Videnskabsretorik og skrivedidaktik.pdf - tilbage - Emu

Videnskabsretorik og skrivedidaktik. Side 48
Det høje antal korrekthedsrettelser i den højtpræsterende opgave ser ud til at være en
overskudsdemonstration til en dygtig elev som her får vist hvordan hun kan perfektionere sit
sprog også vedrørende tegnsætningen.
Det er interessant at de forholdsvis få kommentarer til faglige vendinger er båret af en
respektfuld tone og snarere tilbyder muligheder end insisterer på bestemte formuleringer. Det
gælder dog ikke det eksempel hvor eleven bruger et forkert fagbegreb. Hvis man isolerer den
del af diskursen der udfolder sig i udtryk og vendinger, er det et interessant spørgsmål for en
større undersøgelse om den faglige diskurs virker mindre formaliseret i dansk end fx i
naturgeografi, og om vi i den respektfulde lærerstemme kan læse en didaktisk understøttelse af
en elev der som skribent er i færd med at udvikle en selvstændig stemme i dansk.
Fælles fokusområder: sprog, skriveproces og taksonomi
Mi‟janne Juul Jensen foreslog i sit oplæg følgende fokusområder for en fælles tilgang til arbejdet
med skriftlighed som danskfaget kunne lægge grunden for:
Fælles krav om sproglig præcision, klarhed og sproglig korrekthed
Samarbejde mellem skriftlige fag om grundlæggende begreber og erfaringer i
skriveprocessen
Fælles forståelse og brug af begreber og taksonomier (problemformulering, redegørelse
og vurdering).
Observationerne af retteprocedurer hos de to lærere i naturgeografi og dansk peger på at det
ikke er så enkelt at etablere fælles krav om sproglig præcision, klarhed og sproglig korrekthed, og at kravet
måske i virkeligheden ikke kan formuleres så generelt. Det er klart at der ikke kan dispenseres
fra denne type krav i det skriftlige arbejde, men det er måske nødvendigt at nuancere
forestillingen om ”det præcise, klare og korrekte sprog” som en generaliserbar norm for
gymnasial skrivning. Det er muligt at tekstnormerne er forskellige i gymnasiefagene, og at
klarhed og præcision fx ser forskelligt ud i fagene, ligesom korrekthedsnormerne måske
vurderes forskelligt. Det kan også være at der opereres med forskellige tekstnormer i forskellige
opgavegenrer inden for det enkelte fag. I læreplanerne for de fleste naturvidenskabelige fag
indgår fx ‟formidling‟ i betydningen populariserende fremstilling af faglig kundskab til andre
målgrupper; det giver måske mening at overveje om der gælder forskellige tekstnormer for disse
opgavetyper sammenholdt med fagets fagkonstituerende genrer. Det er et interessant spørgsmål
hvordan disse normer forvaltes i praksis.
Fordomsfrie og nysgerrige sammenlignende studier og refleksioner er nok en frugtbar vej til
nuanceret viden om hvad der skal til for at elevtekster kan kvalificeres som gode faglige tekster i
de forskellige fag. En mulighed for et samspilsprojekt kunne være at lade eleverne gennemføre
sammenlignende studier af egne skriftlige opgaver i flere fag. På lærerniveau er det relevant at
tilrettelægge efteruddannelses- og udviklingsprojekter med henblik på at udvikle fælles viden og
et fælles begrebsapparat.
Samarbejde mellem skriftlige fag om grundlæggende begreber og erfaringer i skriveprocessen er der gjort
mange erfaringer med siden 1994 hvor der blev indført et basiskursus i dansk som skulle danne
grundlag for det skriftlige arbejde i alle fag. Her ligger fortsat et stort potentiale for samarbejde
om elevers skriveudvikling. Som det ses såvel i Mi‟janne Juul Jensens som i Marianne