Thomas Baunbæk Nielsen underholder med - Frederiksberg HF ...

graden af langsomhed er ligefrem proportionel
med erindringens intensitet;
graden af hurtighed er ligefrem proportionel
med glemslens intensitet.
noget siden 1700-tallet, og det er da også rigtigt,
at blandt andre Rousseau har slået i bolledejen
ved at hævde, at kulturen havde ødelagt den
menneskelige lykke, og lovprise en uskyldighedstilstand,
som han mente var oprindelig
for mennesket. På vores breddegrader angreb
Grundtvig latinskolen, som han kaldte ”dødens
skole” og ønskede at erstatte den med ”livets
skole”. Begge hyldede også håndværket, så med
oprettelsen af håndværksskoler, højskoler og
husholdningsskoler fik dannelsesbegrebet flere
nuancer. Endelig: konditorkunst.
Men tager man de sociologiske briller på, er der
vel tale om to slags dannelse, en finere og en
knap så fin. Rousseaus og Grundtvigs anstrengelser
har båret frugt i form af alternative uddannelsesinstitutioner
og frem for alt alternative
pædagogiske principper, men det er
stadigvæk sidespor. Den klassiske, lærde dannelse
trives i bedste velgående som værende
højere og højest. Den dannelse man får i livets
skole kan højest blive en udvidet udgave af det,
der hedder ”hjertets dannelse”.
Apropos
dannelsesidealets historie og Johann Amos Comenius
fra den anden humanistiske reformbølge
og at ville lære alle alt og oven i købet gøre
det grundigt og alsidigt:
20 apropos rom og reform
Omkring år 1700 var det vel muligt. Verden var
stor og den samlede viden var, hvis ikke lille, så
håndterbar. Almendannelse var et opnåeligt
mål. Siden er verden blevet mindre og den samlede
vidensmængde større. I dag er verden meget
lille og vidensmængden meget stor. For stor
til at et enkelt menneske kan rumme det hele.
Ingen kan vel i dag sige, at de ved alt. For år tilbage
sagde man, at den samlede viden blev fordoblet
på ni år. I dag går det givet endnu hurtigere.
Og verden bliver stadig mindre.
Den tyske filosof Rüdiger Safranski har skrevet
en bog med titlen: ” Hvor meget globalisering
tåler mennesket?”. Jeg citerer ( Kristeligt Dagblad
15.5.04 ): ” I Tyskland spiller nærværet, jorden,
hjemstavnen og skoven langt tilbage i historien
en særlig rolle”. ”Skoven er et hyppigt
opdukkende motiv i en tysk selvforståelse og
Safranski spejler da også globaliseringen i skovens
metafor. For romerne var Germanien det
uigennemtrængelige skovland, som civilisationen
ikke kunne nå. Fra Grimms eventyr kender
man skoven som det sted man farer vild, og civilisationens
projekt har i almindelighed bestået
i at rydde den ugennemsigtige skov – både i
konkret og metaforisk forstand. Men globaliseringen
skaber sine egne skove. Begreber som
”informationsjunglen” forekommer hyppigt og
peger på det paradoks, at i og med at hele verden
er blevet synlig og nær, er det blevet stadig
vanskeligere for os at finde vej.”
”Hos mennesket er der oprindeligt en sammenhæng
mellem sansning og handling, hævdes
det. Til sansning svarer handling, men det glo