Metoder til forbedring af sikkerheden på danske byggepladser

Metoder til forbedring af sikkerheden på danske byggepladser 

Specialerapport 

Bygningskonstruktør 

Københavns Erhvervsakademi 

13. oktober 2008 

Anders Bahn 7B

Metoder til forbedring af sikkerheden på danske byggepladser. 

Specialerapport – Anders Bahn 7B 2008. 

Titelblad 

Emne: Fysisk arbejdsmiljø 

Titel: Metoder til forbedring sikkerheden på danske byggepladser 

Navn: Anders Bahn 

Henrik Ibsens Vej 30, 5. 

1813 Frederiksberg C 

andersbahn@yahoo.dk 

Fagkonsulent: Kenneth T. Olsen 

Logistikkoordinator FM Bygningsdrift ApS 

Pædagogisk konsulent: Kaj Torben Hansen 

Københavns Erhvervsakademi 

Afleveringsdato: 13-10-2008 

Uddannelse: Bygningskonstruktør 

Uddannelsessted: Københavns Erhvervsakademi 

Lersø Park Allé 2 

2100 København Ø 

Semester: 7. semester – E2008 

Antal oplag: 3 trykte, 1 digitalt på cd-rom 

Bilag: 6 

Forsidebillede: www.kc-kontrol.dk den 1. oktober 2008 

Side 2 af 42.



Forord 

Denne specialerapport er udarbejdet på 7. Semester, som en del af afgangsprojektet på byg- 

ningskonstruktøruddannelsen på Københavns Erhvervsakademi efteråret 2008. 

Kravet om indholdet og problemstillingen i rapporten, var at det skulle være et relevant i 

forbindelse med bygge- og anlægsbranchen. 

Jeg valgte at skrive om metoder til at forbedre arbejdsmiljøet på danske byggepladser, og 

idéen og tanken bag mit valg af emne, har jeg primært fra mit praktikforløb, samt efterføl- 

gende ansættelse som sikkerhedskoordinator på et større byggeprojekt i København. Her 

stiftede jeg bekendtskab med nogle værktøjer og praktiske problemstillinger jeg ønskede at 

analysere nærmere. Desuden har jeg under udarbejdelsen af denne rapport, tillagt mig en 

viden jeg gerne vil dele og videregive til personer der står foran et job som sikkerhedskoor- 

dinator. Mine beskrivelser og konklusioner vil dog også være informative for folk der allere- 

de er beskæftiget i bygge- og anlægsbranchen. 

På grund af kravet til rapportens omfang, har jeg afgrænset emnet og udvalgt nogle metoder 

og generelle problematikker som jeg har analyseret og gennemarbejdet. Jeg håber rapporten 

vil vække interesse, og forenkle nogle af de udfordringer der findes i forbindelse med sik- 

kerhedsarbejdet i bygge- og anlægsbranchen. 

Jeg vil gerne rette stor tak til min fagkonsulent Kenneth T. Olsen, Sikkerhedskoordinator FM 

Bygningsdrift for god vejledning samt videndeling under hele skriveforløbet. 

Ligeledes tak til Thomas H. Andersen, Sikkerhedsrepræsentant MT. Højgaard og Lars 

Vedsmand, Miljøkonsulent for Bygge- Anlæg- og Trækartellet (BAT-Kartellet) for gode 

interviews og samtaler omkring emnet. 

God læsning 

Anders Bahn, København den 13. oktober 2008 




Indholdsfortegnelse 

Titelblad .................................................................................................................................. 2 

Forord ...................................................................................................................................... 3 

Indholdsfortegnelse ................................................................................................................ 4 

1. Indledning ........................................................................................................................... 5 

1.1. Problemformulering ...................................................................................................... 6 

2. Arbejdsmiljøloven .............................................................................................................. 7 

3. Arbejdsmiljøsystemet ......................................................................................................... 7 

3.1. Arbejdstilsynet ............................................................................................................... 7 

3.2. Arbejdsmiljøklagenævnet .............................................................................................. 8 

3.3. Det Nationale Forskningscenter for arbejdsmiljø ......................................................... 8 

3.4. Videncenter for arbejdsmiljø ......................................................................................... 9 

3.5. Arbejdsmiljørådet .......................................................................................................... 9 

3.6. Branchearbejdsmiljøråd ................................................................................................ 9 

3.7. Arbejdsmedicinske klinikker ........................................................................................ 10 

3.8. Arbejdsmiljørådgivere ................................................................................................. 10 

4. PSS – Byggepladsens plan for sikkerhed og sundhed ................................................... 12 

5. APV - Arbejdspladsvurdering ........................................................................................ 13 

5.1. Introduktion og formål ................................................................................................ 13 

5.2. Indhold ......................................................................................................................... 13 

5.3. Opbygning af APV ....................................................................................................... 14 

5.3. Delkonklusion .............................................................................................................. 19 

Holdninger og erfaringer om APV ..................................................................................... 19 

5. Mønsterarbejdsplads ........................................................................................................ 21 

5.1. Introduktion ................................................................................................................. 21 

5.2. Metodebeskrivelse ....................................................................................................... 21 


Holdninger og meninger om Mønsterarbejdsplads ............................................................ 29 

6. Byggeriets sikkerhedsmålinger ....................................................................................... 31 

6.1. Introduktion ................................................................................................................. 31 

6.2. Metodebeskrivelse ....................................................................................................... 31 


Fordele og ulemper ved BS-måling .................................................................................... 37 

7. Konklusion ........................................................................................................................ 39 

Kildefortegnelse .................................................................................................................... 40 

Bilag ....................................................................................................................................... 42 




1. Indledning 

Arbejdsmiljø er et omdiskuteret emne på de fleste danske arbejdsplader og brancher. Det 

gælder især bygge- og anlægsbranchen, der ofte bliver kritiseret, da branchen har en kedelig 

rekord hvad angår anmeldte arbejdsulykker gennem en årrække. 

Ifølge Arbejdstilsynets statistikker blev der fra 2002-2006 anmeldt 22.465 arbejdsulykker. 

Dette betyder at ca. 10 procent af alle ansatte i bygge- og anlægsbranchen kommer til skade 

hvert år. 1 De mange arbejdsulykker gør at branchen er blandt de tre hvor der bliver anmeldt 

flest arbejdsulykker i Danmark. 

Langt de fleste arbejdsulykker sker på byggepladserne og er i de færreste tilfælde forårsaget 

af hændelige uheld. Nogle af personerne der arbejder på byggepladser til dagligt har dog en 

modsat opfattelse af dette, men ved nærmere undersøgelser og analyser er det bevist at ulyk- 

ker oftest kunne være undgået hvis man havde forebygget bedre og taget de rigtige foran- 

staltninger. Denne opfattelse hos nogle personer er med til at bekræfte alvoren i at sikre sig 

en optimal sikkerhed på byggepladsen. 

Til at forbedre arbejdsmiljøet, og dermed forbygge arbejdsulykker, er der udarbejdet værktø- 

jer og metoder, der skal hjælpe folk på byggepladserne til at styre og kontrollerer sikker- 

hedsarbejdet. 

Denne rapport starter med en kort beskrivelse af arbejdsmiljøloven, da det er loven der ligger 

til grund for arbejdsmiljøarbejdet på alle arbejdspladser. Derefter vil jeg præsentere det dan- 

ske Arbejdsmiljøsystem som er i Danmark er de forskellige råd og organisationer der admi- 

nistrerer denne lov. Det giver læseren en god introduktion til emnet, samt et overblik over 

hvilke råd, der varetager hvilke opgaver. 

Efterfølgende har jeg taget udgangspunkt i tre metoder til at forebygge og forbedre arbejds- 

miljøet på de danske byggepladser; alle med fokus på det fysiske arbejdsmiljø i form af sik- 

kerhed. 

Jeg har valgt at beskrive og gennemgå følgende værktøjer: 

Arbejdspladsvurdering (APV) 

1 5 – Dyreborg 2006 s. 3 


Mønsterarbejdsplads 



Byggeriets sikkerhedsmålinger (BS-måling) 

Mange ansatte i byggebranchen er i tvivl om hvad disse værktøjer egentlig indeholder, og 

hvordan de fungerer og anvendes. Der er også nogle der ikke kender forskellen på værktø- 

jerne. 

1.1. Problemformulering 

Som en del af min afgrænsning, har jeg opstillet en problemformulering med følgende 

spørgsmål: 

I hvilken forbindelse bliver APV, Mønsterarbejdsplads og BS-måling anvendt på en 

byggesag? 

Hvad er forskellen mellem APV, Mønsterarbejdsplads og BS-måling? 

Hvad syntes folk i branchen om udarbejdelsen og anvendelsen af metoderne? 

Rapporten er baseret på informationer fra lærebøger samt relevante artikler og statistikker. 

Derudover ligger interviews og samtaler med forskellige parter i bygge- og anlægsbranchen 

også til grunde for min endelige konklusion. 

Igennem rapporten er der henvist til relevante bilag der er placeret bagerst i opgaven. 




2. Arbejdsmiljøloven 

Arbejdsmiljøloven er en lov der er vedtaget i folketinget, hvor Beskæftigelsesministeriet er 

den øverste myndighed. Loven har til opgave at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø på 

danske arbejdspladser. Til at administrere denne lov, findes bl.a. det danske Arbejdsmiljøsy- 

stem. 

Arbejdsmiljøsystemet er bygget op omkring flere forskellige tilsyn, råd og organisationer. På 

nedenstående organisationsdiagram ses opbygningen af Arbejdsmiljøsystemet og jeg vil ef- 

terfølgende give en kort beskrivelse af de forskellige aktører. 

3.1. Arbejdstilsynet 

3. Arbejdsmiljøsystemet 

Figur 1: Aktører i arbejdsmiljøsystemet 

Kilde: 24 - www.at.dk d. 8/9 2008 

Arbejdstilsynet (AT) er en offentlig myndighed der beskæftiger sig med arbejdsmiljø. Tilsy- 

net er styret af Beskæftigelsesministeriet og har hovedsæde i København. AT skal føre tilsyn 

og kontrollere at arbejdsmiljøloven følges af alle på arbejdspladsen. 2 ATs vision er iflg. de- 

res hjemmeside d. 8. september 2008: 

Arbejdstilsynet fokuserer på de væsentligste arbejdsmiljøproblemer og retter indsatsen mod 

virksomheder med et belastende arbejdsmiljø. 

2 2 – Larsen og Hansen 2006 s. 20 




Derudover udarbejder AT de såkaldte AT-vejledninger, AT-meddelelser og AT-anvisninger, 

der giver indblik i de beslutninger som AT har taget omkring forhold som arbejdsmiljøloven 

foreskriver. Disse vejledninger er lovfæstede skrivelser. 3 Endvidere er ATs rolle også at mi- 

nimerer antallet af nedlastende opgaver, samt medvirke til at udvikle et godt arbejdsmiljø. 

AT er også tilsynsførende på de danske arbejdspladser, hvor der specielt på byggepladserne 

er stor fokus på sikkerheden. AT fører tilsyn hvor det vurderes nødvendigt og kommer enten 

på uanmeldt besøg for at foretage stikprøver eller direkte på opfordring fra folk på eller om- 

kring byggepladsen. Hvis denne ikke lever op til gældende lovkrav, har AT mulighed for at 

komme med påbud eller forbud hvor de i yderste tilfælde helt kan ende med at lukke bygge- 

pladsen. 

Hvis der i forbindelse med arbejdet opstår skader eller ulykker, er det også til AT man skal 

anmelde disse. Her bliver alle oplysningerne samlet og gemt, således at det altid vil være 

muligt at finde tilbage til informationer igen. Oplysningerne bliver endvidere anvendt til 

udarbejdelse af statistikker, så man løbende kan følge udviklingen i arbejdsulykker på de 

danske arbejdspladser. Informationerne kan derefter videreføres til forskning og forbedring 

af arbejdsmiljøet. Disse informationer er også anvendelige i forbindelse forsikringssager i 

tilfældet af en arbejdsulykke. 

3.2. Arbejdsmiljøklagenævnet 

Arbejdsmiljøklagenævnet (AMK) er en forvaltningsmyndighed der består af repræsentanter 

fra arbejdsmarkedets parter samt udvalgte eksperter. Nævnet behandler klager over afgørel- 

ser, der er truffet af Arbejdstilsynet. AMK behandler ca. 225 sager årligt. 4 

3.3. Det Nationale Forskningscenter for arbejdsmiljø 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs (NFA) opgave, er at hjælpe med at skabe 

et sikkert og sundt arbejdsmiljø, i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i 

samfundet. Desuden skal NFA overvåge den internationale arbejdsmiljøforskning og ar- 

bejdsmiljøudvikling. Forskningsresultaterne formidles gennem uddannelse og rådgivning i 

både Danmark og udlandet. 5 


4 25 – www.amr.dk/Default.aspx?ID=4 & 23 - www.ast.dk/artikler/default.asp?page=540 den 8/9 2008 

5 25 – www.amr.dk/Default.aspx?ID=21 den 17/9 2008 


3.4. Videncenter for arbejdsmiljø 



Videncenter for Arbejdsmiljø (VFA) er placeret under føromtalte NFA. VFA formidler vi- 

den om aktuelle emner og problemstillinger i forbindelse med arbejdsmiljø. VFA har også 

en populær netbaseret videnportal, der samler viden og materialer om arbejdsmiljø i Dan- 

mark. En portal som bl.a. fik 4 ud af 5 mulige netkroner i IT- og telestyrelsens bedømmelse 

”Bedst på Nettet” i 2006. Derudover udgiver centret også bladet ”Arbejdsmiljø”, der ud- 

kommer elleve gange om året. Bladet omhandler aktuelle og væsentlige arbejdsmiljøemner. 6 

3.5. Arbejdsmiljørådet 

I Arbejdsmiljørådet (AMR) sidder der parter fra både det offentlige og det private arbejds- 

marked. Her samarbejdes der om at forbedre og udvikle et godt og sikkert arbejdsmiljø, og 

denne sammensætning af parter sikrer dels opbakning til Rådets beslutninger på de enkelte 

arbejdspladser, dels fælles tale til politikerne i Danmark. 7 

Rådet følger dagligt udviklingen inden for arbejdsmiljøet, og rådgiver løbende beskæftigel- 

sesministeren. Udviklingen kan følges bl.a. gennem en årlig rapport fra Rådets overvåg- 

ningsudvalg. AMR giver også forslag til beskæftigelsesministeriet om lovændringer og nye 

regler. 

Når der skal laves nye regler relateret til arbejdsmiljøloven, deltager AMRs egne medlem- 

mer eller repræsentanter der er udpeget af Rådet. Mange regler bygger på en meget teknisk 

viden og indsigt, og for at løse opgaven optimalt, har Rådet nedsat et regeludvalg, der kan 

inddrage eksperter. 8 

3.6. Branchearbejdsmiljøråd 

Der er i alt 11 branchearbejdsmiljøråd (BAR) der alle arbejder under samme forudsætninger 

som Arbejdsmiljørådet. Forskellen er dog, at BAR understøtter arbejdsmiljøindsatsen på 

branche- og virksomhedsniveau. 

Opgaverne er stort set er de samme som AMR. Dog stiller BAR forslag og rapporterer til 

AMR, som derefter videreformidler informationer til beskæftigelsesministeriet. Branchear- 

bejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg (BAR BA) kortlægger byggebranchens arbejdsmiljø- 

6 21 – www.arbejdsmiljoviden.dk/Fakta_om_arbejdsmiljo/Arbejdsmiljosystemet.aspx den 20/9 2008 






problemer, udvikler metoder og uddannelsestilbud, samt udgiver branchevejledninger og 

uddannelsesmaterialer. 9 Af metoder kan bl.a. nævnes Arbejdspladsvurdering (APV) samt 

Byggeriets sikkerhedsmålinger (BS-måling), som er 2 af de metoder jeg vil komme nærmere 

ind på senere i rapporten. 

3.7. Arbejdsmedicinske klinikker 

De arbejdsmedicinske klinikker er placeret på landets sygehuse. Klinikkernes arbejdsopga- 

ver er at undersøge om dårligt arbejdsmiljø kan være årsagen til symptomer eller lidelser hos 

patienterne. 

Den enkelte medarbejder kan blive henvist af sin egen læge, sikkerhedsorganisation eller 

fagforening, men det er også muligt selv at henvende sig til en klinik. Derefter vil klinikkens 

personale undersøge hvilke opgaver eller områder på arbejdspladsen, der kan være årsag til 

symptomerne eller sygdommen. Disse oplysninger kan de arbejdsmedicinske klinikker såle- 

des videregive, og gennem møder med Arbejdstilsynet løbende forbedre og forebygge pro- 

blemer. 

Hvis personer der er henvist til klinikken ikke kan komme tilbage på arbejdspladsen, kan 

klinikkerne rådgive om andre fremtidsmuligheder. Dog skal revalidering 10 og arbejdsprøv- 

ning 11 ske gennem kommunen 12 . 

3.8. Arbejdsmiljørådgivere 

Arbejdsmiljørådgivere var tidligere samlet under betegnelsen: ”Bedriftssundhedstjenester” 

(BST´er). Disse tjenester er dog ved at overgå til at blive miljørådgivere, hvor der fremover 

skelnes mellem autoriserede og ikke-autoriserede rådgivere. Det vil i den forbindelse kun 

9 14 – www.bar-ba.dk den 9/9 2008 

10 Revalidering: Uddannelse, optræning eller omskoling med økonomisk støtte fra kommunen. 

11 Arbejdsprøvning: Afklaring om en persons muligheder for at bestride et bestemt stykke arbejde i en virk- 

somhed. 

12 21 – 

www.arbejdsmiljoviden.dk/Fakta_om_arbejdsmiljo/Arbejdsmiljosystemet/Arbejdsmedicinske_klinikker.aspx 

den 11/9 2008 




være de autoriserede arbejdsmiljørådgivere, der må træde til hvis Arbejdstilsynet giver råd- 

givningspåbud. 13 

Udover autoriserede og ikke-autoriserede rådgivere, skelnes også mellem: 

Specialiseret rådgiver 

- der rådgiver inden for et eller flere arbejdsmiljøfaglige områder. Det kan f.eks. være biolo- 

gi, psykologi, kemi eller fysiske og tekniske forhold. 

Helhedsorienteret rådgiver 

- der udfører rådgivning inden for alle arbejdsmiljøfaglige områder samt yder rådgivning om 

virksomhedens samlede arbejdsmiljøindsats. 

Uanset om rådgiveren ønsker en bred autorisation eller autorisation inden for et enkelt ar- 

bejdsmiljøområde, vil der blive stillet krav om uddannelse og erfaring inden for det pågæl- 

dende område. 

13 Rådgivningspåbud: Kan gives efter tilsyn således virksomheden skal søge rådgivning om udbedring hos en 

arbejdsmiljørådgiver. 




4. PSS – Byggepladsens plan for sikkerhed og sundhed 

Under planlægningen af et byggeri udarbejder bygherre eller rådgiver byggepladsens plan 

for sikkerhed og sundhed (PSS). Denne plan er en beskrivelse af forholdet mellem de enkelte 

entreprenører og fungerer samtidig som bygherrens vejledning og regelsæt for hvordan for- 

holdene omkring sikkerheds- og sundhedsarbejdet skal udføres. Desuden indeholder PSS en 

beskrivelse af hvordan byggepladsen etableres og indrettes. 

Bygherren skal, ifølge loven, altid udfærdige en PSS hvis der er mere end én arbejdsgiver 

repræsenteret, og der samtidig er mere end ti personer beskæftiget på byggepladsen. Selvom 

denne ikke opfylder kravene om en udarbejdelse af PSS, vil det altid være en god idé at være 

på forkant, og oprette denne beskrivelse. Store dele af PSS skal i de fleste tilfælde alligevel 

vedlægges udbudsmaterialet. 

Jeg har valgt ikke at gå nærmere i detaljer om selve PSS, men henviser til Branchear- 

bejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg hjemmeside: www.bar-ba.dk. Her findes de eksakte 

regler om hvornår PSS er et krav, samt en detaljeret beskrivelse og nærmere info derom. 

Et af de punkter bygherre altid beskriver i PSS, er kravet om at hver entreprenør udarbejder 

en Arbejdspladsvurdering (APV). 

Hvor PSS er en koordinering af sikkerhedsarbejdet mellem entreprenørerne på byggeplad- 

sen, er APV en beskrivelse af den enkelte entreprenørers håndtering af arbejdsmiljøet ud fra 

de arbejdsopgaver de har i forbindelse med de enkelte projekter. 14 

I det efterfølgende afsnit vil jeg give en nærmere beskrivelse af en APV, hvor jeg vil komme 

ind på hvordan den udarbejdes samt anvendes. Til sidst i afsnittet vil jeg komme med for- 

skellige holdninger og meninger omkring APV. 



5.1. Introduktion og formål 



5. APV - Arbejdspladsvurdering 

Siden år 2000 er det ifølge Arbejdsmiljøloven et krav at alle virksomheder, hvor der er an- 

satte medarbejdere, skal udarbejde en skriftlig Arbejdspladsvurdering (APV). 

Formålet med en APV er at virksomhederne selv skal tage ansvar for og registrere forhold på 

arbejdspladsen hvor arbejdsmiljøet kan blive et problem for medarbejderne. Dette tvinger 

virksomheden til at lave en dybdegående analyse af arbejdsopgaverne, og skulle gerne resul- 

tere i tiltag eller omlægning, således arbejdsmiljøet kan forbedres eller som minimum leve 

op til lovkravene. 

Når man som virksomhed får til opgave at udarbejde en APV, står folk tit med spørgsmål 

som: 

Hvordan griber vi det an, og hvor skal vi starte? 

Hvordan bruger vi efterfølgende APV’en effektivt? 

Jeg vil i dette afsnit give en beskrivelse af hvordan en APV udarbejdes, og jeg antager her at 

virksomheden er en entreprenørvirksomhed, der skal udarbejde en APV for deres arbejde på 

en byggeplads. 

5.2. Indhold 

En APV skal indeholde en vurdering af de påvirkninger som personer kan blive udsat for på 

arbejdspladsen, eller de enkelte arbejdsområder. I samme omfang vurderes risikoen for 

ulykker og sygefravær. 

Følgende påvirkninger skal vurderes: 

Fysiske 

Psykiske 

Kemiske 

Biologiske 

Ergonomiske 

Hele arbejdspladsen skal gennemgås og kritiske steder eller opgaver analyseres. Til sidst 

udarbejdes der handlingsplaner, som beskriver mulige løsninger på hvordan de observerede 

problemer kan forebygges og undgås. 




Det er arbejdsgiveres pligt at sørge for at der bliver udarbejdet en APV. Det også et krav at 

alle i virksomheden bliver gjort opmærksom på at denne forefindes, samt at alle relevante 

personer inddrages når denne skal udarbejdes. 

Det er ikke et krav at APV’en skal sendes til eller godkendes af Arbejdstilsynet. Den skal 

dog være tilgængelig hvis AT forlanger at se beskrivelsen. Den skal endvidere også altid 

være tilgængelig for virksomhedens ledelse og ansatte. 

En APV er som standard gældende i 3 år, hvorefter hele beskrivelsen skal gennemses og evt. 

ajourføres. APV’en skal dog revideres hver gang der sker ændringer i arbejdet, eller i ar- 

bejdsmetoder som har betydning for arbejdsmiljøet. Det kunne f.eks. være hvis tilgangsveje- 

ne til arbejdsstedet ændres eller hvis der kommer nyt materiel. Desuden kan revision af 

APV’en, være nødvendig, når virksomheden tilegner sig ny viden eller nye erfaringer. 

Løbende revision af APV’en giver virksomheden et større indblik i problemernes omfang og 

årsag, samt bidrager med nye løsningsforslag der viser sig at være mere hensigtsmæssige. 

APV’en systematiserer på den måde virksomhedens arbejdsmiljøarbejde og giver gode for- 

udsætninger for at forebygge arbejdsulykker. 15 

5.3. Opbygning af APV 

Uanset hvordan man i virksomheden udarbejder sin APV, er der i arbejdsmiljøloven opstillet 

fem specifikke krav til indholdet i en APV. 

Fase 1: Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold. 

Fase 2: Beskrivelse og vurdering af de problemer der måtte være med virksomhedens 

arbejdsmiljø. 

Fase 3: Undersøge om en del af sygefraværet skyldes forhold i arbejdsmiljøet. 

Fase 4: Udarbejdelse af handlingsplan, der tager hånd om problemerne i den prioritere- 

de rækkefølge. 

Fase 5: Retningslinjer for opfølgning, herunder ansvarsfordeling, datoer for kontrol og 

tilsyn mv. 16 

15 6 – AT-vejledning D. 1.1, 2005 

16 6 – AT-vejledning D. 1.1, 2005 



Figur 2: Faser i udarbejdelse af APV 

Kilde: 6 – AT-vejledning D 1.1 2005 

Fase 1 - Identifikation og kortlægning 


Til at starte med må virksomheden finde ud af hvilke personer der skal udarbejde APV’en. 

Findes der en arbejdsmiljøgruppe, eller sikkerhedsrepræsentant vil det være oplagt at denne 

står for det overordnede ansvar. Når dette er klarlagt, kan man starte på opgaven. 

Som det første skal der udarbejdes en liste med de processer og arbejdsopgaver som har ind- 

flydelse på arbejdsmiljøet. Her er det de fem påvirkninger: Fysiske-, Psykiske-, Kemiske-, 

Ergonomiske, og Biologiske, der skal undersøges og vurderes. 

Af eksempler på påvirkninger i disse fem kategorier kan f.eks. nævnes: 

Fysiske påvirkninger: 

- Tunge løft eller dårlig belysning. 

Psykiske påvirkninger: 

- Stress, f.eks. på grund af presset tidsplan eller dårlig kommunikation. 

Kemiske påvirkninger: 

- Allergifremkaldende stoffer, dampe eller støv. 

Ergonomiske påvirkninger: 

- Forkerte arbejdsstillinger eller forkert udformet materiel og værktøj. 

Biologiske påvirkninger: 

- Mikroorganismer (bl.a. ved kloakker og spildevand) 17 

17 2 – Larsen og Hansen 2006 s. 96-97 




Det undersøges hvilke påvirkninger der er gældende for lige netop den plads eller det områ- 

de som APV’en henvender sig til. Det er vigtigt at hele arbejdspladsen bliver analyseret og 

at så mange medarbejdere som muligt inddrages. Jo mere man får kortlagt og tilføjet fra star- 

ten, jo færre ændringer og tilpasninger skal der laves efterfølgende. 

På nogle pladser gør ikke alle ovenstående faktorer sig gældende. Her vil det være nok blot 

at konstatere, at man f.eks. ikke har ting i arbejdsmiljøet der stammer fra biologiske påvirk- 

ninger. 18 Alle områder og opgaver skal dog medtages i starten. Dette bevirker at der forhå- 

bentlig ikke opstår overraskelser og uheldige situationer. Situationer som måske kunne være 

undgået, hvis man havde forudset problemet og dermed forebygget det under udarbejdelsen 

af APV’en. 

For nemmere at kunne overskue hele processen, kan det anbefales at opdele byggepladsen i 

mindre områder. Det vil hjælpe de ansvarlige med at sikre at alt kommer med. Hvis der er 

flere personer om opgaven, er det også være en mulighed at dele opgaverne op mellem dis- 

se. 19 Som hjælp til kortlægningen, er der på Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlægs 

hjemmeside www.bar-ba.dk gode skabeloner, og eksempler på skemaer der kan hjælpe virk- 

somheder igennem denne fase. Jeg har, som bilag 1 bagerst i rapporten, vedlagt et sådant 

eksempel, hvilket tager udgangspunkt i en entreprenør der skal lave elementmontagen på en 

byggesag. 

Fase 2 - Beskrivelse og vurdering 

Når kortlægningen af byggepladsens arbejdsmiljø er færdiggjort, kan man gå videre til fase 

2, hvor ovenstående problematikker skal beskrives og vurderes nærmere. 

Til at starte med beskrives den enkelte arbejdssituation, samt det område hvor problemet kan 

opstå. Det skal efterfølgende vurderes hvordan disse problemer kan minimeres eller forbyg- 

ges, således at de ikke opstår i forbindelse med arbejdets udførelse. Her er det særdeles aktu- 

elt at inddrage personer der normalt udfører arbejdet i dagligdagen. De folk ved oftest mest 

om problematikken og deres kommentarer og idéer vil derfor være værdifulde til denne be- 

skrivelse. 

18 1 – Håndbog for sikkerhedsgruppen 2001 s. 39 

19 18 – www.apvguiden.dk/i-gang-med-apv.html den 23/9 2009 




I en række tilfælde kan det også være relevant at inddrage en ekspert inden for området. I 

forbindelse med tunge løft, kunne det f.eks. være en person der er specialist i rygproblemer 

som kunne have nogle brugbare synspunkter og kommentarer. 

Fase 3 – Sygefravær 

Fra januar 2005 blev inddragelsen af sygefraværet en lovpligtig del af APV’en. Det vil sige, 

at virksomheden skal vurdere om sygefraværet skyldes forhold i arbejdsmiljøet. Hvis det 

gør, skal virksomheden have disse punkter med i den senere beskrevet handlingsplan. 20 

Sikkerhedsudvalget eller sikkerhedsgruppen skal vurdere om forhold i arbejdet kan være 

årsag til sygefraværet. Er medarbejderne mere fraværende, når de arbejder med nogle be- 

stemte opgaver eller i nogle bestemte områder? Det kan være tegn på, at der er noget i ar- 

bejdsmiljøet, der bør undersøges nærmere. Hvis der efter denne undersøgelse viser sig at 

være en sammenhæng mellem arbejdsopgaver og fravær, indgår disse iagttagelser i den vide- 

re proces under udarbejdelsen af APV’en. 

Fase 4 – Prioritering og handlingsplan 

Ved kortlægningen kan det ske at der kommer flere problemer frem end man kan håndtere 

på én gang. Grunden kan være manglende økonomi, tid eller viden. Arbejdsmiljøgruppen må 

så finde ud af, hvor meget de kan overskue på nuværende tidspunkt. Det vil således være 

nødvendigt at prioritere de kortlagte problemer. 

Ved prioriteringen er det vigtigt at problemerne genovervejes og at alle holdninger og tidli- 

gere beslutninger bringes på banen. Ved større problemer skal desuden økonomi og evt. tek- 

niske muligheder indgå i overvejelserne. Det er hensigtsmæssigt at man indledningsvis gen- 

nemgår og fastlægger de kriterier, der skal prioriteres ud fra. Det kan f.eks. være problemer 

der overskrider loven, eller problemer der er fælles for mange områder eller afdelinger. 

Hvis man i løbet af arbejdet med APV’en støder på problemer, der har en forholdsvis simpel 

løsning, bør dette umiddelbart løses med det samme. Det kan få ryddet lidt op i alle opga- 

verne, samt få igangsat små tiltag, der kan løses uden større tidsmæssige eller økonomiske 

ressourcer. 21 

20 8 – Arbejdspladsvurdering og sygefravær 2007 s. 6 

21 29 – www.kbhamt.dk/APV/default.asp?id=8 den 23/9 2008 




Efter prioriteringen skal der udarbejdes en skriftlig handlingsplan. I handlingsplanen listes 

alle de iagttagelser man har gjort sig under hele forløbet op i et dertil indrettet skema, så det 

bliver let og overskueligt. 

Det vigtige indhold i handlingsplanen er følgende fem elementer: 

Hvad skal der til for at løse problemet? 

Hvem er ansvarlig for at det konkrete initiativ? 

Hvornår skal det senest være løst? 

Hvem følger op på løsningen? 

Hvor følges der op på løsningen, og hvornår gøres dette? 

I bilag 2 ses et eksempel på en handlingsplan, hvor jeg også har taget udgangspunkt ele- 

mentmontage som var tilfældet ved kortlægningen. 

Fase 5 Retningslinier for handlingsplan (opfølgning) 

Det er vigtigt at opstille retningslinjer for hvordan, og hvor ofte der skal følges op på hand- 

lingsplanen. Det kan f.eks. være et punkt på et ugentligt møde hvor den ansvarlige person 

fremlægger status for igangværende, samt resultatet af afsluttede opgaver. Det er vigtigt at 

arbejdsmiljøarbejdet synliggøres, så det er muligt at fastholde opmærksomheden på at løse 

de kortlagte problemer. 22 

22 6 – AT-vejledning D. 1.1, 2005 punkt. 9 


5.3. Delkonklusion 


Holdninger og erfaringer om APV 


I denne delkonklusion vil jeg frembringe egne og andres holdninger til udarbejdelse, samt 

anvendelse af APV. Grundlaget er dels egne erfaringer, dels egne konklusioner baseret på de 

materialer, der ligger til grund for ovenstående beskrivelse af formål og udarbejdelse af en 

APV. Desuden har jeg interviewet Thomas Højer Andersen MT. Højgaard og fået hans erfa- 

ringer samt positive og negative holdninger til APV. 

Til at starte med kan jeg entydigt sige, at alle er enige om at formålet med udarbejdelse af en 

APV er rigtig godt og meget vigtigt. (Andet ville nu også undre mig, da der jo i sidste ende 

er tale om at forebygge ulykker på arbejdspladsen.) 

Men hvad syntes virksomhederne, eller den enkelte medarbejder om udarbejdelsen af 

APV’en? 

Det ligger ikke alle arbejdere i byggebranchen lige for hånden, når der skal laves såkaldt 

papirarbejde. Og spørgsmålet om hvordan man i det hele taget kommer i gang med APV’en 

møder derfor oftest en del modstand og vanskeligheder i byggebranchen. 23 

Uden at generalisere er det i byggebranchen kun få personer, der har kompetencer til at udfø- 

re mere akademiske opgaver. Så det er ikke fordi der er modstand mod selve APV’en - folk 

har bare ikke de nødvendige forudsætninger for at kunne udføre den. 

I specielt mindre virksomheder, hvor de ansvarlige for udarbejdelsen af APV’en oftest er 

håndværksuddannede, volder det derfor problemer med gennemførelsen. De ansvarlige har 

simpelthen ikke den viden der skal til for at udarbejde et sådan skriftligt arbejde. 

Efter bearbejdningen af ovenstående beskrivelse, har jeg erfaret at der er meget stor hjælp at 

hente i form af alle de gode og enkelte vejledninger der er tilgængelige på internettet. Disse 

vejledninger hjælper mere eller mindre én igennem hele APV’en. 

Jeg må indrømme jeg selv havde lidt den samme holdning inden jeg gennemlæste materia- 

lerne omhandlende APV. Derfor skal entreprenørvirksomhederne sætte mere tid af til intro- 

duktion og undervisning af folk i udarbejdelse af APV. 

23 32 – Thomas Andersen MTH 




Da APV er et lovkrav synes jeg at undervisning i udarbejdelsen af APV’en burde være et 

krav fra arbejdstilsynet. Desuden er det ikke kun i bygge- og anlægsbranchen, men på alle 

arbejdspladser denne skrivelse skal udarbejdes. Derfor ville alle få gavn af et sådant krav. 

APV’en skal ifølge loven indeholde de faste afsnit, men hvor grundig skal man være i denne 

beskrivelse? 

Det er nogle af de ting man efter min mening burde gå 

ind og kigge nærmere på for at undgå at det bliver for 

svært at ændre indholdet og dermed ender med en foræl- 

det og ugennemarbejdet APV. 

Ifølge Thomas H. Andersen er det oftest ved standardop- 

gaver at APV’en ikke er ajourført. Her mener entrepre- 

nøren tit at det er spild af tid, og kan ikke se meningen 

med beskrivelsen i situationen. ”Det er jo ren logik” er 

deres kommentar, og jeg kan faktisk sagtens følge dem. Det er heller ikke særlig inspireren- 

de at skulle lave en ny APV hver gang entreprenøren skifter arbejdsplads. Her vil jeg igen 

henvise til vejledningerne på nettet. Der er også fortrykte anvisninger til de enkelte fagområ- 

der, som er mere eller mindre klargjort. 

Det er vigtigt, at man tænker på eventuelle nye medarbejdere der måske er nyuddannede og 

derfor ”grønne” på byggepladsen. De skal introduceres for problemerne, og her skal man 

passe på at ting ikke bliver en selvfølge. Det vil være optimalt at inddrage nye folk til udar- 

bejdelsen af APV’en. På den måde vil problemerne også blive set med andre øjne og styrke 

samarbejdet mellem nye og gamle medarbejdere. 

En sidste kommentar jeg vil knytte til APV’en er til beskrivelsens sidste punkt, som er op- 

følgningen på handlingsplanen. Det er efter min overbevisning næsten den vigtigste del. Det 

er meget vigtigt at dette punkt overholdes og tages seriøst. Vi kender alle den situation, at 

man udfører at stykke arbejde, som så går i glemmebogen. Det er i hvert fald ikke med til at 

styrke omtalen, og folks holdninger til at skrive en APV. For at styrke engagementet er det 

vigtigt at punkterne bliver synliggjort så alle kan se fremdriften af tiltagene og at de forhå- 

bentlig har givet den planlagte effekt. 

Figur 3: Undervisning 

Kilde: 19 – www.arbejdsmiljøviden.dk 


5.1. Introduktion 



5. Mønsterarbejdsplads 

I foregående afsnit gennemgik jeg APV, som er en af entreprenørernes værktøjer i forhold til 

at forbedre de arbejdsmiljømæssige foranstaltninger. 

I dette afsnit vil jeg give en grundig beskrivelse af en populær metode, der anvendes til lø- 

bende at kontrollere at de opsatte sikkerhedsforanstaltninger på byggepladsen bliver over- 

holdt. Mønsterarbejdsplads er primært brugt af bygherres sikkerhedsorganisation, som ved 

hjælp af metoden observerer alle fagentrepriser, og efterfølgende informerer ansvarlige per- 

soner eller entreprenører om resultatet af mønsterarbejdspladsen. 

Virksomheden der står bag udviklingen af Mønsterarbejdsplads er Carl Bro A/S, som er en 

dansk rådgivningsvirksomhed med ca. 1300 ansatte. 

Carl Bro A/S udviklede Mønsterarbejdspladsmetoden i forbindelse med en arbejdsmiljø- 

kampagne der løb af stablen ved anlægsarbejdet på Øresundsforbindelsen i 2000. 24 

5.2. Metodebeskrivelse 

Formål 

Mønsterarbejdsplads er en metode som byggeledelsen kan benytte til intern dokumentation 

af sikkerhedsstandarden på en byggesag. Den hjælper ledelse og ansatte til meget præcist at 

følge med i, hvilket sikkerhedsniveau byggepladsen befinder sig på og om den lever op til 

sine egne krav og gængse sikkerhedsstandarder. Mønsterarbejdsplads hjælper til at udpege 

de områder, hvor virkningen af en forebyggende indsats er størst, og den viser hurtigt de 

områder hvor der måtte være en væsentlig afvigelse fra den fastsatte sikkerhedsstandard. 

Metoden giver også et godt overblik over udviklingen af sikkerhedsarbejdet, og om der er 

problemer der opstår gentagne gange. 25 Den dokumenterer således også om forholdene bli- 

ver rettet op og hvor hurtigt det går, hvilket medvirker til at øge medarbejdernes og ledelsens 

engagement i det daglige sikkerhedsarbejde gennem hele byggeperioden. 

24 3 – Jensen 2008 s. 5 

25 3 – Jensen 2008 s. 6 




Nogle af de spørgsmål Mønsterarbejdsplads giver svar på er f.eks.: 

Hvor på byggepladsen er der fremgang i sikkerhedsarbejdet? 

Hvor er der plads til forbedringer? 

Er der områder på byggepladsen hvor sikkerheden er særdeles mangelfuld? 

Formålet med metoden skulle i sidste ende gerne være et forbedret sikkerhedsniveau, samt 

en reducering af arbejdsulykker. 

Opsætningen af Mønsterarbejdsplads kan variere fra plads til plads. Det betyder også at sik- 

kerhedsorganisationen kan justere og tilpasse metoden, så den giver mest værdi på den en- 

kelte byggeplads. Mønsterarbejdspladsen er ikke en metode der decideret skal styre sikker- 

hedsarbejdet, men mere fungere som en understøttende metode. Det er arbejdsmiljøloven og 

den udarbejdede PSS der er styrende for dette. 

Metodens indhold: 

Mønsterarbejdspladsen består af 5 hovedelementer: 

1) Kortlægning af arbejdsprocesser og fysiske forhold. 

2) Risikovurdering af de kortlagte arbejdsprocesser og aktiviteter. 

3) Fastlæggelse af et begrænset antal målepunkter ud fra de bedømte risikoniveauer. 

4) Udarbejdelse af sikkerhedsmanual med beskrivelse af den ønskede sikkerhedsmæs- 

sige daglige standard i de enkelte målepunkter. 

5) Regelmæssige målinger/registreringer af sikkerhedsstandarden. 26 

De første fire punkter gennemføres ved planlægningen og indførelsen af metoden. Dette er 

en meget vigtig del i udarbejdelsen af Mønsterarbejdsplads, og det kræves at der afsættes en 

del tid og ressourcer. 

Planlægningen skal prioriteres højt, da man ellers risikerer at udnyttelsen og den ønskede 

effekt af metoden ikke skaber ordentlig værdi. 

Punkt fem er metodens anvendelse i dagligdagen, og vil efterfølgende blive kaldt driften af 

metoden. Hvis de første fire punkter er udarbejdet grundigt, medvirker det også til at Møn- 

26 3 – Jensen 2008 s. 5 




sterarbejdspladsmetoden er relativ simpel at anvende og ikke kræver mange ressourcer i det 

daglige arbejde. 27 

Dermed ikke sagt at der kun skal gøres en indsats under planlægningen. Det kræver stadig- 

væk at man sætter de nødvendige ressourcer af til de ugentlige runderinger og registreringer. 

Indførelse af Mønsterarbejdsplads 

Som nævnt er der ved indførelsen 4 overordnede punkter der skal vurderes og udarbejdes: 

1) Kortlægning 

2) Risikovurdering 

3) Fastlæggelse af målepunkter samt udarbejdelse af registreringsskemaer 

4) Udarbejdelse af sikkerhedsmanual 

For ikke at anvende flere ressourcer end nødvendigt, bør arbejdet tilrettelægges og planlæg- 

ges nøje fra starten. I planlægningen skal det overvejes, hvilke personer i organisationen der 

skal varetage hvilke opgaver og hvornår de skal inddrages. 28 

Traditionelt anbefales det at det er de samme personer der er ansvarlige i hele forløbet. Der- 

udover kan andre medarbejdere inddrages i forskelligt omfang til f.eks. risikovurdering og 

udarbejdelse af sikkerhedsmanual. 29 

Som det første skal man sikre sig at entreprenørerne bliver gjort opmærksom på at der på 

den pågældende sag anvendes Mønsterarbejdsplads til at måle sikkerhedsniveauet. Dette skal 

være beskrevet i PSS, hvor der endvidere skal redegøres for konsekvenserne hvis punkterne i 

sikkerhedsmanualen ikke overholdes. 

Kortlægning 

Til kortlægning af arbejdsprocesserne og forholdene er det en god idé at inddrage en, eller 

flere personer, med et godt kendskab til det pågældende arbejdsområde. Mønsterarbejds- 

pladsen kan således opnå en mere præcis detaljeringsgrad. Denne kortlægning er næsten 

identisk med kortlægningsfasen i entreprenørens udarbejdelse af APV’en. 

27 3 – Jensen 2008 s. 5 

28 3 – Jensen 2008 s. 7 

29 3 – Jensen 2008 s. 7 




Hvor problemerne i APV’en bliver vurderet af den enkelte entreprenør eller virksomhed, 

vurderes problemerne i Mønsterarbejdspladsen af bygherres sikkerhedsorganisation. Hele 

byggesagen skal gennemgås, og områder hvor der kan opstå komplikationer der vedrører 

arbejdsmiljøet nedskrives. 

Risikovurdering 

På baggrund af kortlægningen foretages en vurdering af de risici der er forbundet med de 

kortlagte aktiviteter. De enkelte problemer skal analyseres og potentielle skadelige hændel- 

ser skal identificeres. I denne fase er det vigtigt at gå ned i mindste detalje og det er derfor 

godt at anvende spørgsmål som: ”Hvad nu hvis…?”, eller ”Kunne man forestille sig at…?” 30 

osv. – Spørgsmål som disse er brugbare og gør analysen så grundig som mulig. Og man kan 

med fordel medtage situationer som muligvis virker utænkelige, hvilket gør kun analysen 

mere fyldestgørende. Usikkerheden forbundet med at forudsige potentielle skadelige hæn- 

delser gør dog arbejdet med risikovurdering mere omfattende. Man kan med fordel inddrage 

nogle medarbejdere med praktiske erfaringer inden for hvilke ulykker der sker oftest og 

hvorfor. 

Sidste del af risikovurderingen er beskrivelsen af ulykkesforebyggelsen - en definition af de 

tiltag det besluttes at anvende for at forebygge at ulykker indtræffer. Eksempler på dette, 

kunne f.eks. være brugen af hjelm hvis der er fare for nedstyrtning eller hørerværn i forbin- 

delse med meget støj. 

Dette forarbejde ligger som sagt meget op af udarbejdningen af APV’en. Det vil derfor være 

meget værdifuldt at anvende entreprenørens beskrivelser til kortlægnings- og vurderings 

faserne i Mønsterarbejdsplads. Det sikrer at analysen bliver fyldestgørende og at man ikke 

glemmer noget. Samtidig kan sikkerhedsorganisationen spare tid, da mange potentielle hæn- 

delser allerede er analyseret af entreprenøren. Det kan også være at sikkerhedsorganisationen 

har tilføjelser og kommentarer til entreprenørens APV, hvilket, allerede i planlægningen af 

et projekt, starter et nyttigt samarbejde mellem bygherre/rådgiver og entreprenøren Det er 

dermed muligt at supplere hinanden i sikkerhedsarbejdet og skabe et endnu bedre fundament 

for sikkerheden. Det medvirker også til at sikkerhedsorganisationen får gennemlæst de op- 

30 3 – Jensen 2008 s. 14 




trædende entreprenørers APV’er, og på den måde kan komme med supplerende kommenta- 

rer hertil. 

Målepunkter & registreringsskemaer 

Med udgangspunkt i ovenstående risikovurdering, vil man på nuværende tidspunkt kunne 

udpege et begrænset antal målepunkter på byggepladsen. Målepunkterne skal være i områ- 

der, hvor de forebyggende foranstaltninger finder sted, og dermed giver anledning til regi- 

strering om de er anvendt eller ej. 

Nogle typiske målepunkter på en byggeplads i dag, kunne være: 

Skurby 

Adgangsveje 

Afspærringer & adgangsveje 

Kabler, Lys og tavler 

Opdelingen af målepunkterne skal som sagt tilpasses den enkelte byggeplads, og ovenståen- 

de er blot eksempler. 

Denne information giver grundlag for efterfølgende at kunne udarbejde det skema der skal 

anvendes til registrering under mønsterrunderne. Skemaet udarbejdes således at målepunk- 

terne listes op til højre, hvorefter der ud for hvert målepunkt er 4 felter. 

Kendetegnet ved Mønsterarbejdspladsen er farverne der anvendes til visuelt at vise byggeri- 

ets sikkerhedsniveau. Under runderingerne kategoriseres registreringerne i tre niveauer hvor 

farverne grøn, gul og rød anvendes. 

Grøn anvendes hvis foranstaltningerne på målepunktet lever op til den fastsatte stan- 

dard. 

Gul anvendes hvis der er observerede fejl og mangler, som dog ikke direkte er til fare 

for byggepladsens arbejdere. 

Rød hvis der er observeret tilfælde som skal udbedres inden arbejdet kan fortsættes. 

I det sidste felt ud fra hvert målepunkt skal der være plads til kommentarer til registreringer- 

ne. 

Bilag 3 og 4 viser to eksempler på skemaer, der i 2007 har været anvendt på en byggeplads i 

Danmark. 


Sikkerhedsmanual 



Når målepunkterne er udpeget og skabelonen for registreringsskemaer er færdiggjort, skal 

der udarbejdes en sikkerhedsmanual. I sikkerhedsmanualen beskriver man hvilke sikker- 

hedsforanstaltninger og hvilken adfærd der er fastlagt som standard for de udpegede måle- 

punkter. Hvert målepunkt skal beskrives konkret og enkelt. Dette medfører at det, ved regi- 

strering, er relativt simpelt at vurdere om sikkerhedsstandarden er overholdt. Det skal også 

sikre at alle mønstrerunder bliver vurderet ens. Når registreringerne bliver ensartet vil det 

være muligt at følge trenden igennem en længere periode. Det kunne f.eks. også vises på 

byggepladsen i et skema som er vist på figur 4 herunder. Her ses resultatet af tre målepunk- 

ter over en fem ugers periode. 

Figur 4: Eksempel på skema til at følge trenden uge efter uge 

Kilde: 7 – Jensen 2008 s. 26 

Målsætningen for manualen skal være, at alle på byggepladsen kender reglerne og sikker- 

hedsstandarderne, samt at enhver medarbejder skal kunne deltage i og foretage registrerin- 

gen. 

Sikkerhedsmanualen er ikke en endegyldig beskrivelse, men et dokument der løbende skal 

revideres hvis der sker ændringer i byggeriets aktiviteter. 31 Som det også gælder ved udar- 

bejdelsen af en APV. 

Drift af metoden 

Når planlægningen af alle dokumenter mv. er i orden, er metoden klar til at blive taget i 

brug. Inden projektet starter op, indkaldes alle de startende entreprenører til et opstartsmøde 

hvor metoden præsenteres. Alle på byggepladsen introduceres for metodens indhold og for- 

mål, samt hvilke personer der er ansvarlige for registreringer. Jo mere information man giver 

de folk der er tilknyttet projektet, jo større er chancen for at de tager ejerskab, og gør en ind- 

31 3 – Jensen 2008 s. 23 




sats for at opfylde de fastsatte krav. Alle oplysninger som står beskrevet i PSS nævnes også 

på opstartsmødet. 

Mønsterarbejdsplads tager udgangspunkt i såkaldte mønsterrunder, hvor sikkerhedskoordi- 

natoren går rundt på byggepladsen og observerer de fastlagte målepunkter. Runderingen kan 

i de fleste tilfælde udføres af en enkelt person. Der vil dog være flere tilfælde hvor registre- 

ringen forbedres, hvis der er to personer på runderingen. 

Et godt initiativ vil være, at anvende en ekstern person som ikke er at finde på byggepladsen 

til daglig. Ved at benytte denne person, vil man kunne sikre sig et mere objektivt syn på 

byggepladsen og sandsynligheden for at overse hændelser mindskes. 32 

Runderingen skal som standard foregå én gang om ugen, hvor man f.eks. kan medtage en 

ekstern person hver anden uge. På byggepladser som ofte forandres bør man gøre det oftere, 

hvorimod man på mere statiske pladser kan opnå et tilfredsstillende resultat med et lavere 

antal registreringer. 33 

Under mønsterrunden registreres alle observationer i det udarbejdede skema, såvel positive 

som negative. I de fleste tilfælde vil billeddokumentation være meget anvendeligt, da man 

efterfølgende har et godt bevis for observationerne. Desuden vil man også have mulighed for 

at gå direkte til den ansvarlige person og fremlægge billedet ved en observation der kræver 

yderligere opmærksomhed. 

Efter mønsterrunden skal resultatet offentliggøres og dermed være tilgængeligt for alle folk 

på byggepladsen. Det udfyldte skema ophænges i infotavlerne og i skurbyen. Resultatet skal 

også gennemgås på sikkerhedsmøderne, som er vigtige at få holdt relativt kort tid efter run- 

deringerne. Gerne allerede på dagen eller dagen efter. Det udfyldte skema medbringes på 

mødet, og punkterne bliver fremlagt for entreprenørerne. Det skal så aftales hvem der skal 

sørge for at de kritiske observationer bliver udbedret, og inden for hvilken tidshorisont. 

Ved runderingerne skal som sagt også de positive tiltag registreres og synliggøres. Hvis der 

er nogle der har været på forkant, eller har fundet gode løsningsmodeller, skal dette synlig- 

32 3 – Jensen 2008 s. 8 

33 3 – Jensen 2008 s. 8 




gøres, da det vil være med til at inspirere andre entreprenører og ikke mindst skabe en god 

stemning på byggepladsen. Ros er en god motivationsfaktor. 





Holdninger og meninger om Mønsterarbejdsplads 

Som i min delkonklusion efter afsnittet om APV, vil jeg her også kommentere holdningerne 

til Mønsterarbejdsplads. Udover min egen erfaring fra tidligere praktik, og efterfølgende 

ansættelse som sikkerhedsrepræsentant, vil jeg i delkonklusionen også inddrage meninger og 

kommentarer fra Thomas Andersen, Sikkerhedskoordinator MT Højgaard A/S, og Lars 

Vedsmand, Miljøkonsulent Bygge-, Anlægs- og Trækartellet. 

Det er ikke en tilfældighed at Mønsterarbejdspladsmetoden anvendes på langt de fleste byg- 

gerier i Danmark lige pt. Idéen og tankerne bag Mønsterarbejdspladsen er rigtig gode, og 

metoden er nem og enkel at anvende. 

Jeg har dog erfaret at det tit kan tage flere timer at observere og registrere på mønsterrunder- 

ne. Dette skyldes især at de forskellige entreprenører ikke altid er særlig gode til at overhol- 

de og især vedligeholde sikkerhedsforanstaltningerne, således at der derfor er alt for mange 

punkter der kræver omfattende kommentarer. Der er nogle gange så mange, at man bliver 

tvunget til at sortere i dem, og derfor ikke får alle observationer med. Det skader formålet 

med runderne og er med til at udgøre en risiko for sikkerheden på pladserne. 

Og man må stille spørgsmålstegn ved hvorfor fejlene ikke bliver udbedret når registreringer- 

ne bliver fremlagt på sikkerhedsmøderne? 

Til dette må jeg konstatere at entreprenørerne i den seneste tid desværre har været overbe- 

byrdede og haft så meget at se til at dette er gået ud over bl.a. sikkerhedsforanstaltningerne. 

Det har været et nedprioriteret område, som byggeledelsen desværre ikke umiddelbart har 

haft mulighed for at forbedre og derfor har en korrekt og fyldestgørende rundering ofte taget 

for lang tid. Det er også et spørgsmål om holdning hos arbejderne på byggepladsen som skal 

forbedres, hvilket desværre et alvorligt problem som det synes svært at finde en løsning på. 

Det gælder i situationen om hele tiden at synliggøre arbejdsmiljøet, og ikke mindst som alle- 

rede nævnt at gøre meget ud af også at fremhæve de positive iagttagelser. 34 Det er jeg sikker 

på vil få folk til at se på vigtigheden af opgaven med mere positive øjne, og på den måde 

tænke over sikkerheden når der arbejdes. 

34 33 – Lars Vedsmand 29/9 2008 




Når Mønsterarbejdsplads kører optimalt på pladserne er det et godt og effektivt værktøj. Dog 

har jeg tit set at de forskellige virksomheder laver for meget om på de standarder der ligger 

til grund for udarbejdelsen. Jeg mener det ville blive mere effektivt hvis alle registreringer 

var mere eller mindre ens på alle pladser. Selvfølgelig skal målepunkterne og skemaerne 

tilpasses den enkelte byggeplads, men der er eksempelvis også nogle der har lavet eksempler 

med indførelse af point systemer. 35 Det betyder at der er for store forskelle på målepunkter 

samt måden der registres på, og selvom loven altid vil være den samme, mener jeg det bliver 

indviklet og resultaterne for svingerne. 

Dette gør det meget svært at sammenligne forskellige byggepladser, og det giver derfor ikke 

et reelt billede af hvordan byggepladsens niveau er. Det kan også forvirre underentreprenø- 

rer, hvis de ved hver nye opgave skal vurderes på en ny måde. Min holdning til dette er mere 

at man bør implementere mere ensrettede og fastlagte standarder. Hvis det bliver muligt at få 

det indført, er jeg også sikker på metoden bliver mere effektiv. 

Måden metoden visuelt offentliggøres på synes jeg er rigtig god, hvilket også er den generel- 

le holdning på pladserne. 36 Jeg er af overbevist om et farvekoderne rød, gul, grøn er en god 

og overskuelig måde at vise tingene på. De fleste personer vil gerne have ting fremlagt så 

enkelt som muligt, og samtidig er farverne også er godt blikfang, som tiltrækker opmærk- 

somhed. 

Ifølge Thomas Andersen, som til hverdag selv er ansvarlig for mønsterrunder, er metoden 

god og han er selv godt tilfreds med opbygningen. Thomas Andersen er også af den opfattel- 

se at entreprenørerne synes om metoden. Måden han undgår at der bliver for mange gule 

eller røde registreringer er ved at tage problemer op med de ansvarlige så snart de opstår. 

Han tager ofte dialogen mens han går runderne. Det tager en del tid i starten, men i det lange 

løb giver det god værdi, da han dermed får løst ”småproblemerne” med det samme og derfor 

undgår at registrere dem gentagne gange. 

Samtidig styrker det også samarbejdet mellem byggeledelse og håndværkere, og en god jar- 

gon mellem de forskellige parter, er noget af det vigtigste for samarbejdet på en byggeplads. 

35 33 – Lars Vedsmand 29/9 2008 

36 32 – Thomas Andersen 18/9 2008 samt egen iagttagelse. 


6.1. Introduktion 



6. Byggeriets sikkerhedsmålinger 

Som en videreudvikling af Mønsterarbejdsplads har Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & 

Anlæg udviklet metoden Byggeriets sikkerhedsmåling (BS-måling). Metoden er udarbejdet i 

samarbejde med sikkerhedsledere fra en række byggefirmaer, der har afprøvet metoden i 

praksis med positive erfaringer. 37 Metoden er stadig ny i branchen, hvilket betyder at meget 

få virksomheder anvender den på nuværende tidspunkt. Metoden er også et værktøj til at 

måle byggepladsens sikkerhedsniveau, og kan supplere eller helt erstatte Mønsterarbejds- 

plads. 

Kommende afsnit er en beskrivelse af indholdet i BS-måling, hvor jeg løbende vil henvise til 

ligheder og forskelle sammenlignet med punkter i Mønsterarbejdspladsen. Til sidst vil jeg 

også komme ind på holdninger og meninger, samt fordele og ulemper ved BS-måling. 

6.2. Metodebeskrivelse 

Formål 

Baggrunden for BS-måling er ønsket om et effektivt og brugbart værktøj med en god og ty- 

delig måleenhed. Man vil med metoden gøre arbejdsmiljøet mere synligt ved hjælp af en 

enkelt værdi. Idéen med denne registrering er at virksomheden vil kunne indgå i en dialog 

med bygherren og entreprenørerne om de generelle forhold på byggepladsen, og opsætte mål 

for en acceptabel værdi. 38 Hvis man udfører en korrekt og grundig BS-måling, kan denne 

metode bruges til at sammenligne flere byggepladser. 

Målet med BS-måling er som ved Mønsterarbejdsplads at forbedre sikkerheden, samt det 

generelle arbejdsmiljø, og straks efter målingens gennemførelse. Ved BS-måling måles sik- 

kerhedsniveauet, ligesom det konstateres om der er nogle områder med behov for yderligere 

sikkerhedstiltag. 

Sikkerhedskoordinator, rådgivere og virksomheder kan med BS-måling sætte fokus på de 

emner og områder som kræver ekstra koordinering. Det skal sikre at man effektivt og hurtigt 

kan konstatere byggepladsens sikkerheds- og risikoniveau, og på baggrund af målingen gen- 

nemføre nødvendige sikkerhedstiltag. 

37 4 – Byggeriets Sikkerhedsmålinger 2007 s. 5 




Metoden kan anvendes på flere måder: 


Bygherre kan anvende BS-målinger som redskab til kontrol af arbejdsmiljøpolitik- 

kens gennemførelse, og dermed løbende sikre en forbedring af dette. 39 

Fag- eller underentreprenører kan benytte BS-måling til at konstatere egen sikker- 

hedspræstation. Metoden giver også mulighed for at fastlægge egne mål for sikker- 

heden og til intern dialog om sikkerhedsforhold og sikkerhedsarbejde. 

Metoden kan ligeledes anvendes af eksterne rådgivere til at vurdere arbejdsmiljøet på 

byggepladsen. 

Da man ved anvendelse af BS-måling kommer frem til en enkelt værdi, kan metoden også 

nemt danne grundlag for udregning af en evt. sikkerhedsbonus og lignende. 

Et af de primære formål med BS-måling er at den skal få begrebet arbejdsmiljø til at fremstå 

som noget positivt. Resultatet skal altså vise hvor god byggepladsen er og ikke hvor dårlig. 

Metodens indhold 

Som tidligere nævnt er der mange ligheder mellem BS-måling og Mønsterarbejdsplads. 

Der hvor der er den største ændring, er som nævnt at resultatet vises ved en enkelt talværdi. 

Dette påvirker således også opbygningen af registreringsskemaet og målepunkterne 

Skemaet der bruges ved BS-måling er bygget op omkring mange flere registreringer end ved 

anvendelsen af Mønsterarbejdsplads. Erfaringer viser, at det bedste resultat fås ved 70-100 

observationer. Jo flere observationer, jo mere gyldigt bliver resultatet. 40 

Observationerne deles op i korrekte og ikke korrekte hændelser jf. den udarbejdede sikker- 

hedsmanual, hvor korrekte hændelser er tilfælde hvor opstillede sikkerhedsstandarder er 

overholdt. Dette giver til sidst giver mulighed for at udregne den omtalte værdi der er byg- 

gepladsens BS-indeks. 






Figur 5: BS-indeks 

Kilde: 5 - Byggeriets Sikkerhedsmålinger 2007 s. 6 

BS-indekset er et udtryk for andelen af observationer/registreringer, der ved målingen viste 

et korrekt forhold. Hvis resultatet er 75 % ved registrering af 100 observationer, viser det at 

75 ud af 100 observationer var korrekte. 

Farvekoderne som blev benyttet i Mønsterarbejdsplads er derfor ikke ligeså anvendt på den- 

ne metode. De kan dog stadig anvendes og synliggøre om BS-indekset ligger på et accepta- 

belt niveau. 

Indførelse af BS-måling 

I BS-målingen er forberedelses- og planlægningsfasen stort set den som ved Mønsterar- 

bejdsplads. Bygherren aftaler med sin sikkerhedsorganisation i hvilket omfang han ønsker 

metoden anvendt, og hvor ansvaret skal placeres. Herefter udarbejder organisationen eller 

sikkerhedskoordinatoren det fornødne papir- og planlægningsarbejde. Der skal også her ud- 

færdiges en sikkerhedsmanual, med krav og standarder for sikkerhedsniveauet. Denne ligger 

dermed til grund for fastsættelse af BS-målingens registreringer. 

En god BS-måling kræver at arbejdet er nøje planlagt. Når metoden indføres er det væsent- 

ligt at bygherre, rådgiver samt entreprenør har skabt et godt grundlag for brugen af metoden, 

og at dette er beskrevet i Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS). 

Det kræver også at alle på byggepladsen introduceres og gøres opmærksom på hvordan me- 

toden fungerer, hvor den gælder og at resultaterne offentliggøres. Denne introduktion skal 

sikre at der ikke sker misforståelser, og gerne motivere alle parter til at stræbe efter et højt 

BS-niveau. 41 Disse informationer kan også nævnes på f..eks. opstarts- og sikkerhedsmøder. 

I aftaler om BS-målinger kan bl.a. indgå: 

1) Hvem der deltager på runderinger? 

2) Hvor ofte skal runderinger foretages? 





3) Hvordan runderingen skal foregå ud fra byggepladstegningen? 

4) Hvor mange observationer der skal foretages? 

5) Hvilket mål opsættes for BS-måling (f.eks. en forbedring af BS-indekset på 15-20 %) 

gennem de næste 2 måneder)? 

6) Hvordan følges der op på registrerede korrekte/ikke korrekte arbejdsmiljøforhold? 42 

Ved BS-måling opdeles byggepladsen i zoner, som hermed er de målefelter der anvendes 

ved runderingerne. For at få en korrekt registrering, skal disse zoner være af en overskuelig 

størrelse, og det anbefales at tage udgangspunkt i den enkelte byggesag og løbende ændre 

målefelterne i takt med byggeriets fremgang. Det kan til at starte med være en fordel at op- 

dele byggepladsen i naturlige skillelinjer som f.eks. søjle til søjle, opgang eller lign. Eksem- 

pel på opdeling vist på figur 6 herunder. 

Figur 6: Målefelter på byggeplads 

Kilde: 5 - Byggeriets Sikkerhedsmålinger 2007 s. 9 

De forskellige målefelter underinddeles derefter i 11 forskellige grupper som følgende: 

1) Adfærd, værnemidler, ergonomi 

2) Adgangs- og transportveje, skiltning 

3) Byggepladsindretning, oplagspladser, orden og ryddelighed, beredskab 

4) Arbejde i højden: Stiger, stilladser, lifte og platforme 





5) Maskiner, tekniske hjælpemidler og udstyr 

6) Afspærringer, rækværker, faldsikring, udgravninger 

7) El-sikkerhed 

8) Belysning 

9) Støv, stoffer og materialer 

10) Velfærdsfaciliteter 

11) Andet 43 

Efterfølgende skal der udarbejdes et registreringsskema der anvendes af den ansvarlige per- 

son under runderingerne. På skemaet er der på hvert af de ovenstående punkter plads til kor- 

rekte og ikke korrekte hændelser, samt felter til det totale antal registreringer. Nederste del af 

skemaet minder en smule om måden man registrerer på ved Mønsterarbejdsplads. Her skal 

være plads til notater hvor særlige observationer kan noteres, samt navnet på den ansvarlige 

person eller entreprenør. Disse oplysninger er vigtige når målingen senere skal offentliggøres 

og diskuteres. Sidst på skemaet kan byggepladsens samlede BS-indeks derefter noteres. Ek- 

sempel på et sådan registreringsskema er vedlagt som bilag 5. 

Drift af metoden 

Når byggeriet er i gang runderer den ansvarlige person på byggepladsen og registrerer de 

observationer der bliver foretaget. 

I forbindelse med et projekt kan der forefindes flere forskellige BS-målinger sideløbende. 

Hvis f.eks. en håndværksmester har besluttet selv at organisere sit eget firmas sikkerhed, kan 

denne benytte metoden for sine egne arbejdere og entrepriseområder, samtidig med at BS- 

måling i fællesområder udføres af den overordnede sikkerhedskoordinator på projektet. Må- 

lingen kan gennemføres af medarbejdere, ledere, sikkerhedskoordinatorer eller eksterne kon- 

sulenter. Berørte firmaer og faggrupper deltager også, så eventuelle alvorlige forhold kan 

blive håndteret og imødegået med det samme. Uanset BS-målingers omfang og anvendel- 

sesområder benyttes altid samme systematik ved målingernes gennemførelse. 

Efter målingen udregnes BS-indekset, og skemaet uddeles og ophænges så alle bliver gjort 

bekendt med resultatet. Hvis der er kritiske punkter informeres de ansvarlige, således der kan 





rettes op på disse med det samme. Ud over at fejlene skal rettes hurtigst muligt, skal det også 

vurderes om de observerede fejl giver anledning til at ændre i PSS eller den enkeltes APV. 

Samtidig udarbejdes en graf, som vist på figur 7. Her vises hvordan BS-indekset har udviklet 

sig f.eks. de sidste 12 uger. Der skulle forhåbentlig gerne være fremgang at spore. Hvis der 

derimod er tilbagegang skal man ind og analysere nærmere på hvad der er sket, og derefter 

finde ud af hvad der ligger til grund for dette. 

Figur 7: BS % af gennemsnit fra alle pladser i samme uge 

Kilde: 5 - Byggeriets Sikkerhedsmålinger 2007 s 38 




Fordele og ulemper ved BS-måling 


Efter nærmere undersøgelse af BS-måling, kan jeg konstatere at der udover selve måleenhe- 

den ikke er den store forskel sammenlignet med Mønsterarbejdsplads. Beskrivelserne der 

udarbejdes i planlægningsfasen viser sig stort set at være identiske. 

Jeg synes tanken bag BS-måling er særdeles interessant, og er sikker på det i fremtiden vil 

kunne være et værktøj der kan afløse Mønsterarbejdsplads. 

Idéen med at resultatet vises ved hjælp af en enkelt værdi er god, og det gør det nemmere at 

sammenligne alle pladser der anvender denne metode. Det er brugbart da man kan sætte 

pladserne op mod hinanden, og dermed finde ud af hvad der er gjort på de pladser hvor BS- 

indekset er højt, i modsætning til steder hvor det er lavere. Forskelle bliver tydelige og man 

kan lære af hinanden. 

Hvis metoden viser sig at slå igennem, vil alle i branchen også kunne tale med om forhol- 

dende på byggepladserne. Alle vil kende til BS-indekset, og kan på den måde hurtigt få et 

overblik over hvor godt eller skidt den enkelte plads er eller har været. Det er i modsætning 

hertil ikke muligt hvis man benytter Mønsterarbejdsplads. 

En anden positiv ting ved BS-måling er tanken om at arbejdsmiljøet skal fremstå positivt. 

Princippet med at vise hvor god byggepladsen er, og ikke hvor dårlig, er et godt og motive- 

rende tiltag. I modsætning til Mønsterarbejdspladsens mange røde registreringer, som kan 

have modsat effekt.. 

Jeg mener dog at den meget grundige registrering, der ligger til grund for udregningen af 

BS-indekset, kan blive alt for uoverskuelig. Som jeg nævnte i min delkonklusion efter Møn- 

sterarbejdspladsen, kan runderingerne allerede her blive for omfangsrige. Ved anvendelse af 

BS-måling med en endnu mere omfangsrig og detaljeret registrering tror jeg at det vil blive 

for voldsomt på de fleste byggerier. Metoden er god nok til anvendelse på små projekter, 

men en rundering efter BS-metodens anvisninger på en større plads vil blive for omfattende - 

med risiko for at blive decideret upræcis. 

Jeg vil derfor anbefale at man fortsætter med Mønsterarbejdsplads, i hvert fald indtil denne 

er grøn ved alle målepunkter. Derefter er der mulighed for at gå endnu mere i detaljer med 

registreringen og anvende BS-måling. Lars Vedsmand er dog af en anden opfattelse, idet han 




mener at anvendelsen af BS-måling blot er et spørgsmål om tilvænning og undervisning i 

metodens omfang. 

Jeg mener som sagt der er en risiko for at resultaterne efter en gennemført BS-måling ikke 

vil være præcise nok, og dermed ikke vil give et korrekt billede af byggepladsens sikker- 

hedsniveau. 

Thomas Andersen fra MTH havde ikke hørt om metoden tidligere, men var også positivt 

indstillet på idéen og mulighederne for at kunne sammenligne forskellige byggepladser. 

Thomas Andersen påpeger dog vigtigheden af at se på omfanget af byggeriet, og kun sam- 

menligne pladser af samme omfang. Han mener det vil være svært at ligestille alle pladser, 

da der bl.a. er mange flere entreprenører - og dermed mere koordineringsarbejde - på store 

pladser sammenlignet med små. Der vil derfor være for store forskelle på store og små plad- 

ser, hvilket ikke gør det relevant at sammenligne. 

Min egen konklusion på BS-målingen sammenlignet med Mønsterarbejdsplads er at tiltaget 

og idéen umiddelbart er rigtig god men stadig ikke klar til brug, jf. de ulemper der allerede er 

nævnt i forhold til omfanget af runderinger/registreringer og problemer i forhold til at sam- 

menligne alle pladser. Men med de justeringer kunne BS-målingen være en oplagt afløser 

for Mønsterarbejdspladsen. 




7. Konklusion 

I indledningen stillede jeg følgende spørgsmål i min problemformulering: 

I hvilken forbindelse bliver APV, Mønsterarbejdsplads og BS-måling anvendt på en 

byggesag? 

Hvad er forskellen på Mønsterarbejdsplads og BS-måling? 

Hvad syntes folk i branchen om udarbejdelsen og anvendelsen af metoderne? 

De tre metoder har alle det samme formål, nemlig at forbedre arbejdsmiljøet og forebygge 

ulykker på arbejdspladsen. 

En APV skal udarbejdes af alle virksomheder, og er i forbindelse med en byggesag, entre- 

prenørens beskrivelse af arbejdsopgaver der kan være belastende eller farlige for medarbej- 

derne på byggepladsen. Mønsterarbejdsplads og BS-måling er derimod byggeledelsens vur- 

dering af disse arbejdsopgaver, og et værktøj til at styre at de opsatte sikkerhedskrav bliver 

overholdt. Forud for anvendelsen af Mønsterarbejdsplads og BS-måling er det en fordel at 

inddrage de enkelte entreprenørers APV’er. Dette sikre at alle arbejdsmiljømæssige foran- 

staltninger bliver vurderet. 

Forskellen på Mønsterarbejdsplads og BS-måling er registreringsmetoden og offentliggørel- 

sen af resultaterne. Forarbejdet ved indførelsen af metoderne har vist sig at være næsten 

identiske. Dog er opdelingen af byggepladsen, hvor målepunkterne bliver udpeget meget 

mere detaljeret ved anvendelse af BS-måling. 

BS-målingens resultat vises også ved en enkelt værdi, hvilket giver mulighed for at sammen- 

ligne forskellige byggepladsers sikkerhedsniveauer som er det primære formål med denne 

metode. Denne værdi kan evt. også anvendes til at uddele en økonomisk gevinst eller en ar- 

bejdsmiljøpris til entreprenørerne hvis værdien f.eks. ligger over en af byggeledelsen fastsat 

grænse. 

Det er et omfattende arbejde som kræver at der i den grad afsættes den nødvendige tid, og de 

rigtige kompetencer til at udarbejde dokumenterne. Denne del syntes folk i branchen også er 

meget omfangsrigt, men alle er også enige om at det skal laves, og det er ikke muligt at lave 

de store ændringer da alle punkter i metoderne skal gennemgås og vurderes. Generelt synes 

folk dog det er gode metoder, og idéen og formålet må siges at være meget anvendeligt og 

aktuelt. 


Bøger: 



Kildefortegnelse 

1. 2001 Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg: Håndbog for sikkerhedsgruppen 

Bygge & Anlæg - Juni 2005. Arco Grafisk A/S, Skive, 2005. 

2. Larsen, Erik Fog og Kurt Arend Hansen: Arbejdsmiljø for Bygge og Anlæg - 4. udg. 

Erhvervsskolernes Forlag, 2006. 

Anvisninger & vejledninger: 

3. Jensen, Thomas Fløe: Mønsterarbejdspladsen – metode til intern sikkerhedsdokumentation 

- Carl Bro A/S (Metodebeskrivelse) 

4. Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg: Branchevejledning om Byggeriets 

sikkerhedsmålinger - Oktober 2007. 

5. Dyreborg, Johnny: Mellem papiret & virkeligheden. - Institutionalisering af sikkerhed 

i byggebranchen - Institut for Miljø, Teknologi og Samfund, Roskilde Universitetscenter 

& Arbejdsmiljøinstituttet, 2006. (Ph.d. afhandling) 

6. Arbejdstilsynet: Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering - 

AT-vejledning D.1. Januar 2005 

7. Danmarks Statistik: Statistisk tiårsoversigt 2007 - 48. årgang, August 2007 

8. Industriens Branchearbejdsmiljøråd: Arbejdspladsvurdering og sygefravær - Januar 

2007 

Tidsskriftsartikler: 

9. Thygesen, Kaj: Fælles indsats mod ulykker på byggepladsen & Her fungerer handleplanen 

i praksis. I: Miljø nr. 6/7, 2006, s. 30-32 

10. Westerlund, Malin: Fællesskab og tavse regler. I: Arbejdsmiljø nr. Årg. 20 nr. 5, 

2004, s. 42-43 

11. Matthiessen, Per og Tommy Brandi Krog: Mere end imageproblemer. I: Ingeniøren 

nr. Årg. 29 nr. 47, 2003, Sektion: 1, s. 16 

12. Westerlund, Malin: Antropolog på en byggeplads. I: Arbejdsmiljø nr. Årg. 17 nr. 8, 

2001, s. 60-61 

13. Thygesen, Kaj: Mere sikkerhed i byfornyelsen. I: Arbejdsmiljø nr. Årg. 17 nr. 1, 

2001, s. 3-5 


Websider: 



14. www.bar-ba.dk – BAR-BA. Udg. af Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg 

15. www.danskbyggeri.dk – Dansk Byggeri. Udg. af Dansk Byggeri 

16. www.arbejdsmiljoviden.dk – Videncenter for Arbejdsmiljø. Udg. af Forskningscenter 

for Arbejdsmiljø 

17. www.i-bar.dk – Udg. Af Industriens Branchearbejdsmiljøråd 

18. www.apvguiden.dk – Udg. af Industriens Branchearbejdsmiljøråd 

19. www.nul.arbejdsulykker.dk – Udg. af Arbejdstilsynet & Industriens Branchearbejdsmiljøråd 

20. www.byggeproces.dk – Byggeproces og arbejdsmiljø. Udg. af Branchearbejdsmiljørådet 

for Bygge & Anlæg 

21. www.arbejdsmiljoviden.dk – Udg. af Forsknings- og Videncenter for arbejdsmiljø 

22. www.at.dk – Udg. af Arbejdstilsynet 

23. www.ast.dk – Udg. af Ankestyrelsen 

24. www.da.dk – Udg. af Dansk Arbejdsgiverforening 

25. www.amr.dk – Udg. af Arbejdsmiljørådet 

26. www.byggeevaluering.dk – Udg. af Byggeriets Evaluerings Center 

27. www.byggetal.dk – Byggeriets nøgletalsystem, Udg. af Byggeriets Evaluerings Center 

28. www.dst.dk – Udg. af Danmarks Statistik 

29. www.kbhamt.dk/APV/ – APV-værktøjskasse. Udg. af Københavns Amt 

30. http://agent.dril.dk/agent/?media=55882&style=dr_dk - Tv-udsendelsen ”Den sikre 

vej”, Sendt 27. april 2008 på DR1 

Interviews: 

31. Kenneth T. Olsen, Sikkerhedskoordinator FM Bygningsdrift, den 10/9 2008 

32. Thomas H. Andersen, Sikkerhedsrepræsentant MT. Højgaard, den 18/9 2008 

33. Lars Vedsmand, Miljøkonsulent for Bygge- Anlæg- og Trækartellet (BAT-Kartellet), 

den 29/9 2008 


Bilag 1 



Bilag 

Eksempel på kortlægningsskema til udarbejdelse af APV 

Bilag 2 

Eksempel på handlingsplan til udarbejdelse af APV 

Bilag 3 

Registreringsskema til Mønsterarbejdsplads med billeddokumentation 

Bilag 4 

Registreringsskema til Mønsterarbejdsplads uden billeddokumentation 

Bilag 5 

Registreringsskema til BS-måling 

Bilag 6 

Skema der er anvendt som ledetråd ved interviews 


Bilag 1 

Eksempel på kortlægningsskema til udarbejdelse af APV

Bilag 2 

Eksempel på handlingsplan til udarbejdelse af APV

Bilag 3 

Registreringsskema til Mønsterarbejdsplads med billeddokumentation

Bilag 4 

Registreringsskema til Mønsterarbejdsplads uden billeddokumentation

Registreringsskema til BS-måling 

Bilag 5

Bilag 6 

Skema der er anvendt som ledetråd ved interviews

Metoder til forbedring af sikkerheden på danske byggepladser

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?