DANSK PELSDYRAVL - Kopenhagen Fur

fornuft i sig, hvis den skal accepteres og
respekteres. Og at en kontrolindsats, der
ikke er respekt for, er en halsløs gerning.
I denne 7. og afsluttende temaartikel om
Kontroldanmark har vi talt med fem fremtrædende
politikere. De har alle haft politisk
ansvar for store dele af de områder i
samfundet, som direkte berøres af samfundets
kontrolindsats. Det er to tidligere
erhvervsministre, den nuværende og en
tidligere fødevareminister og den nuværende
socialminister. Alle har de bud på,
hvor vi har for lidt eller for meget kontrol
i Danmark.
Eller sagt på en anden måde: De ved, at
der er masser af muligheder for at gøre
det bedre.
lene esPersen (k)
tiDligere økonomi- og erHvervsminister
Det er en udbredt opfattelse, at det danske
samfund ikke mindst i VK-regeringens
tid frem til 2011 i stigende grad udviklede
sig til et formynderisk, destruktivt og
kontrolfikseret samfund. På trods heraf
forstår selvsamme VK-regerings økonomi-
og erhvervsminister fra 2008 til
2010, Lene Espersen, godt, når der tales
om Kontroldanmark.
- Jeg har besøgt mange både private og
offentlige virksomheder og institutioner,
og det er klart min opfattelse, at vi ge-
Det var en af Sovjet-kommunismens
fædre, Vladimir Lenin, som sagde: ”Tillid
er godt. Men kontrol er bedre”. I den
første artikel i denne serie sagde CBS-forskeren,
cand.mag. og Ph.d. Niels Thyge
Thygesen: ”Da man ikke kan kontrollere
alt, så er min sikkerhed for at kunne bevæge
mig i denne verden ikke kontrol.
Det er tillid”.
Det handler som med så meget andet om
at finde balancen, nødvendigheden og
relevansen. Eller som fødevareminister
Mette Gjerskov siger det i et af disse afsluttende
interviews i serien om Kontroldanmark:
- Jeg tror, det er vigtigt, at vi erkender,
at vi efterhånden får uanede muligheder
nerelt har for meget kontrol. Vi er overregulerede
på en række områder, fastslår
Lene Espersen.
- Som økonomi- og erhvervsminister ville
jeg gerne arbejde for flere vækstvirksomheder.
I den forbindelse oplevede jeg, at
mange gerne vil have to ansatte i stedet
for ti, for ellers kommer Arbejdstilsynet
med alle mulige regler og krav om to badeværelser
osv. Det bliver så kompliceret,
at man skal ansætte en medarbejder til
kun at tage sig af reguleringerne, og det
gider virksomheder ikke.
Arbejdstilsynet gør vel også noget godt,
både for virksomheder og medarbejdere?
for at kontrollere alting. Min holdning er,
at med kontrol som med bureaukrati og
andet godt, så skal man hele tiden stille
spørgsmålet: Er det her nu nødvendigt?
Hendes forgænger i Fødevareministeriet,
Henrik Høegh, gør opmærksom på, at
der i enhver kontrolindsats også indgår
et menneskeligt element. Han efterlyser
konduite i kontrolarbejdet.
- Konduite er ikke altid lige nemt, men er
den ikke-eksisterende, er resultatet nemt
for meget pernittengryn, siger Henrik
Høegh.
når reglerne
HånDHæves uens,
skaber Det irritation
Det var i VK-regeringens tid, at Kontroldanmark blev udviklet. Men erhvervsministeren fra
dengang, Lene Espersen, mener klart, at vi generelt har for meget kontrol i Danmark.
Nr. 8. November 2012
- Ja, men de holder også sig selv i gang.
De bliver vel nærmest lønnet efter hvor
mange cases, de kan give anmærkninger
på. Det fører til en masse rapporter, og
jeg har en fornemmelse af, at vi har lavet
så mange regler, at ingen rigtig har overblik
over, hvordan tingene skal administreres.
Det betyder, at reglerne håndhæves
uens, og det skaber irritation.
automatreaktion: mere kontrol
- Samtidig betyder den kendsgerning, at
medierne kører så meget på enkeltsager,
at der i det offentlige udvikles en nulfejlskultur,
som betyder, at man hellere gør
tingene ekstra grundigt end at lade den
sunde fornuft råde. Man skal gøre op
med denne nulfejlskultur. I stedet skal vi
31