Videnskabsretorik og skrivedidaktik.pdf - tilbage - Emu
Videnskabsretorik og skrivedidaktik.pdf - tilbage - Emu
Videnskabsretorik og skrivedidaktik.pdf - tilbage - Emu
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Diskurs, tekst <strong>og</strong> genre<br />
<strong>Videnskabsretorik</strong> <strong>og</strong> <strong>skrivedidaktik</strong>. Side 20<br />
Skriveundervisningen rejser en vigtig forskel mellem spr<strong>og</strong>fag <strong>og</strong> ikke-spr<strong>og</strong>fag. Dette skel er<br />
vanskeligt at sætte i tale på en rimelig måde. Spr<strong>og</strong>fag versus ikke-spr<strong>og</strong>fag konstituerer den<br />
sidste gruppe negativt. I engelsk uddannelseslitteratur er der en tradition for at kalde disse fag<br />
‟content disciplines‟, indholdsfag. Det udtryk er imidlertid ligeså problematisk idet det signalerer<br />
at spr<strong>og</strong>fag ikke <strong>og</strong>så er indholdsfag.<br />
I spr<strong>og</strong>fag er spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> tekster på samme tid fagenes genstand <strong>og</strong> medier for fagligt indhold. I ikkespr<strong>og</strong>fag/indholdsfag<br />
er spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> tekster udelukkende medier for fagligt indhold. Dette skel<br />
finder <strong>og</strong>så udtryk i fagenes tekster hvor tekster i spr<strong>og</strong>fagene traditionelt hovedsageligt er<br />
spr<strong>og</strong>lige, mens tekster i ikke-spr<strong>og</strong>fagene typisk er en kombination af spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> andre grafiske<br />
<strong>og</strong> symbolske udtryksformer. En undtagelse er faget historie der ikke er et spr<strong>og</strong>fag, men hvis<br />
tekster traditionelt bruger spr<strong>og</strong> som primær udtryksform.<br />
Disse forskelle i tekstformer er i dag under pres af de digitale kommunikationsmedier som<br />
nedbryder skel mellem spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> andre udtryksformer. Spr<strong>og</strong>fag, nok især dansk <strong>og</strong> engelsk, må<br />
forholde sig fagligt til andre kommunikationsformer end spr<strong>og</strong>. For ikke spr<strong>og</strong>fag / indholdsfag<br />
er der sket en forskydning så der er større opmærksomhed på spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> tekst; det kan bl.a.<br />
hænge sammen med at modeller <strong>og</strong> figurer i dag typisk produceres digitalt, <strong>og</strong> at det skaber et<br />
øget behov for at udvikle elevernes refleksion <strong>og</strong> kommunikation over processer <strong>og</strong><br />
visualiseringer.<br />
Inden for spr<strong>og</strong>fagene er der yderligere en væsentlig forskel mellem dansk <strong>og</strong> fremmedspr<strong>og</strong>sfagene,<br />
først <strong>og</strong> fremmest fordi danskfaget har det spr<strong>og</strong> som genstand der <strong>og</strong>så er elevernes lærespr<strong>og</strong><br />
i de øvrige fag.<br />
Forskellene mellem de to hovedtyper af fag kan indfanges med begreberne diskurskompetence<br />
<strong>og</strong> tekstkompetence. Diskurs <strong>og</strong> tekst retter opmærksomheden mod to sider af spr<strong>og</strong>brug,<br />
diskurs mod den faglige kontekst for det der skrives, tekst mod tekstfrembringelsen <strong>og</strong> den<br />
spr<strong>og</strong>lige kontekst for teksten. Traditionelt har spr<strong>og</strong>fag haft hovedopmærksomheden rettet<br />
mod udvikling af tekstkompetence, ikke-spr<strong>og</strong>fag/indholdsfag mod tilegnelsen af<br />
diskurskompetence. Også på dette niveau udfordres begge grupper af fag i dag imidlertid på<br />
deres traditioner (se nedenfor side 26).<br />
Genrebegrebet <strong>og</strong> genrekompetence kan ses som et sted hvor de to typer af faginteresse frugtbart<br />
kan mødes. Genrer er socialt forankrede <strong>og</strong> har deres rod i en virksomhed, i skolen i fagenes<br />
undervisningsvirksomhed. I fagene er der historisk udviklet genrer der er relevante for deres<br />
særlige måder at producere viden på. Set fra tekstvinklen er det <strong>og</strong>så sådan at tekster altid<br />
skrives ind i <strong>og</strong> kommunikerer i en bestemt kontekst, <strong>og</strong> denne kontekst ytrer sig i valg af genre<br />
<strong>og</strong> diskurs.<br />
Genrebegrebet må suppleres af begrebet skrivehandling som er mere generelle<br />
fremstillingsformer der findes på tværs af fag, <strong>og</strong> som kombineres på forskellige måder i<br />
fagenes opgavegenrer.<br />
I det følgende udfoldes begreberne nærmere.
Change language