DF2010 Livet på servicedesken - Prosa

Databaser
Sæt turbo på databasen
En række nye ukonventionelle databaser har set dagens lys. De bryder med
gamle ideer og lover smæk for skillingen. Til gengæld kan de ikke anvendes
til hvad som helst.
Af Tania Andersen, prosabladet@prosa.dk
”
Mange databasesystemer er bygget op omkring
paradigmer fra 1970’erne, og det laver man ikke
bare lige om.
Nutidens velkendte databaser bygger på
ideer, der har 40 år på bagen, så der er plads
til forbedringer.
– Mange databasesystemer er bygget op
omkring paradigmer fra 1970’erne, og det
laver man ikke bare lige om.
Sådan lyder vurderingen fra ph.d.-studerende
på IT-Universitetet Rasmus Resen
Amossen, som forsker i, hvordan databaser
kan gøres hurtigere. Internettet og dets gigantiske
tjenester såsom Googles søgninger
og Facebooks sociale netværk har sat fokus
på, hvordan databaserne kan trimmes og få
bedre ydelse.
Et enkelt eksempel er den splinternye
database VoltDB, som i nogle tilfælde kan
være 100 gange hurtigere end webfavoritten
MySQL.
Bag VoltDB står MIT-professoren (Massachusetts
Institute of Technology) Michael
Stonebraker med mange års databaseer-
Ph.d.-studerende Rasmus Resen Amossen, forsker i databaser.
faring fra for eksempel Postgres. Sammen
med andre forskere dissekerede han en open
source-database for at se, hvad der egentlig
sker under belastning. Det viste sig, at en
overraskende stor del af tiden gik med at
håndtere logfiler, låsning af rækker og med
at have styr på i/o-buffere, mens ganske lidt
af processortiden – kun få procent – gik med
det egentlige søgearbejde.
– Der bliver sat et kæmpe skib i søen for
at lave meget lidt arbejde, siger Rasmus
Resen Amossen.
I VoltDB er såkaldte analytiske forespørgsler,
som tager lang tid, fravalgt fra starten.
I stedet fokuseres på transaktioner, som
foretages over kort tid.
– Data tilgås via stored procedures, og
derfor kender databasen hele arbejdsbyrden
på forhånd.
I stedet for at udføre opgaverne parallelt
tager VoltDB opgaverne i serier, og det gør
mange ting meget lettere.
Ofte betyder det, at man ikke behøver at
føre log over transaktionerne. VoltDB skriver
kun til hukommelsen, så behovet for at
holde styr på diskbuffere forsvinder også
som dug for solen.
– Der er en masse, der kan skæres væk, og
i indledende tests fik de et speedup på en
faktor 100. Alle de her paradigmer fra 70’erne,
hvor meget af det har vi egentlig brug for i
vore dage, spørger Rasmus Resen Amossen.
En database til enhver lejlighed
VoltDB bygger på SQL og ligner på den måde
de gamle databaser, men mange andre nye
databaser er kendt under overskriften NoSQL,
der efter behov kan opfattes som ’ingen SQL’
eller ’not only SQL’, ikke bare SQL. Mange
af disse benytter den såkaldte key-valuemodel,
hvor en nøgle peger på en enkelt
værdi. Men mange går galt i byen ved at se
26 Prosabladet · 11 · 2010