SOGNE BLAD - Trige-Ølsted fællesråd

Lovsang over våren
Efter denne lange, lange vinter med sne og is
og bidende kulde i månedsvis er foråret endelig
kommet i al sin pragt. Med sol, fuglesang
og blomster og buske i alle kulører. Vi
turde næsten ikke tro på, at det ville ske.
Vi får meget givet, som vi skulle skønne
på. Vi skulle lovsynge Gud og takke for livet,
meget mere end vi gør. For der ligger
en stor befrielse i selve dette at give sin glæde
frit løb.
Der er nok, som vil ødelægge. Der er nok
at bekymre sig om. Vi kan selv have store
problemer for dagen og vejen. Og oveni dét
bombarderer dagspresse og TV os dagligt
med krig og mord og elendighed. Jo, ondskab
og synd er bestemt ikke abstrakte størrelser
hos os.
Hvis vi ikke får vore bekymringer ud, får luft
til dem, så går man dér eller ligger man dér
og spekulerer, og det bliver bare værre. Når
vi endelig får dem ud og begynder at tale om
dem, så klager vi os, og vi kan sagtens blive
enige om, at der er noget helt forkert ved
den fortravlede og bundne måde, vi indret-
3
ter vores tilværelse på; vi kan også sagtens
blive enige om verdens forfærdelig skæve
gang. Men så kommer vi som regel heller
ikke længere. For vi har ikke rigtigt noget at
sætte i stedet. Vi sidder fast i dét, vi er i, og
i vores klagen.
Forårets vidunderlige grønhed. Guds store
gaver til os. At give sin glæde frit løb. Hvor
er det alt sammen henne? Det er der jo også!
Men ofte skjult i tågen, livet selv! – Dét, som
vi kan blive enige om i vores klagen, er ikke
det hele. Vi lever faktisk vores tilværelse på
alt det andet, som også er der. Men vi har let
ved at glemme det, fordi vore bekymringers
krat breder sig så vidt.
Evangeliet vil altid føre os tilbage til dét,
som vi har så let ved at glemme, al skabelsens
grund, altid ungt og nyt, så ubegribeligt
som et nyfødt spædbarn; så vi husker, så vi
genkender, så vi takker. Vi får meget givet,
som vi skulle skønne på. Bag bekymringernes
krat ligger livets rige kilder.
Walther Nielsen-Refs