Thomas Baunbæk Nielsen underholder med - Frederiksberg HF ...

aserer sig på psykologi”. Det konstaterer adjunkt
Finn Thorbjørn Hansen Fra Forskningsenheden
i vejledning på Danmarks Pædagogiske
Universitet (Til august afholdes der på DPU
en stor international konference om emnet med
titlen ”Filosofisk praksis – et spørgsmål om dannelse?”).
”Pointen med den filosofiske arbejdsform er, at
selv om man tager udgangspunkt i det personlige,
forsøger man på baggrund af dette at opstille
nogle mere almene regler eller værdier,
når nu man har fulgt Rüdiger Safranskis råd og
slået sig ned i den senmoderne globale skov og
har ”ryddet en lysning”, hvad skal man så?
som rækker ud mod et fællesskab. Dermed kan
man også undgå, at samtalen bliver terapi for
den enkelte, og kan i stedet gøre den til et led i
den enkeltes dannelse som menneske.”
”I det såkaldt senmoderne samfund bliver der i
stigende grad brug for, at den enkelte bliver afklaret
om sin egen eksistentielle køl. At søge
det, der giver mening i livet.”
”Et af de begreber, som i denne forbindelse vinder
frem, er autencitet. I stedet for at tilstræbe,
at alle i samfundet skal have den samme moral
og de samme værdier, handler det om at arbejde
for, at den enkelte overhovedet har et moralsk
ideal og er tro imod dette”. Her refereres til den
canadiske filosof Charles Taylor,” som mener,
at individualiseringen af samfundet på denne
måde kan udvikle sig til noget positivt”.
22 apropos rom og reform
”Ved at gå filosofisk til værks kan man knytte
det personlige sammen med det almene og dermed
sprænge sig vej ud af selvrealiseringskulturen.
Hvis man prøver at få den enkelte til at formulere
sine idealer og tænke sig selv ind i en
større sammenhæng, er der større mulighed for
at tænde nogle ildsjæle og engagere flere mennesker
i vores demokrati.”
Apropos reform:
En reform skal naturligvis rette op, hvis noget
er skævt, så når OECD’s rapport, der blev offentliggjort
18.05.04, endnu en gang påpeger, at
danske folkeskoleelever har vanskeligheder i
dansk, matematik og naturfag, skal der naturligvis
gøres noget ved det. Så nu bliver der repareret
og justeret hele vejen igennem fra folkeskole
til gymnasium og HF. Fint nok, men det er jo
ikke de vilde, nyskabende reform-tanker, men
gamle dyder på nyt papir. Hvis man anskuer det
lidt mere kreativt, kunne man sige, at når nu
man har fulgt Rüdiger Safranskis råd og slået sig
ned i den senmoderne globale skov og har ”ryddet
en lysning”, hvad skal man så? Så kunne
man passende tilberede et godt måltid mad –
”slowfood”.
Så, inspireret af von Sprechelsens interesse for
konditorkunst, siger jeg til fremtidige reformatorer:
Lad os få kogekunst på skemaet. Jeg er klar
over, at det eksisterer i beskedent omfang som
”frikadellesløjd” i folkeskolen. Jeg foreslår at indføre
det i gymnasiet og HF og på universiteterne.
Gastronomi , (af fr. gastronomie, af gr. gastronomia,
af gaster’mave’ og -nomi, egl. ’læren om