Thomas Baunbæk Nielsen underholder med - Frederiksberg HF ...

og vi mødtes lørdag 24. januar her i år på fortovscafeen
på pladsen foran det der skrummel til
Pantheon. Mine lærde kolleger mødtes i samme
øjeblik foran Peterskirken og blev fotograferet.
Det er Paolas skyld at jeg mangler på gruppebilledet
og ikke fik gennemgået Peterskirken. Vi
fik et glas kølig hvidvin, en hapser, due caffé espressi,
doppio til mig og så i dagens anledning en
grappa di Barolo fra det fine, gamle, piemontesiske
destilleri Sibona... Solen skinnede som på en
dansk sommersøndag, men vi havde husket solbrillerne.
Med dem på var Paola både Mariolina
og Patrizia og noget mere. Hun er ekspert i il
mercato globale del sesso. Og jeg er god til kulturmøder.
Her drejede det sig om kunderne, kvinderne
og i trafficanti og i sfruttatori, de organiserede
slavehandlere og alfonser, specielt i Italien,
specielt Rom.
-Vi har set et markant skifte i immigrationsmønstret
her i Italien i de seneste år. Kvindernes andel
af indvandringen er på fire år steget fra 36%
til 46%. Den traditionelle arbejdsmigration var
for mænd, og kvinderne blev i hjemstavnen og
holdt hus og passede børn. Det passer ikke mere.
Nu flytter kvinderne sig. Der er tale om en feminisering
af fattigdommen! I hjemstavnen er der
ikke mere noget hjem, og der er ikke mere nogen
stat eller andre sociale strukturer der sørger
for kvinderne. De må sørge for sig selv. Det giver
øget kvindelig arbejdsmigration fordi kvinderne
på hjemstavnens arbejdsmarked er underpriviligeret,
men det giver også grundlag for en ny
slags hvid slavehandel hvor i mercanti di carne
umana skaffer sig kvinder og sidder på et organi-
46 la donna è mobile
seret marked i enhver grad lige fra rekruttering
til alfonsprostitution som endestation. La donna
è mobile!
-Hvor kommer de så fra?
Der er to hovedruter. Den ene udgår fra Østeuropa
og Balkan via Albanien. Vi kalder ruten
den albanske forbindelse. Den anden er den nigerianske
forbindelse der opsamler kvinder fra
Vestafrika. Mercanti di carne umana har vi også
tidligere haft her i Italien. I Campania blev bondepiger
rekrutteret og transporteret til Napoli
af lokale formidlere for derefter at blive sendt
med skib direkte til Marseille som dengang var
europæisk hovedudskibningshavn for hvid slavehandel
til kolonierne i hele verden. Nu går
strømmen den anden vej. Ruterne her er opstået
i organiseret form i 90’erne.
Fellinis putana romana
– en meget truet art
-Hvad så med den traditionelle, selvstændige
putana romana som vi kender så godt fra Fellinis
8 1/2.
- Ja, hun var selverhvervende og selvforsørgende,
men hun er en truet, for ikke at sige uddød
art. Størstedelen af prostitutionsmarkedet
på gadeplan og delvis når det gælder den indendørs
her i byen og for den sags skyld i hele
Italien er nu kontrolleret af grupper af kriminelle
og alfonser af forskellig type, mere eller
mindre professionelle. Det betyder at den
kvinde der er offer for slavehandel, tvinges og
fastholdes i sin situation med vold og magt.
Hun kan ikke gå sig en tur, hun kan blive over-