Thomas Baunbæk Nielsen underholder med - Frederiksberg HF ...

om dannelse og fagrække
apropos rom og reform
Af Peter Bro
Ikke fordi konditorkunsten
ikke har en
tradition, men den
har aldrig været inde
som del af et klassisk
dannelsesideal.
18 apropos rom og reform
Den danske arkitekt Johan Otto von
Sprechelsen,
det er ham, der har tegnet
den
nye triumfbue i Paris, La Grande Arch, blev i en
portrætudsendelse spurgt, hvilke tre kunstarter
han satte højest.
Han svarede: musik, arkitektur og konditorkunst.
Det overrasker måske ikke så meget at sætte
musik højt. I oldtidens Grækenland byggede det
klassiske paideia-ideal (paideia er det græske ord
for opdragelse) på fagene gymnastik og musik.
Hvis man ser på opdragelses- eller dannelsesidealets
idehistorie, er det også muligt at finde arkitekturen
som disciplin. Det er straks sværere
med konditorkunsten. Af samme grund virker
det overraskende, når von Sprechelsen nævner
det som noget, man burde interessere sig for.
Ikke fordi konditorkunsten ikke har en tradition,
men den har aldrig været inde som del af
et klassisk dannelsesideal, hvilket den jo ikke er
ene om. Andre fag, måske særlig dem med et
praktisk, håndværkspræget fundament har haft
svært ved at hævde sig som nødvendige ingredienser
i et dannelsesideal. De fag, der har været
gennemgående i dannelsesidealets historie er de
fag, hvor muligheden for teoridannelse har
været størst og hvor abstraktionsniveauet hele
tiden har kunnet hæves.
Hvor oldtidens grækere klarede sig med to discipliner,
udvidede romerne det til syv.
” I hellenistisk-romersk tid blev retorik, dvs. veltalenhed
dannelsens højeste mål. Indholdet blev