Tom skabelon til notat - LandbrugsInfo

KvægKongres 2013 – KOEN – 45.
Tag hånd om smerten
Mette S. Herskin, Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU-FOULUM, Tjele, Danmark
& Peter Raundal, Videncentret for Landbrug, Kvæg
Vi kender smerte som en ubehagelig fornemmelse i kroppen, når vi udsættes for skade eller sygdom.
I modsætning til andre begreber, som er centrale for dyrs velfærd (f.eks. stress), så er både
den biologiske definition og lovgivningen omkring dyrs smerter præcise. Smerte er defineret som
en ubehagelig oplevelse, der involverer individets nervesystem og er forbundet med såvel elementer
af negative følelser som fysisk skade på kroppen. Der er således helt klare betingelser, som
skal være opfyldt, før man kan tale om smerte – både hos dyr og mennesker.
Smertens biologiske funktion er at medvirke til, at dyr og mennesker undgår vævsskade og at
fremme opheling. Hvis det ikke var ubehageligt, når kroppen bliver skadet, så ville hverken dyr
eller mennesker passe på sig selv på samme måde. Smerte er altså hverken unaturligt eller unormalt
– vel nærmest uundværligt i naturen. Oplevelsen af smerte er dog så ubehagelig og kan have
så alvorlige konsekvenser for dyrene, at tilstedeværelse af smerter ikke er forenelig med et acceptabelt
niveau af dyrevelfærd. Derfor skal dyr, som alligevel skades eller bliver syge, beskyttes
bedst muligt mod smerten, og dyret skal aflives, hvis der ikke er udsigt til, at det kommer sig. I
praksis indgår en vurdering af dyrs smerteniveau, og især varigheden af en smertepåvirkning,
endvidere som en væsentlig del af grundlaget for afgørelser i dyreværnssager.
Kvæg nævnes ofte som stoiske dyr, der kan skjule tegn på smerte og dermed undgå at vise svaghed.
Denne opfattelse har ført til dokumenteret underforbrug af smertestillende medicin til kvæg.
Det er dog vigtigt at slå fast, at selvom kreaturer kan virke mere stoiske end andre pattedyr, så
viser al forskning, at kreaturer føler smerter fuldstændig som de andre dyr - og derfor også har
brug for lindring. Smerteytringer hos kreaturer er dog typisk mere diskrete end hos f.eks. hunde,
men kan genkendes af trænede kvægfolk eller dyrlæger, hvis der er tid og rum til at observere dyrene
uden forstyrrelse. I modsætning til f.eks. heste, findes der pt. ingen deciderede smerteskalaer
til brug på kvæg. Vurdering af smerter hos kvæg beror derfor på subjektive observationer af deres
smerteadfærd såsom isolation fra flokken, ændret social adfærd, halthed eller forsigtig gang, nedsat
ørespil, hængende øjenlåg, tænderskæren mv. Hos køer med smertefulde tilstande er det også
lettere at fremprovokere smerteytringer ved fx at trykke på en akut inficeret mælkekirtel eller ved
tryk på et betændt hudområde såsom Digital Dermatitis.
De manglende objektive målemetoder bevirker, at vi som mennesker bedømmer kvægs smerteniveau
meget forskelligt. Tabellen nedenfor viser dele af resultaterne fra tre spørgeskemaundersøgelser
udsendt til dyrlæger eller landmænd, som blev bedt om at vurdere smerte forbundet med
bestemte sygdomme/skader på en skala fra 1-10 (hvor 10 var værst). De viste tal er medianer efterfulgt
af minimum og maximum.
Sygdom/skade
Huxley & Whay
(2006) 1
Kielland et al.
(2007) 2
Thomsen et al.
(2012) 3
Dyrlæger Landmænd
Kælvningsbesvær 7 (2-10) 8 (2-10)
Brud på hoftehjørne 7 (2-10) 8 (2-10) 8 (1-10) 8 (1-10)
Løbedrejning 3 (1-10) 7 (1-10) 6 (1-10) 5 (1-10)
Digital dermatitis 6 (2-10) 7 (2-10) 7 (2-10)
Akut E. coli mastitis 7 (1-10) 7 (3-10) 9 (1-10) 9 (1-10)
Mastitis (klumper i mælk) 3 (1-10) 5 (1-10) 2 (1-10) 3 (1-10)
1) Data fra Storbrittanien
2) Data fra Norge, dyrlægestuderende
3) Data fra Danmark
1

KvægKongres 2013 – KOEN – 45.
Den danske undersøgelse viste samlet set, at landmænd generelt vurderede tilstandene som værende
lidt mere smertefulde end dyrlægerne. Begge grupper vurderede generelt, at smertebehandling
var gavnligt - omend landmænd var lidt mindre tilbøjelige til at lade dyret smertebehandle.
Der er gennem de seneste årtier lavet en del kliniske forsøg med brug af smertestillende medicin.
Især ved de akutte tilstande som mastitis og luftvejslidelser samt ved kastrationer og afhorninger,
er der fundet en betydelig effekt af smertestillende medicin. Det gælder både for produktionsparametre
og for smerte. For mastitis er der fx fundet højere ydelse, lavere celletal, mindre risiko for
udsætning og bedre chance for helbredelse. Effekterne er ikke kun fundet hos de akutte og alvorlige
mastitistilfælde men også ved milde til moderate tilfælde. For lungebetændelse er der fundet
højere daglig tilvækst i over 3 måneder, mindre lungeskade, lavere sygdomsscore og færre genbehandlinger.
Der er lavet meget færre forsøg med smertestillende midlers effekt på langvarige smerter. Der har
især været fokus på smerter i forbindelse med klovlidelser, og her har effekten været mere begrænset.
Halthedsscoren kunne stort set ikke reduceres, men det blev dog fundet, at opbundne
køer trippede mindre, efter at de var blevet smertebehandlet. I et andet forsøg blev smertetærsklen
for mekanisk tryk øget, hvilket kan være et tegn på, at de halte køer havde mindre smerte i klovene,
når de blev smertebehandlet.
Længerevarende smertebehandling af kvæg er ikke muligt i Danmark, da de midler, der er til rådighed,
kun er registreret til 1-3 dages brug. Generelt advares der mod genbehandling på grund af
risiko for bivirkninger, især fra nyrerne og fordøjelseskanalen. Ved længerevarende smertetilstande
er det derfor en relativ kort periode, hvor der kan opnås en smertestillende effekt. Sammenholdt
med at virkningen ser ud til at være størst hos de mere akutte tilstande, må man derfor nøje overveje
andre lindrende tiltag såsom opstaldning i sygeboks.
Uanset hvilken behandling og andre tiltag, der sættes i værk, skal der altid være en rimelig chance
for helbredelse indenfor rimelig tid. Der gives i dag ikke en fast grænse for hvor lang tid det så er,
men en syg ko skal vurderes dagligt, for at se om der sker en forbedring i tilstanden. Er det ikke
tilfældet, skal koen aflives. Alt andet kan ikke være foreneligt med hverken god dyrevelfærd eller
god produktionsøkonomi - ligesom en uhelbredelig syg ko flytter fokus og ressourcer fra optimal
pasning af de raske køer.
2