONSEN . ENGVEJ 2B . 8832 SKALS . 86 69 45 17 

Mit speciale: Omstopning og reparation af alle slags sadler. 

★ Førsteklasses håndsyede køreseler til såvel ponyer som heste. 

RING OG FÅ ET INTRODUKTIONSTILBUD! 

HESTEFORSIKRING 

- LAVESTE PRÆMIER I 

KONGERIGET 

DANMARK’S 

HESTEFORSIKRING G/S 

Valkendorfsgade 30 . 1151 København K 

Telefon 33 15 39 70 .Telefax 33 15 34 70 

51

Ensilering af græs i baller pakket ind i plastfolie, 

eller wraphø som metoden også 

kaldes, er indenfor de senere år blevet et 

meget anvendt hestefoder. Dette skyldes, at 

balleensilering er et fleksibelt system, som 

indebærer en række åbenlyse fordele: 

• Balleensilage er, i forhold til høproduktion, 

lang mindre afhængig af vejrliget. 

• Ensilagen er et fugtigt foder som er 

særdeles velegnet til heste med luftvejslidelser. 

• Balleensilage er en udpræget specialopgave, 

hvor en væsentlig del af arbejdet 

overlades til en maskinstation, der har 

de nødvendige specialmaskiner. Metoden 

er derfor ikke arbejdskrævende i 

samme omfang som traditionel 

høbjærgning. 

Metoden har dog også ulemper: 

• Balleensilering er en relativ dyr konserveringsmetode. 

• Hesteholdet skal have en vis minimumsstørrelse 

på 6-7 heste, svarende 

til, at en balle på ca 400 kg kan ædes 

op på en uge. 

• Ved fejlagtig produktionsteknik, eller 

dårlige opbevaringsforhold af de indpakkede 

baller, kan der opstå fejlgæringer, 

der ødelægger foderet. I værste fald kan 

der blive dannet giftige toksiner i ensilagen. 

Ensileringsprincippet 

Grundprincippet i ensilering er, 

at 

52 

Ō 

Balleensilage til heste 

ъ Ć t 

resultat. Under ensileringsprocessen bliver 

plantens indhold af sukker omdannet til 

syre, især mælkesyre. Mælkesyren har en 

ko 

tatet blive en fejlgæring, 

hvor der dannes smørsyre. Smørsyre betyder 

dårlig ensilagekvalitet og stort tab af 

næringsstoffer i fodret. 

For at producere balleensilage af god kvalitet 

skal en række forhold opfyldes: 

• Rene afgrøder uden indblanding af jord, 

gødning, eller døde dyr. 

• Afgrøder skal høstes rettidigt. 

• Afgrøden bør skårlægges med høj stub. 

• Tørstofindholdet skal være højt. Afgrøden 

fortørres til ca 50% ts. 

• Afgrøden snittes for at sikre en høj 

pressegrad og god ensilagekvalitet. 

• Ballerne presses så hårdt og ensartet 

som muligt. 

• Indpakning af ballerne startes umiddelbart 

efter presningen. Der anvendes 

plast af god kvalitet og minimum 6 

lag. Der bør altid være 50% overlapning 

mellem de enkelte lag. 

Rene afgrøder 

Den voksende afgrøde bør ikke tilføres fast 

husdyrgødning inden slæt, på grund af risikoen 

for forurening af afgrøden med gødningsrester, 

bakterier mm. Eventuelle ujævnheder 

og muldskud jævnes ud, fx ved, at 

tromle marken på et tidligt tidspunkt. 

Høst afgrøden på det rette tidspunkt 

Græsset høstes typisk et par uger inden

det ville være tjenligt til høslæt. Valget 

af høsttidspunkt afhænger af hvilket 

næringsindhold, der ønskes i ensilagen. 

Det er vigtigt, at græsset ikke er blevet 

for groft, når det ensileres, i så fald stiger 

risikoen for at opnå en ‘dårlig’ ensilagekvalitet. 

Jo grovere græsset er, jo mere vanskeligt 

er det at presse alt luften ud af afgrøden. 

Samtidig er der større risiko for, at 

de grove strå prikker hul på plastikken 

omkring ballerne. 

På grund af det tidlige høsttidspunkt 

o 

. Når tørstofindholdet når 

op på ca 40% begrænses mikroorganismernes 

vækst. Derfor reduceres antallet 

af anaerobe sporer i græsensilagen betydeligt. 

Samtidig bevares sukkeret, og 

ensilagen får en frisk lugt og en god 

smag. Hvis tørstofprocenten er lav, kan 

det være svært at opnå en god ensilage 

kvalitet. 

I udlandet er der i visse tilfælde opnået 

gode resultater med at tilsætte et ensileringsmiddel 

under presningen. Myresyre 

har en alsidig konserverende effekt, mens 

andre midler som ‘kofasil’ der bla indeholder 

natriumnitrit, nedsætter dannelsen 

af clostridie-sporer betydeligt. 

Under konserveringen bliver en del af 

fodrets proteinindhold nedbrudt til ammoniak. 

Jo lavere ammoniakindhold, jo 

mere protein er der tilbage i foderet. 

Bakterien ‘clostridium botulinum’ kan 

være årsag til den frygtede ‘pølseforgiftning’, 

som er meget farlig for heste. 

Clostridiesporerne kommer hyppigt ind i 

foderet ved, at der ligger et fordærvet 

kadaver på marken. Under anaerobe forhold 

kan clostridesporene udvikles og 

danner et meget giftigt toxin. Ved øget 

tørstofindhold falder mængden af clo-stridesporer. 

Tørstofindholdet kan også være blevet 

for højt. Når tørstofindholdet kommer 

over de 50% bliver den tilgængelige 

vandmængde så lille, Tørstofprocent 

at mælkesyrebakteriernes 

aktivitet bliver 20 væsentlig 35 reduce- 50 

ret. Samtidig kan det i praksis være vanskeligt 

Pakningsgrad at presse tilstrækkelig 89 148 meget 201 ilt 

kg tørstof pr. m 

ud af det tørre plantemateriale, og risikoen 

for fejlgæring bliver da større. 

Presningen 

3 

Plastforbrug, 8,4 5,0 3,7 

kg pr. tons tørstof 

Antal baller 7,6 4,6 3,4 

pr. tons tørstof 

Presningsgraden er afgørende for en god 

ensilagekvalitet. Rundballepresserne 

opdeles i ‘fastkammerpressere’ og pressere 

med variabelt pressekammer. 

I fastkammerpresseren presses afgrøden 

først sammen, når kammeret er ved at 

være fyldt. Pressekammerets rumfang 

udnyttes derfor maksimalt ved at køre 

langsomt og sørge for, at strengen fordeles 

jævnt over hele pressekanalen. Ved 

manglende omhyggelighed med denne 

type af pressere kommer der let relativt 

meget luft ind, og dermed er der øget risiko 

for svampeskader. 

Ved presseren med variabelt kammer 

bearbejdes afgrøden til en lille rulle, 

straks den kommer ind i pressen. Herfra 

opbygges ballen til fuldt omfang. Rundballepressere 

med variabelt kammer, 

muliggør en 10-15% højere presningsgrad, 

end pressere med fast kammer. 

Rundballerne er i gennemsnit 1,2 meter 

53

ede i diameter. 

En del balleensilage presses også i firkanter. 

De nyere typer af firkantpressere, 

som er konstrueret til at klare fugtige 

afgrøder, giver en god pakningsgrad. 

Græsset bør snittes i forbindelse med 

presningen. En snitning fremmer ensileringsprocessen 

og giver derfor en hurtigere 

sænkning af pH. Desuden kan græsset 

presses hårdere, når det er snittet, 

hvilket betyder, at der trænger mindre luft 

ind i ballerne. 

Hurtig indpakning 

Ballerne skal pakkes ind senest to timer 

efter presningen for at minimere tabet af 

sukker og for at undgå varmedannelse og 

opformering af uønskede mikroorganismer. 

Balleensilering kræver således god 

planlægning i hele perioden fra høst til 

lagring. Ballerne bør flyttes så lidt som 

muligt, når de er pakket ind. Indpakning 

af ballerne bør derfor finde sted ved lagerpladsen. 

Mindst 6 lag plast af en god kvalitet 

med 50% overlap er nødvendigt for at 

skabe en tilstrækkelig lufttæt indpakning. 

Ved at forstrække plasten ca 70% 

inden den ‘wrappes’ omkring ballerne, 

opnår man, at de enkelte plastlag ‘limes’ 

sammen. Den hvide plast er at foretrække, 

da den ikke bliver opvarmet i samme 

omfang som den sorte, og derved begrænser 

risikoen for kondensdannelse i 

ballerne. 

54 

Oplagring 

På lagringspladsen bør der være plant, 

veldrænet og fri for sten og lignende, der 

kan ødelægge plasten. 

Følgende punkter bør overholdes: 

• Ballerne afsættes på ca 10 cm tykt 

lag sand, gerne i skygge, 

• Overdækning af ballerne med net eller 

lignende beskytter mod angreb af fugle. 

• Nødvendig kontrol af plasten gennemføres 

i hele lagringperioden, og 

opstår der skader i plasten, udbedres 

disse straks. 

Når ensilagen er opfodret, bør plasten 

ikke efterlades, så den skæmmer naturen. 

Den hvide type af plast, som normalt 

anvendes her i landet, er polyethylen. 

Denne kan brændes eller afleveres til en 

genopsamlingsordning. 

Næringsindhold 

Næringsindholdet af balleensilage varierer 

afhængigt af produktionsbetingelserne. 

Det gennemsnitlige næringsindhold i 

balleensilage produceret til heste kan 

typisk se således ud:

Praktiske forhold 

Balleensilage af god kvalitet med et 

højt tørstofindhold er et udemærket fodermiddel 

til heste. 

Forsøg fra Norge, hvor den samme afgrøde 

blev bjærget som både hø og balleensilage 

(54% ts), viste, at der var en lidt 

højere fordøjelighed af balleensilagen. 

Praktiske erfaringer viser, at nogle heste 

får tendens til ‘tynd mave’, når der fodres 

med balleensilage. En begrænsning i ensilagemængde 

samt iblanding af hø i 

foderrationen vil reducere problemet. 

Balleensilage kan kun anbefales i 

besætninger, hvor besætningens størrelse 

gør, at ballerne kan opfodres i løbet af 1 

uge. 

Prisen 

Udgiften er størst for firkantballer. Undersøgelser 

i praktiske kvægbesætninger har 

vist, at ensilering i firkantballer var betydelig 

dyrere end ensilering i rundballer. 

Indholdet i kg tørstof pr m3 TS% Kg. foder Gr. ford. råprote- 

var stort set 

ens, in men rundballerne var større og indeholdt 

i gennemsnit pr. Fe 50% mere tørstof end 

firkantballerne. pr. Fe Pr. kg 

52% 2,4 170 71 

Kilde: Landskontoret for heste 

Mineraler 

Gram pr. kg. foder 

Ca P Mg Na 

3,6 2,0 1,0 1,5 

55

DM 98 - et knæfald for krakilerne 

Et læserbrev af Kaj Aa. Jespersen ThKS 

Det var med stor undren og stor skuffelse, 

at vi erfarede, at man har besluttet at 

lade alle ponyer køre på pony I -tider. 

At påstå, at det var forudsigeligt under 

henvisning til FEI -reglementet, er helt 

urimelig, idet det nye reglement trådte i 

kraft ved stævnesæsonens start 1996, og 

ved samtlige stævner, som er afholdt i 

1996 og 1997 har man opretholdt en differentiering 

af ponytiderne med mulighed 

for sammenlægning af naboklasser; helt 

i overensstemmelse med hovedbestyrelsesbeslutningen 

af 96 (altså samtidig med 

ikrafttrædelsen af det nye reglement). 

Ligeledes er det i modstrid med ØKS’s 

egen tilmeldingsblanket, hvor man 

udtrykkelig bliver bedt om at anføre, om 

ekvipagen tilhører kategorien hest, pony 

I, pony II eller pony III. (til hvilken nytte?) 

Det er meget betænkeligt at ændre 

på praksis umiddelbart før et DM, og på 

den måde sætte en klasse af kuske i en 

situation, hvor den sportslige værdi ved 

deltagelsen er uinteressant. Vi må derfor 

protestere imod beslutningen, ligesom 

der må protesteres mod ØKS’s afvisning 

af at give de berørte kuske ordentlig 

besked. 

Bemærkninger fra ØKS’s formand om, 

man jo bare kunne anskaffe egnede heste, 

er ’mindre heldig’, og skyldes forhåbentligt 

et øjebliks manglende koncentration, 

ellers ser det da sort ud for andre end 

pony II og pony III- kuskene! (Når ponyerne 

var gode nok til at vinde DM for to 

år siden, er det svært at begrunde, hvorfor 

de er uegnede til deltagelse nu). 

56 

Selvfølgelig har kusken hovedansvaret 

for hestenes ve og vel, men når arrangørerne 

forlanger, at der skal køres på 

andre tider, end det, der lægges op til på 

tilmeldingsblanketten, påtager man sig et 

medansvar for dyreetisk uforsvarlige forhold. 

Generelt må man sige, at ved at opstille 

regler for små ponyer, som gør stævnedeltagelse 

værdiløs, hæmmes dansk 

køresports mulighed for tilgang af især 

unge kuske. Andre sportsgrene har for 

længst fundet ud af, at skal man have en 

stærk elite, er det nødvendigt at begynde 

tidligt, og der må nødvendigvis være et 

bredt grundlag. Det er trist at se flere års 

seriøs træning spildt pga en pludselig 

ændret regelfortolkning. Vi føler os 

meget dårligt behandlet. 

Afslutningsvis vil vi opfordre ansvarlige 

medlemmer af DKF til at reagere, så 

man ikke fremover erfarer, at hovedbestyrelsesbeslutninger 

ændres efter forgodtbefindende. 

Kristine og Kaj Aage Jespersen ThKS 

Tlf 9795 9146 

Kristine Jespersen med grooms

Kurser for begyndere ønskes 

Et læserbrev af Lesley Ebbensgaard 

Som begynder/let øvet kusk blev jeg 

glad for at læse om kursusaktiviteterne i 

1998 i Køresporten nr 1•98. Der var 

mange tilbud, indtil jeg læste nærmere. 

Jeg ved, at der er mange begyndere og let 

øvede kuske, som ønsker at deltage i kurser. 

Desværre måtte jeg i april-nummeret 

af Køresporten imidlertid konstatere, at 

definitionen på ‘konkurrencekuske’ betød, 

at jeg ikke kunne deltage. 

Jeg vil foreslå, at der laves et par weekendkurser 

for begyndere og let øvede 

kuske i stil med dem til 4-spand, eliteog 

konkurrencekuske. Jeg synes, at det er 

særdeles vigtigt at tilbyde begynderkuske 

en ordentlig instruktion så tidligt som 

muligt. Mange har fremhævet, at de 

Jeg har med interesse læst indlægget fra 

Lesley Ebbensgaard, og det er altid skønt 

med positive tilkendegivelser fra medlemmerne. 

Specielt når det drejer sig om 

uddannelse, er det vigtigt, at forbundet er 

i tråd med medlemmerne. 

Som baggrund for kursusaktiviteterne i 

1998 kan jeg oplyse følgende: 

I 1997 blev der lavet kurser for elitekuskene 

i forbunds-regi. Øvrige kurser 

skulle foregå i de lokale selskaber med 

økonomisk støtte fra Dansk Køre Forbund. 

Det beløb, der var afsat til kurser i selskaberne, 

blev ikke anvendt, og kursusaktiviteten 

var ikke særlig stor. 

lokale klubber skal sørge for, at begyndere 

får hjælp og finder deres egne instruktører; 

men det kan være svært, når man 

ikke er mange i hver enkelt klub. Hvis 

man derimod tilbød de interesserede 

kuske er kursus, kunne man sikre, at der 

blev givet fornuftig og relevant instruktion. 

Vi behøver ikke bruge en dyr udenlandsk 

instruktør, men kunne fint bruge 

vore egne talenter som fx Helle Golstrup 

eller Jørgen Konge. 

Jeg håber dette forslag vil finde vej til 

ledelsen og blive behandlet seriøst, idet 

jeg tror, vi er mange interesserede, som 

ser en fremtid i køresport, men føler et 

behov for at blive hjulpet på vej 

Lesley Ebbensgaard 

Foreløbigt svar til Lesley Ebbensgaard 

I 1998 blev det derfor besluttet, at kurser 

for konkurrencekuske skulle ligge i 

Køreudvalget sammen med kurser for elitekuske, 

således at der nu var skabt 

mulighed for, at 70-100 aktive kuske 

kunne komme på kursus. Derudover blev 

der afsat et beløb svarende til forbruget i 

1997 til lokale kurser for begyndere og 

let øvede kuske. Disse kurser skulle 

arrangeres af de lokale selskaber, da disse 

bedre kan vurdere behovet i området 

Se endvidere sidste afsnit side 28 i 

Køresporten nr 1•98. 

Carl Th. Christensen 

formand for Køreudvalget 

57

Læserbrev fra Lesley Ebbensgaard 

Ved mit første stævne i år blev jeg overrasket 

ved disciplinen ‘præsentation’. Der 

var ingen kommentar fra dommeren under 

præsentationen, men da jeg fik mine 

papirer, var der en lang forklaring om mit 

krydsnæsebånd. Det blev beskrevet som: 

‘et tortur redskab, som forhindrer et 

naturligt åndedræt og naturlig tyggebevægelse. 

Kusken kryber over hvor gærdet 

er lavest, og den ønskede effekt kan gøres 

uden gene for hesten med en følsom hånd 

og lidt tålmodighed’. 

Det jeg bruger, er et velpasset næsebånd, 

som jeg også bruger, når jeg rider - med et 

58 

Krydsnæsebånd til kørsel ? 

Reglementet nævner ikke noget specielt 

om næsebånd på køreheste. Det kan altid 

diskuteres, hvad der er mest humant for 

hestene. Dommeren burde måske i dette 

tilfælde havde indledt en samtale vedr 

hans mening om forspænding. Det er 

altid kedeligt, når en kusk føler sig uret- 

blødt bid. Hesten kan sagtens få luft. Hvordan 

ellers kunne vi fuldføre dressur, maraton, 

og forhindringskørsel på én dag? 

Mit spørgsmål er: Hvad skal man stille 

op? Der står, så vidt jeg ved, ingen steder i 

reglementet, at man ikke må bruge delt 

næsebånd. Mange af vores rutinerede kuske 

bruger den samme type. 

Jeg er naturligvis ked af den sønderlemmende 

kritik, men også interesseret i at 

høre andres mening om dette næsebånd, 

endelig hvordan er reglerne rent faktisk? 

Lesley Ebbensgaard 

Kommentar til Lesley Ebbensgaard 

færdig behandlet - jeg håber, vi ser dig 

igen! Krydsnæsebånd hører ikke til den 

klassiske forspænding, men bliver alligevel 

brugt, ligesom mange andre former 

for næsebånd. 

Benny Olsen, overdommer DKF 

Kombineret (Aachener) næsebånd Krydsnæsebånd

Man kan interessere 

sig for historie 

på mange måder. 

Nogle dyrker 

slægts- og personalhistorie, 

mens 

andre har interesse 

for vognhistorie, 

Niels Peter Mark 

men kombinerer 

man disse to, kan 

der ofte fortælles en interessant historie. 

I dette tilfælde gælder det en karetmager 

og hans vogn. 

I lære som karetmager 

En karetmager og hans vogn 

I 1846 blev Niels Peter Jensen Mark 

født i Klitgård ved Nibe, som søn af en 

fisker. Kort efter sin konfirmation kom 

Niels Mark i lære hos karetmagermester 

Albertus Karlsen i Drastrup. Men efter 

kun tre års læretid kom imidlertid krigen 

i 1864, og naturligvis blev den 18-årige 

karetmagerlærling indkaldt. Han forrettede 

tjeneste ved flåden, og blev bla 

udkommanderet til kanonjollen ‘Kolding’. 

Efter krigens afslutning vendte Niels 

Mark tilbage til sin gamle mester og 

afsluttede den 1. maj 1866 sin læretid. 

Da han fyldte 21 år, måtte han på session, 

og selv om han allerede havde deltaget 

i krigen, skulle værnepligten alligevel 

aftjenes. Niels Mark blev igen 

udskrevet til søværnet, men denne gang 

som oppasser for officererne på kongeskibet 

‘Slesvig’. Det blev en stor oplevelse 

for ham, og på sine gamle dage 

fortalte han gerne om denne tid, hvor en 

af turene gik til Storfyrsten og Storfyrstinde 

Dagmar i St. Petersborg i Rusland. 

S elvstændig karetmager 

Efter hjemkomsten kom Niels Mark i 

arbejde hos sin gamle mester, men i september 

1869 købte han det gamle hjulmandshus 

i Vokslev, som lå faldefærdigt 

nede ved åen. Året efter byggede han et 

nyt hus, tættere ved vejen og med god 

plads til oplagring af træ. Der skulle 

nemlig altid være træ på lager til 3-4 års 

forbrug. I denne ejendom startede Niels 

Mark sin karetmagervirksomhed. 

Virksomheden voksede, og fra 1870- 

1885 oparbejdede Niels Mark en ret 

betydelig karetmagerforretning med 

svende og lærlinge. 

Vognmændene i Nibe begyndte at 

bestille dagvogne og landauere, så der 

var nok at lave i forretningen. Imidlertid 

var der ingen maskiner på værkstedet, alt 

blev fremstillet ved håndkraft, og arbejdet 

var derfor særdeles mandskabskrævende. 

Fortjenesten var lille, og for 

Niels Mark var det godt, hvis han kunne 

holde 2,5 - 3 kr dagligt. 

S tadsfjedervognen fremstilles 

I året 1880 fik Niels Mark til opgave at 

fremstille en ny stadsfjedervogn. Den 

skulle bruges til Sine og Anders Chr. 

Larsens bryllup i Vokslev, den 22. maj 

1880. 

Vognfadingen var relativ flad, og en 

smule bredere bagtil end fortil. Siderne 

var endvidere skråtstillede udad. Vognen 

59

var sortmalet med flødefarvede stafferinger, 

og under den forreste agestol på begge 

sider var der trapezformede felter i blågrå 

farve. Agestolene var med tangindlæg 

og polstrede med rødt plys. Til vognen 

hørte også et forlæder. 

Modellen faldt i god smag på egnen, 

og Niels Mark fremstillede de følgende 

år adskillige vogne af samme type. 

Arbejdet hører op 

Da jernbanen kom til egnen, og dagvognskørslen 

hørte op, gik det jævnt ned 

ad bakke for karetmagerne, og da bilerne 

så holdt deres indtog, var hestevognene 

en saga blot. 

I 1929 solgte Niels Mark forretningen 

til sin yngste søn Ludvig, som ligeledes 

var hjul- og karetmager. Niels Mark døde 

i 1939. 

Ludvig Mark levede af virksomheden 

indtil 1935, hvor han og konen måtte 

tage andet arbejde. De blev ringere og 

gravere ved Vokslev kirke, og oparbejdede 

60 

en lille forretning med anlæg og vedligeholdelse 

af gravsteder. Ludvig Mark fortsatte 

dog sideløbende med lidt karetmagerarbejde 

i værkstedet. 

På museum 

Stadsfjedervognen fra 1880 kørte i årevis 

i Vokslev, og ved et tilfælde fik Ludvig 

Mark mulighed for at købe den. Den 2. 

oktober 1954 kom vognen tilbage i 

familiens eje, hvorefter han skænkede 

den til Nationalmuseet. Her står den endnu, 

godt beskyttet i den nye magasinbygning 

i Ørholm. 

I 1969 blev karetmagerværkstedet og 

beboelsen i Vokslev solgt, og Ludvig 

Mark skænkede værktøj og maskiner til 

frilandsmuseet på Hjerl Hede. I flere år 

deltog han i levendegørelsen på Hjerl 

Hede, og fremstillede dér adskillige hjul 

og andet til faget hørende. 

Ole Jespersen 

Niels Peter Marks stadsfjedervogn Foto Nationalmuseet

Aschehoug Bogforlag er et af Danmarks 

største hestebogforlag, og udvikler hele 

tiden nye hestebøger. Her beskrives et antal 

nye titler, der udkommer i 1998. 

Isabella von Neumann-cosel-Nebe 

Hesteforstand 

Du er hesteven og rytter om en hals, men 

alligevel kan din hest gøre ting, som overrasker 

dig. Bogen giver dig kendskab til 

hestens ur-instinkter og reaktionsmønstre i 

forskellige situationer. Gør som forfatteren: 

Betragt verden med hesteøjne. Bogen forventes 

at udkomme til august og koste ca 

99,- kr. 

Teresa Hollands 

Hestefodring 

Man er, hvad man spiser - det gælder også 

for heste. Men hvad og hvor meget foder 

skal hesten have? Det beskrives her i en 

kort og koncis form, så resultatet vil være 

sunde og præstationsvillige heste. Bogen 

forventes at udkomme til august og koste 

ca 99,- kr. 

Dinny Lund (red) 

Hesteforståelse 

Den vilde hest er et af verdens mest dovne 

dyr. Den er allermest lykkelig, når den blot 

står og slapper af eller spiser græs, og 

sådan har vore heste det også i dag. Det er 

derfor vigtigt, at du forstår at gøre hesten 

glad og tilfreds, så den har lyst til arbejde. 

Du får bla oplysninger om strigling, fodring, 

hvordan du behandler din gamle hest , 

Læsehesten 

og til sidst i bogen er der spørgsmål og 

svar på de mest almindelige problemer, du 

kan have, og hvordan du kan løse dem. 

Bogen forventes at udkomme til august og 

vil koste ca 229,- kr. 

Dinny Lund 

Hesten fra A til Å 

Den kendte hesteekspert Dinny Lund har i 

denne bog samlet et helt hestelivs erfaringer 

og videregiver her sin viden i alfabetisk 

form, så det er let at slå de enkelte emner 

op. Her har hesteinteresserede mulighed for 

at få svar på alle de spørgsmål, de kan finde 

på at stille om hesten og dens verden. 

Bogen udkommer til oktober og vil koste 

ca 259,- kr. 

Engelsk bog om gamle hestesko 

Det engelske forlag Shire Publications Ltd 

har for nylig udgivet en sjov lille bog om 

gamle hestesko. Bogen er hedder ‘Old Horseshoes’ 

og er skrevet af Ivan G. Sparkes. 

Den fortæller om den historiske udvikling 

af hestesko. Der vises bla eksempler på 

hestesandaler fra romertiden. Bagest i bogen 

findes litteraturhenvisninger samt en liste 

over museer og samlinger, der er nyttige at 

besøge, hvis man har interesse i hesteskoens 

historie. 

Hestesandal fra romertiden 

61

Normalt er alder ikke 

noget, vi bryder os 

særligt meget om at 

tale om, men når det 

er vores køreforbund, 

der nu har nået sølvbryllupsalderen, 

så 

mener jeg ikke, der 

Svend Aage Nissen 

kan snakkes for 

meget om det. 

Vor præsident Ib Møller har, som en af 

dem, der har været med hele vejen, andetsteds 

i bladet givet en god og uddybende 

redegørelse for tiden fra 1973, hvor DKF så 

dagens lys, og til dato, så det skal jeg holde 

mig fra. Men jeg vil gerne forsøge at 

give en vurdering af DKF og vores fælles 

sport, på nuværende tidspunkt, og måske 

nogle visioner vi kunne have for fremtiden. 

Ser vi på den udvikling, der er sket 

indenfor konkurrencekørslen, både med 

ekvipagernes udrustning og turn-out samt 

deres kunnen, må vi nok ikke forvente, at 

der sker en tilsvarende udvikling i de kommende 

år. Her må vi forsøge at fastholde 

niveauet og lave tiltag til at højne standarden 

lidt efter lidt. Jeg mener, vi har gode 

tiltag i gang indenfor undervisning og 

uddannelse. 

Indenfor pløjningen er situationen den, at 

vi faktisk har de dygtigste pløjere, både i 

nordiske lande, men nok også på verdensplan. 

Her gælder faktisk det samme, at vi 

må forsøge at fastholde vort gode niveau 

og prøve at gøre det bedre. 

Det samme må gøre sig gældende indenfor 

uddannelse af vore køredommere, pløjedommere 

og banebyggere mfl, jo mere vi 

ofrer på uddannelse og indsigt, jo bedre står 

62 

Fra formanden 

disse mennesker rustede fremover, og jo 

bedre kan de hjælpe vor sport videre i deres 

frivillige arbejde. 

Der er også en anden meget stor gruppe, 

som bestemt ikke må glemmes, det er alle 

de af vore medlemmer, der ikke går ind for 

konkurrencemomentet i vores aktiviteter, 

og som hellere vil lave andre aktiviteter 

med deres heste. Denne gruppe er en af de 

betydeligste grundstene i vor organisation, 

og jeg tror også, at vi fremover skal forsøge 

at lave flere aktiviteter, som kan have 

deres interesse. Dette kunne være en form 

for samlinger uden konkurrenceelementer, 

hvor man kunne møde frem med sine heste 

og de flotte gamle vogne og sammen med 

ligesindede have en god oplevelse. 

Den sidste ting, jeg vil nævne, er det 

sociale samvær. Dette er vi ikke altid 

opmærksomme nok på. Her tænker jeg 

ikke kun på det gode kammeratskab på 

stævnepladser og andre steder, men ikke 

mindst over de mange mennesker, der er 

med til at lave de utallige aktiviteter, vi 

har, det er jo aldrig dem, der bliver kaldt 

frem og får rosende ord eller pokaler og 

sløjfer. I vores tidsalder værdsættes respekten 

for det enkelte menneske mere og mere, 

lad os i fællesskab føre det ud som en 

naturlig del af vore aktiviteter. 

Til slut vil jeg håbe, at DKF vil 

bestå og udvikle sig i mange år endnu, 

husk på, at vi ikke kun har vore forskellige 

aktiviteter som ren sport og hobby, vi har 

også stor forpligtigelse i at føre meget 

gamle tradi-tioner videre. 

Svend Åge Nissen

Intet nyt kørereglement i 1998 

Som bekendt har vi siden årsskiftet ventet 

på en ny udgave af kørereglementet fra 

FEI, som skulle være gældende fra indeværende 

køresæson. Reglementet er endnu 

ikke klar til udsendelse fra FEI, og vi kan 

derfor ikke få det oversat, trykt og udsendt, 

så det kan gælde fra denne sæson. 

Formanden for Uddannelsesudvalget, 

formanden for Køreudvalget samt DKFs 

formand har derfor besluttet, at det 

nuværende reglement med udsendte rettelser 

også vil være gældende for køresæsonen 

1998, for alle åbne kørestævner. 

Reglement ved DM 98 

I forbindelse med udarbejdelse og godkendelse 

af propositionerne for DM i kørsel 

1998, er der regnet med, at det nye kørereglement 

trådte i kraft, men som det 

fremgår af ovennævnte, er dette ikke 

tilfældet. 

Der er derfor aftalt, at det nuværende 

kørereglement vil være gældende under 

DM i kørsel 1998, og de tidligere oplyste 

propositioner vil være gældende med følgende 

undtagelser: 

• Der er ikke fri gangart på E-etapen 

• Der skal være vognreferent på E-etapen 

(med mindre der er undtagelse herfra for 

visse klasser). 

Dette betyder også, at etapelængderne 

på maraton kan være lidt kortere end efter 

nugældende reglement. Dette bibeholdes 

og dispenseres der for. 

Nyt fra DKF 

Ligeledes kan de kuske, der medbringer 

reservehest frit skifte mellem hestene for 

de enkelte discipliners vedkommende. Der 

må selvfølgelig ikke skiftes midt i en 

disciplin. 

Nordisk venskabsstævne 

Som omtalt på hovedbestyrelsesmødet 

har DKF undersøgt mulighederne for at 

lave et nordisk venskabsstævne, fx ved at 

opgradere Kærsgårdstævnet i år. 

Det er beklageligvis ikke lykkedes for 

os, idet reglerne omkring pengepræmier 

og anden økonomi ligger på et niveau, 

hvor vi ikke hverken kan eller vil være 

med. DKF har ikke mulighed for at skaffe 

sponsorstøtte i den størrelsesorden. 

Dommerkonferencen aflyst 

Desværre blev vi nødt til at aflyse dommerkonferencen 

pga storkonflikten på 

arbejdsmarkedet. Vi kommer tilbage med 

en ny konference, med det bliver nok ikke 

før til efteråret. 

Til den tid regner vi også med, at det 

nye FEI-reglement er kommet og oversat 

til dansk. Det vil så være oplagt at gennemgå 

dette, således at vi kan være godt 

rustede til stævnesæsonen 1999. Det er 

også helt sikkert, at vi indtil da kører 

efter det danske reglement fra 1. april 

1996 incl rettelser. Uddannelsesudvalget 

ønsker alle kuske og dommere mm en 

god stævnesæson 1998 og ikke mindst et 

godt DM-98. 

Olaf Nøbbe, sekr. uddannelsesudv. 

63

Fra den 8. - 12. juli 1998 afholdes det 

11. danmarksmesterskab i kørsel med 

hest og vogn i Horsens. 

Østjysk Køre Selskab har påtaget sig 

at arrangere dette store og krævende 

stævne, og for at kunne lave et godt 

mesterskab har vi længe været i gang 

med planlægning og forberedelse. 

ØKS er glade for at kunne oplyse, at 


Benedikte har sagt ja til at være protektor 

for arrangementet. 

Bygholm Park, der danner rammen 

omkring maratonforhindringerne, er både 

smuk og ideel med sin beliggenhed ved 

siden af stævnepladsen. 

Sammen med åbningen af DM den 8. 


Velkommen til DM i kørsel 1998 

Ankomst indtil kl 12.00. Dyrlægekontrol 

ved ankomst. Stalde, sekretariat og 

cafeteria er åbne. 

Onsdag eftermiddag er der præsentation 

foran Horsens Rådhus samt åbning af 

hestevognsmuseet. 


Dressurkørsel 


Dressurkørsel 

64 

juli åbner også det nye hestevognsmuseum 

i Horsens. Det er her en stor del af Ib 

Møllers vognsamling skal indgå. Samtidig 

ankommer jubilæumsstafetten til 

Horsens, så der er lagt op til en spændende 

dag med mange interessante indslag. 

Som arrangør glæder vi os i ØKS til at 

byde deltagere, dommere, hjælpere og 

gæster velkommen til DM. Vi håber, at 

kammeratskab, hjælpsomhed, good horsemanship 

og godt humør må være med 

til, at stævnet afvikles i en god sportslig 

ånd. Vel mødt. 

Foreløbigt program for DM 98 


Christian Høgild Pedersen 

Formand for ØKS 

Kl 8.00 Maraton starter. Maratonforhindringer 

findes i Bygholm 

Park. 

Kl 19.00 Fest på Bygholm Parkhotel. 

Se tilmeldingsblanket i dette 

blad. 

S øndag, 12. juli 

Kl 8.30 Hestekontrol 

Kl 11.00 Forhindringskørsel 

Kl 14.00 Præmieoverrækkelse, afslutning 

og afhentning af DKFs 

jubilæumsstafet.

DM-fest 1998 

S ærskilt tilmelding til festmiddag på Bygholm Park i Horsens 

Navn 

Adresse 

Post nr 

Tlf 

Annonce fra 

Biomega 

Festmiddag lørdag aften (excl drikkevarer) 

Antal Voksne á 175,- kr I alt kr 

Antal Børn á 90,- kr I alt kr 

Tilmeldingsfrist er 25. juni 1998. Tilmelding sendes med betaling til: 

Marie-A. Chevallier, Mjøn 7, Skovby, 8464 Galten. Tlf 8694 6514. 

65

Påsketræning S kærtorsdag 

Køreskole 

66 

Bornholms Køre Selskab 

F.: Inge Andersen, Ugleengevejen 3, 3720 Aakirkeby, 5697 5110 

S.: Noomi Toftegård, Saltunavej 14, 3751 Østermarie, 5647 0574 

8 kuske kom og nød godt af Bent Nielsen 

og Arne Kofoeds gode instruktion. 

Èn kusk kom og trænede alene med 2 

Der er 14 kuske, deriblandt flere nye 

medlemmer, der har meldt sig til den 

kommende køreskole. Vi mødes i begyndelsen 

af maj, og kører det meste af sommeren, 

dels på banen i Strøby, og dels på 

en bane på NLRs Ridecenter. Der bliver 

også noget teori, som nok kommer til at 

foregå hos Cai og Inge. 

Kusketræning 23. -24. maj 

Husk at melde dig til hos Inge, hvis du 

vil med til træning hos Jane Videbæk. 

S kovtur 2. Pinsedag 

Fjordhesteforeningen har inviteret os til 

at deltage i Skovturen, der starter fra Stakitfabrikken 

kl 10.00. Hvis du har plads 

på din vogn til passagerer, eller hvis du 

Siden sidst 

Hvad nu 

heste, mens vi andre, ca 20 kuske og tilskuere 

nød Toves gode frokostanretning. 

Alt i alt en god dag, for både heste og 

mennesker. Tak til alle for et godt arrangement. 

kunne tænke dig at køre med hos andre, 

så tilmeld dig hos Jørgen Funck, tlf 5697 

4037. 

Orienteringstur 7. juni 

Vi starter fra kreaturstaldene på travbanen 

kl 10.00, og turen er på ca 8 km, med 

små opgaver undervejs, kort udleveres 

ved start. Fyld vognen op med kloge 

hoveder og god frokost, så forsøger vi at 

lave en fantasifuld tur i det grønne. Ekvipagerne 

startes med nogle minutters mellemrum, 

og der spises samlet frokost, 

når den sidste er i mål. 

Ønsker en ekvipage at kende det eksakte 

starttidspunkt, ring da nogle dage før 

turens afvikling. Skulle der være nogle, 

der er helt vilde efter at stå som post i 

skoven, hører vi meget gerne fra jer. Hilsen 

Tania, tlf 5649 8160 og Solveig, tlf 

5696 3007.

Dyrskue 3. -5. juli 

Erik Fält er meget langt fremme med at 

arrangere dyrskuekørsel med Torben 

Lows gamle fine brød- mælk- og andre 

arbejdsvogne. Vi har vist også fået tildelt 

en meget attraktiv tid. 

Husk 

Der er DM i Kørsel i Horsens 8.-12. 

juli, hvis du har tid og lyst til at være 

tilskuer. 

Der er DKFs jubilæumskørsel i 

København 31.7, og let kørestævne i 

BKS 8.-9. august. 

Kørekursus 15.-16. august 

v/ S OK og DKS 

Kurset henvender sig til alle interesserede, der vil lære mere. 

Lørdag: Vognteori og gennemgang ved karetmager John Nielsen 

Forspænding, dressurkørsel og teori ved instruktør Jørgen Konge 

S øndag: Træningsprogram, hvordan undgås skader, og hvordan bedømmes 

hestens tilstand i hverdagen ved dyrlæge Jens Svenningsen og 

Mogens Christophersen 

Dressurkørsel ved instruktør Jørgen Konge 

Prisen er kr 300,- incl ovenstående program, opstaldning og camping uden el. 

For yderligere oplysninger og tilmelding kontakt kursusleder Suzanne Veierskov, 

tlf 4717 9787, senest 19. juli. 

67

Turen til Polen 27. -29. marts 

Polsk forår. Morgensang i bussen, der er 

småkoldt, man skutter sig lidt og lytter 

til Krzysztofs morgenvitser og beskrivelse 

af den del af Poznan, vi passerer. 

Småmumlen og snart også dybe vejrtrækninger 

og snorkelyde. Ikke underligt 

for vi blev vækket 5.45 og så ovenikøbet 

på sommertidens første dag! 

I halvdøs passerer de sidste dages 

68 

T 

Dansk Køre Selskab 

F.: Pr. Garth-Grüner, Sparresholm, 4684 Holme Olstrup, 5376 4188 

S.: Gertrud Sørensen, Poppelvænget 13, 4540 Fårevejle St., 5965 4366 

Siden sidst 

tales skat, når huset ikke 

er færdigt. 

Polsk Folklore, aften med polsk menu, 

dans og sang, farvestrålende dragter. Morgenmesse 

og folk der hastede til kirke. 

Tiggende på gaden. Husmorafløserne 

langs vejen og på Poznans aftengader. 

Moderne butikker og markedet, hvor 

boderne lå klaustrofobisk tæt og falbød 

deres varer. Overfyldte sporvogne, rustne 

småbiler og dyre BMW’er. Kontrasten er 

enorm. 

Sierakow, Polens ældste statsstutteri 

med 100 hingste og en flok af en ny race 

‘lille polsk hest’ - musegrå i en 

På skovtur med stutteriets heste Foto Annette Müller DKS

stor 

køretur i skoven, 

hvor frokosten foregik i en spejderlejr: 

polsk hvidkål, pølser på bål og varm sød 

te med vodka - ikke ringe, når solen 

skinnede, og fuglene sang. 

Besøget hos Bogajewiez, hvor 4 generationer 

nu residerer i den familieejede 

store hestevognsfabrik fra 1890. Nybygning 

og renovering af vogne til køresport 

såvel som til samlere. Firmaet har 80 

ansatte inkl administration, der er 15 elever. 

Vi snapper efter vejret, støv- og 

støjniveauet på snedkerværkstedet ville få 

arbejdstilsynet til helt at gå i spåner, 

ingen afskærmninger, masker, en enkelt 

havde høreværn - udsugningen var en 

åben dør. - Smedjen var for farlig, så den 

så vi ikke. Der produceres 200-250 vogne 

årligt. 

Kontrasten: den lille, men dygtige 

sadelmager, og hans kone og halvvoksne 

søn bor i et hus, der i størrelse mest 

minder om naboens hønse- og brændehus. 

40 kvm bolig, værksted og udstilling, 

udeplads til både hest, hund, høns 

og duer. Bil og vandpost i gården. Det 

Åbent stævne Sparresholm 4.-6. sept. 

Stævnet er med deltagelse af 1-, 2- og 4spand 

hest og pony. Der køres program 6 

dressur. 

Foreløbig tidsplan 

Fredag, 4. september 

Kl 08.00 Præsentation og dressur 

Hvad nu 

reneste og ryddeligste vi så. 

Nå ja, der blev også tid til en lille handel. 

Vogne var der ikke plads til, men 

lygter og seletøj fylder jo ikke meget - 

og man gjorde en god handel. Og så er 

der jo billige cigaretter og vodka. 

Hvor længe varede turen? Såmænd kun 

3 1 /2 døgn inkl den lange køretur og lidt 

ventetid hos Scanline. Det var den sidste 

af tre ture arrangeret af Polonez med hestefolk 

fra Sjælland og Nordjylland, 22 i 

alt med Krzysztof Glogowski, vores 

engagerede, allestedsnærværende, alvidende 

og hyggelige polske guide. 

Gyda Andersen 

Lørdag 5. september 

Kl 08.00 Maraton 

Kl 19.00 Kuskefest, husk tilmelding 

Søndag 6. september 

Kl 11.00 Forhindringskørsel. 

Propositioner og tilmelding fås ved henvendelse 

til Gertrud Sørensen tlf 5965 

4366, fax 5962 2359 senest 1 august. 

69

Køb-salg-bytte dag 

Den årlige køb-salg-bytte dag blev 

besøgt af omkring 150 personer. Mange 

overværede auktionen over FKSs gamle 

vogne, men kun få kom med bud på vognene, 

der dog alle blev solgt. 

Kørekurser 

Vi har i foråret afholdt 2 kørekurser. Det 

første havde Troels Hviid Sørensen og det 

70 

Fyens Køre-Selskab 

F.: Jens Peder Hansen, Knøsevej 19, 5892 Gudbjerg, 6226 1242 

S.: Britt Laursen, Elverodvej 24, 5462 Morud, 6596 4917 

Åbent stævne på Kærsgård 3.-5. juli 

Vi skal bruge mange hjælpere til mange 

forskellige opgaver, så alle interesserede 

er velkomne til at melde sig. Tilmelding 

som hjælper kan ske til sekretær Britt 

Laursen, tlf 6596 4917. 

Siden sidst 

Hvad nu 

andet Jørgen Konge som instruktør. Der 

var stor deltagelse på begge kurser. 

Rengøring af museum 

Kun få medlemmer mødte op til den årlige 

rengøring af museet på Egeskov. De 

få, der mødte op, var til gengæld flittige, 

så man blev færdig med rengøringen om 

lørdagen. 

Ferieuge på Egeskov 11. -19. juli 

Hvis I ikke allerede har meldt jer til ferieugen, 

er det ved at være sidste øjeblik. Vi 

minder om, at der afvikles en Concour 

d’Elegance tirsdag kl 14. Onsdag aften er 

der som sædvanligt fest med medbragt 

mad.

S tald Ginge tur aflyst 

Kør selv turen til Stald Ginge blev desværre 

aflyst, da der var for få tilmeldte. 

JM i pløjning 24. oktober 

Himmerlands Køre- og Rideforening 

F.: Kirsten Tomra, Markvejen 65, 9220 Aalborg Øst, 9815 9421 

S.: Gitte K. Christensen, Brøndumvej 20, 9500 Hobro, 9852 2171 

Som I sikkert ved, skal vi i år være vært 

ved Jydsk Mesterskab i pløjning. Det 

skal foregå på Foulum Forsøgsstation. 

Siden sidst 

Hvad nu 

Vi prøver måske til næste år, da vi er 

overbeviste om, at det er en stor oplevelse, 

som man ikke bør gå glip af. 

Tilmeldingsblanket og nærmere oplysninger 

kommer i næste nummer af Køresporten, 

eller kontakt Niels Jørgen 

Ramsdal på tlf 8644 3721. 

71

Motorcykeltur 25. marts 

Thomas Bullinger berettede meget levende 

om sin motorcykeltur i bjergene. 

Thomas fortalte samtidig om kørsel med 

hest og vogn i bjergene med enten last 

eller passagerer. Der blev fremvist særdeles 

flotte lysbilleder fra både motorcykelturen 

samt af diverse malerier. Der var 

mødt omkring 30 personer denne aften, 

og vi takker Thomas for en hyggelig 

aften. 

Foredrag 15. april 

Vi havde besøg af major Egefjord fra Holstebro, 

som holdt et fordrag om basisdressur 

og om sit liv med heste. Major Egefjord 

har gennem sin karriere i militæret 

haft med heste at gøre. Han fortalte om et 

meget interessant liv med mange rejser. 

Der blev fremvist mange lysbilleder, som 

var taget over en lang årrække. 

Der var igen mødt omkring 30 op til 

Danmarksmesterskab 8. -12. juli 

Midtjysk Køreselskab er tildelt 4 ekvipager. 

De 4 ekvipager er for 1-spand 

pony, John Sørensen, 1-spand hest, Tor- 

72 

Midtjysk Køre Selskab 

F.: Benny Olsen, Kongemosevej 15, Hvam, 8620 Kjellerup, 8666 7565 

S.: Bente Søndergaard, Rosenbjerg 6, Humlum, 7600 Struer, 9786 1280 

Siden sidst 

Hvad nu 

denne aften, og vi siger tak til Egefjord, 

for en god aften. 

Åbent hus 26. april 

Vi havde åbent hus på kørecentret i 

Havredal. Vejret var ikke med os fra morgenstunden, 

men trods vejret var der god 

tilslutning lige fra kl 10.00 til kl 15.00. 

De fremmødte kuske havde travlt hele 

dagen med at køre med gæsterne samt 

fortælle om kørslen. Der var nogle af 

gæsterne, som også selv fik prøvet at 

holde i et par liner, selvfølgelig med 

kusken ved siden af. Hele dagen gik med 

mange besøgende, omkring 150 til 200. 

Bestyrelsen siger speciel tak til kuskene, 

som var mødt op til dagen, trods det 

kolde vejr om formiddagen. Tak til Børge, 

som havde medbragt ponyen ‘Tarzan’, - 

den bragte stort lykke hos børnene - samt 

til damerne, for deres store indsats på selve 

centret. 

ben Christensen, 2-spand pony I, Svend 

Andersen samt 2-spand heste, Kristian 

Madsen. Vi ønsker held og lykke.

25-års jubilæumstur 

Der henvises til den store uddybende artikel 

om jubilæumsturen på siderne 28-40 

i dette nummer af Køresporten. 

Træningsstævne 29. -30. august 

Stævnet afholdes på vort kørecenter i 

Havredal. Der er tale om et træningsstævne 

med alle discipliner samt dressurprogram 

efter ønske. Maratonen er på ca 

15 km. 

Tilmelding til Benny Olsen, tlf 8666 

7565 senest 15. august. 

Nyt medlem 

Danmarks mindste vognfabrik 

Alt i restaurering, reparation, 

nybygning, køb og salg 

Birger Dalsgaard, Fuglehøjvej 1, Opsund, 

6920 Videbæk. MKS vil gerne byde vort 

nye medlem velkommen. 

Lakering og staffering af vogne. Reparation og fremstilling af hjul. Montering af skivebremser. 

Pålægning af gummiringe, flere forskellige typer. Vognstænger fremstillet af 

asketræ, som er lagret i over 5 år. 

Salg af maling, stof og læder i stilægte farver og i en kvalitet, man ellers kun ser i de gamle 

vogne • Salg af gamle vogne, såvel restaurerede som urestaurerede • Salg af nye og gamle 

vognlygter samt seletøj • Salg af maratonvogne af høj kvalitet til rimelige priser • Salg af 

kuskekapper, kørepiske og andet tilbehør. 

Vores mål er at fremstille tingene på samme høje niveau, som de små vognfabrikker kunne 

for 100 år siden, men til priser så alle har mulighedfor at vælge den professionelle løsning. 

Med venlig hilsen 

Henrik Køier Andersen 

Smidstrupvej 8 · 4733 Tappernøje · Tlf 4076 5650 eller Tlf 5596 5650 · Telefax 5596 5753 

73

Køb-salg-byttedag 21. marts 

Revsø Rideskole var godt besøgt af 

køre/hestefolk, og arrangementet var en 

god optakt til den nye sæson. 

Åbenrå dyrehospital 18. april 

Vi var mødt ca 16 personer op til foreningens 

arrangement på Åbenrå dyreho- 

Familie-weekend 27. -28. juni 

Hos Lizie og Nis Iversen, Ved Gruen 8, 

Adsbøl, 6300 Gråsten. Vi starter kl 

10.00 Tilmelding senest 20. juni til Nis 

7465 0625. 

DM i Horsens 8. -12. juli 

74 

Slesvigske Køre Selskab 

F.: Svend Erik Raun, Nr. Hjarupvej 3, 6230 Rødekro, 7466 4107 

S.: Jeanette Clausen, Galstedvej 14, 6541 Bevtoft, 7451 4119 

SKS har fået tildelt 7 pladser. De er fordelt 

på følgende kuske: 

2-spand heste 

Manfred Jürgensen, Svend Raun, Jørn 

Iversen, Peter Chr. Jespersen og Kjeld 

Kryger Sørensen 

2-spand pony I 

Solveig Andersen og Nina Raun 

Desuden er Svend Erik Raun inviteret 

Siden sidst 

Hvad nu 

spital. Ærgerligt var det for dem, der ikke 

kom, da Torben K. Rasmussen fortalte 

godt og forståeligt om fodring, fodersammensætning 

samt optagelse og omsætning 

til energi ved belastning. Desuden 

viste han film om scanning af livmoder, 

fjernelse af mus i knæ mv. Herefter var 

der selvfølgelig kaffepause og hestesnak. 

med for at samle 3 generationer, Han 

kører 2-spand hest. 

Jubilæumsstafetten 17. -21. juli 

Se andet steds i dette blad. 

Rundt på Broagerland 1. august 

Her vil vi bla følge Gendamstien. Turen 

går langs vandet, gennem skov og små 

veje. Der vil blive indlagt pauser, hvor vi 

kan dyrke det sociale samvær. Vi mødes 

hos Kirsten og Bent Brüning, Mølmark 

11, 6310 Broager, kl 9.00. Tilmelding til 

Jørgen Nissen, tlf 7465 0765, senest 26. 

juli.

Kuskekursus 8. -9. august 

Kurset er for alle med Jørgen Konge som 

instruktør. Det afholdes i Fårhus, hos 

Jørgen og Solveig Andersen. Tilmelding 

senest 16. juli til Svend Erik Raun, tlf 

7466 4107 eller Solveig Iversen, tlf 

7455 1176. Maks 10 spand. 

Mandøtur 22. august 

Afgang præcis kl 8.00 fra Henry Nissen, 

V. Vedsted. Hjemme igen ca kl 17.00 pga 

tidevandet. Husk mad, kaffe og godt 

humør. Bindende tilmelding til Gynther 

Bentin, tlf 7544 6144 bedst efter kl 

18.00 senest 1. august. Med eller uden 

hest og vogn, alle er velkommen. 

Hingsteparade 26. -27. september 

Bustur til Redefin i Tyskland. 

Program 

Lørdag: Besøg hos berider Bent Brænderup, 

Bad Segeberg, der fortæller om knabstrupperhesten 

og giver opvisning i akademisk 

ridekunst. Besøg hos Bruno Kellinghusen, 

Hamburg, med køresports 

udstyr, seletøj, vogne, beklædning og alt 

i tilbehør. Vi kører derefter til et hotel i 

det tidligere DDR, fællesspisning, samvær/arrangement 

og overnatning. 

Søndag: Fælles morgenbord. Besøg på 

stutteri Redefin. Hingsteparade. Derefter 

køres direkte til Danmark. Pris pr person 

kr 1.195,- i dobbelt værelse, tillæg for 

enkelt værelse kr 125,- Rekvirer program 

for turen. Turen er arrangeret på opfordring 

af Slesvigske Køreselskab, men 

alle er velkommen. Vær sikker på en 

plads, så ring straks. Sønderjyske Bus 

Rejser, Poul Erik Kjær A/S, tlf 7465 

0505, Sønderborg Landevej 3, 6300 

Gråsten. Medlem af rejsegarantifonden. 

Kraftig landforspænding 

Vognhjul 

★ Repareres ★ Gummi pålægges ★ Nye enspænderstænger på lager 

Nye priser på reparation af hjul: 

12 eger - 6 fælge kr. 2.300,- / 14 eger - 7 fælge kr. 2.500,- 

Karetmager John Nielsen 

Ringstedgade 6D - 4000 Roskilde 

Telefon 4636 5001 - Mobil 2166 3451 

75

76 

Annonce fra 

Kustos Hesteforsikring

Køreinstruktion 

De 4 aftener i Viggos ridehal i Sjørring 

forløb forbavsende roligt. Hver aften var 

der spændt 6-8 begynderheste for enten 2spand 

vogn eller sulky. Hestene fik hver 

ca 30 minutters træning hver gang, og 

den sidste aften kørte vi også en kort tur 

udenfor, men det var hundekoldt. 

Klubaften og seletøjssyning 

27. april holdt vi afslutning med smørrebrød 

og kaffe mm. Poul Andersen tilbød, 

at vi igen til efteråret er velkommen til 

at sy seletøj på loftet hos dem. Hvis der 

Træningsstævne 15. august 

Vi starter kl 10.00 på dyrskuepladsen i 

Thisted med maraton på ca 13 km - etape 

A, B og E, med forhindringer i E. 

Der vil være gennemgang af ruten 

inden start. Overmiddag køres der dressur 

med program efter eget valg. Derefter forhindringskørsel. 

Præmieoverrækkelse ca 

kl 16.30. Medbring selv madkurv - der er 

Thy Køre Selskab 

F.: Poul Andersen, Sejlhøjvej 14, 7700 Thisted, 9792 1602 

S.: Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, 7950 Erslev, 9774 1245 

Siden sidst 

Hvad nu 

også er interesse for at reparere vogne, 

tilbyder Poul, at vi kan lave et værksted 

i laden, hvor der er mulighed for opvarmning. 

Overvej allerede nu, om du skal 

have repareret din vogn eller seletøj og 

har brug for lidt hjælp. Vi vende tilbage i 

efteråret med en dato for opstart. 

S ommertur 6. -7. juni 

Weekendturen startede lørdag hos Kaj 

Aage Jespersen og gik gennem Dover 

plantage gennem Ydby og over Boddum 

med overnatning hos Torben Lützhøft. 

Søndagsturen gik rundt om Hurup med 

afslutning igen hos Kaj Aage Jespersen. 

ingen staldplads. Alle kan deltage, også 

fra andre selskaber. Alle vogntyper kan 

benyttes. 

Nybegyndere kan få hjælp, men oplys 

dette ved tilmelding. Stævnegebyr kr 

100,-. Tilmeldingsskema fås hos Jørgen 

Jacobsen, tlf 9774 1245 og returneres 

senest 1. august. Der skal foruden 

kusken tilmeldes 1 medhjælper og 1 

vognreferent. 

77

Calbar stutteri 29. marts 

Vi mødtes i Veerst på stutteri Calbar, 

hvor vi så på arabere. 

Åbent stævne 27. -28. juni 

Stævnet holdes i Ødis Bramdrup. Tilmeldingsfristen 

er nu udløbet. 

Jubilæumskørsel 8. -12. juli 

TKS fører stafetten videre i dagene efter 

DM. Nærmere oplysning fås hos Ole 

Mathiesen, tlf 7557 5275. 

Tur til Randbøl 

Igen i år vil vi forsøge at gennemføre 

turen over Randbøl Hede. Turen foregår i 

august. 

78 

Trekantens Køre Selskab 

F.: Inge Luise Ratzow, Rytterskolevej 12, 6000 Kolding, fax. 7556 5433, tlf 7556 5151 

S.: Birte Ærenlund Andersen, Halskovvej 8, Klattrup, 7000 Fredericia, tlf. 7586 0635 

Siden sidst 

Hvad nu 

Begynder-træningsstævne 6. sept. 

I Nr. Bjert kan alle prøve. Rutinerede 

kuske kan være behjælpelig, hvis det 

ønskes. Tilmelding til Inge Luise Ratzow 

senest 20. august, tlf 7556 5151. 

Pløjestævne i september 

Pløjestævnet afholdes sandsynligvis på 

Ladelund Landbrugsskole, men intet er 

endnu fastlagt. 

Generalforsamling 

Generalforsamlingen er 4. november. 

Svingning til højre Svingning til venstre

S eletøjssyning 

Vendsyssel Køre Forening 

F.: Birgitte Jensen, Guldbækvej 15, Brønden, 9352 Dybvad, 9886 9074 

S.: Britt Nielsen, Gennem Bakkerne 52, Grindsted, 9310 Vodskov, 9828 6322 

Der holdes ferie på seletøjssyningsholdet. 

Vi starter ud igen til oktober. 

Hjørring dyrskue 3. -4. juli 

Interesserede kuske bedes kontakte Birgitte 

Jensen på tlf 9886 9074 eller Poul 

Jensen på tlf 9896 5193. 

Orienteringskørsel 15. august 

Vi mødes i Lille Norge hos Birgit og 

Peder på adressen Kordalsvej 16, Saltum. 

Turen vil gå gennem sommerlandet, en 

tur på stranden og være på ca 12-15 km. 

Alle er velkommen med eller uden heste. 

Tilmelding til Poul S. Jensen på tlf 9896 

Efterlysning 

I forbindelse med undersøgelse af 

vognproduktionen i Aalborg og omegn 

søges oplysninger om vogne herfra. 

Ole Jespersen, Bækkedal 16, 

9210 Aalborg SØ, tlf 9814 7880 

Siden sidst 

Hvad nu 

5193 senest 1. august med oplysning 

om, hvor mange passagerer man har 

plads til. 

Velkommen til nye medlemmer 

Tina Hansen, Storskovvej 16, 

9330 Dronninglund. 

Lise Larsen, Aalborgvej 380, 

9362 Gandrup. 

Dorthe Justenlund, Tiendemarken 5, 

9280 Storvorde. 

Margrethe Rene, Tandal 18, 

9380 Vestbjerg. 

H. J. Hansen Reparation og nysyning 

Nykøbing Landevej 12 af køre- og rideudstyr 

Årslev · 4200 Slagelse Forhandling af alt 

Tlf. 53 56 71 86 i hesteudstyr 

79

S taldvandring 26. april 

Dressurkursus 24. maj 

I skrivende stund er der endnu ikke 

nogen, der har tilmeldt sig dressurkurset. 

Vi håber selvfølgelig, at det bliver til 

noget. Det vil være ærgerligt, hvis vi 

bliver nødt til at aflyse. 

80 

Vestjydsk Køre Selskab 

F. og S.: Olaf Nøbbe, Gl. Kirkevej 32, 7400 Herning, 9722 2606 

I højt solskin åbnede 5 medlemmer deres 

stalde for køreselskabets medlemmer. Ca 

25 personer startede med morgenkaffe hos 

familien Mortensen. Derefter gik turen 

til Arne og Solvej, videre til Thomas og 

naboen Poul for til sidst at slutte ved Sv. 

Åge. 

Alt i alt en dejlig dag, hvor der med 

kenderminer blev kigget på de nye stalde 

og evt nye heste. 

Siden sidst 

Hvad nu 

Billund Travbane 

Ca 25 medlemmer havde en fornøjelig 

aften med spil på V5. Beklageligvis var 

det ikke de store gevinster, vi rejste hjem 

med. For at gøre spillet ekstra delikat, 

blev der serveret en lækker anretning. 

Træningsstævnet 8. august 

Vi har flyttet stævnet ud til Niels Jørgen 

Jensen i Stauning. De, der ønsker at deltage, 

skal tilmelde sig senest 19. juli til 

stævneleder Niels Jørgen Jensen, tlf 9736 

9290. Man kører det program, man selv 

ønsker.

Kørekursus 9. april 

Østjysk Køre Selskab 

F.: Christian Høgild Pedersen, Kyperstien 1, 7171 Uldum, 7567 8648 

S.: Pia Høegh, Hølken Havevej 21, Hou, 8300 Odder, 8655 6574 

Som træner ved kørekurset havde vi Benny 

Olsen. Det var et særdeles vellykket 

arrangement. Benny Olsen gjorde en stor 

indsats, og alle var meget tilfredse. 

Træningsstævne 26. april 

Med 12 tilmeldte ekvipager blev vort 

træningsstævne i april en succes. 

Siden sidst 

Begynderkursus 2. maj 

Ved begynderkurset på Vilhelmsborg var 

der 15 tilmeldte personer fra hele landet. 

Endnu flere ringede til foreningen og 

kom med mange positive tilkendegivelser 

om ideen. 

Standsning Fremadkørsel 

81

Annonceprisen for Køb-Salg-Bytte er 50 

kr for max 20 ord. 

Annonceteksten skal fremsendes skriftligt, 

og beløbet skal vedlægges i kontant 

- eller check. 

6-personers Char-à-banc. Bygget af 

Jens Pedersen, Århus. Kan ændres til 4personers 

jagtvogn. Patentaksler, gummihjul, 

lygter og nyt indtræk. Køreklar. Pris 

19.000 kr. Henvendelse 8693 2544. 

Maratonvogn sælges. 3 år gammel, 

passende til 2-spand pony I. Pris 21.000 

kr. Enspænder maratonvogn til hest kan 

evt indgå i handelen. Henvendelse 5360 

6110 eller 2032 4338 

Hestetrukken campi 

5227. 

Et spand køreheste sælges. Frederiksborg, 

vallak og hoppe, begge 7 år og 165 

cm i stang. Hoppe kåret i 1. kl. og er højt 

præmieret. Henvendelse tlf 6482 3141 

82 

Annoncepriser 

1/1 side kr 990,- 

1/2 side kr 550,- 

1/3 side kr 440,- 

1/4 side kr 385,- 

1/8 side kr 220,- 

Køb-Salg-Bytte 

Annonce og betaling fremsendes til: 

Ingrid Berner Larsen 

Mølleskovvej 125, Allindelille 

4370 St. Merløse 

Tlf 5760 0431 

Køreheste sælges. 4 og 5 år, 170 cm i 

stang, brune, helt ens. Frederiksborg/Oldenborg 

krydsning, også gode som 

rideheste. Henvendelse Anni, tlf 4465 

0112, formiddag og aften. 

Gl. ponyvogn sælges. Fra ca 1920, 

med træhjul og jernringe, hjullejer ok, 

petroleumslygter, køreklar. Pris 12.000,- 

Henvendelse tlf 4792 4937. 

Sælges. Char-à-banc, fjedervogn, sparkstøtting, 

seletøj, hovedtøj, 2 sadler, lygter, 

spænder oma. To fjordhopper. I alt 25.000 

kr. Henvendelse tlf 8635 2508. 

Bemærk 

Ingrid Berner Larsen har fået nyt 

telefonnummer 

5760 0431 

Farveannoncer 

Tillæg pr farve kr 825,-

BKS Bornholms Køre Selskab, formand Inge Andersen, tlf 5697 5110 

DKS Dansk Køre Selskab, formand Preben Garth-Grüner, tlf 5376 4188 

FKS Fyens Køre-Selskab, formand Jens Peder Hansen, tlf 6226 1242 

HKR Himmerlands Køre- og Rideforening, formand Kirsten Tomra, tlf 9815 9421 

MKS Midtjysk Køre Selskab, formand Benny Olsen, tlf 8666 7565 

SKS Slesvigske Køre Selskab, formand Svend Erik Raun, tlf 7466 4107 

ThKS Thy Køre Selskab, formand Poul Andersen, tlf 9792 1602 

TKS Trekantens Køre Selskab, formand Inge Luise Ratzow, tlf 7556 5151 

VK Vendsyssel Køreforening, formand Birgitte Jensen, tlf 9886 9074 

VKS Vestjysk Køre Selskab, formand Olaf Nøbbe, tlf 9722 2606 

ØKS Østjysk Køre Selskab, formand Christian H. Pedersen, tlf 7567 8648 

83

26877 Køresporten Nr 3-98 - Karetmager.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?