DANSK PELSDYRAVL - Kopenhagen Fur

More documents

Recommendations

Info

ifasa købenHavn 2012 avl og genetik forskning af vilHeM weiss vwe@kopenHagenfur.CoM og peter foged larsen pfl@kopenHagenfur.CoM avl Gruppeindhusning bliver mere og mere almindeligt indenfor minkproduktion. Desværre medfører gruppeindhusning en øget risiko for aggressioner mellem dyrene. Det betyder også flere dyr med skader. En undersøgelse, hvor aggressionsniveauet blev målt i form af bidemærker på lædersiden af skindet, viser, at dyrenes aggressionsniveau er arveligt. Aggressionsniveauet afhænger både af dyrets egen genetik og af genetikken ved de dyr, det sættes sammen med i buret. Resultatet af undersøgelsen indikerer, at det er muligt at avle sig frem til dyr, der kan gruppeindhuses, uden at de får flere skader end ved parvis indhusning. Aggression hos mink var også emnet i en russisk undersøgelse, hvor der er påvist en sammenhæng mellem dyrenes pigmentering og deres temperament. Undersøgelsen blev lavet ved at krydse mink af typen ”Karelian Plettet”, der minder om en mislykket Cross på to grupper af vildmink. Den ene gruppe var selekteret til at være meget tillidsfulde, mens den anden gruppe var selekteret til at være meget aggressive. Det viste sig, at krydsningerne mellem den spættede han og de aggressive tæver var væsentligt mere pigmenterede end krydsningerne med de tillidsfulde mink. Jagten på et endnu højere avlsresultat ved fravænning er efterhånden koncentreret om, at vi ikke skal have flere hvalpe født. I stedet handler det om at holde liv i dem, der bliver født. Denne øvelse begynder allerede, når de befrugtede æg har sat sig fast. I en dansk undersøgelse blev sammenhængen mellem antal implantationsar i børhornene – et udtryk for hvor mange befrugtede æg, der er implanteret, og hvor fostrene er nået halvvejs gennem drægtigheden – og antallet af fødte hvalpe registreret. Resultatet af undersøgelsen er, at der er væsentlig flere implantationsar, end der er fødte hvalpe. Antallet af implantationsar er ikke afhængig af tævernes fedningsgrad ved fødsel, men der er tydelig forskel i antallet af levende hvalpe ved fødsel. Fede tæver mister flere hvalpe end tæver i normal foderstand. En optimal fodring gennem drægtigheden kan reducere tabet af fostre og resultere i flere levendefødte hvalpe. En hollandsk undersøgelse bekræf- tede, at antallet af aktive dievorter ved tæverne er afgørende for hvor mange hvalpe i kuldet, der overlever. Antallet af anlæg for dievorter er arveligt. Den hollandske undersøgelse konkluderede, at det kan betale sig at lægge antallet af dievorter hos minkhvalpe ind som en udvælgelsesparameter, når næste års avlsdyr skal findes. genetik På det genetiske område er der på et generelt forskningsniveau sket en voldsom udvikling i de senere år. På pelsdyrom- 44 TIDSSKRIFT FOR <strong>DANSK</strong> <strong>PELSDYRAVL</strong>
ådet er der også sket en stor udvikling. Der foregår koordineret forskning på internationalt plan, der skal kortlægge pelsdyrenes genkort. Det skal synliggøre på hvilke kromosomer, de respektive gener er placeret. På nogle områder er det ikke nødvendigvis genernes placering på kromosomerne, der er det mest hensigtsmæssige at kigge efter. Derimod er der nogle korte sekvenser på nogle kromosomer – de såkaldte genmarkørere – der angiver, om et dyr er i besiddelse af lige nøjagtig den egenskab, vi ønsker. Inden for genforskning har man den store fordel, at der i nogen udstrækning kan anvendes resultater fra forskning indenfor andre dyrearter, hvis det viser sig, at der er en tilstrækkelig stor lighed. Det er en stor fordel for pelsdyrerhvervet, da de andre husdyrbrugsgrene er længere fremme indenfor den type forskning, end vi er. Forskning i disse emner er lig med forskning på lang sigt. Der kommer ikke nødvendigvis brugbare resultater her og nu, men engang i fremtiden vil det være helt naturligt at anvende disse redskaber også i pelsdyravlen. Vi skal blot kigge på forskningen indenfor menneskets genetik for at se perspektiverne. Der kan nu undersøges for diverse forskellige arvelige sygdomme indenfor mennesker. Overføres dette til mink, vil det med årene blive muligt at undersøge for diverse arvelige defekter. Det bliver måske ikke indenfor en overskuelig fremtid muligt at udvælge de rigtige avlsdyr via genetiske analyser, men det bliver forhåbentlig muligt at udpege de dyr, der er bærere af uønskede gener. Vi kæmper indenfor nogle af minktyperne med problemer, som måske kan afhjælpes ved hjælp af en genetisk analyse. Arbejdet med genforskningen har indtil videre resulteret i, at man har fundet ud af på hvilke kromosomer, at generne for kvalitetsegenskaberne dækhårstykkelse, dækhårslængde og underuldstæthed ligger. Samtidig viste undersøgelsen, at egenskaberne dækhårslængde og dækhårstykkelse ser ud til at være koblet sammen således, at der ved en selektion for den ene egenskab og samtidig selekteres for den anden. Sammenhængen bestod i, at selektion for kortere dækhår også betød dyr med tyndere dækhår. Der er ligeledes fundet en metode til test af slægtskabet mellem mink. Dette kan – når metoden bliver tilgængelig i praksis – anvendes ved avlsdyrindkøb, hvor man ved indkøb regner med en form for krydsningsfrodighed. Specielt når der handles mellem to besætninger med meget højt skindmæssigt produktionsniveau, kan man frygte, at der er slægtskab mellem individerne. Dermed opnås den ønskede fremgang ikke. I sådanne tilfælde kan genetiske analyser sikre det rigtige indkøb af nye avlsdyr. aDfærD og velfærD forskning af vilHeM weiss vwe@kopenHagenfur.CoM og peter foged larsen pfl@kopenHagenfur.CoM Begreberne adfærd og velfærd er noget, som alle pelsdyravlere i stigende grad skal beskæftige sig med. Ligesom indenfor al anden husdyrbrugsproduktion er der også krav til pelsdyrerhvervet om at dokumentere, at dyrene har en god velfærd i de produktionssystemer, de nu engang befinder sig i. For at dokumentere dette er der forsket meget i, hvordan velfærd kan måles, og hvordan forskelle i farmmanagement kan påvirke dyrenes velfærd. Nr. 8. November 2012 En bedre velfærd hos dyrene kan blandt andet opnås ved at selektere for mere tillidsfulde dyr, når der udvælges avlsdyr. Forskellige selektionsforsøg har udover bedre velfærd også vist produktionsmæssige fordele i form af bedre parringsvillighed og tegn på bedre udvikling af hvalpene, bl.a. i forhold til at lære at drikke. Ligeledes har undersøgelser vist, at burberigelse enten i form af hylder, rør eller bidesnor reducerer dyrenes stressniveau ganske betydeligt og dermed giver dem en bedre velfærd. Stressede tæver op til fødsel mister i for- bindelse med fødslen og i dagene umid- delbart efter flere hvalpe end de tæver, der ikke er stressede. Man kan mindske tævernes stressniveau ved at give dem halm, så de kan udøve normal redebygningsadfærd. Det er vigtigt for tævens velfærd – og dermed også for hvalpenes overlevelsesmuligheder – at hun har mulighed for at lave en rede, hvor hun kan holde hvalpene samlet, så de er lette at holde varme. klatrebure og gruPPeinDHusning. Klatrebure og deres indflydelse på dyrenes velfærd er meget diskuteret. I en svensk undersøgelse er klatrebure sammenlignet med almindelige standardbure til tæver i diegivningsperioden. I de første fire uger af diegivningsperioden er der ingen forskel på de to burtyper, men i ugerne fem til otte er der forskel. Tæ- 45
Page 1 and 2: Dansk PelsDyravl MedleMsblad for da
Page 3 and 4: analyselaboratoriet Herningvej 112,
Page 5 and 6: forlig meD faktaforvirring leDer af
Page 7 and 8: Nr. 8. November 2012 7
Page 9 and 10: Nr. 8. November 2012 Ny og stærker
Page 11 and 12: Jeg Har fået en rigtig goD og Posi
Page 13 and 14: antistof-reaktion når smitten find
Page 15 and 16: anbefalinger for vaCCination som f
Page 17 and 18: er beliggende udenfor Jylland. Øns
Page 19 and 20: René Lambertsen (th) havde den 13.
Page 21 and 22: politiinspektør ved Rigspolitiets
Page 23 and 24: KVALITET, EFFEKTIV & HURTIG Flere s
Page 25 and 26: avlerbesøg unDer DeCember-auktione
Page 27 and 28: kere, der ofte er enkeltmandsfirmae
Page 29 and 30: Buntmagerlauget viste både traditi
Page 31 and 32: fornuft i sig, hvis den skal accept
Page 33 and 34: Dyrevelfærd Forståelse Løsninger
Page 35 and 36: ådighed for husholdninger, private
Page 37 and 38: Der sk al mere konDuite inD i kontr
Page 39 and 40: Hvad er risikoen ved at erstatte ko
Page 41 and 42: Spar i Skatten 2012 Vi beregner - d
Page 43: - Det var en hel speciel oplevelse,
Page 47 and 48: welfur veD ifasa- kongressen i køb
Page 49 and 50: En finsk undersøgelse bekræftede,
Page 51 and 52: gang ønsker at dele dette overskud
Page 53 and 54: Kort model passer i 9” x 12” ru
Page 55 and 56: outi loHi 50 år Den 10. januar 201
Page 57 and 58: nye faglige meDarbeJDere bente lyng
Page 59 and 60: julekonkurrenCe Nr. 8. November 201
Page 61 and 62: tiDlig afregning efter DeCember-auk
Page 63 and 64: DeCember 2012 oPsamling siDste fris
Page 65 and 66: ElMover: Elektrisk med variabel h
Page 67 and 68: KØB-SALG-VURDERING af alt til mink
Page 69 and 70: Nr. 8. NOVEMBEr 2012 69
Page 72: ALT HENVENDELSE; Dansk Pelsdyravler

DANSK PELSDYRAVL - Kopenhagen Fur

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?