26877 Køresporten Nr 3-98 - Karetmager.dk

karetmager.dk

26877 Køresporten Nr 3-98 - Karetmager.dk

K Ø R E S P O R T E N

Dansk Køre Forbund

Protektor HKH Prinsesse Benedikte

Dansk Køre Forbund

1973 - 1998

3 • 98

Juni


Køresporten udgives af Dansk Køre Forbund

Ansvarshavende Ole Jespersen

Køresporten udkommer medio februar, april,

juni, august, november

Sidste frist for bidrag 15. januar, 15. marts,

15. maj, 15. juli, 15. oktober

Redaktion

Meddelelser fra selskaber

Lisbeth Hartmann, Brøndens Mark 5, Thorup,

9320 Hjallerup, tlf 9885 7035, fax 9885 7034

E-mail bechhart@post10.tele.dk

Redaktionelt stof

Ole Jespersen, Bækkedal 16, 9210 Aalborg SØ,

tlf og fax 9814 7880,

E-mail omjes@post5.tele.dk

Ingrid Berner Larsen, Mølleskovvej 125, Allindelille,

4370 St. Merløse, tlf og fax 5760 0431

Annoncer Lisbeth Hartmann og Ole Jespersen

Trykning Arden Bogtrykkeri A/S, Gutenbergvej 1,

9510 Arden, tlf 9856 1022, fax 9856 2220

Distribution Vibeke & Hans Tang, Volstrupvej 2,

8370 Hadsten, tlf 8698 1439

DKF´s tilknyttede selskaber

Bornholms Køre Selskab

Dansk Køre Selskab

Fyens Køre-Selskab

Himmerlands Køre- og Rideforening

Midtjysk Køre Selskab

Slesvigske Køre Selskab

Thy Køre Selskab

Trekantens Køre Selskab

Vendsyssel Køreforening

Vestjysk Køre Selskab

Østjysk Køre Selskab

2

Dansk Køre Forbund

Protektor HKH Prinsesse Benedikte

Protektor

HKH Prinsesse Benedikte

Overordnede organisationer

Danmarks Idræts Forbund

2605 Brøndby, tlf 4245 5555

Dansk Ride Forbund, Langebjerg 6,

2850 Nærum, tlf 4580 4344

DKF´s ledelse

Præsident: Ib Møller,

Alling Kloster, Grauballe, 8600 Silkeborg,

tlf 8687 7344, fax 8687 7322

Formand: Svend Åge Nissen,

Strandelhjørnvej 16, 6500 Vojens,

tlf 7454 7060

Sekretær: Allan Bjerre, Hørager 1,

2690 Karlslunde, tlf 4615 2161

Kasserer: Elsebeth Dehlholm,

Strandelhjørnvej 16, 6500 Vojens,

tlf 7454 7060, giro 989 9693

Køreudvalg

Carl Th. Christensen, Vodskovvej 187,

9310 Vodskov, tlf 9828 6532

Pløjeudvalg

Arne Hansen, Allerupvej 4,

6520 Toftlund, tlf 7483 1685

Uddannelsesudvalg

Marianne Seidenfaden, Dorthealyst,

4440 Mørkøv, tlf 5927 3123

Forside

Poul Lindegaard ved VM i Windsor

Pris 25,- kr

Oplag 2.500 stk


Jubilæumsbuket Johnsens foto

Tillykke med jubilæet

Tænk, 25 år, en slags sølvbryllup kan

man vel sige, som bør fejres med maner.

Og fejret skal vi nok blive, så alle i det

danske land vil vende opmærksomheden

mod os, når jubilæumskufferten transporteres

standsmæssigt fra Skagen til Christiansborg.

Sådan som turen er planlagt

og arrangeret, indbyder den i høj grad alt

kørefolket til at gøre følge med stafetvognen

og festliggøre jubilæet.

Skulle nogen være i tvivl om, hvornår

og hvordan DKF blev til, har en af

D K F s

m

р

Kære allesammen !

d.

Ved jubilæer får man ofte gaver, og den

fornemste gave DKF har fået, er tilsagnet

fra Hendes Kongelige Højhed Prinsesse

Benedikte om at ville være protektor for

vort forbund. Vi takker glade for HKHs

velvilje og interesse for vor sport.

Bortset fra vort jubilæum, som præger

en stor en del af denne specielle udgave af

Køresporten, ligner resten af indholdet en

god blandet landhandel af den slags, som

snart er ophørt med at eksistere. Her er

alt, hvad kørefolk kan ønske sig, lige fra

kongelige kareter over broforbindelsen

over Storebælt til nyheder indenfor hestefoder

og et kørearrangements afhængighed

af tidevandet. På næste hylde i landhandlen

ses artiklen om Christer Påhlssons

kursus for konkurrencekuske side

om side og i fin samklang med vellykkede

instruktionskurser for absolut begynderkuske.

Helt bagest i butikken finder vi, nærmest

som et notabene, en lillebitte

oplysning om DKFs anden store begivenhed

i 1998: DM i Horsens, men det

har arrangørerne måske valgt at holde på

’surprise’ plan?

Redaktionen

3


HKH Prinsesse Benedikte

Foto Rigmor Mydtskov

Gennem flere år

har DKF haft den

store glæde, at

HKH Prinsesse

Benedikte har påtaget

sig protektionen

for flere

forskellige enkeltståendearrangementer.

Prinsessen har ligeledes glædet forbundet

ved flere gange at have gæstet vore arrangementer.

Senest DM i kørsel 1996.

På hovedbestyrelsesmødet i marts fik

Ib Møller til opgave at ansøge Prinsessen

om at være protektor for hele DKF.

4

Kongelig protektor

I et venligt brev, dateret Amalienborg,

den 21. april 1998, skriver HKH Prinsesse

Benediktes privatsekretær til DKF v/

præsident Ib Møller:

‘Kære Ib Møller,

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse

Benedikte har bedt mig hilse og takke for

Deres venlige brev af 29.3.1998 og meddele,

at Hendes Kongelige Højhed med

glæde påtager sig protektionen for hele

Dansk Køre Forbund.

Med venlig hilsen

A.R.S. Hansen’

Ole Jespersen

HKH Prinsesse Benedikte i VKS’s Landauer ved DM i kørsel 1990 Foto Karin Munk


Præsident Ib Møller

Foto Karin Munk

Redaktionen har

bedt mig skrive

nogle indtryk fra

DKF i de 25 år, der

er gået siden stiftelsen,

uden at det

skal være nogen

kronologisk opremsning

af alle

DKFs aktiviteter.

Jeg plukker gerne fra hylderne med ca

tykke 15 ringbind:

De første selskaber

En ven rullede i 1968 ind på vor tegnestue

i den tidligere skovriderbolig til Vilhelmsborg,

hvor min jagthest stod. På

traileren havde han en ponyvogn med

DKF i 25 år

buk og seletøj. Jagthesten blev spændt

for, og det gik derudaf, ret dramatisk - og

fascinerende.

I Hippologisk Tidsskrift så jeg omtalt

et stævne, som Dansk Køre Selskab, der

var stiftet i 1967, holdt hos Bjørn Ohl

og Karl Erik Kolind i Nordsjælland, og

jeg tog derover. Konkurrencereglerne stod

på en enkelt A4-side, og det vigtigste for

de få deltagere var vel også at vise, at nu

skulle køresporten i Danmark genoplives.

Ohl og Kolind udstillede en imponerende

samling af køretøjer, og jeg meldte

mig ind på stedet.

Lignende selskaber blev dannet

omkring Ravnsbjerg ved Viborg i 1969,

på Fyn og i Himmerland året efter. Formanden

for FKS, H.C.Holm ringede og

opfordrede mig til at stifte et Jysk Køre

Karl Erik Kolind, Sønderborg 1971 Foto Ib Møller

5


Selskab, og borgmester Bernhardt Jensen

bad næsten samtidig om, at vi lavede et

optog med hestevogne igennem Århus.

Som optakt til et stiftende møde blev

min hest spændt for en gig, og jeg klædte

mig ud. (Kolind spurgte bagefter, om

jeg skulle til begravelse)?

Til selve mødet kom

ov

en som repræsentant for

den jyske lokalafdeling.

I 1971 arrangerede vi det første kørestævne

på det dengang privatejede Vilhelmsborg,

stærkt hjulpet af de erfarne

fra DKS. Året efter gjorde vi det samme i

Århus-festuge, og om sommeren holdt vi

‘Bryllup 1872’ på Hjerl Hede - et festligt

stævne og med hjælp fra venner fra det

øvrige land.

DKF dannes

6

Den oprindelige tanke var, at kørslen i

Danmark skulle organiseres efter forbillede

fra British Driving Society, nemlig

med ét selskab. Vi nytilkomne mente, at

kørslen i stedet skulle organisere i ét forbund

med lokale selskaber på samme

måde som rideforbundet, selv om vi var

få. Vi udarbejdede forslag til vedtægter,

dog ikke til udelt begejstring fra sjællænderne.

En skrev således. ‘jeg kan ikke

tilslutte mig forslaget, men foreslår i stedet,

at forslagsstillerne selv stifter et nyt

jysk køreselskab og lader DKS varetage

konkurrencerne på Sjælland’.

Et udvalg blev dog nedsat med E. Palm

Greisen og Henrik Haubroe fra DKS, Per

Schambye FKS, Benny Olsen og Jørn

Autrup fra Ravnsbjerg Køre- og Rideforening

(nu MKS) samt underskrevne fra det

nydannede ØKS. På et møde den 19.

august 1973 i Ringe blev vi enige om at

‘Bryllup 1872’, Hjerl Hede 1972 Foto Ib Møller


danne forbundet - under forudsætning af,

at generalforsamlingerne hos DKS, FKS,

MKS og ØKS ville godkende det. Vi

havde tilsammen 410 medlemmer, der

betalte kontingenter fra 15 til 60 kr pr

medlem. Om året. Den 28. november

blev forslaget tiltrådt. Jørn Autrup blev

første sekretær og kasserer, Henrik Haubroe

udlandssekretær og jeg blev formand,

hvad jeg var til 1976. Bjørn Ohl tog over

ét år, og derefter blev Per Schambye formand.

I 1979 blev jeg atter trukket ind

som formand, hvorefter Pr. Garth-Grüner

var det fra 1983-89. Så blev det en tørn

for undertegnede igen til 1993, hvor

Sv.Å. Nissen afløste.

Fra starten blev vi associeret Dansk

Ride Forbund og fik derigennem kontakt

til FEI. Det er vi stadig. Alle andre køreselskaber

i verden er derimod en del af

deres landes rideforbund. Det har vi såvel

fordele som ulemper ved, indtil videre

mest det første.

DKF var nu blevet en realitet. Medlemstallet

begyndte langsomt at vokse

pga nye selskaber, der tilsluttede sig sammen

med deres aktive bestyrelser. I 1977

kom Trekantens Køre Selskab og Vendsyssel

Køre Selskab (senere Forening)

med, og i 1979 også Bornholms Køre

Selskab og Vestjysk Køre Selskab. Slesvigske

Køre Selskab var i begyndelsen

observatør. Vestermarie-Nylars Køre- og

Rideforening ønskede optagelse i 1979 -

under protest fra BKS - men kom med.

Skovheste/Kuske Foreningen kom til fra

1991 til i år. I dag er vi 11 selskaber med

ca 1.500 medlemmer.

Uddannelse

Jørn Autrups ekvipage 1987 Foto Ib Møller

7


En af de vigtige opgaver, vi havde planlagt

for DKF, var at uddanne instruktører,

dommere og teknisk delegerede. Første

dommerkursus blev holdt på Egeskov i

1975 og året efter på Sparresholm. Officials

er siden udnævnt, og efteruddannelse

sker hvert år på dommerkonferencer.

Kørestævner

DKS afholdt det første DM på Sparresholm

i september 1975. FEIs regler var

kommet. I 1975 skrev Henrik Haubroe

til svenskerne, som vi hjalp i gang med

deres kørsel, ‘at reglerne, som har været

meget ændret igennem de senere år, nu

skulle udgives i en form, som man håber

bliver fast igennem en længere periode.’

Det ønske deles stadig af mange!

Mange kørestævner er afholdt i årenes

løb såvel lokalt som i fællesskab, og

kvaliteten for såvel køresporten som -

8

kulturen er steget fra det første stævne.

Kørsel i udlandet

Allerede i 1972 havde Haubroe udvirket -

efter besøg af den engelske, kongelige

staldmester John Miller - at vi fik en

invitation til en 4-spands konkurrence på

Windsor Castle. Kun én kusk var dengang

kvalificeret, nemlig Benny Olsen

MKS. Han måtte dog låne heste hos

gode venner.

Penge til rejsen havde vi ikke i DKF,

men alle bidrog fra nær og fjern, og vi

fik skrabet de nødvendige 10.000 kr sammen.

I England blev vi venligt omtalt som

den danske andelsbevægelse, men Benny

var uforskammet nok til at få bedre placering

end værten, Prins Philip.

I 1974 gik turen til VM i Frauenfeld i

Schweiz, også her med indsamlede heste.

Benny Olsen MKS, Frauenfeld 1974 Foto Ib Møller


Det var en udfordring at skulle konkurrere

med professionelle spand fra bla Østeuropa,

der dengang havde nok af heste

og fastansatte at trække på. Benny blev

nr 7 til VM.

Det er blevet sværere siden at placere

sig, idet de fleste konkurrenter er mere

eller mindre professionelle, som ikke

skal passe private jobs ved siden af.

Mange danske har deltaget i 2- og 4spands

konkurrencer i flere lande, herunder

i VM, og med anstændige placeringer.

Jeg tænker på Poul Lindegaard, Ole

Buch Jensen, E. Palm Greisen, Allan

Sørensen, Vagn Axel, Gert Rosendal,

Manfred Jürgensen og Kurt Høyer og

mange flere.

DKF har heldigvis besluttet at fastholde,

at kørsel er en amatørsport, og at

pengepræmier ikke skal involveres.

Driving Presidents Council, der omfatter

præsidenter fra ca 30 lande, mødes én

gang om året i forskellige lande. I 1994

var vi værter i København. Deltagere fra

os har været E. Palm Greisen og underskrevne.

Pløjningen

Mange medlemmer opvokset på landet

havde kørt med heste hele livet, og vidste

betydeligt mere herom, end vi tilkomne

‘og halvstuderte, der ville køre som herremanden’.

Det fik vi snakket en del om.

Men hvor det måske kunne knibe for de

første at køre med engelsk lineføring, tog

de til gengæld revance ved pløjekonkurrencer.

Det første stævne var i MKS allerede

i 1972, og med gule ærter bagefter.

Det blev siden en tradition. Bemærkelsesværdigt

var det, da Vagn Axel blev

Danmarksmester ikke alene i kørsel, men

også i pløjning- vel at mærke med de

samme heste!

Benny Olsen i samtale med Henrik Haubroe og køremesteren Max Pape (th) Foto Ib Møller

9


Poul Bildsøe Hansen gjorde en kæmpeindsats

for at få ajourførte pløjeregler. I

1976 stod han for det første instruktionsstævne

for ØKS, og tre år efter forelå de

godkendte pløjeregler.

Vi indså snart, at vi næppe kunne klare

at afholde DM i kørsel og i pløjning

hvert år, og vedtog i 1979 fremover at

forskyde hvert andet år

Danske pløjere deltog første gang i

udlandet i 1979. Vi fik international succes

med bla Sv. Ove Jensen, Jørn Wolff

Madsen, Arne Hansen og Kjeld Jensen.

Sidstnævnte formåede endda at blive verdensmester

i 1993. Den nye generation

repræsenteres flot af bla Niels Schelde

Petersen.

Danmarksmesterskaber

10

Det første DM i kørsel var planlagt i

1974 på Sparresholm, men måtte aflyses.

DM har siden været afholdt følgende

steder, arrangeret af de enkelte selskaber:

1975 Sparresholm. DKS

1977 Sparresholm. DKS

1980 Tjele. MKS

1982 Horsens. ØKS

1984 Roskilde. DKS

1986 Hjerl Hede. MKS

1988 Åbenrå. SKS

1990 Vilhelmsborg. ØKS og VKS

1992 Kongelunden. DKS

1994 Kolding. TKS

1996 Vallensbæk. DKS

1998 Horsens. ØKS

I pløjning er følgende mesterskabsstævner

blevet afholdt:

Karen Drewes, Vilhelmsborg 1971 Foto Jørn Autrup


1978 Roskilde. DKS

1979 Kolindsund. ØKS

1981 Kærsgård. FKS

1983 Benzondal. DKS

1985 Herning. VKS

1987 Vallensgård. BKS og VNKF

1989 Nr Wosborg. MKS

1991 Gråsten. SKS

1993 Roskilde. DKS

1995 Horsens. ØKS

1997 Dronninglund. VK

S ponsorer og protektorer

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse

Benedikte har ved flere Danmarksmesterskaber

påtaget sig at være protektor, og

dermed givet køresporten en officiel anerkendelse.

DKF har rettet henvendelse til

HKH om at påtage sig protektoratet for

hele DKF, hvilket HKH Prinsesse Bene-

dikte i april måned har meddelt, at hun

med glæde vil.

Næsten fra starten har Carlsberg været

vor hovedsponsor. Ved stævner har

adskillige, hovedsagelig lokale, bidraget

yderligere med anselige beløb, ligesom

der også er indkommet betydelige, anonyme

bidrag. Derudover har vi hvert år

modtaget støtte gennem tipsmidlerne.

Æresmedlemmer

Boghandler Johs. Chr. Nielsen blev i

1991 udnævnt som æresmedlem i anerkendelse

af hans enestående indsats med

at bevare en væsentlig del af vor kulturarv.

Poul Bildsøe Hansen og Henrik

Haubroe blev også æresmedlemmer for

henholdsvis arbejdet for pløjningen og

for at bringe os i kontakt med udlandet.

Ole Jensen kører einhorn ved MKS’s jubilæum 1987 Foto Ib Møller

11


Dansk Køre Forbund

Protektor HKH Prinsesse Benedikte

Erik Ellegaard Frederiksen, en af Danmarks

dygtigste grafikere, tegnede DKFs

logo i 1975. Det var der en del snak om.

Én mente, at det ikke var særligt heldigt,

og at vi hellere burde overlade det til

kaperkuskene i Dyrehaven.

Køresporten

Vort blad Køresporten blev startet ved

særligt initiativ fra Jørn Wolff Madsen

ØKS. Hidtil havde hvert enkelt selskab

udsendt egne meddelelser. Jeg var modstander

af at skrive for ‘de i forvejen

frelste’ og ville hellere få nogle faste

12

sider i fx Hippologisk Tidsskrift, så vi

kunne komme ud til samtlige hesteinteresserede,

og derved lettere hverve nye

medlemmer, men blev stemt ned.

Vi fik udarbejdet det første ‘DKF-bladet

nr 1’ for de stiftende selskaber i 1982. I

1983 blev der indledt et bladsamarbejde

mellem SKS, ThKS, VsKS og ØKS.

Året efter kom alle selskaber med. I de

første numre skrev alle af hjertens lyst,

men uden fælles redaktion. Den grafiske

kvalitet var næppe til nogen pris hos

Dansk Designråd. I 1989 blev jeg redaktør

og ville gerne, at det så også blev et

pænt blad. Det fik lidt efter lidt sin

nuværende form og efter 40 numre, har

den nye redaktion med Ole Møller Jespersen

som ansvarlig taget flot over.

Målet med bladet var ikke blot at bringe

stævneresultater, men at behandle alt,

hvad der har med heste, kørsel og

pløjning at gøre, herunder også det kul-

Thomas Bullinger MKS, Nr. Wosborg 1985 Foto Ib Møller


turhistoriske. Og så skulle det være vort

ansigt udadtil!

Der har været artikler fx om karetmagere,

museer og samlinger, udflugter og

studierejser.

Festlige stævner

Nogle af højdepunkter er de arrangementer,

hvor der råder en afslappet, venne- og

familiemæssig stemning. Det kunne

være sommerferier eller kaneture, busrejser

til ind- og udland, og allerbedst når

der lå en sammenbindende idé bag, som

fx Hjerl Hedes ‘Bryllup 1872’, indvielsen

af Vilhelmsborg som Det nationale

Hestesportscenter i 1991 osv. ‘Saltets

vej’ sidste år fra Viborg til Læsø var et

lignende indholdsrigt arrangement.

Jubilæer

Da DKF skulle fylde 10 år lånte vi Henrik

Haubroes Park Drag og kørte den fra

hans Nr Wosborg til Christiansborg. Vi

var blevet inspirerede af biløber Jens

Clausens beretninger om en coach-tur fra

Edinburg til London, som han havde

været medkusk på, sponsoreret af White

Horse Whiskey og Lions Club. Jens var

vor første underviser i 4-spands kørsel.

Turen blev en kæmpesucces. Der blev

fremstillet en smuk bog, som alle deltagere,

borgmestre og hvem man ellers

besøgte, skrev i.

Vort 20-års jubilæum blev festligholdt

hos Grete og Henri Hage på Kærsgaard.

De havde så beredvilligt endnu en gang

stillet deres herlige sted til rådighed i 9

dage. Dorthealyst, Kærsgaard og Sparresholm

er blevet køresportens samlingspunkter,

Vilhelmsborg desværre ikke endnu.

Herudover holdes stævner på faste

Jubilæumsturen med Haubroes Park Drag 1983 Foto Ib Møller

13


eller skiftende steder i de lokale selskaber.

10 års jubilæumsbogen skal med på

den næste tur i år til vort 25 års jubilæum.

Men her skal vi ikke basere turen

på en så fornem 4-spands vogn, men

demonstrere køresportens alsidighed med

forhåbentlig mange typer heste og ponyer

og flere typer arbejds-, erhvervs-,

sports- og herskabsvogne. Turen skal

denne gang omfatte hele Danmark, så

derfor starter vi fra Skagen og slutter traditionen

tro på Christiansborg.

Fremtiden

Når jeg ser tilbage og ser den udvikling,

der er sket på blot 25 år, og så forestiller

mig den fremskrevet, må det blive

spændende at være kusk og hestevognsinteresseret

om 25 år. Det udfordrende for

DKF er bla at få de unge interesse-ret, så

de ikke opfatter køresporten som et

nostalgisk tidsfordriv for ældre og udlevede,

men som en tidssvarende, udfordrende

sport sammen med et af de smuk-

14

keste dyr, hesten - og i nær kontakt med

naturen. Fortsat held og lykke.

Jubilæumsturen 1983 set fra bukken

Ib Møller

Pause på jubilæumsturen 1983 Fotos Ib Møller


Ny kvalitetsnorm for beslagsmede

‘Igennem en lang årrække har det for hesteejerne

været vanskeligt at adskille faglærte

og selvlærte beslagsmede fra hinanden’, udtaler

Flemming Christensen, formand for

DS beslagsmedeudvalg i Dansk Smedemesterforening

i en pressemeddelelse. Han

fortsætter, ‘Vi har derfor i samarbejde med

arbejdsmarkedets parter i Metalindustriens

Lærlingeudvalg etableret en registreringsordning,

hvor smede med en faglig baggrund

som beslagsmed via ansøgning får

udstedt et officielt registreringsbevis indeholdende

beslagsmedens navn, cpr nr, billede

samt ikke mindst et registreringsnummer.’

Såvel mestre som svende er omfattet af

registreringsordningen, og hesteejerne kan

nu ved forespørgsel hos den enkelte smed få

dokumenteret, om beslagsmeden har den

faglige baggrund som beslagsmed i orden.

DS beslagsmede og forsikring

Selv den bedste kan fejle, og derfor har registrerede

DS beslagsmede som hovedregel,

igennem medlemsskabet i Dansk Smedemesterforening,

tegnet en erhvervs- og produktansvarsforsikring,

der dækker op til 5

mill kr ved fejlagtig udførelse af hov- og

beslagarbejde.

Faglig uddannelse

Grundlaget for en faguddannet beslagsmed

er lovbestemt via en bekendtgørelse om

uddannelse til beslagsmed, siger Flemming

Christensen videre, og eleven gennemgår

over den fireårige periode, som uddannelsen

varer, såvel en teoretisk som praktisk

oplæring. En elev skal naturligvis i praksis

kunne smede en hestesko, og denne grundlæggende

øvelse kommer naturligvis hesteejeren

tilgode. Især når vi udfører en af

‘hesteortopædens’ vigtigste arbejdsopgaver,

syge- og specialbeslag, i et samarbejde med

de hestepraktiserende dyrlæger.

Den teoretiske del af uddannelsen til

beslagsmed foregår henholdsvis på en teknisk

skole og på Den Kgl. Veterinær- og

Landbohøjskole, hvor specialet strækker

sig over tre skoleperioder.

Det er af stor vigtighed, at beslagsmedeeleverne

får en grundig undervisning af dyrlæger

om hestens hov og anatomi, ellers

har vi som faguddannede beslagsmede ikke

mulighed for at hjælpe hesteejerne ved

hovsygdomme. Hjælpen foregår da også i

et tæt samarbejde med dyrlægerne, og derfor

har beslagsmeden behov for på dette

område at tale samme sprog som dyrlægen.

DS beslagsmede i det 21. århundrede

‘Hesteindustrien vil tage store skridt ind i

det 21. århundrede, og de krav, der vil blive

stillet til fremtidens beslagsmede, har vi

taget højde for i en ny handlingsplan om

DS beslagsmede i det 21. århundrede’, slutter

formanden.

Yderligere information om registrerede

DS beslagsmede kan fås ved henvendelse til

konsulent Ove Folmer Jensen, Dansk

Smedemesterforening, Magnoliavej 2,

5250 Odense SV, tlf 6617 3333, hvor også

liste over registrerede DS beslagsmede kan

rekvireres.

-omj

15


100-året for indsættelsen af den hollandske

Dronning Wilhelmina fejres i september

1998. Dronningen regerede i 50 år - en

periode, hvor brugen af hestevogne var på

sit højeste. Dronning Wilhelmina var en

stor beundrer af heste, og ofte så man

dronningen selv tage linerne. Af denne

årsag mindes slottet Het Loo Dronning

Wilhelmina med et særligt arrangement.

Het Loo ligger ved Apeldoorn, og i fire

dage vil slottet være domineret af heste,

vogne og kongelige kareter. Som en del af

det vidtfavnende show vil de kongelige

stald-etater fra England, Danmark, Sverige,

Spanien og Holland deltage i arrangementet.

Kongehusene deltager hver med to af

deres enestående kareter, tilhørende forspand

og ansatte i livrée. Endvidere udstilles

også flere kongelige biler. Stald-etater

fra London, København, Stockholm,

Madrid og Haag vil være gæster i Het Loo

slottets stalde, som Dronning Vilhelmina

lod bygge omkring 1909.

Dansk deltagelse

Fra Danmark deltager Den Kgl. Stald-etat

med 6 heste, guldbryllupskareten bygget af

F.C. Schultz i 1892 og en d’Aumontvogn

bygget af Henry Fife i 1864. Desuden

medbringer Stald-etaten også ‘Store Krone’,

en Rolls Royce fra 1954. Stald-etaten

arbejder endvidere på at få et par gardehusarer

med på turen.

Programmet

I dagene 3.-5. september vil publikum

kunne se, hvorledes de forskellige euro-

16

Kongelige kareter gæster Holland

pæiske hoffer kører ud ved specielle lejligheder.

De imponerende kongelige kareter bliver

hovedattraktionen i en stor afslutningsparade

med hestetrukne køretøjer, som søndag

den 6. september vil defilere forbi slottet.

Der vil også være udstilling, og blandt

de vogne, der kan ses i Het Loo slottet, er

den elegante Crème Caléche. En gallavogn,

som Dronning Erna forærede sin

datter Wilhelmina, og i hvilken de to dronninger

gjorde deres indtog i Amsterdam.

Et besøg i staldene ved Het Loo kan

kombineres med et besøg i den store

udstilling af Dronning Wilhelminas klædedragt.

Udstilling findes i slottes vestfløj

og er åben fra 18. august 1998 til 3. januar

1999. Slottet er åbent tirsdag-søndag i

tidsrummet kl 10.00-17.00. Yderligere

oplysninger fås hos Paul Rem, Paleis Het

Loo publicity, tlf +31 55 577 24 00.

Guldbryllupskareten, 1892

-omj


Den faste forbindelse over Storebælt

Anlægget af den faste forbindelse over

Storebælt er et af de største igangværende

anlægsarbejder i verden, og det er samtidig

det største byggeprojekt nogensinde

i Danmarks historie. På en 18 km lang

strækning mellem Halsskov på Sjælland

og Knudshoved på Fyn anlægges fra

1988 - 1998 en tosporet jernbane og en

firesporet motorvej, der går via Sprogø

midt i Storebælt.

Fakta for Østbroen

• 6,8 km vejbro - verdens næststørste

• Gennemsejlingshøjde: 65 m

• Højde på pyloner: 254 m

• Vægt af pylon: 190.000 ton

• Vægt af ankerblok: 325.000 ton

• Betonforbrug: 259.000 m 3

Fakta for Vestbroen

• 6,6 km vej- og jernbanebro

• Gennemsejlingshøjde: 18 m

• 62 sænkekasser

• 51 brofag af 110 m

• 12 brofag af 82 m

• Betonforbrug: 500.000 m 3

• Forbrug af armeringsstål: 88.000 ton

Indvielse

Når vejbroen åbner den 14. juni 1998,

ventes der en gennemsnitlig trafik på ca

10.300 biler i døgnet, fordelt med 8.700

personbiler og 1.620 lastbiler. I løbet af

de kommende par år ventes biltrafikken

at stige i takt med, at trafikanterne vænner

sig til fordelene ved den nye forbindelse.

I år 2001 ventes antallet af biler på

Østbroen Foto Storebælt

17


oen således at udgøre 17.200 hvert

døgn, dvs 14.500 personbiler og 2.700

lastbiler.

Betalingssystemer

Det kommende betalingsanlæg for vejbroen

er opført umiddelbart ved siden af Halsskov

færgehavn på Sjælland. Der er otte baner i

hver retning, hvoraf to bliver fuldautomatiske,

således at bilister med abonnement kan

foretage betaling uden at stoppe helt op.

Desuden bliver der ubemandede baner med

selvbetjening samt bemandede baner med

personlig betjening. Trafikanterne får

mulighed for at betale på flere forskellige

måder. Foruden abonnement kan der betales

med rede penge, gængse betalingskort eller

særlige flereturskort udstedt af Storebælt.

Takster

Taksten for en personbil bliver 210,- kr

inkl moms. For lastbiler under 10 m er

taksten 420,- kr excl moms og for lastbiler

over 10 m 668,- kr excl moms. Naturligvis

bliver der også mulighed for at køre over

broen med påhængsvogn. For en enkelttur

med personvogn og hestetrailer eller campingvogn

bliver prisen 315,- kr incl

moms.

Vind, vejr og sikkerhed

Der er lagt stor vægt på sikkerheden på

Storebæltsbroen. Reglerne for at køre på

broen er stort set de samme som på en

almindelig motorvej. Men på grund af broens

størrelse og dens vitale betydning for

trafikken mellem landsdelene, er der ved

særlige vind- og vejrforhold ekstra foran-

18

staltninger, som ikke kendes fra andre broer

og vejstrækninger i Danmark. Det er primært

stærk sidevind fra nordnordvest og

sydsydøst, der giver anledning til særlige

foranstaltninger for trafikken.

Vindmålere på Østbroen melder direkte

til politiet, som kan fjernbetjene variable

skilte ved motorvejen, der leder frem til

broen. Skiltene informerer om særlige kørselsforhold,

bla anbefalet hastighed.

Varslinger

Ca 1350 timer om året regner man med, at

der vil være hård vind, hvor trafikanterne

skal advares om sidevind.

Omkring 200 timer årligt vil der være

stiv til hård kuling, hvor lette eller særligt

vindfølsomme køretøjer som fx campingvogne

og hestetrailere anmodes om at køre

fra ved sidste afkørsel før broen, og vente

til vinden har lagt sig.

I ganske få timer årligt vil der være stormende

kuling, hvor alle køretøjer anbefales

en maks hastighed på 50 km/t. Og kun ca

1 time om året forventer Storebæltsforbindelsen,

at broen må lukkes pga storm.

-omj

Grafik Storebælt/Hans Møller


Spændende hestefoder på markedet

Af beslagsmed Ib Hansen, Egvadvej 4,

Nr. Hostrup, 6230 Rødekro.

Som hesteejer kan det være vanskeligt at

h a v e

, fordi det ofte næsten er

umuligt at vurdere betydningen af de tilsyneladende

små forskelle, der kan læses

på deklarationerne.

Foder fra S t. Hippolyt

Der findes imidlertid foder, der adskiller

sig markant fra det traditionelle. Et

sådant foder vil

natur

u

ъ Ć e

med foder fra det tyske firma St. Hippolyt,

som er specialister i hestefoder.

Det, der umiddelbart fænger ved St.

Hippolyts foderprogram, er den filosofi,

der ligger bag. Det kommer til udtryk i

basisfoderet Struktur-Energetikum, der er

noget helt specielt - ikke blot banalt hestefoder.

I korte træk er baggrunden følgende:

Når vi i dag holder heste og lukker

dem på græs, hindrer vi dem i at få

det, de naturligt ville vælge: urter og

vækster af forskellig slags. St. Hippolyt

satte sig for at lave det ideelle hestefoder.

Foderet skulle mere end blot bestå af

‘foderenheder’. Det skulle give hesten

præcis det, den har brug for, og som den

selv ville æde, hvis den levede i sine

oprindelige omgivelser og havde frit

fødevalg.

Krydder- og lægeurter til køreheste

Når vi kører med vore heste, er det meget

vigtigt, at de er gennemsunde. At åndedræt,

blodkredsløb, fordøjelse og stofskifte

fungerer bedst muligt er en afgørende

forudsætning for heste, der skal yde

noget. Der er det ikke nok, at de blot får

dækket deres behov for foderenheder, vitaminer

og mineraler. Det skal de selvfølgelig

også have, men der kan gøres

meget mere. Og det er, hvad St. Hippolyt

fandt frem til. Man udvalgte en lang række

forskellige krydder- og lægeurter, i alt

28, som hver især indeholder stoffer, der

påvirker og stimulerer en række kropsfunktioner.

Man kan måske være lidt skeptisk

overfor det med urter, men i de mængder,

hesten får, når man fodrer med Struktur-

Energetikum, så virker de! Man giver

hesten 1 kg om dagen, og reducerer kornmængden

tilsvarende, og så skal man

ikke give andre kraftfodertilskud. Suppleret

med hø og halm dækker det hestens

normalbehov for vitaminer og mineraler.

Men det vigtigste er, at foderet tilfører de

mange vigtige, biologisk aktive stoffer

fra urterne. Og så er St. Hippolyt meget

opmærksom på det vigtige i at hindre

proteinoverskud og andet, som direkte

eller indirekte kan belaste hestens åndedræt.

Foruden dette basisfoder laver St. Hippolyt

forskellige tilskudsfoder, bla nogle

såkaldte foderkure. Jeg har på en af mine

egne hopper haft stor glæde af en åndedrætskur,

og som beslagsmed har jeg ved

19


selvsyn konstateret, hvordan St. Hippolyts

hovkur virkelig kan stimulere til

hurtig og sund hovvækst. Og der er flere

andre tilsvarende for ledproblemer, uroligt

temperament osv. Er der problemer i forskellig

retning, som kan påvirkes gennem

fodringen, så udvikler man en specialfodertype

til det.

Kosttilskud til hestene på stafetturen

Til DKFs stafetkøretur har vi af Vetrepharm

A/S fået stillet fodertilskud til

rådighed til en lille uges fodring af de deltagende

heste, og jeg vil opfordre alle til

at prøve Struktur-Energetikum. Brug det

efter anvisningerne og helst sammen med

den foderolie, Biomega, som Vetrepharm

A/S også stiller til rådighed. Den har jeg

med stor succes brugt til mine heste,

som skal i konkurrence. Det er et energi-

20

Annonce fra

St. Hippolyt

tilskud, som virkelig flytter grænserne

for hestenes fysiske formåen og udholdenhed.

Det er min erfaring, efter at have

prøvet meget af det, der er på markedet,

at kombinationen af Struktur-Energetikum

og Biomega nok er noget af det bedste,

man kan give sine heste. Det får dem

i en fantastisk orden, og sætter dem i

stand til virkelig at yde noget.

Ib Hansen, SKS

Yderligere oplysninger kan fås hos

importøren af St. Hippolyt-produkterne:

Vetrepharm A/S, tlf 7534 5344.


Royal Windsor Horse Show 1998

Der var over 3.000 heste, der på én eller

anden måde, i konkurrencer, udstillede

eller i opvisninger, deltog i det traditionsrige

Royal Windsor Horse Show

1998. Stævnet fandt sted i tiden 14.-17.

maj 1998.

For at nå alt sammen - der var 144

konkurrencer - var der 7 baner i brug, og

hvis opvisninger og konkurrencer ikke

var underholdende nok for tilskuerne, så

var der over 180 boder med alt til hestesportens

udøvere og tilskuere. Der var rideudstyr,

sadel- og seletøj, iskager, hestebøger,

havemøbler fra New Zealand, Ferrarier

etc etc.

For blot at omtale nogle af de mange

heste, der deltog, så var The Kings Troop

Royal Horse Artillery der med deres fantastiske

opvisning med seks delinger.

Hver deling med en kanon og lavet trukket

af et 6-spand med tre kuske a lá d’Aumont,

fulgt af tre beredne kanonerer. I alt

62 heste i ringen på én gang, der fuldførte

deres kvadrille i galop til inciterende

musikledsagelse, for til sidst at afslutte

med salutering med kanonerne. Hver

kanon med lavet vejede 1,5 ton, og var

oprindelig benyttet under første verdenskrig.

Fra miniature til gigant

Der var Grand National

Stee

ain, poloponyer, Working

Hunter ponyer, Show Hunter ponyer,

Hackney og Non-Hachney ponyer

mfl.

Af heste var der lige fra miniature heste

til Clydesdales, der var Heavy-weight

Hunters, Middel-weight Hunters og Light-weight

Hunters, Cobs, både Leightweight

og Heavy-weight, samt en masse

konkurrenceheste, både dressur-, springog

køreheste. Og der var to danske fjordheste.

Kørekonkurrencerne

I Aspery International Driving Grand

Prix, kørekonkurrencer efter FEI-reglerne,

var der seks klasser for heste og

ponyer i henholdsvis 4-, 2- og 1-spand.

4-spandsklassen for heste vandt Harry

de Ruyter fra Holland (130,1) foran George

Bowman (136,0).

2-spandsklassen for heste vandt Rob

Weggelaar fra Holland med Bowman-

Ripley som nr 2 og George Bowman IV

(junior) på trediepladsen.

I enspænderklassen for heste var der

kun én virkelig god dressurkusk, Sahra

Garnett, der er bedstemor, og som kørte

sin sorte Gelderlander ‘Deemster’. Hun lå

6,6 point foran nr 2 i dressuren, men da

Deemster er meget stor og særdeles stortgående,

er den ikke særlig hurtig i forhindringerne,

og Sahra Garnett endte derfor

på en samlet tredieplads. Inden starten

meddelte hun, at hun følte sig for gammel

til at tage til VM i Ebbs, men efter

det fine resultat kan hun nok nå at ændre

mening.

Pony 4-spandenes dressur havde Prins

Philip på andenpladsen, men en manglende

port i en maratonforhindring gav

en næstsidsteplads i det samlede resultat.

Klassen blev vundet af Georgina

21


Frith fra England.

2-spandsklasse med dansk deltagelse

2-spandsklassen for ponyer blev vundet

af Heinz Elrich fra Tyskland, nr 2 blev

Sydney Smith fra USA, nr 3 Alan Clarke

fra England, nr 4 Vivienne Rome

. Samlet blev det til en

femteplads.

Robin og Marcus blev kørt af deres

ejer Poul Erik Pedersen fra Vendsyssel

Køreforening og groom var Poul Eriks

kone Britt Nielsen. Oprindeligt skulle

Danmark have deltaget med tre 2-spand,

men to måtte melde fra.

Udover de individuelle konkurrencer

22

var der konkurrence for hold, hvert bestående

af et 4-spand, et 2-spand og en

enspænder. For hestene var det om

Asprey, Londons ærespræmie, og for

ponyerne var det om Prins Philips ærespræmie.

Bedst ville det have været, om vi havde

kunnet stille med både en enspænder,

et 2-spand og et 4-spand fra Danmark.

Men nu må vi se, om vi skulle blive

inviteret igen til næste år.

Palm Greisen

Poul Erik Pedersen ved Royal Windsor Horse show 1998 Foto Pleasure Prints


Industrimuseet åbner den 8. juli denne

sommer et vognmuseum, baseret på arkitekt

Ib Møllers private vognsa

ӣ

tiden. Vognmuseet knytter

bånd til de mange håndværk og karetmagervirksomheder,

som byen rummede i

overgangen fra håndværkerbyen

, Arkitekt Ib Møller,

museets formand Axel Schur, ligesom

Forskningsminister Jan Trøjborg er inviteret

til at sige et par ord. Når snoren er

klippet, kører deltagerne ved danmarksmesterskabet

gennem udstillingen, og er dermed

med til at signalere, at her vil løbende

blive afholdt skiftende udstillinger, så

vognene ikke gror fast, men bliver en

levende attraktion med afstikkere ud i

byens gader.

Udstillingen

I et par smukke gamle trælastlader, som

museet har fået overdraget fra Horsens

Kommune, vil vognene blive præsenteret

på en ny og spændende måde vekslende

mellem tableauer og enkeltopstillinger.

De tilknyttede håndværk i den kommende

tid vil blive vist i en permanent udstilling

under titlen fra karetmager til karrosserimager,

idet to af byens karetmagere danner

baggrund for virksomheden Rud. Kramper

& Jørgensens produktion af Gideonbilen.

Et hjørne i nostalgiens tegn

Vognmuseet i Horsens

Med vognsamlingen, som vil vise de vigtigste

træk af hestevognens historie i nyere

tid, får Horsens et hjørne i nostalgiens

tegn. Bygningerne fra byens gamle elværk

og gasværk samt Stjernholms gamle trælastlader

emmer af historiens vingesus og

med sine arbejdende værksteder fra industrihåndværkets

tidsalder suppleres nu med

en række nye fag, hvor museet ligger inde

med flere værksteder på magasinerne.

Netop det arbejdende princip, hvor

gæsten kan følge en proces, er et af Industrimuseets

varemærker, som nu også

søges videreført i det nye vognmuseum.

Ole Puggaard

Museumsinspektør

Stjernholms gamle trælastlader, blåtryk 1927

23


Nyt fra Dansk Ride Forbund

I en pressemeddelelse af 30. april oplyser

Dansk Ride Forbund, at Anne-Mette Binder

pr 1. maj er fratrådt sin stilling som forbundets

PR- og informationschef. Anne Mette

har besluttet sig til at søge nye udfordringer

uden for rideforbundet, og hendes opgaver er

midlertidigt fordelt blandt sekretariatets øvrige

medarbejdere.

Vognsamlingen på Sparresholm

I lighed med tidligere år åbnes Vognsamlingen

på Sparresholm for offentligheden i

sommerperioden. I år er der følgende

åbningstider: Lørdage og søndage i juni, alle

hverdage i juli samt lørdage og søndage i

august. Alle dage i tidsrummet 12.00-16.00.

Der kan endvidere åbnes efter aftale med

Peter Strauss, tlf 5556 3272.

Læg turen inden om, og se en særdeles

spændende vognsamling med Skandinaviens

største samling af erhvervsvogne.

Hippologisk ordbog på Internettet

Organisationen ‘Euro Pony Club’, der har

tilknytning til ponyudvalget i det internationale

rideforbund FEI, har udarbejdet en ordbog

med de væsentligste ridesportsudtryk på

engelsk, tysk, fransk og dansk.

Ryttere og andre hestesportsinteresserede

kan ved et besøg på Dansk Ride Forbunds

hjemmeside under ponyudvalget få adgang

til det udførlige leksikon.

Mange ridesportsudtryk er ikke umiddelbart

tilgængelige i en traditionel ordbog.

Derfor vil initiativet utvivlsomt være til

24

Kort nyt

stor gavn og glæde for eksempelvis unge

ridesportsinteresserede, der efter endt skolegang

søger arbejde i en udenlandsk konkurrencestald,

eller selv deltager i internationale

stævner rundt om i Europa.

Internetadressen er: www.drf-den.dk

Landbrugsnyt hver dag

Man behøver ikke længere vente til fredag,

for at se landbrugets nyheder i Landsbladet.

Landsbladets Internetavis opdateres dagligt kl

13.00 med dugfriske landbrugsnyheder.

Adressen er: www.landsbladet.dk

Det sker på Vilhelmsborg

29.6. DV hoppekåring

19.7. DV følskue

31.7.-2.8. DV eliteskue

21.-23.8. DM i military

22.8. Frederiksborger kåring

29.-30.8. Araber hingsteshow

Dør dit føl eller din hoppe

Dør dit føl eller din hoppe under foling, så

find den part du mangler, ved at kontakte

Landbohøjskolens døgntelefon 3528 2862

eller Nørlund Hestehospitals døgntelefon

8684 7811.

På ‘HesteInfo’ er der endvidere under punktet

‘Hesten’ et fint nyt tiltag med ammeformidling.

Internetadressen er: www.hesteinfo.dk


Nyt håndværksmuseum i Brædstrup

Et nyt dansk håndværksmuseum åbnede 10.

maj i Brædstrup, hvor det lokale rebslageri

engang lå og var byens største arbejdsplads

med ansatte fra bla Horsens Tugthus. Initiativet

til museets oprettelse er museumsmanden

cand mag Michael Andersen, som siden

begyndelsen af 1970’erne har indsamlet og

dokumenteret de uddøende danske håndværk.

Han oplyser, at museet er tænkt som første

led i et større projekt, der realiseres, hvis fonde

og de bevilgende myndigheder vil være

med. Målet er et landsdækkende specialmuseum

og dokumentationscenter for de gamle

håndværk.

Indeks for alt i livet

Landskontoret for uddannelse har i samarbejde

med Landskontoret for heste udarbejdet en

pjece vedr indeks, der på forståelig vis forklarer

baggrunden for indeks, og hvordan anvendelsen

bedst sker i praktisk avl. Pjecen kan

rekvireres på Landskontoret for uddannelse,

tlf 8740 5000.

Hestepas

Veterinærdirektoratet gør opmærksom på, at

der jvf et EU-direktiv vil komme en bekendtgørelse,

der foreskriver pas på alle registrerede

heste, indeholdende hestens identitet, vaccinationsstatus

og øvrige sygdomsforhold. Stamtavlen

vil fremover blive en del af dette pas,

så der kun bliver ét dokument pr hest.

I øjeblikket vil bekendtgørelsen komme til

at dække alle registrerede heste, dvs heste

med stamtavle eller ID-bevis. Det vil blive

taget op til forhandling med direktoratet,

hvorvidt man skal søge at få alle heste med,

også ikke registrerede heste, idet deres sygdomsforhold

jo kan være lige så relevante at

kende. En del ikke registrerede heste har allerede

ID-bevis, og er således med i systemet.

Dette skal dog vurderes nærmere.

Bekendtgørelsen skulle have været på

plads ved årsskiftet. Passet gælder for heste

født efter 1. januar 1998. Veterinærdirektoratet

arbejder også på en overgangsordning.

Støv i næsen

En undersøgelse viser, at selv om en stald

virker støvfri og godt ventileret, er der rundt

om hestens næsebor en høj støvkoncentration.

Målinger viser, at støvkoncentrationen

her er ca 30-40 gange højere end bare få

meter væk. Dette skyldes bla, at hesten

ryster godt op i høet.

Om natten er støvniveauet lavest, idet de

store partikler falder til jorden. Dog vil de

små partikler, der let kan suges ind i luftvejene,

stadig cirkulere i luften.

Handelsgymnasium med ridesport

I samarbejde med Nordthy Rideklub og

Dansk Ride Forbund tilbyder Nordvestjysk

Handelsgymnasium ridning som et nyt fag

på idrætslinien. Unge, der er bidt af heste og

ridesport, behøver ikke længere at vælge

mellem deres sport og en gymnasieuddannelse.

Som den første skole i landet tilbyder

Nordvestjysk Handelsgymnasium i Thisted

det kommende skoleår en idrætslinie med ridning

som et af tilbuddene.

De rideinteresserede vil komme til at gå i

klasse med andre unge, der vil kombinere

HH-uddannelsen med en af fire andre sportsgrene.

25


En milesten bliver sat i dagene 25.-28.

juni 1998. Kuske fra mere end 25 lande og

4 kontinenter vil valfarte til Tyrol i Østrig.

Byen Ebbs i de østrigske alper er vært for

det første verdensmesterskab for 1-spand.

I hestekredse er byen, med sine omkring

5.000 indbyggere, i forvejen kendt som

verdenscentrum for haflingeravl, og tidligere

er flere store kørestævner afholdt i området.

Program

Onsdag, 24. juni

18.00 Åbningsceremoni

Torsdag, 25. juni

9.00-13.00 Dressur gruppe 1

14.00-18.00 Dressur gruppe 2

20.00 Grooms Party

Oprindeligt var det planlagt, at World

Equestrian Games ‘98 skulle afholdes i

Dublin, men i sidste øjeblik trak Irland

sig tilbage som værtsland. Efter flere forhandlinger

lykkedes det for FEI at finde

en afløser. Det store mesterskabsstævne

med VM i dressurridning, military, voltigering,

4-spandskørsel og springning

afholdes i Rom i perioden 30. september

til 11. oktober.

VM for 4-spand

Verdensmesterskabet i 4-spandskørsel

afholdes i det nationale hestesportscenter

26

VM ‘98 for 1-spand i Østrig

Fredag, 26. juni

9.00-13.00 Dressur gruppe 3

14.00-18.00 Dressur gruppe 4

18.30 Show, Fohlenhof Ebbs

20.00 VM-fest med præmieoverrækkelse

for dressur

Lørdag, 27. juni

9.00 Start på maraton

20.00 VM-fest med præmieoverrækkelse

for maraton

Søndag, 28. juni

9.00-13.00 Forhindringskørsel, del 1

13.30 Show, Fohlenhof Ebbs

15.00 Forhindringskørsel, del 2

17.00 Præmieoverrækkelse

og afslutningsparade.

World Equestrian Games ‘98 i Rom

ved Pratoni del Vitaro, ca 50 km fra

Roms centrum. Centret er ejet af den italienske

olympiske kommite, men bruges

flittigt af det italienske rideforbund.

Området dækker ca 150 hektarer og ligger

omkring 650 m over havet. Kørselsprogrammet

er følgende:

Torsdag, 8. oktober: Dressur, del 1

Fredag, 9. oktober: Dressur, del 2

Lørdag, 10. oktober: Maratonkørsel

Søndag, 11. oktober: Forhindringskørsel


Internationale stævner

FEIs stævnekalender pr 10. maj, med forbehold for rettelser

S eptember 1998

11.-13. CAI-4 Waregem Belgien

11.-13. CAI-2 Târgu Seciuesc Rumænien

11.-13. CAI-2/4 Wolfsburg, Nordsteimke Tyskland

17.-20. CAI/CSI-A/CDI Donaueschingen Tyskland

Oktober 1998

8.-11. WEG ‘98 Pratoni del Vivaro, Rom Italien

Maj 1999

14.-16. CAI-2/4 Riesenbech Tyskland

Juni 1999

4.-6. CAI-A/4/CSIO St. Gallen Schweiz

15.-20. CHIO/A/S/D Aachen Tyskland

August 1999

12.-15. CAI-2/4 Riesenbech Tyskland

26.-29. CH-M-A/2 Bordeaux, Lanassan Frankrig

S eptember 1999

10.-12. CAI-2 Târgu Secuiesc Rumænien

16.-19. CAI/CSI-A/CDI Donaueschingen Tyskland

Læder i hecter til remme og seler, sytråd,

nåle og syle. Reb til skagler og liner. Narvsværte

- læderolie og fedt - riflet gummi til

vognbund. Lys til vognlygter og facet slebne

glas efter mål. Gør gamle spænder

som nye med pudseskive og slibemasse

samt rustfri torne.

Ring og hør mere!

Vi sender prøver og prisliste

27


Klar til afgang

DKFs 25-års jubilæumstur

Så er det lykkedes at få tilbagemeldinger

fra alle køreselskaber, og ruten er nu klar.

På de næstfølgende sider beskrives turen i

detaljer, så der er rig mulighed for at følge

med i, hvor stafetten befinder sig en

given dag.

Vi iler her med lidt praktiske oplysninger

om stafetten og dens indhold:

Stafetten – en smuk rejsekuffert

Stafetten, der skal sendes fra Skagen til

København, er en gedigen dansk rejsekuffert

af læder, som til dagligt kan ses i

vognsamlingen på Sparresholm. Kufferten

måler ca 100x60x40 cm, og om vægten

bemærker Peter Strauss fra vognsamlingen,

at hvis man skulle ud at flyve, så

ville man have overvægt med kufferten

tom.

Rejsekufferten har stor affektionsværdi,

så køreselskaberne og kuskene bedes passe

godt på den, og behandle den særdeles

varsomt.

I rejsekufferten vil den træindbundne

jubilæumsbog fra 1983 ligge, og i den

bedes man sørge for, at honoratiores og

andre involverede skriver en lille hilsen.

Endvidere vil der ligge eksemplarer af

Køresporten nr 3 og en lille jubilæumsfolder

– begge til uddeling blandt interesserede

på ruten fra Skagen til København.

For ikke at overbelaste kufferten må

den ikke fyldes alt for meget. Der medsendes

derfor en kasse, hvori reservematerialer

kan opbevares. I kassen findes også

to typer af vognskilte, som alle deltagen-

28

de i jubilæumsturen bedes sætte på vognene.

Én type med reklame for jubilæet,

der benyttes på hele turen fra Skagen til

København, og en anden type med

reklame for DM i kørsel. Sidstnævnte

benyttes kun på ruten til og med Horsens.

Gaver til honoratiores og kuske

DKF har fået dramglas med logo fremstillet

i et begrænset antal. Glassene medsendes

på ruten, og køreselskaberne har hermed

mulighed for at give glas til de personer,

man besøger undervejs samt til de

kuske, der deltager i stafetkøreturen.

Fotos fra turen

Det kunne være sjovt, hvis køreselskaberne

sørger for at få et godt billede af

hver af de ekvipager, der transporterer stafetten.

Vi kunne så i Køresporten lave en

billedkavalkade om turen. Send gerne

fotos til Ole Jespersen, Bækkedal 16,

9210 Aalborg SØ, men sørg for at mærke

dem med fotograf og afsender. Alle billeder

returneres efter brug.

God tur

Fra redaktionen vil vi slutteligt ønske

alle deltagere en god tur, og i næste nummer

af Køresporten vil vi følge op på,

hvorledes turen gik fra Skagen til København.

Redaktionen er naturligvis interesseret

i at høre om køreselskabernes oplevelser

undervejs, så send gerne små rejsebreve

eller sjove anekdoter.


Jubilæumsruten fra Skagen til København

S kagen til Aalborg med VK

Fredag, 26. juni

08.15 Start på stafetkøreturen ved Skagen

Rådhus. Fra køreforbundet

deltager formand Svend Åge Nissen

i festligheden ved rådhuset.

Herefter går turen via Ålbæk til

overnatning ved Lerbæk Rideklub.

Lørdag, 27.

j ̃

ъ Ć

oldes frokostpausen,

hvorefter turen går

videre til overnatningsstedet på

Skæve Rideklub.

Søndag, 28. juni

08.30 Afgang fra Skæve Rideklub,

hvorefter turen går til besøg på

rådhuset i Dronninglund, og efter

endnu en køretur når stafetten

frem til Skivervej i Gandrup, hvor

der slås lejr for natten.

Mandag, 29. juni

10.00 Afgang fra Skivervej

rligt

1. At bruge pisk til afstraffelse og

pisk, sporer eller tvangsmidler som

bremse, indspænding, slåkæder etc, så

det skaderalborg til Viborg med HKR

Mandag, 29. juni

Pause på jubilæumsturen 1983 Foto Ib Møller

29


16.00 Modtagelse af stafetten i slotsgården

ved Aalborghus Slot, hvor amtmand

Claus Rosholm skriver i den

medfølgende jubilæumsbog. Herefter

går turen til Kirsten og Knud-

Erik Tomra i Øster Uttrup, hvor der

overnattes. På denne distance køres

stafetten af Knud-Erik Tomra med

6-spand og jagtvogn.

19.00 Fællesspisning i Ø. Uttrup Forsamlingshus.

Der er mulighed for at

tilmelde sig fællesspisning, men

man kan også medbringe egen madkurv.

Tilmelding til dagens køretur

og/eller fællesspisning kan ske til

Kirsten Tomra, tlf 9815 9421.

Tirsdag, 30. juni

09.00 Afgang fra Ø. Uttrup, og stafetten

transporteres denne dag af Børge

Simonsen. Kl. 10.30 vil der være

en kort pause i Lundby Krat.

12.30 Frokostpause på Lindenborg Slot.

Efter et par timers rast sender lensgreve

Carl Heinrich von Schimmelmann

kortegen videre på turen gennem

Blenstrup og St. Brøndum,

hvor der vil være mulighed for at

proviantere i en brugs.

16.00 Borgmester Børge Olsen modtager

stafetten i Terndrup, hvorefter turen

går over Terndrup Hede til godset

Gammel Wiffertsholm.

17.00 Godsejer Lindegaard skriver i bogen

og sender stafetten ud på dagens sidste

etape mod overnatningsstedet

hos Lissy og Børge Simonsen,

Trinnerupvej 6, Trinnerup.

19.00 Fællesspisning hos Lissy og Bør-

30

ge. Husk, at tilmelding til dagens

køretur og fællesspisning skal ske

til Lissy og Børge, tlf 9833 5049.

Onsdag, 1. juli

09.00 Start på dagens rute, som fra Trinnerup

går via Vive og Oue.

12.00 Ankomst til det smukke fiskerleje i

Stinesminde, hvor frokostpausen

holdes. Herefter går turen videre

gennem Valsgård, Tobberup og

Hørby Skoleby til Brøndum, hvor

kortegen sidst på eftermiddagen

ankommer til målet hos Gitte K.

Christensen, Brøndumvej 20.

19.00 Fællesspisning. Husk, at tilmelding

til dagens køretur og fællesspisning

skal ske til Gitte, tlf 9852

2171.

Torsdag, 2. juli

09.30 Afgang fra Gitte Christensen.

10.30 Ankomst til vikingeborgen Fyrkat,

hvor Hobros borgmester Erland

Christensen modtager kortegen.

Herfra går turen via Nr. Onsild og

Sdr. Onsild til Lindum Skov.

12.30 Ankomst til frokostpause i Lindum

skov. Efter et par timer går turen

videre til ‘Verdenskortet’ i Klejtrup.

Efter en kort pause går turen videre

til Anker Kristensen i Hvolris ved

Møldrup, hvor kortegen overnatter.

19.00 Fællesspisning hos Anker, og husk

at tilmelding til dagens køretur og

fællesspisning skal ske på tlf 9854

6647.

Fredag, 3. juli


08.00 Start på sidste dag i HKRs regi,

hvor stafetten køres af Torben

Christensen. På turen fra Hvolris

køres der gennem Hersom, Vammen

og Rødding til Overlund.

11.30 Frokostpause i en time, hvorefter

turen går til Viborg.

13.00 Overdragelse af kufferten til MKS

på Domkirkepladsen i Viborg.

Herfra går turen til MKSs kørecenter

i Havredal, hvor der er fællesspisning

af medbragt mad.

HKR håber, at rigtig mange medlemmer

- også fra andre køreselskaber - har lyst

til at være med i HKRs del af jubilæumsturen.

Men husk, at det er vigtigt

at tilmelde sig hos de pågældende værter

senest den 23. juni. Og husk selv at

medbringe service til fællesspisningerne.

Foder mv til hestene sørger man selv for.

Koordinator for HKR er Kirsten Tomra,

tlf 9815 9421.

Viborg til Gern med MKS og VKS

Fredag, 3. juli

13.00 Stafetten ankommer til Domkirkepladsen

ved Skovgårdsmuseet i

Viborg og overdrages til MKS.

Der holdes frokost på pladsen

uden fraspænding, og der kan

købes øl, vand og snacks i haven

bag museet.

13.30 Afgang fra Viborg mod Hald

Hovedgård. Distancen er ca 7 km,

og stafetten køres af Thomas Bullinger,

tlf 8668 3111. På Hald

Hovedgård holdes kaffepause i par-

ken. Der er mulighed for fraspænding.

16.30 Afgang fra Hald mod kørecentret i

Havredal. Distancen er ca 7 km,

og turen køres af Jørn Autrup, tlf

8663 8038. I Havredal er der

mulighed for opstaldning og campering

om natten.

19.00 Fællesspisning af medbragt mad.

Der kan købes øl og vand i kantinen,

som også egner sig til en lille

improviseret fest.

Lørdag, 4. juli

10.00 Afgang fra Havredal mod kirkepladsen

ved Thorning kirke.

Undervejs besøges Jens Langknivs

hule. Turen er ca 9 km og

køres af Benny Thomassen, tlf

8666 2120. Ved kirken holdes frokostpause

uden fraspænding.

Hyggestund i 1983 Foto Ib Møller

31


12.00 Afgang mod Hinge Kirke. Undervejs

besøges Vinderslevholm og

stafetten køres de ca 13 km af

Erik Baden, tlf 9712 2097. Ved

Hinge kirke holdes kaffepause.

16.00 Afgang mod Alling Kloster, en

distance på ca 6 km, hvor stafetten

transporteres af Berit Rømer,

tlf 8684 5294. Ved Alling Kloster

er der mulighed for campering og

overnatning på en græsmark. Der

er vand til hestene.

18.30 Fællesspisning hos Ib Møller.

Tilmelding er nødvendig på tlf

8687 7344.

Søndag, 5. juli

Om formiddagen er der mulighed for at

holde pause eller køre frie ture i området.

Der kan køres med stafetten efter aftale.

15.00 Afgang fra Alling Kloster mod

Gjern Feriecenter. Stafetten køres

de ca 15 km af Palle Simonsen,

32

tlf 8666 1615.

18.00 Ankomst til Gjern Feriecenter og

aflevering af stafetten til ØKS.

Stafetten må skifte ekvipage undervejs på

etaperne, men de kuske, som er nævnt på

de enkelte etaper er ansvarlige for forsendelsen.

Ruten er lagt af Palle Simonsen og Ib

Møller. Koordinatorer for denne del af

ruten er Bo Nyborg MKS, tlf 9786 5115

og Olaf Nøbbe VKS, tlf 9722 2606.

Gjern til Vejle med ØKS

Søndag, 5. juli

18.00 ØKS modtager kufferten ved Gjern

Feriecenter, og efter overdragelsen

kører karavanen videre mod Århus.

Mandag, 6. juli

Jubilæumsturen 1983 Foto Ib Møller


Mandag formiddag går turen videre til Den

gamle By i Århus, og derfra til Vilhelmsborg

ved Beder. Denne distance køres af

Århus Kaperkørsel ved Lars Pedersen.

Mandag aften og tirsdag formiddag går

turen fra Vilhelmsborg via Odder, Hundslund

og Oldrup. Kuskene på denne distance

er Holger Vendelbo og Pia Høeg.

Tirsdag, 7. juli

Tirsdag eftermiddag køres der videre fra

Oldrup over Hovedgård og Gedved til

Østbirk, hvor karavanen ankommer tirsdag

aften. På denne del af turen køres kufferten

af Søren Karl Nielsen.

Onsdag, 8. juli

Onsdag formiddag kører Ivan Bach turen

fra Østbirk til DM-stævnepladsen i Horsens.

Onsdag eftermiddag deltager stafetten

i præsentationskørslen til Horsens Rådhus

og derfra videre til det nye vognmuseum.

Under DM i kørsel opbevares kufferten på

stævnepladsen i Horsens.

Søndag, 12. juli

14.00 I forbindelse med præmieoverrækkelsen

ved DM henter Jørn Wolff

Madsen stafetten. Søndag eftermiddag

og mandag køres den via Hatting,

Korning, Løsning og Hedensted

til Vejle.

Mandag, 13. juli

16.00 Ankomst til Vejle Rådhus, hvor

stafetten overdrages til TKS.

ØKS håber, at hele foreningens del af rejseruten

kan køres med den gamle postdilligence

fra Århus, men endnu er aftalen ikke

helt på plads. Koordinator for ØKS er

Gorm Østergaard, tlf 8652 2273.

Vejle til Taps med TKS

Mandag, 13. juli

16.00 TKS modtager stafetten fra ØKS på

Vejle Rådhus.

Tirsdag, 14. juli

10.00 Start på turen fra Vejle Rådhus til

Kolding. Middagspausen holdes på

Lundgård ved Højen, og eftermiddagshvilet

i Frydenlund ved

Almind. Dagsetapen slutter på

Staldgården i Kolding.

Onsdag, 15. juli

10.00 Afgang fra Staldgården i Kolding.

Middagspausen holdes på Dalby

Møllegård og eftermiddagshvilet på

Sønderholm i Vonsild. Sidst på

eftermiddagen ankommer stafetten

til Den gamle Grænsekro i Taps,

hvor den overdrages til SKS.

Taps til Fynshav med SKS

Torsdag, 16. juli

Ved Den gamle Grænsekro i Taps modtager

SKS stafetten fra TKS. SKS har fået tilsagn

fra Slesvigske Vognsamling om at låne

en break fra samlingen.

33


Fredag, 17. juli

10.00 Start på turen ad den gamle hovedvej

til Haderslev, hvor vi tager borgmesteren

op ved bygrænsen. Efter

en rundtur i Haderslev ender kortegen

ved Haderslev Museum, hvor

foreningen påtænker at lave noget

festligt.

14.30 Et nyt spand heste er for vognen, og

nu går turen med 4-spand over Hammelev

til Tørning Mølle. Herfra

videre ad Hærvejen til Sv. Erik

Raun i Hjaruplund, hvor kortegen

overnatter.

Lørdag, 18. juli

09.30 Stafetten kører videre til Rødekro,

hvor borgmesteren stiger på vognen.

Efter en tur rundt i byen ender kortegen

ved posthuset. Derfra går turen

videre ad Hærvejen via Hjordkær, og

om muligt til Mørks Kro i Kliplev,

hvor Solvejg Andersens 4-spand står

34

klar.

13.30 Afgang på turen til Gråsten. Under

overværelse af borgmesteren, turistchefen

og postmesteren ankommer

kortegen sidst på eftermiddagen til

Gråsten. De fornødne stemplinger

og signeringer i jubilæumsbogen

foretages. De tre ovennævnte inviteres

med fruer til at køre med i det

store ringrideroptog søndag middag i

Gråsten. Sidst på dagen ankommer

kortegen til Poul Erik Kjær, Sønderborg

Landevej 3, hvor der slås

lejr for natten. Der vil være åbent

hus i vognladen, og Poul Eriks

vognmuseum er ligeledes åbent.

Søndag, 19. juli

12.00 Søndag formiddag ankommer

kuske, heste og vogne til Poul

Erik Kjærs plads. Der vil være

15-25 ekvipager, som følger stafetten

i ringrideroptoget gennem

Gråsten. SKS prøver at få mange

forskellige vogntyper og fors-

Skål på DKF’s jubilæum Foto Ib Møller


pændinger, alle med korrekt påklædning

til kuske og passagerer.

Ved middagstid køres samlet til

Gråsten Herregård, hvor optoget

starter. Ringrideroptoget går forbi

Gråsten Slot for at hilse på de

kongelige, og SKS kan evt aflevere

en hilsen til HM Dronning

Ingrid. Optoget, der består af 300

ryttere, 100 cykler, orkestre mv,

går gennem byen til festpladsen.

Æresmedlemmer med fruer fra

Gråsten Ringriderforening kører

med i hestevognene. Ekvipagerne

kører op og holder samlet ca 1/2

time, så publikum kan bese køretøjerne.

Til slut vil SKS lave en

lille opvisning på festpladsen eller

på Poul Erik Kjærs kørebaner.

Søndag aften overnattes der igen hos

Poul Erik Kjær.

Mandag, 20. juli

10.00 Start på turen fra Gråsten til Sønderborg,

som køres med 4-, eller

5-spand af Poul Erik Kjær. Turen

går via Nybøl og Bøffelkobbel til

Dybbøl Banke, hvor 4-5 ekvipager

slutter sig til turen.

12.00 På Dybbøl Banke vil Edvard

Thomsen og de alsiske kuske

overtage stafetten og køre den

videre. Borgmester, turistchef og

postmester vil køre med fra Dybbøl

Banke til Sønderborg. Stafetten

køres af Edvard Thomsen,

Kær.

Tirsdag, 21. juli

10.00 Heinrich Schneider kører stafetten

fra Edvard Thomsen til færgehavnen

i Fynshav, og turen går via

Augustenborg Rådhus eller Posthus.

3-4 alsiske ekvipager vil ledsage

stafetten. Ved færgehavnen

sender SKS stafetten over vandet

til fynboerne. Koordinator i SKS

er H. Drejer Sørensen, tlf 7466

5639

Bøjden til Nyborg med FKS

Onsdag, 22. juli

15.00 FKS modtager stafetten ved færgen

i Bøjden. Denne dag kører

Henri Hage turen med sit 4-spand

og coach. Martin Skåning kører

med på turen og vil blæse signal

ved ankomst og afgang fra de forskellige

byerste ved træning, løb

eller konkurrence med sko, gamacher,

bandager eller lignende mod

sandsynlige skader som slid på

hove eller berøring med egne

hove, beslag eller andre genstande.

5. At behandle heste medicinsk eller

på anden måde forsøge at skjule

symp Egeskov stiger på vognen.

20.00 Ankomst til Egeskov slot, der

denne dag har natåbent. De

besøgende på Egeskov tilbydes

køreture i det dejlige område med

FKSs ekvipager.

23.00 Egeskovs arrangement afsluttes

med festfyrværkeri.

Torsdag, 23. juli

35


36

25-års jubilæumskørsel

26. juni - 1. august 1998

Dansk Køre Forbund

Protektor HKH Prinsesse Benedikte


11.00 Start på turen fra Egeskov via

Ringe til Søllinge. Dagens etape

køres af Søren Rasmussen med 4spand

for en jagtvogn.

13.00 Frokostpause hos Mie Kjær, Søllinge.

Efter pausen går turen videre

via Ferritslev, Rolfsted og Langeskov

til Urup.

17.00 Ankomst til Søren Rasmussen,

Urupvej 108, Urup. Der arrangeres

fællesspisning med mulighed

for grillmad i Rita og Sørens

have. Vedrørende grillmad og

opstaldning bedes Søren kontaktet,

tlf 6539 1656.

Fredag, 24. juli

10.00 Afgang fra Urup. Denne etape

køres af Morten Birkely med 4spand

og en ombygget char-àbanc.

13.00 Afgang fra Kerteminde.

15.00 Ankomst til Juelsberg, hvor

Nyborgs viceborgmester stiger på

vognen. Der køres herefter gennem

Juelsbergs skove til Nyborg.

16.00 Ankomst til torvet i Nyborg.

Viceborgmesteren vil videregive

stafetten til næste arrangør, der vil

bringe den over storebælt.

Turen på Sjælland starter lørdag den 25.

juli kl 8.30 fra Krusesminde, og FKS

håber, at de, der følger hele turen, vil

bringe stafetten over Storebælt, så den

kan være klar til afgang på rette tidspunkt.

Koordinator for FKS er Morten

Birkely, tlf 6536 1916.

Halskov til Christiansborg med DKS

38

Lørdag, 25. juli

08.30 Overdragelsen af stafetten til DKS

finder sted på Krusesminde ved

Halskov. Kl 8.30 er der afgang,

og herefter går turen via Halsby,

Ormeslev, Forlev og Hejninge til

Havrebjerg.

12.00 Frokostpausen hos Poul Petersen,

Jordbrugvej 2, Havrebjerg. Herefter

kører karavanen videre ad Sønderupnørre

og Nordrup, indtil den

mellem kl 16.00-17.00 ankommer

til Ødemark, hvor der slås

lejr. Lørdagens rute er på ca 40

km, og turlæggere er Kjeld

Anholm og Birger Hansen, tlf

5364 8415.

Søndag, 26. juli

08.30 Afgang fra Ødemark via Nordruplund,

Tersløse, Dianalund og

Niløse til Skellingsted

12.00 Frokost i Skellingsted. Herefter

køres der videre til Skamstrup,

Ulkestrup, Kongsdal og Knabstrup.

Efter en dagsrejse på ca 40

km ankommer karavanen sidst på

eftermiddagen til Dorthealyst,

hvor overnatningen finder sted, og

hvor der søndag aften vil være

grillaften. Turlægger for søndagens

etape er Allan Sørensen, tlf

4058 2586.

Mandag, 27. juli

Hviledag hos Marianne Seidenfaden på

Dorthealyst.


Tirsdag, 28. juli

08.30 Afgang fra Dorthealyst, og denne

dag går turen via Knabstrup,

Krøjerup, Snevre, Sdr Jernløse og

Mogenstrup.

12.00 Frokostpause på Igelsøgård. Efter

pausen køres der videre ad Sofieholm,

Tjørnede, Nr Vallenderød, St

Tåstrup, Udstrup, Allindelille,

Svalmstrup og Valsølillegård. Kortegen

ankommer sidst på eftermiddagen

til Skjoldenæsholm, hvor der

er planlagt overnatning. Dagsetapen

er ca 40 km. og turlægger er

Marianne Seidenfaden, tlf 5927

3123.

Onsdag, 29. juli

08.30 Afgang fra Skjoldenæsholm, og

via Jystrup og Tolstrup.

12.00 Ankommer kortegen til Atterup,

hvor frokosten indtages. Herefter

går turen over Kirkebjerg, Osted,

Allerslev, Lejre og Ledreborg Allé.

Efter en køretur på ialt 25 km

ankommer stafetten mellem kl

16.00 og 17.00 til Ledreborg,

hvor overnatningen finder sted. Turlæggere

er Arne Jørgensen og

Richard H. Nielsen, tlf 4640 0027.

Torsdag, 30. juli

08.30 Afgang fra Ledreborg, hvorefter

kortegen begiver sig ud på endnu ca

25 km. Turen går via Kornerup,

Gevninge, Trallerup, Kattinge og

Herslev.

12.00 Middagspause i Bognæs. Efter frokosten

køres der videre ad Boserup,

Roskilde, Darup, Kamstrup og Vor

Frue. Sidst på eftermiddagen

ankommer stafetten til Tjæreby,

hvor der overnattes hos Lene og

Bent Rump. Turlægger denne dag

er Torben Monk, tlf 4640 2343.

Fredag, 31. juli

Frokost ved Ørslev Kloster 1983 Foto Ib Møller

39


Hviledag hos Lene og Bent Rump, Lynggården,

Tjærebyvej 30, Tjæreby.

Lørdag, 1. august

08.30 Start på sidste dag i arrangementet.

Fra Tjæreby går turen via Tune,

Greve, Tåstrup og Køge Landevej

til Glostrup.

11.3tomer på sygdom eller skader, så den

påvirkede hest trænes hårdt

sterbrogade og

Rådhuspladsen.

15.00 Efter en dagsetape på ca 35 km

ankommer kortegen til Christiansborg

Ridebane kl 15.00. Fra forbundet

deltager præsident Ib Møller

i festligheden på ridebanen. Turlægger

på sidste distance er Ole H.

Nielsen, tlf 3253 2533.

40

DKS håber, at så mange som muligt bakker

op om turen og kobler sig på og af,

som det kan passe. Naturligvis er man

velkommen til at køre med på hele turen.

Stafetten transporteres over Sjælland af

DKSs 4-spandskuske, men andre kan deltage

med alle typer af forspændinger og i

alle slags vogne. Den sidste dag, der slutter

på Christiansborg, skal dog være i de

fine vogne. Af hensyn til overnatning mv

ønsker vi tilmelding til turen. Ligeledes er

der også tilmelding til grillafternerne,

senest 14 dage før. Tilmelding til Gertrud

Sørensen, tlf 5965 4366. Koordinator i

DKS er Gertrud Sørensen.

Haubroes Coach ved jubilæet 1983 Foto Ib Møller


Ib Møller

Hestevogne

i Danmark

SKIB Forlag 41


Hestevogne i Danmark

Der er stor interesse for hestevogne,

mange står på museer og

endnu flere vedligeholdes eller

restaureres af private samlere, men

hvordan ser de ud, hvornår er de

bygget, og hvad er deres rigtige betegnelse.

Det vil Ib Møller, præsident

for Dansk Køre Forbund fortælle

om i en bog Hestevogne i

42

Danmark – lige fra de arkæologiske

fund som Rappendamvognen,

Dejbjerg-vognen og vikingetidens

primitive vogne. Efterhånden som

rejsevogne, herskabsvogne og kareter

gjorde det behageligere at køre

end at ride, berettes om de forskellige

typers udvikling sammenholdt

med den kulturelle udvikling fra

oldtiden frem til vor tid.

Der fortælles om karetmagere,

hjulmagere og andre håndværkere,

der byggede vognene, forbedrede

og forfinede dem – nogle til rene

pragtstykker til gallabrug, som

f.eks. de kongelige vogne.

Der var flotte vogne til herskaberne,

hurtige vogne til sportskørsel,

lette til jagtbrug og tunge til


erhvervsformål, og når sneen faldt

slæder og kaner.

Der var brygger-, bager-, slagter-,

petroleumsvogne, brandsprøjter,

ambulancer, omnibusser, militærets

train- eller rustvogne og mange

mange flere – alt illustreres med

tegninger eller fotos, mange i farver.

Hest og kusk er hele tiden med,

for alt skal passe sammen med de

respektive vogne, den rigtige sele

til hesten – og det rette livré til

kusken på bukken og til ‘haidukken’

på brættet. De forskellige forspand

får en fyldig omtale, 2-, 4-, 6spand,

tandem og troika m.fl.

Køresportens dicipliner omtales

og illustreres med flotte farvefotos.

Bogen er klar til levering primo

august, den bliver i stort format,

221 /2 x 30 cm, indbundet med farveomslag

og prisen bliver 248 kr

incl. moms.

Bagsiden er bestillingsseddel og

kan udtages uden at beskadige

bladet.

Bestil bogen nu, så er du sikker på

at modtage den smukke bog straks

ved udgivelsen.

SKIB Forlag

43


44

Evt. gennem boghandler

Fax 6222 8100

Tlf. 6226 3358

Telefon

Postnummer og by

Adresse

Navn

DK 5771 Stenstrup

Egevænget 21-23

pr efterkrav + porto 63,75

SKIB Forlag

beløbet er sendt pr giro 718 7890

pr bog kr. 248,00 check vedlagt bestillingen

stk Ib Møller: Hestevogne i Danmark

Porto

Ja tak, send mig


Christer Påhlsson

ъ Ć

undervisning, der tidligere har været tilbudt

de aktive kuske over hele landet,

men disse kurser er nogle af de første

undervisningstilbud, der har været arrangeret

af DKFs køreudvalg, med udenlandske

instruktører, der selv har placeret sig

i toppen af international kørsel.

På Dorthealyst afholdtes i påsken to

kurser med Christer Påhlsson som

instruktør.

Christer Påhlsson

Kursus med Christer Påhlsson

Og hvem er så Christer Påhlsson? Selv

siger han med megen lune, at han er

halvt dansk: han kommer nemlig fra

Ystad, og at han er rigtig voksen: han er

nemlig over 50 år gammel. Christer

Påhlsson er født og opvokset på landet

og har haft heste omkring sig hele sit

liv. Han var 9 år, da han startede med

springning på pony, og allerede som 12årig

sprang han M-klasser ved betydende

stævner i Sverige. Christer Påhlsson

havde og har et udpræget naturtalent for

at arbejde og omgås heste, og han har

altid fået det bedste ud af sit arbejde.

Fra sit 18. til sit 22. år var Christer

Påhlsson ved de svenske kongelige stalde,

og først som 30-årig begyndte han at

køre med heste. Han var den ‘fødte kusk’

med et stort talent for at håndtere et

spand heste til succes. Dette resulterede i

forskellige overordentlige fine placeringer

ved internationale kørestævner. Heraf

skal bla nævnes sølv ved VM i Ungarn

for hold i 1984, sølv samme sted for 4spand

i 1988, og han opnåede det, som

alle stiler efter: nemlig guld ved VM i

Stockholm i 1990. Herefter gjorde omstændighederne,

at Christer Påhlsson ikke

var i stand til at deltage i internationale

stævner igennem en årrække, og i disse

år beskæftigede han sig med travheste.

Imidlertid fik Christer Påhlsson for nylig

et uimodståeligt og generøst tilbud fra

Van der Wiel i Belgien, således at han

igen er på banen med et 4-spand i det

kommende år.

Christer Påhlsson har et ualmindelig

godt tag på heste og en flair for deres

psyke, som man godt kan misunde ham,

og dette sammen med en ualmindelig

behagelig og venlig væremåde også overfor

‘dyr på to ben’ gør ham til en fabelagtig

god instruktør.

Kurset

De 6 kuske, der havde meldt sig til kurset

den 10. og 11. april, fik overordentlig

meget med hjem. Disse 6 kuske repræsenterede

1-spand hest, 2-spand heste og

2-spand pony II. Christer Påhlsson havde

aldrig kørt med så små ponyer før og

sagde, da han satte sig ved siden af

45


Christer Påhlsson viser hvordan Foto IBL

kusken og så ud over spandet: ‘Hvor blev

de af?’ Men uanset spandets størrelse og

hestenes ditto fik alle en eminent undervisning

med hjælp til lige dét, som var

deres problem.

Der blev byttet om på nærmer og fjermer.

Der blev indstillet på seletøj og

liner, når behov var derfor, og der blev

rådgivet med små listigheder, såsom at

sætte tape på biddet, således at det blev

46

lidt blødere, hvor det før forekom hesten

at være hårdt. Heste med tendens til at

skyde skulderen ind i volten (og hvem

har ikke sådan én?) fik længere bringekobbel,

og der blev instrueret og rettet på

håndled, drivninger etc. Der var noget for

alle kuske at gå hjem med, og man kan

bare glæde sig til at se resultaterne ved de

kommende stævner.

På forespørgsel til Christer Påhlsson,

om de danske kuskes formåen står på

højde med andre landes kuske, kommer

der et hyggeligt svensk glimt i øjet. ‘Det

er jo det’, siger instruktøren på klingende

svensk, ‘Det handler om indstillingen til

konkurrencekørsel og målet for træningen,

og jeg må nok indrømme, at danske

kuske nok fokuserer lidt vel meget på det

hyggelige samvær og festen og dansen,

hvorimod de internationale kuske mere er

målrettede mod selve konkurrencen og

det: at vinde.’

Specialforretning for køre- og rideudstyr

Hestetrailer last 1400 kg · Ponyseler flotte fra kr. 798,- · Sadler -

kæmpe udvalg · Vogne - klassiske gl. model · Arbejdsseler - kraftige ·

Byt til nyt - køb, salg, bytte · Vogne-maraton - kaner m.v. · Køreseler -

mange modeller · Beslagudstyr - læder, spænder · Ring og hør

nærmere - konkurrencedygtige priser - postordre - vi sender overalt.

Læderværkstedet · Tlf. 97 561 562 · Fax 97 561 569

Nymøllevej 61 · Rødding · 7860 Spøttrup


På besøg i Carlsbergs stald

I en kørehal fra omkring 1860 indrettede

Carlsberg for nogle år siden deres berømte

nye hestestald. Med forbillede i de

gamle slotsstalde, udformede arkitekt

Runa Lyshøj i samarbejde med Carlsbergs

bygningsafdeling den smukke stald.

I staldens ene hjørne er der indrettet fuldt

funktionsdygtige værksteder for beslagsmed

og karetmager, og når der er behov

for det, sendes der bud efter håndværkere

til at bemande værkstederne. I foråret

havde Køresportens udsendte lejlighed til

at besøge Carlsberg, mens der var fuld

gang begge steder, og staldmester Thorkild

Jansen viste gæstfrit rundt i de

smukke lokaler.

Egerne spændes sammen Foto omj

Opspænding i drejebænk Foto omj

Karetmagerværkstedet

I karetmagerværkstedet var Carlsbergs

egen karetmager Benny Larsen i færd

med at lægge nye fælgstykker på et par

hjul til en af de kolossalt store bomvogne.

Benny Larsen fortalte interessant om

fremstillingen af de svære hjul, som er

nødvendige til de tons tunge vogne.

Ved fremstilling af almindelige vognhjul

kan fælgstykkerne uden store problemer

bankes på egerne, men når man

arbejder i de svære trædimensioner til

bomvogns-hjul, så må der helt andre

metoder i brug. Egerne må spændes sammen

med et specialværktøj, med stor fare

for, at de flækker. ‘Gør de det, ja så er det

bare om igen’, fortalte karetmageren. Og

‘om igen’ betyder altså fremstilling af

helt nye eger, og i værste fald også et nyt

nav.

Beslagsmedien

I Carlsbergs beslagsmedie skoes bryggeriets

heste med jævne mellemrum. Et

47


sæt sko kan hurtigt slides ned, når hestene

dagligt er på tur i Københavns asfalterede

gader.

Beslagsmede fra Schous Beslagsmedie

i Ballerup fyrer op i essen og naturligvis

skoer man ‘rigtigt’. Bryggerhestene

varmeskoes, hvilket vil sige, at skoene

tilpasses hoven rødglødende. ‘Kun på

denne måde kan man være sikker på, at

skoen ligger rigtigt og tæt til hoven’,

fortalte beslagsmed Jacob Algot Nielsen,

mens han i tyk røg tilpassede den

rødglødende sko.

Carlsberg skal spare

Som Ib Møller omtalte i sidste nummer

af Køresporten skal Carlsberg spare.

Dette har bla resulteret i, at staldmester

Thorkild Jansen, tre kuske og karetmager

Benny Larsen er blevet opsagt, og at

bryggeriets bestand af jyske heste på 18

skal reduceres til kun 12. Alt dette skete

få timer efter redaktionens besøg i stalden

hos Carlsberg.

Jacob Algot Nielsen skoer Foto omj

48

Peter Flarup sømmer skoen fast Foto omj

Beslutningen om afskedigelser og

reduktion af hestebestanden synes uforståelig,

når man tænker på, hvilken

reklameværdi Carlsbergs hestetrukne kørselsafdeling

har for både bryggeriet og for

landet i almindelighed. For de fleste,

såvel danskere som udlændinge, fremstår

bryggerhestene som noget typisk dansk.

Når man samtidig i Carlsbergs regnskab

pr 30. september 1997 kan læse om

et årsresultat på over 1,2 milliard kr og

en egenkapital på godt 9,6 mia, så synes

beslutningen yderligere meningsløs.

-omj


Nyt museum ved Den Spanske Rideskole

Den Spanske Rideskole er blevet en af

Østrigs store attraktioner. Rideskolens

opvisninger overværes årligt af ca

320.000 mennesker. Dertil kommer ca

100.000 gæster på skolens stutteri i

Piper og de 120.000 mennesker, der hvert

år nyder de verdensberømte hingste på

deres turnéer rundt i verden. Det vil sige,

at langt over en halv million mennesker

hver år ser de prægtige hingste.

Mange turister går forgæves efter billetter

til opvisningerne eller morgenarbejdet

på grund af hingstenes ferier eller turnéer.

Derfor har østrigerne netop åbnet en ny

attraktion, Lipizzaner-museet i det gamle

hofapotek. Museet har allerede haft mange

besøgende, og det er bestemt et besøg

værd. Det er placeret lige ved siden af

staldene, og der er lavet to vinduer med

lydisoleret glas ind til hingstene. På denne

måde kan besøgende få et indblik i

hverdagen hos hingstene - næsten som et

rigtigt besøg.

Blandt de udstillede genstande er det

interessant at se de antikke hovedtøjer,

hvor biddene er rene torturinstrumenter

sammenlignet med mange af nutidens

bid. Museet fortæller naturligvis også

racens spændende historie, der på mange

måder har fulgt det enorme tysk-romerske

kejserrige i op- og nedgang.

Lipizzanermuseet i Wien Fotos Tine Kortenbach

49


Her finder du 20 punkter omhandlende

uforsvarlig behandling, hvor hestene

tager psykisk skade eller må antages at

ville tage skade, hvis forholdene ikke bliver

rettet. Uforsvarlig behandling kan

antage karakter af vanrøgt eller mishandling.

De 20 punkter er udarbejdet som et

grundlag for et tæt samarbejde mellem

Hestepraktiserende Dyrlægers Forening

og Hestens Værn.

Det er uforsva

ъ Ć

hesten.

2. At udsætte hesten for barring, strømstød

eller andre former for behandling,

fx blistring med væske, så huden

føles smertende og solskoldet. De

uforsvarlige metoder skal i kortere

eller længere tid påvirke præstationen

i fx træning, løb eller konkurrence.

3. At udsætte hesten for hård træning,

løb eller konkurrence, hvis hestene

ikke har tilstrækkelig kondition

og/eller bygning og derfor belastes

forkert. Manglende evne kan opfattes

som uvillighed, der straffes urimeligt.

4. At undlade at beskytte

he

50

Ǣ

ȃ

De 20 forbud

ȃ

Ǣ

ъ Ć

stærkt blistrende

(smertende) eller hudbeskadigende

midler uden opsyn af dyrlæge.

7. At behandle heste med kemiske substanser

eller på anden måde påvirke

dyrenes normale præstationsevne

og/eller temperament under konkurrence

eller løb.

8. Ikke at sørge for, at heste får tilstrækkeligt

meget godt foder, sammensat

efter hestens behov. Heste skal have

normal huld, også når de vokser,

arbejder, er drægtige eller har føl.

9. Ikke at sørge for rent drikkevand i

henhold til hestens behov.

10. Ikke at sørge for regelmæssig tilsyn,

fx af heste der går ude hele døgnet

eller er opstaldet fjernt fra boligen.

11. Ikke at sørge for regelmæssig renholdelse

og udmugning af hestens boks

og spiltov.

12. Ikke at sørge for adgang til læskur

eller anden bygning med tørt leje til

heste, der går ude hele døgnet i vinterhalvåret.

13. Ikke at sørge for mulighed for at søge

skygge om sommeren.

14. Ikke at sørge for, at heste holdes i

omgivelser fx fold eller boks, hvor

det så vidt muligt sikres, at dyrene

ikke kommer til skade.

15. Ikke at sørge for regelmæssig motion.

16. Ikke at sørge for transport, som sikrer

heste mod skader, varme, kulde og

udmattelse. Hesten skal have foder og

vand efter behov undervejs.

17. Ikke at sørge for regelmæssig hovple-


je, så hove forvokser. Eller at beskære

eller lægge beslag, så hovens naturlige

form og funktion påvirkes, og

hesten påføres smerte i forsøg på at

ændre hesten naturlige gang. Undtagelse

er forebyggelse af sygdom eller

hestens skader på sig selv.

18. Ikke at sørge for tilkald af dyrlæge ved

åbenbar sygdom eller skade hos

hesten.

19. Ikke at sørge for, at dyrlægens anvisninger

overholdes,

20. Ikke at tilpasse sadel, seletøj og bid

for undgå skader.

Kilde: Hestens Værn

Specialforretning

for Ride- og Køresport

NIELS CHR. SIMONSEN . ENGVEJ 2B . 8832 SKALS . 86 69 45 17

Mit speciale: Omstopning og reparation af alle slags sadler.

★ Førsteklasses håndsyede køreseler til såvel ponyer som heste.

RING OG FÅ ET INTRODUKTIONSTILBUD!

HESTEFORSIKRING

- LAVESTE PRÆMIER I

KONGERIGET

DANMARK’S

HESTEFORSIKRING G/S

Valkendorfsgade 30 . 1151 København K

Telefon 33 15 39 70 .Telefax 33 15 34 70

51


Ensilering af græs i baller pakket ind i plastfolie,

eller wraphø som metoden også

kaldes, er indenfor de senere år blevet et

meget anvendt hestefoder. Dette skyldes, at

balleensilering er et fleksibelt system, som

indebærer en række åbenlyse fordele:

• Balleensilage er, i forhold til høproduktion,

lang mindre afhængig af vejrliget.

• Ensilagen er et fugtigt foder som er

særdeles velegnet til heste med luftvejslidelser.

• Balleensilage er en udpræget specialopgave,

hvor en væsentlig del af arbejdet

overlades til en maskinstation, der har

de nødvendige specialmaskiner. Metoden

er derfor ikke arbejdskrævende i

samme omfang som traditionel

høbjærgning.

Metoden har dog også ulemper:

• Balleensilering er en relativ dyr konserveringsmetode.

• Hesteholdet skal have en vis minimumsstørrelse

på 6-7 heste, svarende

til, at en balle på ca 400 kg kan ædes

op på en uge.

• Ved fejlagtig produktionsteknik, eller

dårlige opbevaringsforhold af de indpakkede

baller, kan der opstå fejlgæringer,

der ødelægger foderet. I værste fald kan

der blive dannet giftige toksiner i ensilagen.

Ensileringsprincippet

Grundprincippet i ensilering er,

at

52

Ō

Balleensilage til heste

ъ Ć t

resultat. Under ensileringsprocessen bliver

plantens indhold af sukker omdannet til

syre, især mælkesyre. Mælkesyren har en

ko

tatet blive en fejlgæring,

hvor der dannes smørsyre. Smørsyre betyder

dårlig ensilagekvalitet og stort tab af

næringsstoffer i fodret.

For at producere balleensilage af god kvalitet

skal en række forhold opfyldes:

• Rene afgrøder uden indblanding af jord,

gødning, eller døde dyr.

• Afgrøder skal høstes rettidigt.

• Afgrøden bør skårlægges med høj stub.

• Tørstofindholdet skal være højt. Afgrøden

fortørres til ca 50% ts.

• Afgrøden snittes for at sikre en høj

pressegrad og god ensilagekvalitet.

• Ballerne presses så hårdt og ensartet

som muligt.

• Indpakning af ballerne startes umiddelbart

efter presningen. Der anvendes

plast af god kvalitet og minimum 6

lag. Der bør altid være 50% overlapning

mellem de enkelte lag.

Rene afgrøder

Den voksende afgrøde bør ikke tilføres fast

husdyrgødning inden slæt, på grund af risikoen

for forurening af afgrøden med gødningsrester,

bakterier mm. Eventuelle ujævnheder

og muldskud jævnes ud, fx ved, at

tromle marken på et tidligt tidspunkt.

Høst afgrøden på det rette tidspunkt

Græsset høstes typisk et par uger inden


det ville være tjenligt til høslæt. Valget

af høsttidspunkt afhænger af hvilket

næringsindhold, der ønskes i ensilagen.

Det er vigtigt, at græsset ikke er blevet

for groft, når det ensileres, i så fald stiger

risikoen for at opnå en ‘dårlig’ ensilagekvalitet.

Jo grovere græsset er, jo mere vanskeligt

er det at presse alt luften ud af afgrøden.

Samtidig er der større risiko for, at

de grove strå prikker hul på plastikken

omkring ballerne.

På grund af det tidlige høsttidspunkt

o

. Når tørstofindholdet når

op på ca 40% begrænses mikroorganismernes

vækst. Derfor reduceres antallet

af anaerobe sporer i græsensilagen betydeligt.

Samtidig bevares sukkeret, og

ensilagen får en frisk lugt og en god

smag. Hvis tørstofprocenten er lav, kan

det være svært at opnå en god ensilage

kvalitet.

I udlandet er der i visse tilfælde opnået

gode resultater med at tilsætte et ensileringsmiddel

under presningen. Myresyre

har en alsidig konserverende effekt, mens

andre midler som ‘kofasil’ der bla indeholder

natriumnitrit, nedsætter dannelsen

af clostridie-sporer betydeligt.

Under konserveringen bliver en del af

fodrets proteinindhold nedbrudt til ammoniak.

Jo lavere ammoniakindhold, jo

mere protein er der tilbage i foderet.

Bakterien ‘clostridium botulinum’ kan

være årsag til den frygtede ‘pølseforgiftning’,

som er meget farlig for heste.

Clostridiesporerne kommer hyppigt ind i

foderet ved, at der ligger et fordærvet

kadaver på marken. Under anaerobe forhold

kan clostridesporene udvikles og

danner et meget giftigt toxin. Ved øget

tørstofindhold falder mængden af clo-stridesporer.

Tørstofindholdet kan også være blevet

for højt. Når tørstofindholdet kommer

over de 50% bliver den tilgængelige

vandmængde så lille, Tørstofprocent

at mælkesyrebakteriernes

aktivitet bliver 20 væsentlig 35 reduce- 50

ret. Samtidig kan det i praksis være vanskeligt

Pakningsgrad at presse tilstrækkelig 89 148 meget 201 ilt

kg tørstof pr. m

ud af det tørre plantemateriale, og risikoen

for fejlgæring bliver da større.

Presningen

3

Plastforbrug, 8,4 5,0 3,7

kg pr. tons tørstof

Antal baller 7,6 4,6 3,4

pr. tons tørstof

Presningsgraden er afgørende for en god

ensilagekvalitet. Rundballepresserne

opdeles i ‘fastkammerpressere’ og pressere

med variabelt pressekammer.

I fastkammerpresseren presses afgrøden

først sammen, når kammeret er ved at

være fyldt. Pressekammerets rumfang

udnyttes derfor maksimalt ved at køre

langsomt og sørge for, at strengen fordeles

jævnt over hele pressekanalen. Ved

manglende omhyggelighed med denne

type af pressere kommer der let relativt

meget luft ind, og dermed er der øget risiko

for svampeskader.

Ved presseren med variabelt kammer

bearbejdes afgrøden til en lille rulle,

straks den kommer ind i pressen. Herfra

opbygges ballen til fuldt omfang. Rundballepressere

med variabelt kammer,

muliggør en 10-15% højere presningsgrad,

end pressere med fast kammer.

Rundballerne er i gennemsnit 1,2 meter

53


ede i diameter.

En del balleensilage presses også i firkanter.

De nyere typer af firkantpressere,

som er konstrueret til at klare fugtige

afgrøder, giver en god pakningsgrad.

Græsset bør snittes i forbindelse med

presningen. En snitning fremmer ensileringsprocessen

og giver derfor en hurtigere

sænkning af pH. Desuden kan græsset

presses hårdere, når det er snittet,

hvilket betyder, at der trænger mindre luft

ind i ballerne.

Hurtig indpakning

Ballerne skal pakkes ind senest to timer

efter presningen for at minimere tabet af

sukker og for at undgå varmedannelse og

opformering af uønskede mikroorganismer.

Balleensilering kræver således god

planlægning i hele perioden fra høst til

lagring. Ballerne bør flyttes så lidt som

muligt, når de er pakket ind. Indpakning

af ballerne bør derfor finde sted ved lagerpladsen.

Mindst 6 lag plast af en god kvalitet

med 50% overlap er nødvendigt for at

skabe en tilstrækkelig lufttæt indpakning.

Ved at forstrække plasten ca 70%

inden den ‘wrappes’ omkring ballerne,

opnår man, at de enkelte plastlag ‘limes’

sammen. Den hvide plast er at foretrække,

da den ikke bliver opvarmet i samme

omfang som den sorte, og derved begrænser

risikoen for kondensdannelse i

ballerne.

54

Oplagring

På lagringspladsen bør der være plant,

veldrænet og fri for sten og lignende, der

kan ødelægge plasten.

Følgende punkter bør overholdes:

• Ballerne afsættes på ca 10 cm tykt

lag sand, gerne i skygge,

• Overdækning af ballerne med net eller

lignende beskytter mod angreb af fugle.

• Nødvendig kontrol af plasten gennemføres

i hele lagringperioden, og

opstår der skader i plasten, udbedres

disse straks.

Når ensilagen er opfodret, bør plasten

ikke efterlades, så den skæmmer naturen.

Den hvide type af plast, som normalt

anvendes her i landet, er polyethylen.

Denne kan brændes eller afleveres til en

genopsamlingsordning.

Næringsindhold

Næringsindholdet af balleensilage varierer

afhængigt af produktionsbetingelserne.

Det gennemsnitlige næringsindhold i

balleensilage produceret til heste kan

typisk se således ud:


Praktiske forhold

Balleensilage af god kvalitet med et

højt tørstofindhold er et udemærket fodermiddel

til heste.

Forsøg fra Norge, hvor den samme afgrøde

blev bjærget som både hø og balleensilage

(54% ts), viste, at der var en lidt

højere fordøjelighed af balleensilagen.

Praktiske erfaringer viser, at nogle heste

får tendens til ‘tynd mave’, når der fodres

med balleensilage. En begrænsning i ensilagemængde

samt iblanding af hø i

foderrationen vil reducere problemet.

Balleensilage kan kun anbefales i

besætninger, hvor besætningens størrelse

gør, at ballerne kan opfodres i løbet af 1

uge.

Prisen

Udgiften er størst for firkantballer. Undersøgelser

i praktiske kvægbesætninger har

vist, at ensilering i firkantballer var betydelig

dyrere end ensilering i rundballer.

Indholdet i kg tørstof pr m3 TS% Kg. foder Gr. ford. råprote-

var stort set

ens, in men rundballerne var større og indeholdt

i gennemsnit pr. Fe 50% mere tørstof end

firkantballerne. pr. Fe Pr. kg

52% 2,4 170 71

Kilde: Landskontoret for heste

Mineraler

Gram pr. kg. foder

Ca P Mg Na

3,6 2,0 1,0 1,5

55


DM 98 - et knæfald for krakilerne

Et læserbrev af Kaj Aa. Jespersen ThKS

Det var med stor undren og stor skuffelse,

at vi erfarede, at man har besluttet at

lade alle ponyer køre på pony I -tider.

At påstå, at det var forudsigeligt under

henvisning til FEI -reglementet, er helt

urimelig, idet det nye reglement trådte i

kraft ved stævnesæsonens start 1996, og

ved samtlige stævner, som er afholdt i

1996 og 1997 har man opretholdt en differentiering

af ponytiderne med mulighed

for sammenlægning af naboklasser; helt

i overensstemmelse med hovedbestyrelsesbeslutningen

af 96 (altså samtidig med

ikrafttrædelsen af det nye reglement).

Ligeledes er det i modstrid med ØKS’s

egen tilmeldingsblanket, hvor man

udtrykkelig bliver bedt om at anføre, om

ekvipagen tilhører kategorien hest, pony

I, pony II eller pony III. (til hvilken nytte?)

Det er meget betænkeligt at ændre

på praksis umiddelbart før et DM, og på

den måde sætte en klasse af kuske i en

situation, hvor den sportslige værdi ved

deltagelsen er uinteressant. Vi må derfor

protestere imod beslutningen, ligesom

der må protesteres mod ØKS’s afvisning

af at give de berørte kuske ordentlig

besked.

Bemærkninger fra ØKS’s formand om,

man jo bare kunne anskaffe egnede heste,

er ’mindre heldig’, og skyldes forhåbentligt

et øjebliks manglende koncentration,

ellers ser det da sort ud for andre end

pony II og pony III- kuskene! (Når ponyerne

var gode nok til at vinde DM for to

år siden, er det svært at begrunde, hvorfor

de er uegnede til deltagelse nu).

56

Selvfølgelig har kusken hovedansvaret

for hestenes ve og vel, men når arrangørerne

forlanger, at der skal køres på

andre tider, end det, der lægges op til på

tilmeldingsblanketten, påtager man sig et

medansvar for dyreetisk uforsvarlige forhold.

Generelt må man sige, at ved at opstille

regler for små ponyer, som gør stævnedeltagelse

værdiløs, hæmmes dansk

køresports mulighed for tilgang af især

unge kuske. Andre sportsgrene har for

længst fundet ud af, at skal man have en

stærk elite, er det nødvendigt at begynde

tidligt, og der må nødvendigvis være et

bredt grundlag. Det er trist at se flere års

seriøs træning spildt pga en pludselig

ændret regelfortolkning. Vi føler os

meget dårligt behandlet.

Afslutningsvis vil vi opfordre ansvarlige

medlemmer af DKF til at reagere, så

man ikke fremover erfarer, at hovedbestyrelsesbeslutninger

ændres efter forgodtbefindende.

Kristine og Kaj Aage Jespersen ThKS

Tlf 9795 9146

Kristine Jespersen med grooms


Kurser for begyndere ønskes

Et læserbrev af Lesley Ebbensgaard

Som begynder/let øvet kusk blev jeg

glad for at læse om kursusaktiviteterne i

1998 i Køresporten nr 1•98. Der var

mange tilbud, indtil jeg læste nærmere.

Jeg ved, at der er mange begyndere og let

øvede kuske, som ønsker at deltage i kurser.

Desværre måtte jeg i april-nummeret

af Køresporten imidlertid konstatere, at

definitionen på ‘konkurrencekuske’ betød,

at jeg ikke kunne deltage.

Jeg vil foreslå, at der laves et par weekendkurser

for begyndere og let øvede

kuske i stil med dem til 4-spand, eliteog

konkurrencekuske. Jeg synes, at det er

særdeles vigtigt at tilbyde begynderkuske

en ordentlig instruktion så tidligt som

muligt. Mange har fremhævet, at de

Jeg har med interesse læst indlægget fra

Lesley Ebbensgaard, og det er altid skønt

med positive tilkendegivelser fra medlemmerne.

Specielt når det drejer sig om

uddannelse, er det vigtigt, at forbundet er

i tråd med medlemmerne.

Som baggrund for kursusaktiviteterne i

1998 kan jeg oplyse følgende:

I 1997 blev der lavet kurser for elitekuskene

i forbunds-regi. Øvrige kurser

skulle foregå i de lokale selskaber med

økonomisk støtte fra Dansk Køre Forbund.

Det beløb, der var afsat til kurser i selskaberne,

blev ikke anvendt, og kursusaktiviteten

var ikke særlig stor.

lokale klubber skal sørge for, at begyndere

får hjælp og finder deres egne instruktører;

men det kan være svært, når man

ikke er mange i hver enkelt klub. Hvis

man derimod tilbød de interesserede

kuske er kursus, kunne man sikre, at der

blev givet fornuftig og relevant instruktion.

Vi behøver ikke bruge en dyr udenlandsk

instruktør, men kunne fint bruge

vore egne talenter som fx Helle Golstrup

eller Jørgen Konge.

Jeg håber dette forslag vil finde vej til

ledelsen og blive behandlet seriøst, idet

jeg tror, vi er mange interesserede, som

ser en fremtid i køresport, men føler et

behov for at blive hjulpet på vej

Lesley Ebbensgaard

Foreløbigt svar til Lesley Ebbensgaard

I 1998 blev det derfor besluttet, at kurser

for konkurrencekuske skulle ligge i

Køreudvalget sammen med kurser for elitekuske,

således at der nu var skabt

mulighed for, at 70-100 aktive kuske

kunne komme på kursus. Derudover blev

der afsat et beløb svarende til forbruget i

1997 til lokale kurser for begyndere og

let øvede kuske. Disse kurser skulle

arrangeres af de lokale selskaber, da disse

bedre kan vurdere behovet i området

Se endvidere sidste afsnit side 28 i

Køresporten nr 1•98.

Carl Th. Christensen

formand for Køreudvalget

57


Læserbrev fra Lesley Ebbensgaard

Ved mit første stævne i år blev jeg overrasket

ved disciplinen ‘præsentation’. Der

var ingen kommentar fra dommeren under

præsentationen, men da jeg fik mine

papirer, var der en lang forklaring om mit

krydsnæsebånd. Det blev beskrevet som:

‘et tortur redskab, som forhindrer et

naturligt åndedræt og naturlig tyggebevægelse.

Kusken kryber over hvor gærdet

er lavest, og den ønskede effekt kan gøres

uden gene for hesten med en følsom hånd

og lidt tålmodighed’.

Det jeg bruger, er et velpasset næsebånd,

som jeg også bruger, når jeg rider - med et

58

Krydsnæsebånd til kørsel ?

Reglementet nævner ikke noget specielt

om næsebånd på køreheste. Det kan altid

diskuteres, hvad der er mest humant for

hestene. Dommeren burde måske i dette

tilfælde havde indledt en samtale vedr

hans mening om forspænding. Det er

altid kedeligt, når en kusk føler sig uret-

blødt bid. Hesten kan sagtens få luft. Hvordan

ellers kunne vi fuldføre dressur, maraton,

og forhindringskørsel på én dag?

Mit spørgsmål er: Hvad skal man stille

op? Der står, så vidt jeg ved, ingen steder i

reglementet, at man ikke må bruge delt

næsebånd. Mange af vores rutinerede kuske

bruger den samme type.

Jeg er naturligvis ked af den sønderlemmende

kritik, men også interesseret i at

høre andres mening om dette næsebånd,

endelig hvordan er reglerne rent faktisk?

Lesley Ebbensgaard

Kommentar til Lesley Ebbensgaard

færdig behandlet - jeg håber, vi ser dig

igen! Krydsnæsebånd hører ikke til den

klassiske forspænding, men bliver alligevel

brugt, ligesom mange andre former

for næsebånd.

Benny Olsen, overdommer DKF

Kombineret (Aachener) næsebånd Krydsnæsebånd


Man kan interessere

sig for historie

på mange måder.

Nogle dyrker

slægts- og personalhistorie,

mens

andre har interesse

for vognhistorie,

Niels Peter Mark

men kombinerer

man disse to, kan

der ofte fortælles en interessant historie.

I dette tilfælde gælder det en karetmager

og hans vogn.

I lære som karetmager

En karetmager og hans vogn

I 1846 blev Niels Peter Jensen Mark

født i Klitgård ved Nibe, som søn af en

fisker. Kort efter sin konfirmation kom

Niels Mark i lære hos karetmagermester

Albertus Karlsen i Drastrup. Men efter

kun tre års læretid kom imidlertid krigen

i 1864, og naturligvis blev den 18-årige

karetmagerlærling indkaldt. Han forrettede

tjeneste ved flåden, og blev bla

udkommanderet til kanonjollen ‘Kolding’.

Efter krigens afslutning vendte Niels

Mark tilbage til sin gamle mester og

afsluttede den 1. maj 1866 sin læretid.

Da han fyldte 21 år, måtte han på session,

og selv om han allerede havde deltaget

i krigen, skulle værnepligten alligevel

aftjenes. Niels Mark blev igen

udskrevet til søværnet, men denne gang

som oppasser for officererne på kongeskibet

‘Slesvig’. Det blev en stor oplevelse

for ham, og på sine gamle dage

fortalte han gerne om denne tid, hvor en

af turene gik til Storfyrsten og Storfyrstinde

Dagmar i St. Petersborg i Rusland.

S elvstændig karetmager

Efter hjemkomsten kom Niels Mark i

arbejde hos sin gamle mester, men i september

1869 købte han det gamle hjulmandshus

i Vokslev, som lå faldefærdigt

nede ved åen. Året efter byggede han et

nyt hus, tættere ved vejen og med god

plads til oplagring af træ. Der skulle

nemlig altid være træ på lager til 3-4 års

forbrug. I denne ejendom startede Niels

Mark sin karetmagervirksomhed.

Virksomheden voksede, og fra 1870-

1885 oparbejdede Niels Mark en ret

betydelig karetmagerforretning med

svende og lærlinge.

Vognmændene i Nibe begyndte at

bestille dagvogne og landauere, så der

var nok at lave i forretningen. Imidlertid

var der ingen maskiner på værkstedet, alt

blev fremstillet ved håndkraft, og arbejdet

var derfor særdeles mandskabskrævende.

Fortjenesten var lille, og for

Niels Mark var det godt, hvis han kunne

holde 2,5 - 3 kr dagligt.

S tadsfjedervognen fremstilles

I året 1880 fik Niels Mark til opgave at

fremstille en ny stadsfjedervogn. Den

skulle bruges til Sine og Anders Chr.

Larsens bryllup i Vokslev, den 22. maj

1880.

Vognfadingen var relativ flad, og en

smule bredere bagtil end fortil. Siderne

var endvidere skråtstillede udad. Vognen

59


var sortmalet med flødefarvede stafferinger,

og under den forreste agestol på begge

sider var der trapezformede felter i blågrå

farve. Agestolene var med tangindlæg

og polstrede med rødt plys. Til vognen

hørte også et forlæder.

Modellen faldt i god smag på egnen,

og Niels Mark fremstillede de følgende

år adskillige vogne af samme type.

Arbejdet hører op

Da jernbanen kom til egnen, og dagvognskørslen

hørte op, gik det jævnt ned

ad bakke for karetmagerne, og da bilerne

så holdt deres indtog, var hestevognene

en saga blot.

I 1929 solgte Niels Mark forretningen

til sin yngste søn Ludvig, som ligeledes

var hjul- og karetmager. Niels Mark døde

i 1939.

Ludvig Mark levede af virksomheden

indtil 1935, hvor han og konen måtte

tage andet arbejde. De blev ringere og

gravere ved Vokslev kirke, og oparbejdede

60

en lille forretning med anlæg og vedligeholdelse

af gravsteder. Ludvig Mark fortsatte

dog sideløbende med lidt karetmagerarbejde

i værkstedet.

På museum

Stadsfjedervognen fra 1880 kørte i årevis

i Vokslev, og ved et tilfælde fik Ludvig

Mark mulighed for at købe den. Den 2.

oktober 1954 kom vognen tilbage i

familiens eje, hvorefter han skænkede

den til Nationalmuseet. Her står den endnu,

godt beskyttet i den nye magasinbygning

i Ørholm.

I 1969 blev karetmagerværkstedet og

beboelsen i Vokslev solgt, og Ludvig

Mark skænkede værktøj og maskiner til

frilandsmuseet på Hjerl Hede. I flere år

deltog han i levendegørelsen på Hjerl

Hede, og fremstillede dér adskillige hjul

og andet til faget hørende.

Ole Jespersen

Niels Peter Marks stadsfjedervogn Foto Nationalmuseet


Aschehoug Bogforlag er et af Danmarks

største hestebogforlag, og udvikler hele

tiden nye hestebøger. Her beskrives et antal

nye titler, der udkommer i 1998.

Isabella von Neumann-cosel-Nebe

Hesteforstand

Du er hesteven og rytter om en hals, men

alligevel kan din hest gøre ting, som overrasker

dig. Bogen giver dig kendskab til

hestens ur-instinkter og reaktionsmønstre i

forskellige situationer. Gør som forfatteren:

Betragt verden med hesteøjne. Bogen forventes

at udkomme til august og koste ca

99,- kr.

Teresa Hollands

Hestefodring

Man er, hvad man spiser - det gælder også

for heste. Men hvad og hvor meget foder

skal hesten have? Det beskrives her i en

kort og koncis form, så resultatet vil være

sunde og præstationsvillige heste. Bogen

forventes at udkomme til august og koste

ca 99,- kr.

Dinny Lund (red)

Hesteforståelse

Den vilde hest er et af verdens mest dovne

dyr. Den er allermest lykkelig, når den blot

står og slapper af eller spiser græs, og

sådan har vore heste det også i dag. Det er

derfor vigtigt, at du forstår at gøre hesten

glad og tilfreds, så den har lyst til arbejde.

Du får bla oplysninger om strigling, fodring,

hvordan du behandler din gamle hest ,

Læsehesten

og til sidst i bogen er der spørgsmål og

svar på de mest almindelige problemer, du

kan have, og hvordan du kan løse dem.

Bogen forventes at udkomme til august og

vil koste ca 229,- kr.

Dinny Lund

Hesten fra A til Å

Den kendte hesteekspert Dinny Lund har i

denne bog samlet et helt hestelivs erfaringer

og videregiver her sin viden i alfabetisk

form, så det er let at slå de enkelte emner

op. Her har hesteinteresserede mulighed for

at få svar på alle de spørgsmål, de kan finde

på at stille om hesten og dens verden.

Bogen udkommer til oktober og vil koste

ca 259,- kr.

Engelsk bog om gamle hestesko

Det engelske forlag Shire Publications Ltd

har for nylig udgivet en sjov lille bog om

gamle hestesko. Bogen er hedder ‘Old Horseshoes’

og er skrevet af Ivan G. Sparkes.

Den fortæller om den historiske udvikling

af hestesko. Der vises bla eksempler på

hestesandaler fra romertiden. Bagest i bogen

findes litteraturhenvisninger samt en liste

over museer og samlinger, der er nyttige at

besøge, hvis man har interesse i hesteskoens

historie.

Hestesandal fra romertiden

61


Normalt er alder ikke

noget, vi bryder os

særligt meget om at

tale om, men når det

er vores køreforbund,

der nu har nået sølvbryllupsalderen,


mener jeg ikke, der

Svend Aage Nissen

kan snakkes for

meget om det.

Vor præsident Ib Møller har, som en af

dem, der har været med hele vejen, andetsteds

i bladet givet en god og uddybende

redegørelse for tiden fra 1973, hvor DKF så

dagens lys, og til dato, så det skal jeg holde

mig fra. Men jeg vil gerne forsøge at

give en vurdering af DKF og vores fælles

sport, på nuværende tidspunkt, og måske

nogle visioner vi kunne have for fremtiden.

Ser vi på den udvikling, der er sket

indenfor konkurrencekørslen, både med

ekvipagernes udrustning og turn-out samt

deres kunnen, må vi nok ikke forvente, at

der sker en tilsvarende udvikling i de kommende

år. Her må vi forsøge at fastholde

niveauet og lave tiltag til at højne standarden

lidt efter lidt. Jeg mener, vi har gode

tiltag i gang indenfor undervisning og

uddannelse.

Indenfor pløjningen er situationen den, at

vi faktisk har de dygtigste pløjere, både i

nordiske lande, men nok også på verdensplan.

Her gælder faktisk det samme, at vi

må forsøge at fastholde vort gode niveau

og prøve at gøre det bedre.

Det samme må gøre sig gældende indenfor

uddannelse af vore køredommere, pløjedommere

og banebyggere mfl, jo mere vi

ofrer på uddannelse og indsigt, jo bedre står

62

Fra formanden

disse mennesker rustede fremover, og jo

bedre kan de hjælpe vor sport videre i deres

frivillige arbejde.

Der er også en anden meget stor gruppe,

som bestemt ikke må glemmes, det er alle

de af vore medlemmer, der ikke går ind for

konkurrencemomentet i vores aktiviteter,

og som hellere vil lave andre aktiviteter

med deres heste. Denne gruppe er en af de

betydeligste grundstene i vor organisation,

og jeg tror også, at vi fremover skal forsøge

at lave flere aktiviteter, som kan have

deres interesse. Dette kunne være en form

for samlinger uden konkurrenceelementer,

hvor man kunne møde frem med sine heste

og de flotte gamle vogne og sammen med

ligesindede have en god oplevelse.

Den sidste ting, jeg vil nævne, er det

sociale samvær. Dette er vi ikke altid

opmærksomme nok på. Her tænker jeg

ikke kun på det gode kammeratskab på

stævnepladser og andre steder, men ikke

mindst over de mange mennesker, der er

med til at lave de utallige aktiviteter, vi

har, det er jo aldrig dem, der bliver kaldt

frem og får rosende ord eller pokaler og

sløjfer. I vores tidsalder værdsættes respekten

for det enkelte menneske mere og mere,

lad os i fællesskab føre det ud som en

naturlig del af vore aktiviteter.

Til slut vil jeg håbe, at DKF vil

bestå og udvikle sig i mange år endnu,

husk på, at vi ikke kun har vore forskellige

aktiviteter som ren sport og hobby, vi har

også stor forpligtigelse i at føre meget

gamle tradi-tioner videre.

Svend Åge Nissen


Intet nyt kørereglement i 1998

Som bekendt har vi siden årsskiftet ventet

på en ny udgave af kørereglementet fra

FEI, som skulle være gældende fra indeværende

køresæson. Reglementet er endnu

ikke klar til udsendelse fra FEI, og vi kan

derfor ikke få det oversat, trykt og udsendt,

så det kan gælde fra denne sæson.

Formanden for Uddannelsesudvalget,

formanden for Køreudvalget samt DKFs

formand har derfor besluttet, at det

nuværende reglement med udsendte rettelser

også vil være gældende for køresæsonen

1998, for alle åbne kørestævner.

Reglement ved DM 98

I forbindelse med udarbejdelse og godkendelse

af propositionerne for DM i kørsel

1998, er der regnet med, at det nye kørereglement

trådte i kraft, men som det

fremgår af ovennævnte, er dette ikke

tilfældet.

Der er derfor aftalt, at det nuværende

kørereglement vil være gældende under

DM i kørsel 1998, og de tidligere oplyste

propositioner vil være gældende med følgende

undtagelser:

• Der er ikke fri gangart på E-etapen

• Der skal være vognreferent på E-etapen

(med mindre der er undtagelse herfra for

visse klasser).

Dette betyder også, at etapelængderne

på maraton kan være lidt kortere end efter

nugældende reglement. Dette bibeholdes

og dispenseres der for.

Nyt fra DKF

Ligeledes kan de kuske, der medbringer

reservehest frit skifte mellem hestene for

de enkelte discipliners vedkommende. Der

må selvfølgelig ikke skiftes midt i en

disciplin.

Nordisk venskabsstævne

Som omtalt på hovedbestyrelsesmødet

har DKF undersøgt mulighederne for at

lave et nordisk venskabsstævne, fx ved at

opgradere Kærsgårdstævnet i år.

Det er beklageligvis ikke lykkedes for

os, idet reglerne omkring pengepræmier

og anden økonomi ligger på et niveau,

hvor vi ikke hverken kan eller vil være

med. DKF har ikke mulighed for at skaffe

sponsorstøtte i den størrelsesorden.

Dommerkonferencen aflyst

Desværre blev vi nødt til at aflyse dommerkonferencen

pga storkonflikten på

arbejdsmarkedet. Vi kommer tilbage med

en ny konference, med det bliver nok ikke

før til efteråret.

Til den tid regner vi også med, at det

nye FEI-reglement er kommet og oversat

til dansk. Det vil så være oplagt at gennemgå

dette, således at vi kan være godt

rustede til stævnesæsonen 1999. Det er

også helt sikkert, at vi indtil da kører

efter det danske reglement fra 1. april

1996 incl rettelser. Uddannelsesudvalget

ønsker alle kuske og dommere mm en

god stævnesæson 1998 og ikke mindst et

godt DM-98.

Olaf Nøbbe, sekr. uddannelsesudv.

63


Fra den 8. - 12. juli 1998 afholdes det

11. danmarksmesterskab i kørsel med

hest og vogn i Horsens.

Østjysk Køre Selskab har påtaget sig

at arrangere dette store og krævende

stævne, og for at kunne lave et godt

mesterskab har vi længe været i gang

med planlægning og forberedelse.

ØKS er glade for at kunne oplyse, at

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse

Benedikte har sagt ja til at være protektor

for arrangementet.

Bygholm Park, der danner rammen

omkring maratonforhindringerne, er både

smuk og ideel med sin beliggenhed ved

siden af stævnepladsen.

Sammen med åbningen af DM den 8.

Onsdag, 8. juli

Velkommen til DM i kørsel 1998

Ankomst indtil kl 12.00. Dyrlægekontrol

ved ankomst. Stalde, sekretariat og

cafeteria er åbne.

Onsdag eftermiddag er der præsentation

foran Horsens Rådhus samt åbning af

hestevognsmuseet.

Torsdag, 9. juli

Dressurkørsel

Fredag, 10. juli

Dressurkørsel

64

juli åbner også det nye hestevognsmuseum

i Horsens. Det er her en stor del af Ib

Møllers vognsamling skal indgå. Samtidig

ankommer jubilæumsstafetten til

Horsens, så der er lagt op til en spændende

dag med mange interessante indslag.

Som arrangør glæder vi os i ØKS til at

byde deltagere, dommere, hjælpere og

gæster velkommen til DM. Vi håber, at

kammeratskab, hjælpsomhed, good horsemanship

og godt humør må være med

til, at stævnet afvikles i en god sportslig

ånd. Vel mødt.

Foreløbigt program for DM 98

Lørdag, 11. juli

Christian Høgild Pedersen

Formand for ØKS

Kl 8.00 Maraton starter. Maratonforhindringer

findes i Bygholm

Park.

Kl 19.00 Fest på Bygholm Parkhotel.

Se tilmeldingsblanket i dette

blad.

S øndag, 12. juli

Kl 8.30 Hestekontrol

Kl 11.00 Forhindringskørsel

Kl 14.00 Præmieoverrækkelse, afslutning

og afhentning af DKFs

jubilæumsstafet.


DM-fest 1998

S ærskilt tilmelding til festmiddag på Bygholm Park i Horsens

Navn

Adresse

Post nr

Tlf

Annonce fra

Biomega

Festmiddag lørdag aften (excl drikkevarer)

Antal Voksne á 175,- kr I alt kr

Antal Børn á 90,- kr I alt kr

Tilmeldingsfrist er 25. juni 1998. Tilmelding sendes med betaling til:

Marie-A. Chevallier, Mjøn 7, Skovby, 8464 Galten. Tlf 8694 6514.

65


Påsketræning S kærtorsdag

Køreskole

66

Bornholms Køre Selskab

F.: Inge Andersen, Ugleengevejen 3, 3720 Aakirkeby, 5697 5110

S.: Noomi Toftegård, Saltunavej 14, 3751 Østermarie, 5647 0574

8 kuske kom og nød godt af Bent Nielsen

og Arne Kofoeds gode instruktion.

Èn kusk kom og trænede alene med 2

Der er 14 kuske, deriblandt flere nye

medlemmer, der har meldt sig til den

kommende køreskole. Vi mødes i begyndelsen

af maj, og kører det meste af sommeren,

dels på banen i Strøby, og dels på

en bane på NLRs Ridecenter. Der bliver

også noget teori, som nok kommer til at

foregå hos Cai og Inge.

Kusketræning 23. -24. maj

Husk at melde dig til hos Inge, hvis du

vil med til træning hos Jane Videbæk.

S kovtur 2. Pinsedag

Fjordhesteforeningen har inviteret os til

at deltage i Skovturen, der starter fra Stakitfabrikken

kl 10.00. Hvis du har plads

på din vogn til passagerer, eller hvis du

Siden sidst

Hvad nu

heste, mens vi andre, ca 20 kuske og tilskuere

nød Toves gode frokostanretning.

Alt i alt en god dag, for både heste og

mennesker. Tak til alle for et godt arrangement.

kunne tænke dig at køre med hos andre,

så tilmeld dig hos Jørgen Funck, tlf 5697

4037.

Orienteringstur 7. juni

Vi starter fra kreaturstaldene på travbanen

kl 10.00, og turen er på ca 8 km, med

små opgaver undervejs, kort udleveres

ved start. Fyld vognen op med kloge

hoveder og god frokost, så forsøger vi at

lave en fantasifuld tur i det grønne. Ekvipagerne

startes med nogle minutters mellemrum,

og der spises samlet frokost,

når den sidste er i mål.

Ønsker en ekvipage at kende det eksakte

starttidspunkt, ring da nogle dage før

turens afvikling. Skulle der være nogle,

der er helt vilde efter at stå som post i

skoven, hører vi meget gerne fra jer. Hilsen

Tania, tlf 5649 8160 og Solveig, tlf

5696 3007.


Dyrskue 3. -5. juli

Erik Fält er meget langt fremme med at

arrangere dyrskuekørsel med Torben

Lows gamle fine brød- mælk- og andre

arbejdsvogne. Vi har vist også fået tildelt

en meget attraktiv tid.

Husk

Der er DM i Kørsel i Horsens 8.-12.

juli, hvis du har tid og lyst til at være

tilskuer.

Der er DKFs jubilæumskørsel i

København 31.7, og let kørestævne i

BKS 8.-9. august.

Kørekursus 15.-16. august

v/ S OK og DKS

Kurset henvender sig til alle interesserede, der vil lære mere.

Lørdag: Vognteori og gennemgang ved karetmager John Nielsen

Forspænding, dressurkørsel og teori ved instruktør Jørgen Konge

S øndag: Træningsprogram, hvordan undgås skader, og hvordan bedømmes

hestens tilstand i hverdagen ved dyrlæge Jens Svenningsen og

Mogens Christophersen

Dressurkørsel ved instruktør Jørgen Konge

Prisen er kr 300,- incl ovenstående program, opstaldning og camping uden el.

For yderligere oplysninger og tilmelding kontakt kursusleder Suzanne Veierskov,

tlf 4717 9787, senest 19. juli.

67


Turen til Polen 27. -29. marts

Polsk forår. Morgensang i bussen, der er

småkoldt, man skutter sig lidt og lytter

til Krzysztofs morgenvitser og beskrivelse

af den del af Poznan, vi passerer.

Småmumlen og snart også dybe vejrtrækninger

og snorkelyde. Ikke underligt

for vi blev vækket 5.45 og så ovenikøbet

på sommertidens første dag!

I halvdøs passerer de sidste dages

68

T

Dansk Køre Selskab

F.: Pr. Garth-Grüner, Sparresholm, 4684 Holme Olstrup, 5376 4188

S.: Gertrud Sørensen, Poppelvænget 13, 4540 Fårevejle St., 5965 4366

Siden sidst

tales skat, når huset ikke

er færdigt.

Polsk Folklore, aften med polsk menu,

dans og sang, farvestrålende dragter. Morgenmesse

og folk der hastede til kirke.

Tiggende på gaden. Husmorafløserne

langs vejen og på Poznans aftengader.

Moderne butikker og markedet, hvor

boderne lå klaustrofobisk tæt og falbød

deres varer. Overfyldte sporvogne, rustne

småbiler og dyre BMW’er. Kontrasten er

enorm.

Sierakow, Polens ældste statsstutteri

med 100 hingste og en flok af en ny race

‘lille polsk hest’ - musegrå i en

På skovtur med stutteriets heste Foto Annette Müller DKS


stor

køretur i skoven,

hvor frokosten foregik i en spejderlejr:

polsk hvidkål, pølser på bål og varm sød

te med vodka - ikke ringe, når solen

skinnede, og fuglene sang.

Besøget hos Bogajewiez, hvor 4 generationer

nu residerer i den familieejede

store hestevognsfabrik fra 1890. Nybygning

og renovering af vogne til køresport

såvel som til samlere. Firmaet har 80

ansatte inkl administration, der er 15 elever.

Vi snapper efter vejret, støv- og

støjniveauet på snedkerværkstedet ville få

arbejdstilsynet til helt at gå i spåner,

ingen afskærmninger, masker, en enkelt

havde høreværn - udsugningen var en

åben dør. - Smedjen var for farlig, så den

så vi ikke. Der produceres 200-250 vogne

årligt.

Kontrasten: den lille, men dygtige

sadelmager, og hans kone og halvvoksne

søn bor i et hus, der i størrelse mest

minder om naboens hønse- og brændehus.

40 kvm bolig, værksted og udstilling,

udeplads til både hest, hund, høns

og duer. Bil og vandpost i gården. Det

Åbent stævne Sparresholm 4.-6. sept.

Stævnet er med deltagelse af 1-, 2- og 4spand

hest og pony. Der køres program 6

dressur.

Foreløbig tidsplan

Fredag, 4. september

Kl 08.00 Præsentation og dressur

Hvad nu

reneste og ryddeligste vi så.

Nå ja, der blev også tid til en lille handel.

Vogne var der ikke plads til, men

lygter og seletøj fylder jo ikke meget -

og man gjorde en god handel. Og så er

der jo billige cigaretter og vodka.

Hvor længe varede turen? Såmænd kun

3 1 /2 døgn inkl den lange køretur og lidt

ventetid hos Scanline. Det var den sidste

af tre ture arrangeret af Polonez med hestefolk

fra Sjælland og Nordjylland, 22 i

alt med Krzysztof Glogowski, vores

engagerede, allestedsnærværende, alvidende

og hyggelige polske guide.

Gyda Andersen

Lørdag 5. september

Kl 08.00 Maraton

Kl 19.00 Kuskefest, husk tilmelding

Søndag 6. september

Kl 11.00 Forhindringskørsel.

Propositioner og tilmelding fås ved henvendelse

til Gertrud Sørensen tlf 5965

4366, fax 5962 2359 senest 1 august.

69


Køb-salg-bytte dag

Den årlige køb-salg-bytte dag blev

besøgt af omkring 150 personer. Mange

overværede auktionen over FKSs gamle

vogne, men kun få kom med bud på vognene,

der dog alle blev solgt.

Kørekurser

Vi har i foråret afholdt 2 kørekurser. Det

første havde Troels Hviid Sørensen og det

70

Fyens Køre-Selskab

F.: Jens Peder Hansen, Knøsevej 19, 5892 Gudbjerg, 6226 1242

S.: Britt Laursen, Elverodvej 24, 5462 Morud, 6596 4917

Åbent stævne på Kærsgård 3.-5. juli

Vi skal bruge mange hjælpere til mange

forskellige opgaver, så alle interesserede

er velkomne til at melde sig. Tilmelding

som hjælper kan ske til sekretær Britt

Laursen, tlf 6596 4917.

Siden sidst

Hvad nu

andet Jørgen Konge som instruktør. Der

var stor deltagelse på begge kurser.

Rengøring af museum

Kun få medlemmer mødte op til den årlige

rengøring af museet på Egeskov. De

få, der mødte op, var til gengæld flittige,

så man blev færdig med rengøringen om

lørdagen.

Ferieuge på Egeskov 11. -19. juli

Hvis I ikke allerede har meldt jer til ferieugen,

er det ved at være sidste øjeblik. Vi

minder om, at der afvikles en Concour

d’Elegance tirsdag kl 14. Onsdag aften er

der som sædvanligt fest med medbragt

mad.


S tald Ginge tur aflyst

Kør selv turen til Stald Ginge blev desværre

aflyst, da der var for få tilmeldte.

JM i pløjning 24. oktober

Himmerlands Køre- og Rideforening

F.: Kirsten Tomra, Markvejen 65, 9220 Aalborg Øst, 9815 9421

S.: Gitte K. Christensen, Brøndumvej 20, 9500 Hobro, 9852 2171

Som I sikkert ved, skal vi i år være vært

ved Jydsk Mesterskab i pløjning. Det

skal foregå på Foulum Forsøgsstation.

Siden sidst

Hvad nu

Vi prøver måske til næste år, da vi er

overbeviste om, at det er en stor oplevelse,

som man ikke bør gå glip af.

Tilmeldingsblanket og nærmere oplysninger

kommer i næste nummer af Køresporten,

eller kontakt Niels Jørgen

Ramsdal på tlf 8644 3721.

71


Motorcykeltur 25. marts

Thomas Bullinger berettede meget levende

om sin motorcykeltur i bjergene.

Thomas fortalte samtidig om kørsel med

hest og vogn i bjergene med enten last

eller passagerer. Der blev fremvist særdeles

flotte lysbilleder fra både motorcykelturen

samt af diverse malerier. Der var

mødt omkring 30 personer denne aften,

og vi takker Thomas for en hyggelig

aften.

Foredrag 15. april

Vi havde besøg af major Egefjord fra Holstebro,

som holdt et fordrag om basisdressur

og om sit liv med heste. Major Egefjord

har gennem sin karriere i militæret

haft med heste at gøre. Han fortalte om et

meget interessant liv med mange rejser.

Der blev fremvist mange lysbilleder, som

var taget over en lang årrække.

Der var igen mødt omkring 30 op til

Danmarksmesterskab 8. -12. juli

Midtjysk Køreselskab er tildelt 4 ekvipager.

De 4 ekvipager er for 1-spand

pony, John Sørensen, 1-spand hest, Tor-

72

Midtjysk Køre Selskab

F.: Benny Olsen, Kongemosevej 15, Hvam, 8620 Kjellerup, 8666 7565

S.: Bente Søndergaard, Rosenbjerg 6, Humlum, 7600 Struer, 9786 1280

Siden sidst

Hvad nu

denne aften, og vi siger tak til Egefjord,

for en god aften.

Åbent hus 26. april

Vi havde åbent hus på kørecentret i

Havredal. Vejret var ikke med os fra morgenstunden,

men trods vejret var der god

tilslutning lige fra kl 10.00 til kl 15.00.

De fremmødte kuske havde travlt hele

dagen med at køre med gæsterne samt

fortælle om kørslen. Der var nogle af

gæsterne, som også selv fik prøvet at

holde i et par liner, selvfølgelig med

kusken ved siden af. Hele dagen gik med

mange besøgende, omkring 150 til 200.

Bestyrelsen siger speciel tak til kuskene,

som var mødt op til dagen, trods det

kolde vejr om formiddagen. Tak til Børge,

som havde medbragt ponyen ‘Tarzan’, -

den bragte stort lykke hos børnene - samt

til damerne, for deres store indsats på selve

centret.

ben Christensen, 2-spand pony I, Svend

Andersen samt 2-spand heste, Kristian

Madsen. Vi ønsker held og lykke.


25-års jubilæumstur

Der henvises til den store uddybende artikel

om jubilæumsturen på siderne 28-40

i dette nummer af Køresporten.

Træningsstævne 29. -30. august

Stævnet afholdes på vort kørecenter i

Havredal. Der er tale om et træningsstævne

med alle discipliner samt dressurprogram

efter ønske. Maratonen er på ca

15 km.

Tilmelding til Benny Olsen, tlf 8666

7565 senest 15. august.

Nyt medlem

Danmarks mindste vognfabrik

Alt i restaurering, reparation,

nybygning, køb og salg

Birger Dalsgaard, Fuglehøjvej 1, Opsund,

6920 Videbæk. MKS vil gerne byde vort

nye medlem velkommen.

Lakering og staffering af vogne. Reparation og fremstilling af hjul. Montering af skivebremser.

Pålægning af gummiringe, flere forskellige typer. Vognstænger fremstillet af

asketræ, som er lagret i over 5 år.

Salg af maling, stof og læder i stilægte farver og i en kvalitet, man ellers kun ser i de gamle

vogne • Salg af gamle vogne, såvel restaurerede som urestaurerede • Salg af nye og gamle

vognlygter samt seletøj • Salg af maratonvogne af høj kvalitet til rimelige priser • Salg af

kuskekapper, kørepiske og andet tilbehør.

Vores mål er at fremstille tingene på samme høje niveau, som de små vognfabrikker kunne

for 100 år siden, men til priser så alle har mulighedfor at vælge den professionelle løsning.

Med venlig hilsen

Henrik Køier Andersen

Smidstrupvej 8 · 4733 Tappernøje · Tlf 4076 5650 eller Tlf 5596 5650 · Telefax 5596 5753

73


Køb-salg-byttedag 21. marts

Revsø Rideskole var godt besøgt af

køre/hestefolk, og arrangementet var en

god optakt til den nye sæson.

Åbenrå dyrehospital 18. april

Vi var mødt ca 16 personer op til foreningens

arrangement på Åbenrå dyreho-

Familie-weekend 27. -28. juni

Hos Lizie og Nis Iversen, Ved Gruen 8,

Adsbøl, 6300 Gråsten. Vi starter kl

10.00 Tilmelding senest 20. juni til Nis

7465 0625.

DM i Horsens 8. -12. juli

74

Slesvigske Køre Selskab

F.: Svend Erik Raun, Nr. Hjarupvej 3, 6230 Rødekro, 7466 4107

S.: Jeanette Clausen, Galstedvej 14, 6541 Bevtoft, 7451 4119

SKS har fået tildelt 7 pladser. De er fordelt

på følgende kuske:

2-spand heste

Manfred Jürgensen, Svend Raun, Jørn

Iversen, Peter Chr. Jespersen og Kjeld

Kryger Sørensen

2-spand pony I

Solveig Andersen og Nina Raun

Desuden er Svend Erik Raun inviteret

Siden sidst

Hvad nu

spital. Ærgerligt var det for dem, der ikke

kom, da Torben K. Rasmussen fortalte

godt og forståeligt om fodring, fodersammensætning

samt optagelse og omsætning

til energi ved belastning. Desuden

viste han film om scanning af livmoder,

fjernelse af mus i knæ mv. Herefter var

der selvfølgelig kaffepause og hestesnak.

med for at samle 3 generationer, Han

kører 2-spand hest.

Jubilæumsstafetten 17. -21. juli

Se andet steds i dette blad.

Rundt på Broagerland 1. august

Her vil vi bla følge Gendamstien. Turen

går langs vandet, gennem skov og små

veje. Der vil blive indlagt pauser, hvor vi

kan dyrke det sociale samvær. Vi mødes

hos Kirsten og Bent Brüning, Mølmark

11, 6310 Broager, kl 9.00. Tilmelding til

Jørgen Nissen, tlf 7465 0765, senest 26.

juli.


Kuskekursus 8. -9. august

Kurset er for alle med Jørgen Konge som

instruktør. Det afholdes i Fårhus, hos

Jørgen og Solveig Andersen. Tilmelding

senest 16. juli til Svend Erik Raun, tlf

7466 4107 eller Solveig Iversen, tlf

7455 1176. Maks 10 spand.

Mandøtur 22. august

Afgang præcis kl 8.00 fra Henry Nissen,

V. Vedsted. Hjemme igen ca kl 17.00 pga

tidevandet. Husk mad, kaffe og godt

humør. Bindende tilmelding til Gynther

Bentin, tlf 7544 6144 bedst efter kl

18.00 senest 1. august. Med eller uden

hest og vogn, alle er velkommen.

Hingsteparade 26. -27. september

Bustur til Redefin i Tyskland.

Program

Lørdag: Besøg hos berider Bent Brænderup,

Bad Segeberg, der fortæller om knabstrupperhesten

og giver opvisning i akademisk

ridekunst. Besøg hos Bruno Kellinghusen,

Hamburg, med køresports

udstyr, seletøj, vogne, beklædning og alt

i tilbehør. Vi kører derefter til et hotel i

det tidligere DDR, fællesspisning, samvær/arrangement

og overnatning.

Søndag: Fælles morgenbord. Besøg på

stutteri Redefin. Hingsteparade. Derefter

køres direkte til Danmark. Pris pr person

kr 1.195,- i dobbelt værelse, tillæg for

enkelt værelse kr 125,- Rekvirer program

for turen. Turen er arrangeret på opfordring

af Slesvigske Køreselskab, men

alle er velkommen. Vær sikker på en

plads, så ring straks. Sønderjyske Bus

Rejser, Poul Erik Kjær A/S, tlf 7465

0505, Sønderborg Landevej 3, 6300

Gråsten. Medlem af rejsegarantifonden.

Kraftig landforspænding

Vognhjul

★ Repareres ★ Gummi pålægges ★ Nye enspænderstænger på lager

Nye priser på reparation af hjul:

12 eger - 6 fælge kr. 2.300,- / 14 eger - 7 fælge kr. 2.500,-

Karetmager John Nielsen

Ringstedgade 6D - 4000 Roskilde

Telefon 4636 5001 - Mobil 2166 3451

75


76

Annonce fra

Kustos Hesteforsikring


Køreinstruktion

De 4 aftener i Viggos ridehal i Sjørring

forløb forbavsende roligt. Hver aften var

der spændt 6-8 begynderheste for enten 2spand

vogn eller sulky. Hestene fik hver

ca 30 minutters træning hver gang, og

den sidste aften kørte vi også en kort tur

udenfor, men det var hundekoldt.

Klubaften og seletøjssyning

27. april holdt vi afslutning med smørrebrød

og kaffe mm. Poul Andersen tilbød,

at vi igen til efteråret er velkommen til

at sy seletøj på loftet hos dem. Hvis der

Træningsstævne 15. august

Vi starter kl 10.00 på dyrskuepladsen i

Thisted med maraton på ca 13 km - etape

A, B og E, med forhindringer i E.

Der vil være gennemgang af ruten

inden start. Overmiddag køres der dressur

med program efter eget valg. Derefter forhindringskørsel.

Præmieoverrækkelse ca

kl 16.30. Medbring selv madkurv - der er

Thy Køre Selskab

F.: Poul Andersen, Sejlhøjvej 14, 7700 Thisted, 9792 1602

S.: Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, 7950 Erslev, 9774 1245

Siden sidst

Hvad nu

også er interesse for at reparere vogne,

tilbyder Poul, at vi kan lave et værksted

i laden, hvor der er mulighed for opvarmning.

Overvej allerede nu, om du skal

have repareret din vogn eller seletøj og

har brug for lidt hjælp. Vi vende tilbage i

efteråret med en dato for opstart.

S ommertur 6. -7. juni

Weekendturen startede lørdag hos Kaj

Aage Jespersen og gik gennem Dover

plantage gennem Ydby og over Boddum

med overnatning hos Torben Lützhøft.

Søndagsturen gik rundt om Hurup med

afslutning igen hos Kaj Aage Jespersen.

ingen staldplads. Alle kan deltage, også

fra andre selskaber. Alle vogntyper kan

benyttes.

Nybegyndere kan få hjælp, men oplys

dette ved tilmelding. Stævnegebyr kr

100,-. Tilmeldingsskema fås hos Jørgen

Jacobsen, tlf 9774 1245 og returneres

senest 1. august. Der skal foruden

kusken tilmeldes 1 medhjælper og 1

vognreferent.

77


Calbar stutteri 29. marts

Vi mødtes i Veerst på stutteri Calbar,

hvor vi så på arabere.

Åbent stævne 27. -28. juni

Stævnet holdes i Ødis Bramdrup. Tilmeldingsfristen

er nu udløbet.

Jubilæumskørsel 8. -12. juli

TKS fører stafetten videre i dagene efter

DM. Nærmere oplysning fås hos Ole

Mathiesen, tlf 7557 5275.

Tur til Randbøl

Igen i år vil vi forsøge at gennemføre

turen over Randbøl Hede. Turen foregår i

august.

78

Trekantens Køre Selskab

F.: Inge Luise Ratzow, Rytterskolevej 12, 6000 Kolding, fax. 7556 5433, tlf 7556 5151

S.: Birte Ærenlund Andersen, Halskovvej 8, Klattrup, 7000 Fredericia, tlf. 7586 0635

Siden sidst

Hvad nu

Begynder-træningsstævne 6. sept.

I Nr. Bjert kan alle prøve. Rutinerede

kuske kan være behjælpelig, hvis det

ønskes. Tilmelding til Inge Luise Ratzow

senest 20. august, tlf 7556 5151.

Pløjestævne i september

Pløjestævnet afholdes sandsynligvis på

Ladelund Landbrugsskole, men intet er

endnu fastlagt.

Generalforsamling

Generalforsamlingen er 4. november.

Svingning til højre Svingning til venstre


S eletøjssyning

Vendsyssel Køre Forening

F.: Birgitte Jensen, Guldbækvej 15, Brønden, 9352 Dybvad, 9886 9074

S.: Britt Nielsen, Gennem Bakkerne 52, Grindsted, 9310 Vodskov, 9828 6322

Der holdes ferie på seletøjssyningsholdet.

Vi starter ud igen til oktober.

Hjørring dyrskue 3. -4. juli

Interesserede kuske bedes kontakte Birgitte

Jensen på tlf 9886 9074 eller Poul

Jensen på tlf 9896 5193.

Orienteringskørsel 15. august

Vi mødes i Lille Norge hos Birgit og

Peder på adressen Kordalsvej 16, Saltum.

Turen vil gå gennem sommerlandet, en

tur på stranden og være på ca 12-15 km.

Alle er velkommen med eller uden heste.

Tilmelding til Poul S. Jensen på tlf 9896

Efterlysning

I forbindelse med undersøgelse af

vognproduktionen i Aalborg og omegn

søges oplysninger om vogne herfra.

Ole Jespersen, Bækkedal 16,

9210 Aalborg SØ, tlf 9814 7880

Siden sidst

Hvad nu

5193 senest 1. august med oplysning

om, hvor mange passagerer man har

plads til.

Velkommen til nye medlemmer

Tina Hansen, Storskovvej 16,

9330 Dronninglund.

Lise Larsen, Aalborgvej 380,

9362 Gandrup.

Dorthe Justenlund, Tiendemarken 5,

9280 Storvorde.

Margrethe Rene, Tandal 18,

9380 Vestbjerg.

H. J. Hansen Reparation og nysyning

Nykøbing Landevej 12 af køre- og rideudstyr

Årslev · 4200 Slagelse Forhandling af alt

Tlf. 53 56 71 86 i hesteudstyr

79


S taldvandring 26. april

Dressurkursus 24. maj

I skrivende stund er der endnu ikke

nogen, der har tilmeldt sig dressurkurset.

Vi håber selvfølgelig, at det bliver til

noget. Det vil være ærgerligt, hvis vi

bliver nødt til at aflyse.

80

Vestjydsk Køre Selskab

F. og S.: Olaf Nøbbe, Gl. Kirkevej 32, 7400 Herning, 9722 2606

I højt solskin åbnede 5 medlemmer deres

stalde for køreselskabets medlemmer. Ca

25 personer startede med morgenkaffe hos

familien Mortensen. Derefter gik turen

til Arne og Solvej, videre til Thomas og

naboen Poul for til sidst at slutte ved Sv.

Åge.

Alt i alt en dejlig dag, hvor der med

kenderminer blev kigget på de nye stalde

og evt nye heste.

Siden sidst

Hvad nu

Billund Travbane

Ca 25 medlemmer havde en fornøjelig

aften med spil på V5. Beklageligvis var

det ikke de store gevinster, vi rejste hjem

med. For at gøre spillet ekstra delikat,

blev der serveret en lækker anretning.

Træningsstævnet 8. august

Vi har flyttet stævnet ud til Niels Jørgen

Jensen i Stauning. De, der ønsker at deltage,

skal tilmelde sig senest 19. juli til

stævneleder Niels Jørgen Jensen, tlf 9736

9290. Man kører det program, man selv

ønsker.


Kørekursus 9. april

Østjysk Køre Selskab

F.: Christian Høgild Pedersen, Kyperstien 1, 7171 Uldum, 7567 8648

S.: Pia Høegh, Hølken Havevej 21, Hou, 8300 Odder, 8655 6574

Som træner ved kørekurset havde vi Benny

Olsen. Det var et særdeles vellykket

arrangement. Benny Olsen gjorde en stor

indsats, og alle var meget tilfredse.

Træningsstævne 26. april

Med 12 tilmeldte ekvipager blev vort

træningsstævne i april en succes.

Siden sidst

Begynderkursus 2. maj

Ved begynderkurset på Vilhelmsborg var

der 15 tilmeldte personer fra hele landet.

Endnu flere ringede til foreningen og

kom med mange positive tilkendegivelser

om ideen.

Standsning Fremadkørsel

81


Annonceprisen for Køb-Salg-Bytte er 50

kr for max 20 ord.

Annonceteksten skal fremsendes skriftligt,

og beløbet skal vedlægges i kontant

- eller check.

6-personers Char-à-banc. Bygget af

Jens Pedersen, Århus. Kan ændres til 4personers

jagtvogn. Patentaksler, gummihjul,

lygter og nyt indtræk. Køreklar. Pris

19.000 kr. Henvendelse 8693 2544.

Maratonvogn sælges. 3 år gammel,

passende til 2-spand pony I. Pris 21.000

kr. Enspænder maratonvogn til hest kan

evt indgå i handelen. Henvendelse 5360

6110 eller 2032 4338

Hestetrukken campi

5227.

Et spand køreheste sælges. Frederiksborg,

vallak og hoppe, begge 7 år og 165

cm i stang. Hoppe kåret i 1. kl. og er højt

præmieret. Henvendelse tlf 6482 3141

82

Annoncepriser

1/1 side kr 990,-

1/2 side kr 550,-

1/3 side kr 440,-

1/4 side kr 385,-

1/8 side kr 220,-

Køb-Salg-Bytte

Annonce og betaling fremsendes til:

Ingrid Berner Larsen

Mølleskovvej 125, Allindelille

4370 St. Merløse

Tlf 5760 0431

Køreheste sælges. 4 og 5 år, 170 cm i

stang, brune, helt ens. Frederiksborg/Oldenborg

krydsning, også gode som

rideheste. Henvendelse Anni, tlf 4465

0112, formiddag og aften.

Gl. ponyvogn sælges. Fra ca 1920,

med træhjul og jernringe, hjullejer ok,

petroleumslygter, køreklar. Pris 12.000,-

Henvendelse tlf 4792 4937.

Sælges. Char-à-banc, fjedervogn, sparkstøtting,

seletøj, hovedtøj, 2 sadler, lygter,

spænder oma. To fjordhopper. I alt 25.000

kr. Henvendelse tlf 8635 2508.

Bemærk

Ingrid Berner Larsen har fået nyt

telefonnummer

5760 0431

Farveannoncer

Tillæg pr farve kr 825,-


BKS Bornholms Køre Selskab, formand Inge Andersen, tlf 5697 5110

DKS Dansk Køre Selskab, formand Preben Garth-Grüner, tlf 5376 4188

FKS Fyens Køre-Selskab, formand Jens Peder Hansen, tlf 6226 1242

HKR Himmerlands Køre- og Rideforening, formand Kirsten Tomra, tlf 9815 9421

MKS Midtjysk Køre Selskab, formand Benny Olsen, tlf 8666 7565

SKS Slesvigske Køre Selskab, formand Svend Erik Raun, tlf 7466 4107

ThKS Thy Køre Selskab, formand Poul Andersen, tlf 9792 1602

TKS Trekantens Køre Selskab, formand Inge Luise Ratzow, tlf 7556 5151

VK Vendsyssel Køreforening, formand Birgitte Jensen, tlf 9886 9074

VKS Vestjysk Køre Selskab, formand Olaf Nøbbe, tlf 9722 2606

ØKS Østjysk Køre Selskab, formand Christian H. Pedersen, tlf 7567 8648

83

More magazines by this user
Similar magazines