Energibevidst projektering i landbruget - LandbrugsInfo

Energibevidst projektering
i landbruget
Vejledning
1

Generelt
Denne pjece omhandler energibevidst projektering i
landbruget. Det beskrives, hvordan man anvender
energibevidst projektering i forbindelse med nybyggeri
eller renovering af eksisterende anlæg i landbruget.
Endvidere omtales de tiltag, der sikrer målbare
gevinster af den energibevidste projektering.
Under udarbejdelse af pjecen er der taget udgangspunkt
i det materiale, der med støtte fra Energistyrelsen
blev udviklet til den industrielle sektor for
ca. fem år siden. Dette materiale er nu omskrevet og
tilpasset landbrugssektoren, men idegrundlaget er i
store træk det samme. Fra industrien foreligger en
lang række eksempler på vellykket anvendelse af
energibevidst projektering.
Som i andre brancher er der også inden for landbruget
ret faste traditioner for, hvordan planlægning af
nybyggeri og nyanskaffelser håndteres. Oftest indgår
produktionsanlæggets energiforbrug ikke eller
kun perifert i vurdering af driftsomkostningerne. Årsagen
er ikke en bevidst underkendelse af energiforbrugets
betydning for nettoresultatet, men derimod
nærmere en manglende viden om mulighederne
for anvendelse af energieffektivt udstyr.
Forringede produktions- og afsætningsforhold for
landbrugsvarer nødvendiggør en målrettet tilpasning
af indsatsfaktorerne i produktionen. Forskellige muligheder
for en rationel produktion med et lavt forbrug
af energi skal derfor overvejes allerede i projekteringsfasen.
Udvikling af ny teknologi går stærkt, og nye muligheder
opstår hele tiden. Eksempelvis er computere
blevet langt kraftigere og samtidig meget billigere.
Det samme gælder frekvensomformere til omdrejningsregulering
af elmotorer. Det er derfor vigtigt, at
man selv følger med i udviklingen. Tænk anderledes
eller alternativt og gør brug af den viden, der findes
hos leverandører, rådgivere og totalentreprenører.
Målet er at opnå de bedste anlæg (såkaldt BAT: Best
Available Technology) med mindst muligt energiforbrug
og samtidig acceptable tilbagebetalingstider på
eventuelle merinvesteringer.
2
Plantørringsanlæg
Hvis man vil have det fulde udbytte af sit plantørringsanlæg,
er det fornuftigt at investere i en styring
til start og stop af blæser og eventuelt varmekilde.
Derved undgår man at have anlægget kørende
unødige timer. Det har ved forsøg vist sig,
at man kan spare op til 30 % af energien.
I landbrugssektoren bliver større anlægsarbejder
sjældent udbudt i licitation, men ofte gennemført af
en totalentreprenør. Som totalentreprenør er det oplagt
at anvende BAT, men det kan naturligvis ikke
gøres uden en vis interesse fra landmanden.
Alt for sjældent bliver der tænkt på energieffektivitet
i forbindelse med opførelse af nyanlæg eller
ved større ombygninger. Dette er til trods for, at hidtidige
erfaringer tydeligt har vist, at man lettest og
billigst opnår væsentlige energibesparelser, hvis der
allerede fra projektets start fokuseres på anvendelse
af energieffektivt udstyr.
Når de første anlægskrav er fastsat, er de første begrænsninger
for anlægget dermed lagt. Omtanke er
i denne forbindelse et nøgleord. I en dynamisk verden,
hvor der stilles høje krav, såvel tekniske som
økonomiske, til projektaktørerne, er holdningen desværre
ofte den, at omtanke er en unødig omkostningsforøgelse!
Energibevidst projektering
Energibevidst projektering er en metode til at reducere
energiomkostningerne i nye eller renoverede
produktionsanlæg. Det sker ved at:
Analysere og vurdere det reelle behov, som
anlægget skal dække.
Vurdere totaløkonomien. Det vil sige de samlede
investerings- og driftsomkostninger for
forskellige løsningsmuligheder.

Bevidst valg af energikilde
giver sund økonomi
Energibevidst projektering er interessant for alle
landmænd, der skal investere i produktionsanlæg,
uanset om de skal bygge nyt eller ændre på et eksisterende
anlæg.
Jo tidligere man som landmand forholder sig til anlæggets
samlede energiforbrug, jo større er mulighederne
for at finde den økonomisk mest fordelagtige
løsning. Det er væsentligt billigere at vælge en
energieffektiv løsning fra starten end at skulle ændre
på anlægget senere.
Der er ofte markante besparelser at hente i det
energiforbrugende hjælpeudstyr til ventilation,
mælkekøling, belysning med mere.
Med energibevidst projektering sikrer man en systematisk
vurdering af, hvilke tekniske løsninger der
kan give den bedste totaløkonomi. Mange landmænd
kan selv varetage denne funktion. Andre kan
Brug frekvensomformere til at
regulere behovet
En ventilators hastighed kan reguleres med en
såkaldt frekvensomformer, hvor elnettets 50 Hz
omformes til en lavere frekvens. Jo lavere frekvens,
jo lavere hastighed og energiforbrug.
Frekvensregulering sikrer, at motoren bevarer sit
drejningsmoment, selv om hastigheden reguleres
næsten ned til nul. Ventilatoren kan køre
meget stabilt selv ved lave hastigheder og
stærke vindpåvirkninger. Energimæssigt er frekvensregulering
at foretrække frem for spændingsregulering.
Til gengæld er frekvensregulering
dyrere i anskaffelse.
Spændings- og frekvensreguleringer er i reglen
koblet til en elektronisk styring, som reagerer på
impulser fra temperatur- og/eller luftfugtighedsfølere.
have fordel af at tilknytte en ekstern energigransker,
som kan se på anlæggets energiforhold med friske
øjne. Man kan eventuelt få totalentreprenøren til at
inddrage denne funktion i planlægningsfasen.
Start tidligt i projektforløbet
Der kan være store fordele ved at arbejde med
energibevidst projektering fra de allertidligste faser i
et projektforløb. Man får det største udbytte af arbejdet,
hvis man fra starten gør følgende overvejelser:
Hvilke behov skal anlægget dække?
Hvilke tekniske løsninger kan opfylde behovet?
De skitserede løsningers energiforbrug?
Der er mange penge at spare ved at finde og gennemføre
energibesparende foranstaltninger, mens
projektet endnu er på tegnebordet. De samme ændringer
vil være langt dyrere at gennemføre på et
senere tidspunkt. Det er som regel kun i den indledende
projektfase, at man kan overskue anlægget i
sin helhed, og hvor der er tid til at overveje og vælge
de mest energieffektive løsninger.
Hvis man ikke kommer i gang med energibevidst
projektering fra projektets start, kan der stadig være
fordele ved at gennemføre en energiindsats senere i
forløbet. Man kan eksempelvis vælge at energigranske
projektet, når udbudsmaterialet forberedes,
og man kan stille specifikke krav til leverandørerne
om energioptimering med videre.
3

Skab overblik og se
kritisk på de definerede
behov
Det fremtidige energiforbrug hænger snævert sammen
med den overordnede udformning af de nye eller
ombyggede anlæg. Se derfor kritisk på de specifikke
behov, som processen skal dække:
4
Gennemgå alle de steder i produktionen, hvor
der er brug for energi, eksempelvis til ventilation,
køleanlæg, belysning, gødningshåndtering,
transport, opvarmning, tørring og lignende.
Overvej systemløsninger, som er mindre energikrævende.
Sæt fokus på selve produktionsforløbet og kerneprocesserne.
Det er ofte dér, man finder de
største muligheder for at reducere energiomkostningerne.
Forsøg at skabe overblik over det energiforbrugende
udstyr i de enkelte dele af processen og giv
et overslag på energiforbrug og -omkostninger.
Gennemgå projektorganisationen og vurdér,
hvem der har indflydelse på de mest energiforbrugende
dele af anlægget.
Det kan være vanskeligt at skabe overblik på et tidspunkt,
hvor kun få parametre er lagt fast, og hvor
der endnu ikke foreligger tekniske data fra leverandørerne.
Men det tidlige overblik er afgørende for at
finde de gode energiløsninger, og indsatsen er som
regel også besværet værd.
Skitsér nye tekniske
løsninger
Når der er skabt et overblik over anlægget og det
energiforbrugende udstyr, er der et godt udgangspunkt
for at skitsere nye tekniske løsninger, som kan
reducere energiomkostningerne:
Vær åben over for nye og uvante metoder til at
dække energibehovet.
Vurdér om det kan betale sig at genvinde spildvarme,
eksempelvis fra mælkekøling eller
ventilationsluft, til forvarmning af vand til rengøring,
rumopvarmning eller lignende.
Beskriv de ønskede systemløsninger og komponenter
så detaljeret, at leverandørerne ikke er i
tvivl om, hvad de skal give tilbud på. På den
måde kan man gøre leverandørerne til medspillere,
når det gælder udvikling af gode og effektive
energiløsninger.
Naturlig ventilation – åben kip
Åben-kip-systemet er en metode til udluftning
af svine- og kvægstalde uden brug af mekanisk
ventilation. Kipsystemet kombineres med et system
til luftindsugning, for eksempel vægventiler
eller gardinventilation. Luftskiftet i stalden
skabes ved, at den varme, lette luft ved termisk
opdrift strømmer ud af kipåbningen og erstattes
af en koldere og tungere udeluft, der
strømmer ind af lavere placerede åbninger.
Systemets fordele:
Ingen eludgifter til ventilatordrift.
Lave anlægsomkostninger.
Ingen mekaniske eller elektriske dele der kan
gå i stykker.
De økonomiske nøgletal
viser de kontante fordele
Med energibevidst projektering kan landmanden
forvente at:
Reducere den årlige energiregning med 15-30 %.
Gennemføre merinvesteringer med en tilbagebetalingstid
på 0-3 år.
Få et godt grundlag for at optimere produktionen
og dermed opnå andre fordele som eksempelvis
billigere vedligeholdelse og mere fleksibel
drift.
Reducere miljøbelastningen.

Energibevidst projektering
giver også udgifter
Omkostningerne til energibevidst projektering vil primært
være til de timer, som landmanden eller den
eksterne rådgiver bruger til at skabe overblik og vurdere
de specifikke energibehov i produktionen. Desuden
skal der bruges tid til at identificere alternative
og mere energieffektive løsninger.
Et par nyttige tommelfingerregler
Det kan som regel betale sig at bruge ca. 1
time på energioptimering for hver 4.000 kr.,
man forventer i årlig energiudgift. Eksempelvis
kan man med fordel bruge ca. 25 timer
på energibevidst projektering, hvis den forventede
energiudgift før optimeringen er på
100.000 kr. om året.
Involverer man en ekstern energispecialist,
eksempelvis som sparringspartner eller gransker,
vil honoraret hertil typisk beløbe sig til
ca. 0,2 – 1 % af den samlede anlægsinvestering.
Fastlæg realistiske mål
for indsatsen
Projektering af anlæg sker som regel under stort
tidspres og med et stramt anlægsbudget. En landmand
må naturligvis kunne forlange, at tidsplaner
og anlægsbudgetter bliver overholdt, præcis som
det er tilfældet i andre erhverv.
Stramme tids- og budgetrammer kan gøre det svært
at finde tid og ressourcer til en særlig energiindsats.
Ved at arbejde systematisk og målrettet med energibevidst
projektering kan det erfaringsmæssigt lade
sig gøre at planlægge og organisere et forløb, som
giver positive resultater.
En ekstern energispecialist
– en energigransker
At involvere en energigransker vil sikre, at:
Der sættes fokus på energiomkostningerne.
Projektlederen/totalentreprenøren aflastes.
Projektdeltagerne har adgang til ny viden om
energieffektive teknologier.
Konsulenten kan have forskellige roller, men vil
nok oftest blive involveret som eksempelvis:
Sparringspartner for landmandens/totalentreprenørens
eget projektteam, hvor konsulenten
er med til at holde energiarbejdet på sporet
og til at identificere og konkretisere
energieffektive teknologier.
Uafhængig energigransker. Hvis landmanden
eller totalentreprenøren selv har erfaring med
at projektere energibevidst, kan den eksterne
energispecialist gennemgå projektforslaget
og sikre, at der alle steder er valgt de mest
energieffektive løsninger.
Prioritering af indsatsen
´ Fokusér på de mest energitunge dele af anlægget
eller de dele, hvor der umiddelbart vil være
mest at spare.
Overvej, om der er entrepriser, som kræver særlig
opmærksomhed, eksempelvis på grund af grænseflader
mellem leverandører, eller hvis underleverandørerne
har begrænset viden om energiforbrug.
Vurdér og justér løbende indsatsen efter de reelle
muligheder for energibesparelse.
Lav aftaler med leverandører eller totalentreprenøren
om de præcise kriterier for
merinvesteringer, herunder:
Tilbagebetalingstid.
Finansieringsmuligheder.
Hvilke energipriser skal benyttes, når
energiudgifter og -besparelser beregnes.
5

6
Genvinding af varme
Den moderne mælkeproducent har brug for
store mængder varmt vand til vask af malkeanlæg/-robot,
køletank og almindelig rengøring.
Overskudsvarme kan også anvendes til opvarmning
i husholdningen.
Det gælder derfor om at udnytte muligheden
for gratis energi, som alle mælkeproducenter
har. Spildvarmen fra køletankens køleanlæg forsvinder
normalt ud i luften, når den blæses ud
fra kølekompressorens kondensator. Ved montering
af et varmegenvindingssystem afgiver
køleanlægget en stor del af spildvarmen til
brugsvand, gulvvarme eller lignende.
Der kan også genvindes varme fra andre ”energikilder”,
eksempelvis ventilationsluft eller gyllekanaler.
Organisering af
energiarbejdet
Sørg for at:
Kontrollere, at der er tilstrækkelig viden om
energibesparelse repræsenteret i projektteamet.
Landmanden indgår aftaler med leverandørerne/
totalentreprenøren om tidsplan, ressourceforbrug
og arbejdsmetoder.
Der træffes aftale om, hvem der har det endelige
ansvar for at vurdere projektets energiforhold.
Overveje om der skal involveres en uafhængig
energigransker til at vurdere projektforslag, udbudsmateriale
og tilbud.
Der opstilles enkle og klare arbejdsrutiner for
energiarbejdet internt i projekteringsteamet og i
forhold til en eventuel uafhængig gransker.
Når man skal i gang med energibevidst projektering,
er det en god ide at starte med en begrænset indsats,
der eksempelvis omfatter de indledende faser
af projektet. Vurdér derefter løbende om den mulige
energibesparelse står mål med tidsforbruget til arbejdet
med energibevidst projektering.
Staldventilation
Vælg en ventilator med en høj
virkningsgrad
Ventilationsenhedens virkningsgrad afhænger
af størrelse, type og fabrikat. Virkningsgraden
afhænger også af, hvor tæt det aktuelle arbejdspunkt
ligger på ventilatorens optimale arbejdspunkt.
Få tilbud fra flere forskellige leverandører og
kig nøje på ventilatorvirkningsgraden.
Ventilationsenheder med de velkendte aksialventilatorer
kan eventuelt forsynes med en såkaldt
stator, som omdanner luftens bevægelse
fra roterende til fremadrettet. Det forøger
virkningsgraden.
Undgå spjældregulering.
Stil krav til leverandøren
Når der indhentes tilbud, skal leverandørerne gøres
opmærksomme på, at der ønskes en energieffektiv
løsning. Meld klart ud, hvordan man ønsker, at leverandøren
skal dokumentere anlæggets energiforhold,
og hvilke kriterier der skal benyttes til at
vurdere energiforbrug, energibesparende merinvesteringer
med videre. Gør det klart for leverandøren,
at man udover anlægsinvesteringen også vil vurdere
totaløkonomien, hvor energiforbrug og vedligehold
eksempelvis regnes med over en 5-årig periode.

Vælg en energieffektiv elmotor
Der er god økonomi i at effektivisere energiforbruget
mest muligt, når man køber en elmotor.
Man kan effektivisere energiforbruget ved at:
Vælge en energieffektiv motor.
Vælge en passende motorstørrelse til den pågældende
arbejdsopgave.
Jo længere årlig driftstid, jo mere sparer man ved
at købe en energieffektiv motor. Derfor skal der
regnes på det i hvert enkelt tilfælde.
Motorer med højere virkningsgrader, de såkaldte
sparemotorer, har virkningsgrader, der er 1 til
10 % højere end tilsvarende standardmotorer af
samme mærke.
Motorer med høj virkningsgrad er 15 til 40 % dyrere
end tilsvarende standardmotorer. Det er dog
en merinvestering, som relativt hurtigt tjenes
hjem, specielt ved motorer med lange driftstider.
Når anlægget er sat i
drift
Gennem arbejdet med energibevidst projektering tilvejebringes
der et indgående kendskab til anlæggets
(forventede) energiforbrug. I det daglige arbejde kan
denne viden bruges til at fastholde og forbedre anlæggets
energieffektivitet.
De erfaringer, man opnår gennem forløbet af den
energibevidste projektering, kan det være hensigtsmæssigt
at nedfælde. Alle de gode ideer, som det
ikke var muligt at gennemføre i første omgang, kan
man senere have god gavn af. De kan blive aktuelle
ved senere ombygninger eller produktionsudvidelser,
eller hvis de teknologiske muligheder og energipriserne
ændrer sig væsentligt.
Gode råd
Undlad at vælge det samme anlæg ”som
sidst”, bare fordi det er det nemmeste.
Vær ikke fastlåst på kendte løsninger tidligt i
projektforløbet.
Landmanden skal selv bevare kontrollen med
energibevidst projektering, eventuelt i samarbejde
med rådgiver eller via totalentreprenøren.
Undlad at gennemføre detaljerede energivurderinger,
hvis energiforbruget er lille, eller hvis
der kun er små muligheder for energibesparelser.
De fem vigtige skridt
Start tidligt i projektforløbet
Inddrag produktionsanlæggets energiforhold så tidligt
som muligt i projektforløbet. For særligt energiforbrugende
anlæg kan det ofte betale sig at inddrage
energiomkostningerne, når man begynder at
diskutere behovet for at udvide eller renovere. Det
kan altid betale sig at regne på energiforbruget, før
man beslutter sig for en bestemt løsningsmodel.
Skab overblik og se kritisk på de
definerede behov
Brug tid på at skabe overblik over produktionsanlæggets
delprocesser og det forventede energiforbrug.
Se kritisk på de reelle behov i den skitserede
produktionsproces og overvej, om der findes mere
energieffektive løsninger. Se derefter de enkelte delprocesser
efter i sømmene.
Skitsér nye tekniske løsninger
Vurdér forskellige tekniske løsninger til at dække de
specifikke behov i delprocesserne i anlægget. Tænk i
ny teknologi, varmegenvinding, billigere energiformer
og så videre. Formulér selv de tekniske løsninger,
som ønskes tilbud på.
7

Fastlæg realistiske mål for indsatsen
Afstem forventninger og målsætning for arbejdet
med landmanden/totalentreprenøren. Aftal kriterier
for merinvesteringer, tidsplaner, rapportering og
hvem, der har ansvaret for energiindsatsen. Vurdér
på forhånd, hvor i projektet de største energibesparelser
kan opnås og overvej, om det kan være
en fordel at lade en ekstern rådgiver energigranske
projektet.
Yderligere information kan findes på www.energisparekatalog.dk
8
Stil krav til leverandøren
Fortæl leverandørerne, at tilbuddene vil blive vurderet
på mere end blot tilbudsprisen. Bed leverandøren
gøre rede for anlæggets totalomkostninger. Det vil
sige de samlede anlægs- og driftsomkostninger. Bed
også om oplysninger om tilbagebetalingstiden for
eventuelle merinvesteringer.
Eller ved henvendelse til Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N, telefon 8740 5000.
Forfattere: Ingeniør Bo Kurå, Teknologisk Institut og konsulent Jørgen Pedersen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik. Pjecen er udarbejdet
med støtte fra Energistyrelsen og ELFOR Dansk Eldistribution.