Thomas Baunbæk Nielsen underholder med - Frederiksberg HF ...

Man kan udmærket forestille sig forandringer
fra en skemalagt dagligdag,
men det skal gøres omhyggeligt og
planlagt. Jagten på fremtidens kompetencer
skulle jo nødigt indebære at når
man tror man har løbet fremtiden op så
er den væk.
en del af den moderne rationalitet. Som skole
kan vi ikke bare kræve at eleverne skal være til
stede i alle timerne, og så tillige forvente at man
også som elev stiller sin tid til rådighed efter kl.
16.00.
HF-reformen indebærer flere undervisningstimer
men noget af tiden bør anvendes til at fokusere
på det elementære. Det enkelte fags lille
tabel.
Lad os inddrage den gamle landstræner Sepp Piontek,
der førte 80’ernes fodboldlandshold til
store triumfer. Han lagde ikke skjul på at for at
kunne klare sig på fodboldbanen må den enkelte
spiller besidde et vist løbepensum. Men
det er sjældent sjovt bare at løbe, terpe og gentage.
Det er imidlertid nødvendigt. Ellers opnås
der ikke succes. Det er alle enige om når vi taler
om sportens verden. Fremtidsforskeren Rolf
Jensen kalder det »hard fun«. Hvorfor kan dette
ikke også blive en accepteret del af skolesyste-
4 den lokale problemformulering
met? Det er jo afgørende at det basale er på
plads. Ellers har jeg meget svært ved at se hvordan
et kvalificeret projektarbejde kan iværksættes.
Det er ikke sort skole at lære udenad, men
det er derimod sort skole at true elever til udenadslæren.
Man kan udmærket fortælle eleverne
at hvis de ikke har kendskab til de helt elementære
begreber, så er der ikke mulighed for faglig
udvikling.
Det er ikke hensigtsmæssigt hvis en skole signalerer
at alt er muligt. Præcise rammer er en fordel.
Der er ikke megen skole ved at eleverne
overlades til en situation, hvor det ikke er fastsat
hvad der er væsentligt, og hvad der er mindre
væsentligt. Eleverne vil gerne udfordres af levende
mennesker. Af en god lærer.
Den største nyskabelse som reformen indeholder
er flytning af fokus fra det enkelte fag/den
enkelte lærer til samspillet og samarbejdet mellem
fagene/lærerne. Fra metodefrihed til fælles
ansvar. Helt konkret vil dette ikke kun komme
til udtryk i den naturvidenskabelig faggruppe
og kultur og samfundsfagsgruppe, men i praksis
komme til at involvere samtlige fag i større eller
mindre omfang. Dette bliver en omfattende organisatorisk
udfordring, som kommer til at
rykke rundt på mange lærervaner. Men jeg tror
ikke det bør give anledning til store bekymringer.
Udgangspunktet for et frugtbart samarbejde
er kvalificeret til stede. For som en af eleverne
bemærkede forleden
»Hvor er det dog dejligt at gå på en skole hvor
lærerne kan deres fag«.